Hos Mommer

14. november 2015

Flere futter til frysende fusser

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:58
Tags: , ,

Blogland har atter en gang vist sig forunderligt.
Forleden skrev en for mig ukendt dame til mig, om jeg ville have det garn, hun ellers blev nødt til at smide ud i forbindelse med en oprydning.
FutterMan skal aldrig sige nej til et godt tilbud.
Jeg skrev tilbage til LS, at jeg meget gerne ville have garnet; at der sandsynligvis ville blive strikket til Røde Kors af det, og at det garn, jeg ikke selv ville/kunne bruge, ville blive givet videre til en af Røde Kors’ nørklegrupper.
Hun kom og afleverede garnet torsdag aften. Det meste var lidt fluffy, men absolut anvendelige garner – gode merino- og lammeuldsgarner. Jeg gik ikke umiddelbart i gang med RK-tøj, for jeg har lige slidt hul på to par futter.
Sammen med noget garn, der bare lå og ventede på, at jeg skulle finde noget, det kunne sættes sammen med til netop dette formål, blev disse futter fabrikeret.
Det går lynhurtigt, og man strikker begge på en gang.
Mit kamera vil irriterende nok overhovedet ikke fange den rigtige farve, som er en noget mere diskret støvet blå end det fremgår af billedet.
Er ‘futter’ for barnligt et ord? Det er ikke sokker og det er ikke sko. Er der så noget bedre ord for disse uskønne, men yderst behagelige, frembringelser end futter?
‘Fusserne’ i overskriften er min farmors ord. Børnebørnenes små fødder blev altid omtalt som fusser.
Jeg skal nok (også) lave RK-trøjer af dit garn, men du kom jo med en del, så der er altså også til mange par gode og varme futter, søde LS. Håber det er i orden med dig …

I går var der Skagenfood-pakke. Fantasypakken, som altid er spændende; det er ikke bare torsk, rødspætter, sild og den slags. Faktisk aldrig torsk, rødspætter, sild og den slags.
Hokkaidosuppe m kammusliingerI går var det kammuslinger. Mange kammuslinger. Så mange, at jeg ville have været gået fallit, hvis jeg havde købt en tilsvarende mængde hos fiskehandleren, så jeg har aldrig fråset i så mange på én gang før.
Jeg følger oftest de medfølgende opskrifter til ugens pakker.
I går blev det derfor til hokkaidosuppe med hvidløgspuré, persilleolie og kammuslinger galore.
Det kan jeg på det varmeste anbefale. Opskriften er her. Holdnufast, det var godt. Suppen var glimrende i sig selv, men den puré af hvidløg og persilleolien hævede det hele op på et nærmest michelinstjerneagtigt plan.
Skagenfood-pakkerne er ikke den billigste måde at købe fisk på, men det er efter min ringe mening så absolut den bedste, og god fisk er en dyr spise.
Hvis man helst vil have torsk, rødspætter, sild og den slags, kan jeg dog ikke se nogen grund til at købe fisk fra Skagenfood – med mindre man har meget langt til den nærmeste fiskehandler.
Vores Menu i Præstø har en rigtig fiskeafdeling med spændende fisk på programmet, så der køber jeg også indimellem – jeg får kun fra Skagenfood hver 14. dag.

Advertisements

26 kommentarer

  1. Det var da en dejlig måde at få det bedste ud af garn, der ellers skulle kasseres. Fine futter. Det hedder de også her… Eller pusser, når jeg er i det sønderjyske. Giver du den en gang silikone i bunden? Fortsat god strikkefornøjelse med det nye garn…
    Det er noget jeg savner efter vi ikke kommer i Thorsminde længere… Frisk fisk. Vi har ikke fundet en god forhandler herinde i byen… Jeg henter lige din opskrift, mon den kan friste Erik? Jeg er ikke for muslinger, men rejer eller fast fisk er vel også fint sammen med?

    Kommentar af Anne Holtegård — 14. november 2015 @ 16:30

    • Pusser – hvor sødt 🙂 Nej, jeg vil helst have dem så bløde som muligt, så de får ikke silicone.
      I er da oplagte emner til at begynde at abonnere på Skagenfood!
      Jeg tror en næsten hvilken som helst fast, hvid fisk vil kunne bruges … men kammuslinger kan man slet ikke sammenligne med blåmuslinger, hvis det er dem, du ikke bryder dig om.

