Hos Mommer

9. november 2015

Måske ikke for sarte sjæle

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:14
Tags: ,

Jeg har desværre ikke billeddokumentation for at klæde fasanerne af, for John var ude for at forberede opsavningen af brændet, mens jeg klarede denne lille opgave, men jeg kan da vise et par billeder af to splitternøgne fasaner – det ene oven i købet temmelig uanstændigt.
Det ville heller ikke have været specielt interessant at følge min amatøragtige flåning, for jeg var slet ikke ude i noget, der lignede den kreativt stavede fremgangsmåde fra gårsdagens indlæg.
Selv om det sikkert har set primitivt ud i erfarnes øjne, var det ikke spor svært at flå dem, men det havde jeg heller ikke regnet med. Nogle siger, at man skal plukke dem, men det gider jeg simpelthen ikke, for skindet er ikke særlig attråværdigt og bliver ikke sprødt som kylling og and, da jeg altid steger fasaner i gryde eller stegeso, fordi de ellers ville blive alt for tørre. Med ny baconfrakke på og fyld af en klump Danablue eller Gorgonzola, som langsomt kan sive ud under stegningen og forbedre den i forvejen gode sovs – det er slet ikke så ringe endda.

Fasaner (2)Fasaner (4)

Indmaden fik jeg ud i ét stykke, så at sige – det gælder om ikke at få perforeret noget, da jeg ikke vil risikere, at kødet får en væmmelig bismag.
Når det er sikkert ude af kræet, kan man skære hjerte, lever og krås fra. UDEN at ødelægge galdeblæren. Det har jeg kun præsteret én gang i mit liv – og jeg har ordnet i hundredvis af høns og ænder – men smadrer man galdeblæren, som sidder irriterende tæt på leveren, kan man kassere det hele.

9. november 2015

Dagen lagde så nydeligt og næsten skyfrit ud, og vi havde regnet med at save en stor del af brændet op. Lige da vi skulle ud, ringede Charlotte, så John sagde, at han bare gik i gang, for de tykke stykker kan godt ligge i holderen uden jeg behøver at stå og sørge for, at de ikke drejer rundt.
Da jeg et pænt stykke tid efter kom ud, havde John nået det, han kunne uden hjælp, så han startede saven saven igen, men jeg gik i strejke, inden jeg overhovedet var begyndt at arbejde: “Høreværn, Nielsen! Hvordan i alverden kan du høre på den larm i så meget som 10 sekunder uden det?”
Det svarede han klogeligt nok ikke på, men sagde, at begge sættene lå oppe i Sverige.
”Okay. Men jeg er ikke med til det her uden høreværn.”
Han ville køre i XL-Byg for at købe to sæt til os, men inden han nåede så langt, trak det sammen til regn, og vi dækkede grenene af med en presenning i stedet for, idet vi blev enige om, at dækker vi af, bliver det ikke regn, og kører John efter høreværn, begynder det at regne. 
Det er ganske rigtigt ikke begyndt at regne endnu, men det bliver mørkere og mørkere, og det blæser mere og mere.
Brændet må vente.

Reklamer

40 kommentarer

  1. Fasanerne ser meget lækre ud. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har prøvet at gøre fjerkræ istand, og jeg har heller ikke lyst til at prøve det. Så selv om jeg har fået forslag fra forskellig side om, at vi da nemt kunne have lidt høns her, så vi har friske æg og kyllinger i “baghaven”, så bliver det ALDRIG til noget! Lidt som du har det med en sød lille hundehvalp.

    Kommentar af Lene — 9. november 2015 @ 15:06

    • Det lød meget kategorisk, så jeg tror på, du mener det 🙂
      Sjovt nok er høns de eneste husdyr, vi kunne tænke os, men igen: Vi er for meget væk hjemmefra til, at det er en mulighed.

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 15:56

  2. Jeg plukkede et par fasaner for en del år siden, det vil sige jeg opgav vist. Det ville have været fint at kende din metode. God fornøjelse med nydelsen af dem.
    Brændet ligger sikkert godt hvor det ligger.

