Hos Mommer

11. november 2015

Familieplanlægning

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:43
Tags: , ,

Kan I huske, da ordet familieplanlægning kom frem? Det blev optaget i ordbogen i 1986, men hvornår det opstod, ved jeg ikke.
Jeg havde planlagt, at jeg ikke skulle have flere børn end Charlotte. Hun var en smutter (det ved hun godt) – jeg var 10 timer gravid, da jeg arriverede i New York, hvor jeg havde fået mit første job efter færdiggørelse af min uddannelse. Det blev derfor kun til to måneder derovre.
Hvad min læge først fortalte mig da det var for sent var, at de minipiller jeg tog, ikke nødvendigvis virkede under stresslignende tilstande! Altså … hvor stresset er man lige, når man som 23-årig river sit liv op med rode og flyver over Atlanten for at starte arbejde på Columbia University i Spanish Harlem-kvarteret i NY?
Det kunne han dæleme godt have fortalt mig noget før.
Men jeg fik Charlotte, og det har jeg naturligvis aldrig fortrudt. At jeg forlod faderen, da hun var seks måneder, er en anden historie, som jeg kort har omtalt tidligere.
Dengang besluttede jeg, at jeg ikke ville have flere børn. Det var min nemme form for familieplanlægning. Slut. Ganske enkelt. Charlotte var mit et og alt, og vi har været igennem økonomisk særdeles hårde tider, men det gik, takket være et par fantastiske forældre, og barnet er senere landet som en velfungerende voksen, der er meget økonomisk bevidst, hvilket kom hende til gode, da hun var underbetalt elev i et hundedyrt London … men da var moderen heldigvis kommet til lidt flere penge og kunne hjælpe lidt med flybilletter hjem og den slags.
Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte flere børn fra, og Charlotte hævder, at hun er ganske tilfreds med at være enebarn. Eventuelle besværligheder med gamle forældre sammenholdt med at være langt væk fra dem, tager hun/vi, når vi når dertil. Hvis vi når dertil. Jeg har nemlig svoret, at mit barn aldrig, aldrig skal blive min plejerske – og det skal John heller ikke. Som Danmarks samfund er bygget op, må man have ret til at lade andre om at skifte ens ble og vaske en, hvis det skulle komme så vidt – og her er det heldigt, at Charlotte bor i UK, da så ingen instanser kan forlange eller forvente, at barnet deltager i moderens ældreomsorg.
Charlotte har sagt, at hun meget gerne vil “passe på os”, når vi bliver gamle; derfor også granny flat’en, men hun skal ikke og vil heller ikke længere end dertil, hvor vi stadig er selvhjulpne med de basale ting – bliver vi decideret plejekrævende, så er det afsted med os til et dertil indrettet hjem. Om vi nogensinde flytter fast til England, eller hvordan det hele skal gå, ved vi heldigvis ikke en snus om.

P1040028

Det er min/vores familieplanlægning. Vi har alle talt om det, for vi synes, det er så vigtigt, at man kender hinandens holdninger. Hvad gør vi, hvis den ene bliver dement? Kommer ud for en invaliderende ulykke?
Vi håber vel alle sammen på at dø fredeligt i vores seng, uden at have nået at ligge hverken familien eller samfundet til last, men alligevel mæt af dage og tilfreds med livet, som det nu engang gik.
Det gør jeg i hvert fald. Jeg har også forsøgt at planlægge det således. Jeg har godt nok en del, jeg lige skal nå først …

Reklamer

17 kommentarer

  1. Hvor er det godt, at I har tænkt og talt det hele igennem. Det burde mange flere mennesker gøre. Jeg forstår godt, at du ikke ønsker pleje fra hverken Charlotte eller John; det er på en eller anden måde ikke værdigt. Hvem ønsker ikke bare at gå i seng den ene aften og så bare ikke vågne op næste morgen.

    Jeg troede faktisk, at ideen med granny flat’en var, at I skulle flytte derover på jeres gamle dage – altså bo der fast og så have jeres alderdom i England og dermed også komme på et evt. plejehjem derovre, men sådan er det så ikke? Hvad er så idéen med granny flat’en?

    Kommentar af Stegemüller — 11. november 2015 @ 16:44

    • Jo, det var jo sådan set meningen, men ingen ved hvordan fremtiden ser ud, og hvordan vil man have det med at forlade hele sit netværk i en høj alder? Folk kan jo ikke engang komme og besøge os, for de vil også være gamle! Så foreløbig står granny flat’en der bare, hvis det skulle være … det er en ganske rar tanke, at den er der 😉

      Kommentar af Ellen — 11. november 2015 @ 17:50

  2. Ja det er vigtigt at kende hinandens holdninger til den slags, så det er helt sikkert gode og fornuftige snakke at tage, inden virkeligheden rammer.

    Kommentar af Inge — 11. november 2015 @ 17:36

    • Det burde være lovpligtigt – på den anden side er jeg modstander af love om alt, men man har i hvert fald en moralsk forpligtelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. november 2015 @ 17:51

  3. Det lyder såre fornuftigt – især med det du vil nå først, for visse ting kan man ikke planlægge, medmindre man kan spå.