      Kommentar af Ellen — 14. november 2015 @ 17:56

      • Jo, det var de “almindelige” muslinger jeg har aversion imod. Erik har lige belært mig om at kammuslinger er noget HELT andet. Og suppen kom på to do listen hos kokken.

        Kommentar af Anne Holtegård — 14. november 2015 @ 18:51

        • Hehe, giv Erik et smil fra mig … og fortæl mig ved lejlighed, hvad du synes om kammuslinger 🙂

          Kommentar af Ellen — 14. november 2015 @ 18:54

  2. Jeg har abonneret på pakken “Fisk med ben” i en del år. Forskellen på den og fiskehandlernes udvalg er, at Skagen Food leverer helt nyfangede fisk – så friske, at de nærmest spræller på panden. Det kan fiskehandlerne i Herlevs omegn ikke leve op til.

    Elsker kammuslinger – så jeg tror, jeg vil prøve din opskrift på vores næste fiskeaften.

    Kommentar af Lone Nielsen — 14. november 2015 @ 18:14

    • Det er desværre også min erfaring, at især de omkringkørende fiskebiler ikke rigtig kan levere fisk, der er friske nok, en så er det godt, at vi har Skagenfood.
      Håber, du kan lide retten 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. november 2015 @ 18:56

  3. Både futter og fusser er da fine ord. Vi – dine læsere – er i så moden en alder, at vi godt kan tåle den slags, der af andre og yngre kan blive anset for barnligt.

    Skagenfood lyder rigtigt delikat. Det er lige før jeg tror, det kunne få mig til at spise fisk igen. To år af min barndom boede jeg på Bornholm, og der fik jeg så rigeligt med fisk, så nu undgår jeg det, i hvert fald torsk, rødspætter, sild og den slags. Mere lækre sager kunne jeg såmænd nok overtales til. Dine kammuslinger og suppen lyder meget meget lækre.

    Kommentar af Stegemüller — 14. november 2015 @ 18:17

    • Du tror slet ikke, at jeg har unge læsere? Det har jeg skam … 😉
      Jeg har fået omvendt et par fiskehadere med Skagenfoods opskrifter – de er simpelthen så lækre. Især Christina Ovesens.

      Kommentar af Ellen — 14. november 2015 @ 18:58

  4. Flotte futter til frysende fusser. Begge ord er ganske gangbare, synes jeg. Jeg har tænkt og tænkt, men kan simpelthen ikke komme på, hvad det er, min mor og bedstemor kaldte hjemmehæklede hjemmesko (med de der “yndige” brune, tykke såler. Jeg savner dem, og Maosko er kun en ringe erstatning.
    Flot fiskeanretning, og kammuslinger er fantastisk spise.

    Kommentar af conny — 14. november 2015 @ 18:31

    • Åh ja, dem havde jeg da helt glemt, de sko. Dem lavede min farmor også. Jeg har lige googlet: Man kan købe 8-10 mm tykke filtsåler, så det er faktisk muligt at lave de sko, hvis man har lyst til at kaste sig ud i det. Jeg får helt lyst til at forsøge mig 🙂
      Ja, det er – jeg kender vist ikke nogen, der ikke synes, kammuslinger er en lækkerbisken.

      Kommentar af Ellen — 14. november 2015 @ 19:01

    • Jeg synes at kunne mindes navne som sutsko, futsko, tøfler og slippers – de sidstnævnte vist uden “hælekappe”.
      De 2 førstnævnte husker jeg (også) som 2 lange strikkede strimler, der blev lagt rundt om hælen og krydset hen over tæerne og syet på filtsåler.
      De små varme fødder kunne så rigtigt futte afsted i sådanne sutsko.
      Magnus

      Kommentar af Domus1 — 15. november 2015 @ 01:47

      • Futsko troede jeg var barnespog og slippers er ganske rigtigt hælløse 🙂
        De er nok blevet lavet forskelligt fra familie til familie – jeg husker dem anderledes end du gør … men det er mange år siden, jeg så dem. Nok næsten 50 😦