    Kommentar af Jørgen — 9. november 2015 @ 16:01

    • Man skærer et fingerstort hul i skindet på dens mave, så går resten næsten af sig selv, men du siger bare til, så kommer jeg fluks og underviser 🙂
      Brændet ligger fint …

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 16:45

  3. Egentlig en sjov tanke, at man kan tilberede og servere en kok.

    Kommentar af Eric — 9. november 2015 @ 16:02

    • Hehe, ja, efter han er flået, oven i købet … og jeg synes det er underligt, at en hanfugl hedder en kok, men det kommer vel fra engelsk, vil jeg tro.

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 16:52

      • Det er ikke spor underligt, at en hanfugl hedder en kok. Min mormor, som var fra Niels Hausgaard-land, kaldte en almindelig hønsegårdshane for en kok, og jeg mener også, at jeg har hørt min fars familie i Himmerland sige kok om en almindelig hane. Nu har jeg slået det op i ODS og fundet, at kok er jysk og fynsk dialekt, og at det stammer fra oldnordisk kokr, så det er nok et af de ord, englænderne har lært af de vikinger, der slog sig ned derovre.

        Kommentar af Rasmine — 9. november 2015 @ 23:10

        • Interessant … jeg borede også lidt i det og kan supplere med, at ‘hane’ også er oldnordisk, så her kan man spørge sig selv: Hvad kom først: hanen eller kokken? 😉
          Det er lidt sjovt, at englænderne har fået ordet fra os, men det er på den anden side ganske almindeligt – det engelske sprog har mange gamle, danske ord som rod efter vikingernes besøg derovre.

          Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 09:24

  4. Fasaner smager godt. Du har da klaret rengøringsarbejdet flot…
    Men hvordan pelser man fjer? Jeg har moret mig over din beskrivelse… Kunne det ikke være en Frederikshavner? Jeg brugte endelserne pigern’, drengern’ bilern’, da vi boede deroppe. Det slår igennem af og til!
    Vi skal heller ikke have husdyr. Erik elsker hunde, og de ham… så han får dækket hundebehovet ved at snakket med alle forbipasserende…Men nuttefaktoren er godt nok høj for de små sorte hvalpe.
    Velbekomme… når I skal nyde fasanerne.
    Og så må brændet vente til bedre tider….

    Kommentar af Anne Holtegård — 9. november 2015 @ 16:56

    • Man pelser fjer på samme måde, som man pelser pels 😉
      Det kan sagtens (også) være en frederikshavner, så godt kender jeg ikke dialekterne, og som Rasmine skrev, dækker den måde at udtale endelsen på en stor del af Jylland.
      Sådanne minihunde er søde – især når de lige har fået øjne og begynder at tumle rundt og lege.
      Tak …

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 17:56

  5. Jeg ville aldrig sige “Det jager jeg lige til at gøre!”, men “Det jawer jeg lige til å’ gøre!” Lederen af min mors plejehjem var aalborgenser, og hun fortalte mig i telefonen “Vi vasker altså også din mor under brystern hver morgen!” Det var ikke i overensstemmelse med sandheden, for de vaskede hende ikke om morgenen, på trods af at hun kun kunne bruge tommel og pegefinger på højre hånd! Det skete først, efter at jeg kontaktede plejehjemmet.
    Mon ikke de fleste ville synes, det var noget værre teaterdansk, vi talte, hvis vi udtalte alle ordene, som de staves.
    Jeg foretrækker også at flå fasaner frem for at plukke dem. Jeg kan simpelthen ikke klare den hørm fra en høne med fjerpragt, der har været en tur i en spand kogende vand, men plukkes skulle de jo …

    Kommentar af Elsebeth — 9. november 2015 @ 18:39

    • Haha – det er da vist et jysk udtryk, uanset udtale 🙂 – men jeg er ganske enig i, at det ville lyde meget kunstigt at udtale ordene, som de staves, hvilket da vist også stemmer ganske godt overens med, at jeg helst ikke vil af med dialekterne.
      Også enig i, at lugten af våde hønsefjer næsten er værre end lugten af våd hund!

