Hos Mommer

21. november 2015

The Rime of the Ancient Mariner – eller vand i overflod

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:32
Tags: , ,

Kender I The Rime of the Ancient Mariner af Samuel Taylor Coleridge? Det handler, som navnet antyder, om havet og de prøvelser, man som sømand i slutningen af 1700-tallet skulle igennem, når man var på langfart. Det er et laaangt digt. Så langt, at det næsten er en roman, men jeg kom til at tænke på det, fordi et af versene begynder med Water, water every where.
Det er det, vi har i dag og har haft et stykke tid. Da vi tog til Sverige, tømte vi en overfyldt regnmåler, og det har vi gjort igen i dag. Når den løber over, er der faldet > 55 mm.

P1090664

Det hele løber over – her plejer der at gå køer, men de er heldigvis kommet ind for vinteren – jeg håber, de har taget strømmen i det elhegn, man kan se et par pæle af til venstre i billedet. Jeg har aldrig set så meget vand i vores ende af fjorden … ville ned for at se, hvordan vores lille anlægsplads så ud ved så meget højvande, men det måtte jeg opgive – stien var blevet til en vandvej. Water, water every where.

P1090666P1090663

Da vi kørte til Sortsø for at købe rogn og for at mødes med Pia og Allan, var der opstået nye søer på stort set alle marker – water, water every where.
Frihedsgudinden i MaglebrændePia havde taget kaffe med, og vi kørte da også til anlægget i Stubbekøbing som aftalt, men den blev indtaget i pavillonen. Udover regnen blæste det en halv pelikan, så selv om det var hyggeligt nok lige at mødes, blev vi enige om, at vejret ikke indbød til flere udendørsaktiviteter i dag. Til ære for os kørte de på hjemvejen forbi Frihedsgudinden i Maglebrænde, så vi kunne se den, hvorefter vi kørte videre hver for sig. Pia har omtalt den i et indlæg for næsten nøjagtig et år siden, men linket til Tv Øst-udsendelsen virker ikke mere, så jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad hun laver lige præcis der.

Det var første gang, jeg købte urenset regnbueørredrogn. Det var med stor sandsynlighed også sidste.
Hvordan renser man nu den slags? Google er som sædvanlig min ven …
”Man skal bare dække rognen med koldt vand og piske på laveste hastighed med en håndmixer, så sætter hinderne sig i piskerisene”. (Kan man så ikke kalde det roe on the water? Eller er den for plat?)
HA, tænkte jeg – piece of cake.
Det var det så absolut ikke. Faktisk syntes jeg, det var hammerbesværligt, og jeg fik aldrig alle hinderne af, så rognen er ikke så pæn, som den efter min mening burde være.
Det gider jeg simpelthen ikke en anden gang. Er her en erfaren rognpisker til stede? Har jeg gjort noget forkert? Er jeg bare for utålmodig?

Reklamer

34 kommentarer

  1. Ufattelige mængder af vand. Man kan næsten ikke forestille sig, at det kan forsvinde igen, men det kan det jo nok.

    Kommentar af Stegemüller — 21. november 2015 @ 16:52

    • Det skal nok forsvinde, men der er virkelig faldet meget.

      Kommentar af Ellen — 21. november 2015 @ 17:18

  2. Holdnuop alt det vand, så meget har vi da ikke fået heroppe endnu, men nu sner det til gengæld.. 🙂
    Hehe.. for mange år siden forsøgte jeg mig med urenset stenbiderrogn, det var første, sidste og eneste gang jeg prøvede det. Nu køber jeg dem renset og klar til maven.. jeg fik heller aldrig alle hinder af, så sorry.. ingen hjælp herfra. Men et ønske om et god weekend får I med på vejen. 🙂