        Kommentar af Ellen — 15. november 2015 @ 09:16

        • Barnesprog – ja, men var det ikke også mest børnene denne type sko blev lavet til. De voksne brugte vist mest købte kamelulds-slippers – disse beigefarvede med en brun stregtern og på filtsåler med læder under.
          I hjemmestrikkede udgaver hed de vist smutters.
          Jeg husker også andre udførelser end de (af mig) først beskrevne – strikkede fra tæerne og taget ud til 2 strimler, der så blev syet sammen i hælen.
          De krydslagte havde dog den fordel, at de var varmere hen over forfoden og da de der var dobbelte, sled tæerne ikke så hurtigt hul igennem.
          Åh ja, den tid, da mor sad og nørklede med garnet og børnene følte sig trygge i hendes nærhed og kunne få voksenkontakt med hende om livets mysterier og genvordigheder uden de følte, de tog tid fra hende, oplever man vist ikke så meget mere.
          Magnus

          Kommentar af Domus1 — 15. november 2015 @ 09:55

          • Jeg tror mændene brugte kamelsuldsslippers (der dukker mere og mere op af alt det hengemte …), og kvinder og børn brugte de der hjemmelavede.
            Du har nok ret i, at det er forholdsvis sjældent forekommende i dag, men jeg har indtryk af, at strikning er ved at vinde indpas igen – heldigvis.

            Kommentar af Ellen — 15. november 2015 @ 19:40

  5. Futter er det helt rigtige ord for den type fodbeklædning – jeg siger det samme 🙂

    Kommentar af Randi — 14. november 2015 @ 18:48

    • Det var godt .-)

      Kommentar af Ellen — 14. november 2015 @ 19:01

  6. Futter er lige det rette ord til det. De er så gode til at holde på varmen fra fusserne.
    De små ude i verdenen har noget godt i vente 🙂 Jeg syr til dem p.t.

    Kommentar af Kisser — 15. november 2015 @ 08:17

    • Du syr nu? Det kan jeg ikke – jeg kan ikke sy tøj … medmindre det er lige så enkle mønstre som strikketrøjerne.

      Kommentar af Ellen — 15. november 2015 @ 09:17

  7. De ser gode ud, fusserne – du valker dem ikke? Det plejer jeg at gøre.
    Jeg har flere gange lavet nogle til mig selv, men har det problem at jeg slider dem for hurtigt. For tiden er jeg i tænkeboks mht. hvad jeg vil gøre. Tror nu nok jeg vil forsøge mig med at sy nogen af kasserede, valkede trøjer.
    Åh, jo, jeg kan næsten sy alt når det ellers ta’r mig. Det gør det bare for sjældent for tiden.

    Kommentar af Den Gamle Krage — 15. november 2015 @ 12:25

    • Nej, jeg valker ikke – jeg vil have det så blødt som muligt, og så må de vare så længe de kan.
      Bare jeg kunne sy, hvad jeg ville, men min tålmodighed rækker ikke … kalder jeg det 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. november 2015 @ 19:50

  8. Her er løsningen: Sy ruskind under; til meget små børn er vaskeskind dejlig blødt og en god idé – så de ikke glider på gulvet.

    Kommentar af Elsebeth — 15. november 2015 @ 16:08

    • God ide, men med disse strikkede futter har jeg svært ved at se, hvordan man får syet det på uden det bliver grimt – det er nok fordi jeg er så dårlig til at sy.

      Kommentar af Ellen — 15. november 2015 @ 19:51

  9. Vi bruger også udtrykkene fusser, hvis man er kold om tæerne eller fryser på dem. Nok kun bag hjemmets fire vægge.. Futter benytter jeg til gengæld gerne, også om en ‘rigtig’ sutsko. Kald mig bare barnlig 😉

    Kommentar af Pigen fra landet — 15. november 2015 @ 16:57

    • Hehe, det er ikke noget, man siger på arbejdspladsen 😉
      Vi må gerne være barnlige …

      Kommentar af Ellen — 15. november 2015 @ 19:51

  10. Det var da rigtigt dejligt for donoren at finde en som dig, som kan få noget godt ud af en hel bunke garn, som ellers var blevet smidt ud. Futterne ser dejligt varme ud.
    Skagenfood-pakke. Det er noget nyt for mig; men jeg kan godt forstå, at det måske kan være bekvemt at få tilsendt hver 14. dag, og ikke mindst spændende at tilberede “alt godt fra havet” på nye måder. Suppen ser fantastisk ud.

    Kommentar af Lene — 18. november 2015 @ 19:28

    • Jeg håber hun er glad for det, jeg får ud af det.
      Det er nok startet efter du flyttede til Canada, men det er supergodt! Man kan vælge mellem ugentlig, biweekly (hvorfor har vi ikke et godt ord for det på dansk?), og månedlig levering.

      Kommentar af Ellen — 18. november 2015 @ 19:32


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.