    Kommentar af Eric — 11. november 2015 @ 17:36

    • Nogle gange kunne man godt ønske at kende sit dødstidspunkt. Og så alligevel ikke …

      Kommentar af Ellen — 11. november 2015 @ 17:51

  4. Ti hi. Flyvetid CPH-NY: 8,5 time + check in, hvor? 😜 Spøg til side.
    Måske har artiklen i rejsesektionen på Politiken.dk om krydstogt på Donau jeres interesse.
    Det er fornuftig familieplanlægning at have afstemt forventninger/muligheder for alderdom (og død) parterne imellem. Ordet familieplanlægning, mener jeg, er anvendt betydeligt tidligere end 1986, i alle tilfælde primo 1950’erne, da Sex og Samfund blev dannet i 1956 under navnet Foreningen for familieplanlægning.
    Din sætning “…… takket være et par fantastiske forældre, ……” ville nok ikke være sluppet igennem korrekturen, hvis du havde haft dine Brugsen-briller på. 😜
    Flot sweater og dejligt for dig, at du nu med god samvittighed kan slå nye masker op.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 11. november 2015 @ 18:00

    • Nå, men så cirka 10 timer, da 😉 Ikke ret meget mere …
      Jeg har kigget på et donaukrydstogt, men vi venter nok lige et stykke tid med det næste.
      Dvs. over 30, måske næsten 40 år inden optagelse i ordbogen? De red da ikke lige den dag, de sadlede!
      Ja, der manglede lige et ‘a’ – typisk en fejl, jeg først ville opdage, når jeg havde sovet på det, men andre ser det med det samme 🙂
      Tak …

      Kommentar af Ellen — 11. november 2015 @ 21:36

  5. Pyt med det manglende a, det er jo bare en tastefejl, men “…. Et par fantastiske forældre, ..”, der er i ubestemt form, så hvis forældre er det? 😇

    Kommentar af Kristine — 11. november 2015 @ 22:36

    • Tjah, du må gætte tre gange … 😉

      Kommentar af Ellen — 11. november 2015 @ 22:59

      • Du får et hint: det er også mine to helsøstres forældre 😉

        Kommentar af Ellen — 12. november 2015 @ 08:03

        • Jeg behøvede ikke at gætte, da du normalt ikke er så selvrosende 😉. Det var bare dril, da du normalt bærer Brugsen-briller og ville have fundet den manglende akkuratesse i sprogvalget. Vanlig tekstanalyse ville nå frem til, at “et par fantastiske forældre” ville være forældre til “barnet ……”, da enhver sætning skal kunne forstås alene i sig selv.
          Mvh.

          Kommentar af Kristine — 12. november 2015 @ 17:40

          • Du har givetvis ret rent teknisk mht. din definition af en sætning, men der er også noget der hedder kontekst, og når jeg lige har fortalt, at jeg forlod faderen, så ville ingen vel kunne tro, at jeg mente han var en fantastisk ‘forælder’ 🙂
            Jeg vil vove den påstand, at der er mange sætninger, der ikke umiddelbart kan forstås, hvis ikke man har sammenhængen med – men vi er vist ude i lidt flueknepperi her, er vi ikke? 🙂

            Kommentar af Ellen — 12. november 2015 @ 18:10

  6. Godt brølt, Løve. Det er muligt, man skal begræde, at familierne ikke tager sig bedre af hinanden som i “de gode gamle dage”, men jeg hælder mere mod din holdning om, at man ikke skal være plejere for sine pårørende. Man kan give dem omsorg, men plejen er der andre, der må tage sig af. Man skal have lov til at bibeholde forældre-barn/søskendeforholdet.
    Og det er essentielt, at man i familien kender hinandens holdninger.

    Kommentar af conny — 12. november 2015 @ 08:40

    • Jamen hvis man har lyst til at tage sig af hinanden, er der jo ingen, der forhindrer nogen i det … jeg er bare glad for muligheden for professionel pleje.
      Helt enig: Jeg skiftede glad og gerne ble på C, men det modsatte skal aldrig blive en realitet!
      Det er meget vigtigt at have talt om det; alene fordi det forhåbentlig så kan undgås at sætte resten af familien i svære dilemmaer.

      Kommentar af Ellen — 12. november 2015 @ 09:21

  7. Ikke så godt med minipiller, der ikke virker under stress. Så virker de måske heller ved stormende forelskelse, hvor kroppen jo også er i en slags alarm-beredskab?? 😉 Åh ja, det skulle næsten være lovpligtigt at få styr på de forskellige facetter af alderdommen, før man når dertil. Det gælder testamente, pasning, ja eller nej til livsforlængende (men udsigtsløs) behandling osv osv. Det er trods alt så meget lettere at snakke om og få på plads, før demens, cancer eller andre dårligdomme begynder at kaster skygger. (Og jeg ville sådan ønske, at der var kommet styr på det i min familie for et halvt år siden, hvor min far var nogenlunde symptomfri efter sin første cancerbehandling. Det kom der ikke, og nu er det forbudt område. Suk).

    Kommentar af Fruen i Midten — 12. november 2015 @ 09:23

    • Det gjorde de såmænd nok ikke, men minipillerne blev taget af markedet kort tid efter – de var alt for ineffektive. Jeg (og lægen) troede bare det var et godt alternativ til rigtige P-piller, som jeg havde det ret dårligt med.
      Åh ja, dybt suk, og du kan naturligvis ikke tvinge din far til at få talt det igennem. Sådan var Johns far også, og til dels min far, som dog ikke lagde skjul på, hvad der stod i hans testamente, og det er virkelig ærgerligt, at du ikke kan få rene linjer. Både John og jeg har taget stilling til de tre ting, du nævner – og lidt til. Sørg i det mindste for at få dit afklaret med Gemalen og Donnaen – hun er dog måske lige ung nok endnu …

      Kommentar af Ellen — 12. november 2015 @ 09:41


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.