    Kommentar af Inge — 21. november 2015 @ 17:01

    • Behold I bare den sne … jeg er godt nok glad for, at alt det vand ikke er faldet som sne!
      Næh, det var ikke meget hjælp fra din side – bortset fra, at jeg blev bekræftet i, at det måske ikke er mig, der var helt uduelig til det …
      Det gode ønske er hermed sendt retur til jer 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. november 2015 @ 17:19

  3. Åh jo, vi er nok en del, der har stiftet bekendtskab med “den ældgamle mariner” i gymnasiet. Hvor udbredt mon kendskabet er blandt englændere? Der er i alt fald en del mennesker over velsagtens hele Europa eller måske et endnu større område, der har hørt en popsang med samme titel til bevidstløshed. Hvad mon egentlig Coleridge ville have ment om det …

    Kommentar af Rasmine — 21. november 2015 @ 17:19

    • Jeg må spørge Tim, om de skulle lære digtet udenad 🙂
      Mon ikke Coleridge ville være stolt over at blive husket over 200 år efter han skrev sit digt?

      Kommentar af Ellen — 21. november 2015 @ 17:24

      • For resten – det var vist ikke tydeligt, at jeg mente, at det er dit indlæg og popsangen, der har samme titel. Sangen hed jo Water, water everywhere – ikke The Ancient Mariner. Det kunne ellers have været sjovt 🙂

        Kommentar af Rasmine — 21. november 2015 @ 18:59

        • Ja, det kunne, men jeg var godt klar over hvad du mente 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. november 2015 @ 22:47

  4. Det er ikke altid man skal kimse af rigeligt vand, for det er tricket i forbindelse med rensning af rogn for hinder og ikke for store portioner ad gangen. Rogn i skål, rigeligt vand på, piske lidt, fang og fjern det oplagte, pisk lidt, lad stå til rognen er faldet til bunds, skum/øs det øverste vand med hinder af (gentag evt.). Afdryp, tilsæt mere salt end man umiddelbart forestiller sig og evt. reven citronskal, frys eller spis.
    Bon appetit

    Kommentar af Kristine — 21. november 2015 @ 17:42

    • Jeg tog et halvt kilo ad gangen – var det alt for meget? Hvad er en ‘ikke for stor portion’?
      Jeg gjorde det ad flere omgange – altså piske, skumme, piske, osv. Problemet var, at der kom alt for mange hindestykker med måske 10-20 rogn på, og det tog piskeren ikke. Jeg var ved at blive idiot af at stå og håndpille det væk.
      Skal der salt på, inden man fryser det ned?

      Kommentar af Ellen — 21. november 2015 @ 18:00

      • Mine erfaringer baserer sig kun på torske- og stenbiderrogn: 1/2 kg i en skål, der gerne er bredere end dyb og 4-5 l vand, selv foretrækker jeg et almindeligt hånddrevet stålballonpiskeris, da det har flere tråde at fange hinder på og ikke pisker for hårdt og filtrer æg ind i hindebidder.
        Når rognens er rensede, afdryppes de i en sigte og blandes med salt, står en times tid (afdryp og smag på en teskefuld om det er passende salt, hvis ikke lidt mere tid og måske også salt) afdryppes og fryses/spises.
        Hvis man er heldig at få (næsten) hele rognsække, kan det betale sig at skære dem forsigtigt op på langs og vende vrangen ud over en skål, hvorved mange rogn falder ud og ikke behøver yderligere rensning. Resten kommes i skål med noget vand og så skæres der på kryds og tværs med en skarp kniv, så rognsækken er i mange mindre stykker, hvorefter mere vand og pisk osv.
        Jeg vil til hver en tid foretrække selv at rense rognen, da den købte rensede ofte enten er meget salt og/eller tilsat konserveringsmiddel.
        God fornøjelse og jeg er kun en anelse lækkersulten efter ørredrogn nu, men æggekagen venter, så det går nok. Det er jo også en slags rogn 😥😜

        Kommentar af Kristine — 21. november 2015 @ 18:44

        • Okay, tak for et godt og uddybende svar – det kan godt være, at jeg alligevel prøver igen, så 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. november 2015 @ 18:57

          • Når rognen saltes vil der trækkes væske ud af det enkelte æg pga. osmose, da cellevæggen er semipermeabel, hvilket medfører, at den resterende væske i ægget ikke sprænger cellevæggen ved frysning, hvor væsken udvider sig.

            Kommentar af Kristine — 21. november 2015 @ 19:45

            • Smart. Og det burde jeg selv kunne have regnet ud ;-(

              Kommentar af Ellen — 21. november 2015 @ 22:48

  5. Det var et vådt, koldt og kort gensyn, men hyggeligt nok mens det varede.
    Linket til Frihedsgudinden på min blog virker her hos mig. Den korte forklaring er at det er en mand der er bidt af USA og laver amerikanerbiler. Du får linket her: http://www.tveast.dk/video/2014-10-06/historien-bag-frihedsgudinden-0

    Jeg vil ikke påstå at det var en nem opgave at få hinderne af den rogn. Fiskemanden sagde, at rognen bare skulle i varmt vand på 35-37°, så kunne man trække det af. Det lød nemmere end det jeg havde googlet mig til på forhånd, men det virkede ikke her, så jeg tog et almindeligt håndpiskeris og piskede, pillede, skyllede, piskede, pillede og skyllede flere gange. Det lykkedes godt, men det kræver tålmodighed. Hvis det ellers er noget vi kan lid, er jeg ikke bleg for at købe det igen. Men allerede inden jeg købte det, har Allan sagt at han ikke vil spise det 😉 Nu får vi se om jeg får lokket noget i ham, men jeg vil bestemt arbejde på sagen, og jeg tror på det lykkes 🙂 Nej, der skal IKKE salt på rognen inden den fryses ned. Når du på et tidspunkt skal bruge rognen, skal den tø ganske langsomt op i køleskabet.

    Kommentar af Pigen fra landet — 21. november 2015 @ 18:58

    • Ja, det var da et hyggeligt møde 🙂
      Det var hos dig, jeg klikkede på linket, men når jeg gør det, står der ‘Network error’ og så sker der ikke mere …
      Man kan nemt blive lidt forvirret af de helt forskellige beskeder – Merete havde fået at vide, at det er SUPERvigtigt, at vandet er ISkoldt! Og herover skriver Kristine, at man skal salte rognen inden den fryses. Det er ikke nemt, det her …
      Allan skal ikke spørges, men bare have det serveret, så glider det sikkert fint ned. Merete kom og hentede sin rogn. Vi spiste noget af det på ristet brød med hakket rødløg, creme fraiche og lidt rejer – det både så meget delikat ud og smagte rigtig godt, men John fik først at vide bagefter, at rognen var rå 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. november 2015 @ 22:55

      • Mærkeligt med det link. Det kan åbenbart kun ses helt lokalt 😉
        De mænd, de mænd 😉 Jeg plejer heller ikke at spørge Allan, det bliver bare sat på bordet, og så spiser han, oftest uden at spørge om noget 😉

        Kommentar af Pigen fra landet — 21. november 2015 @ 23:28

        • Det er ikke alt, de skal vide – det kan de slet ikke håndtere 😉

          Kommentar af Ellen — 22. november 2015 @ 09:32

  6. Rogn køber jeg altid hos min fiskehandler – hun er god til hinder (må hun være) og jeg kan på ingen måde forestille mig, at det er et job, jeg kan finde fornøjelse ved.

    Jeg synes slet ikke, at vi har fået vand i det omfang, som du beskriver. Slet ikke. Det har støvet et par gange i de sidste uger, men regulært regnvejr har Vi kun fået en enkelt gang eller to. Til gengæld har det sneet en del i eftermiddag, så nu er vores have lige så pæn som alle andre. Den eneste formildende omstændighed ved sne.

    Kommentar af Fru Z — 21. november 2015 @ 20:01

    • Jeg forstår dig så glimrende – og alligevel kan jeg jo godt lide at få et helt halvt kilo lakserogn for en 50’er 🙂
      Vi skulle vist også være ekstra godt forsynet med vand hernede på Sydsjælland denne omgang – i modsætning til, da jeg gerne ville have haft vandet i september, så vi kunne få en masse svampe …

      Kommentar af Ellen — 21. november 2015 @ 22:59

  7. Forstår din rognfrustration, men kan desværre ikke hjælpe, hvor gerne jeg end ville. Ej heller med nedbøren selvom I jo nok trænger. I det nordjyske har vejret været smukt med høj blå himmel, men koldt omkring 5°. Trækfuglene sætter snart kurs mod Tenerife …

    Kommentar af Eric — 21. november 2015 @ 20:58

    • Det er simpelthen utroligt, så forskelligt vejret kan være i lille Danmark.
      I må have en rigtig god tur 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. november 2015 @ 23:00

  8. Jeg kan se, at du har fået uddybende svar – jeg synes det er så træls at ‘piske hinder’, men måske skal man bare lære at elske det, når man, som du, har mulighed for at få den lækre rogn til ‘ingen penge’!
    Heroppe har vi ikke fået megen regn i efteråret, men til gengæld er vi druknet i sne. I nat gav mit fine ‘flødeskumstræ’ (en slåen, der hvert år har blomstret aldeles overdådigt) efter for vægten af sne og faldt til jorden. Stakkels de (mange) spurve, som det træ har givet vinterkvarter.

    Kommentar af fiberfryd — 22. november 2015 @ 08:57

    • Enig … uagtet Kristines fine vejledning er det aldrig et arbejde, jeg vil kunne komme til at synes om, men den lave pris frister jo 🙂
      Stakkels slåen. Mon ikke den rejser sig igen? Det er altså også tungt, sådan noget tøsne.

      Kommentar af Ellen — 22. november 2015 @ 09:32

  9. Det er ikke gennem gymnasiet, jeg kender til denne ancient mariner, og heller ikke på handelshøjskolens engelskstudier, men måske via tv?? Jeg føler mig af og til kulturløs, men det er nok bare forskellige ting, vi hver især har fæstnet os ved. Under alle omstændigheder passer digtet jo godt til alt vandet nede hos dig.
    Rogn er helt klart noget, jeg absolut køber klar til brug. Især efter at have læst, hvilke trængsler man skal igennem for at piske hinder af.
    En frihedsgudinde på Falster var også nyt for mig. Sjovt indslag fra TV Øst, som gik lige igennem på min pc.

    Kommentar af conny — 22. november 2015 @ 10:46

    • Jeg anser også ofte mig selv for værende temmelig kulturløs, men som du siger, er der nok bare forskellige ting, der fanger os. Fx er der ikke ret meget kunst, jeg bryder mig om, og jeg har absolut ikke læst alle de klassikere, man ‘skal’ læse. Jeg har forsøgt med nogle få, men de kedede mig i usædvanlig høj grad 🙂
      Det er godt nok besværligt med de hinder, men prisen er særdeles attraktiv.
      Jeg måtte lige prøve det link igen. Nu virkede det! Mig ikke forstå …

      Kommentar af Ellen — 22. november 2015 @ 11:24

  10. Du milde for en vandgang…. Er det blevet vekslet til sne?
    TV news har jo vist billeder af et næsten indesneet sjælland. Jeg er meget glad for at vi slap med få cm… Det er koldt og det blæser… men heldigvis ingen sne!
    Digt og rogn kender jeg intet til…..

    Kommentar af Anne Holtegård — 22. november 2015 @ 13:44

    • Ikke her, men det meste af Sjælland er vist ret hårdt ramt. Så længe det er tøvejr, kan det dog næppe gå helt galt.

      Kommentar af Ellen — 22. november 2015 @ 15:07

  11. Man kan måske sige, at fjorden er oversvømmet? men heldigvis ligger huset jo højt, gør det ikke?
    For mange, mange år siden lavede jeg kaviar af både stenbidderrogn og lakserogn, når min far havde fanget fisk med rogn. Jeg piskede rognen med et “håndpiskeris”, og så vidt jeg husker, var det ikke alt for svært. Vi elskede smagen af den friske kaviar. Desværre kan vi ikke, her hvor vi bor, få frisk rogn af nogen som helst art.

    Kommentar af Lene — 23. november 2015 @ 04:04

    • Det er, når vinden står i østlig retning, dette sker, så vi ser det forholdsvis tit, men denne gang har vandet stået højere end vi tidligere har set det.
      Huset ligger højt nok til, at vi slet ikke er bekymrede.
      Det kunne være jeg skulle prøve med et håndpiskeris, fordi det har flere ‘gribearme’ end min lille håndmixer. Det er lidt ærgerligt, at I ikke kan få den slags hos jer – I bor da ellers tæt nok på søen 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. november 2015 @ 09:41

      • Joh, men desværre er Lake Erie og endnu mere Lake Ontario temmeligt forurenede, så det anbefales at spise begrænsede mængder af fisk derfra. Man kan finde tabeller på regeringens hjemmeside om, hvad man bør begrænse sig til at spise af fiskearter og fiskemængder på forskellige fangststeder i søer og vandløb. http://www.ontario.ca/environment-and-energy/eating-ontario-fish
        Derfor er det meget begrænset, hvad man kan finde af lokal fangst i forretningerne. Man kan dog få Yellow Perch (aborre) nogle gange, og de smager faktisk godt. Desuden Walleye (hvad det er på dansk, ved jeg ikke), som jeg synes endnu mere om. Laks og ørred kommer ofte fra Stillehavet eller Atlanterhavet eller fra USA. Forleden købte jeg vild torsk (haha, hedder det det?) fra Island.
        Meget af den fisk, man ellers ser her i forretningerne, kommer fra Kina, Thailand osv, og jeg vil ikke købe det. Selvfølgeligt kan det i nogle tilfælde være fanget, renset og nedfrosset på havet for senere at blive solgt som frisk, fersk fisk her. Men jeg vil ikke have det. Jeg kan blive ved og ved. Mest af alt er jeg træt af, ikke at kunne få rejer, som ikke er fra opdræt i Kina. De siger i vores fiskeafdeling i supermarkedet (som ellers ofte har canadisk eller amerikansk vildt fanget fisk, at det vil være for dyrt med rejer fra Canada, Grønland eller USA, og at de ikke vil kunne sælge det. Det er jeg nu ikke så sikker på. Så specielt rejer køber jeg af og til, selv om de er fra Kina. Det er de eneste, vi kan få.

        Kommentar af Lene — 23. november 2015 @ 15:40

        • Det er da ærgerligt, når man godt kan lide fisk, som jeg har indtryk af, at du godt kan. USA-borgere er jo kødspisere om en hals, men canadiere spiser sikkert en del fisk? Men I bor selvføgelig langt fra de steder, hvor man hiver alle laksene op af floderne 🙂

          Kommentar af Ellen — 23. november 2015 @ 16:41

  12. Så kom Coleridge til ære og værdighed igen. Mærkelig historie som også handler om skyld og tilgivelse.
    Frihedsgudinden i Maglebrænde er sød!
    Jeg kan desværre ikke give gode råd med regnbueørred-rogn. Jeg kan kun begræde at røget torskerogn (med hinder og det hele) nu er så dyrt at det er den rene luxus! 😦

    Kommentar af Donald — 24. november 2015 @ 13:21

    • Du husker digtet bedre end jeg – og jeg orkede ikke at læse det hele 🙂
      Al rogn er normalt den rene luksus, så jeg forstår godt, hvis du er grædefærdig – det smager jo bare så godt, uanset rognens art.

      Kommentar af Ellen — 24. november 2015 @ 16:01


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.