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 19:56

  6. Jeg har heller ingen problemer med at flå og slagte fasaner elker andet fjerkræ. min erfaring med fasaner er, at det er underordnet om man flår eller piller fjerene af, for skindet ryger alligevel med af.
    Hvis du parterer fasanerne, og steger brysterne hele og ganske let på panden, bliver de altså ikke spor tørre, men lækre og saftige.

    Kommentar af Pigen fra landet — 9. november 2015 @ 18:44

    • Så var det da godt, jeg slet ikke overvejede at plukke 🙂
      Det gjorde Hans til søndagens frokost, og det var ret lækkert, men jeg kan så godt lide en helstegt fasan, og når jeg kun har to, vil jeg have mest muligt ud af dem 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 19:58

  7. Jeg har heller ikke problemer med at flå frakken af sådan et par fugle. Desværre hører de også til fjerkræ kategorien i føllge min søde mand. 🙂

    Kommentar af Inge — 9. november 2015 @ 19:07

    • Du forbavser mig, Inge, men det har du jo gjort et par gange 🙂
      Det er lidt ærgerligt med Hasses fjerkræantipati, men det er nok for sent at begynde at opdrage på ham nu 😉

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 19:59

  8. He he… Brændet løber ingen vegne.

    De to fugle ser vældig appetitlige ud som de ligger der og er lige parate til stegegryden. Jeg ville tro, det var svært at pelse sådan et par – men jeg har heller ikke din erfaring.

    Kommentar af Stegemüller — 9. november 2015 @ 20:12

    • Det er ikke spor svært – sagde hende, der prøvede det for første gang 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 21:34

  9. Man skal da vist være meget sart for ikke at kunne tåle dine billeder 😉 Og nu mangler vi så bare billeder af det færdige resultat, når de har været en tur i stegesoen. Det er godt, der ikke er duft på dine indlæg, for så ville vi da sidde og savle ned i tastaturet 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 9. november 2015 @ 22:17

    • Enig … først havde jeg lagt et billede af indvoldene på, men det fortrød jeg igen og fik ikke ændret overskriften 🙂
      Jeg tror ikke, at en færdig fasan er særlig fotogen, men nu må vi se …

      Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 09:12

  10. Ellen, jeg elsker dialekter – men det værste ved ‘brystern’ var ikke, at hun undlod e’et til sidst – hun udtalte ordet ‘brø’stårn’ på rigtig aalborgensisk- jeg var ved at falde ned af stolen.
    Omkring Randers er der vist ingen, der enten selv, eller kender én, der har lagt på sygehuset/ i sengen. Hvad de lagde der, melder historien aldrig noget om …
    Her er min mors tip til gamle duer og fasaner: Skænk en god snaps i gryden til dem – det redder middagen!

    Kommentar af Elsebeth — 10. november 2015 @ 02:33

    • Uhh, jeg kan lige høre det for mig, men var ikke klar over, at det også var så udtalt på ålborgensisk – var heller ikke klar over, at ‘lagt’ i stedet for ‘ligget’ er fra Randersegnen … den er jeg nærmest allergisk overfor, men dialekter skal man ikke bekæmpe 😉
      Tak for tip – snaps havde man jo altid i huset før i tiden – mon ikke man ville foretrække et skvæt rødvin i dag?

      Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 09:16

      • Lagt i stedet for ligget er vist generelt midtjysk. Stort set alle mine kolleger (både ham fra Horsens, ham fra Herning og de andre) har lagt i sengen, når de har været syge. Og ting har lagt på lageret. Men jeg kan ikke finde ud af, om det at skrive ligge i stedet for lægge – som i ligge mærke til – bare er generel sprogfordummelse eller et egnsbestemt fænomen?

        Kommentar af Fruen i Midten — 10. november 2015 @ 11:09

        • Jeg er ret sikker på, at ligge/lægge-problematikken er national. Hvis ikke den var det, ville kun jyder skrive eller sige det forkerte, men sådan er det ikke. Det er alle, synes jeg.

          Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 12:20

  11. Stegesoen er et godt redskab til fasan.
    Vi bruger ikke bacon eller andet i stegesoen. Grisefedtsmagen bliver for dominerende i forhold til fasanens mere spæde smagsnuancer.
    Men det er smag og behag.

    Hane eller kok?
    Endnu et billede på, hvordan sjællandsk dialekt på et tidspunkt fejlagtigt er blevet ophøjet til rigsdansk. Beboerne på 80 % af Danmarks landareal kalder hannerne af hønsefuglearterne for kokke.
    Rigsdansk i jagtsammenhæng kan her være direkte uanvendeligt.
    Når der jages fasaner hvor hønerne er fredede, melder driverne til skytterne, hvad der letter, da det kan være svært i den lave efterårssol at se forskel på flyvende høner og kokke/haner.
    Melder man “Hane” kan det i blæst og rusk høres som “Høne”. Ingen er i tvivl, når der meldes “Kok”.

    Kommentar af Farmer — 10. november 2015 @ 05:34

    • Tænk, jeg synes, at fasankød er så skarpt i smagen og netop bliver dæmpet på den gode måde af baconet, men som du siger: smag og behag er forskellig.
      Nånånå, Farmer 🙂 – jeg kan sagtens følge dig i din forklaring på at bruge ‘kok’ i jagtsammenhænge, men om det ene ord er mere rigsdansk end det andet … både hane og kok er oldnordiske ord.
      Fasankok er det almindeligst brugte for hanfasaner, ja, men jeg har aldrig hørt ordet om fx en kalkunhane. Siger man ‘kokke’ om hanerne i hønsehuset?

      Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 09:20

      • Bestemt siger man på Fyn “Kok” om såvel kalkun som tamhøns.
        “Hane” er svært at udtale på fynsk.

        H.C. Andersen lader dog i Klodshans kongen “Stege hanekylllinger i dag”. -Men H.C. har sikkert fået læst korrektur i Kbh. 🙂

        Kommentar af Farmer — 10. november 2015 @ 14:11

        • Du gi’r dig ikke så nemt, hvad? 😉

          Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 14:44

  12. Nu kommer jeg til st tænke på Bertel Haarder, som vist nok på et ministerrådsmøde i Bruxelles blev spurgt om, hvordan han dog holdt sig så frisk, hans høje alder til trods. Han svarede: Early to bed and up with the cock!
    🙂

    Kommentar af Henriette — 10. november 2015 @ 10:21

    • Hahaha – og han er for dygtig til at sige forkert mht. dette, så jeg er sikker på, at dette var bevidst fra hans side 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 12:21

      • Al respekt for Bertels evner – men det tror jeg simpelthen ikke på 🙂

        Kommentar af Henriette — 10. november 2015 @ 12:55

        • Du kan desværre sagtens have ret – jeg ville bare helst ikke have placeret ham på Søvndal-niveau 😉

          Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 13:18

  13. her er det landmanden, der tager sig af flåning. Er man jæger må man følge vildtet helt til køkkenbordet, så tager jeg over 🙂
    De sidste mange år har vi kun brugt fasanbrysterne, de er en lækkerbisken.

    Kommentar af Lene — 10. november 2015 @ 10:53

    • Sådan har Bodil og Hans det også, og jeg ville se på det på samme måde, hvis jeg var gift med en jæger, men når der falder lidt af til mig, er det helt okay, at jeg selv skal ordne det. Jeg ville nok også kun bruge brystkødet, hvis jeg havde masser af fasaner, men når jeg kun får to, vil jeg have det hele med.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 12:23

      • Bruger man kun brystkødet, er lår og vinger fortrinlige til at koge af til sovs og til fasansuppe.

        Kommentar af Farmer — 10. november 2015 @ 14:13

        • Det ville jeg også have gjort – hvis jeg havde haft mere end to fasaner, men jeg agter at spise rub og stub fra disse to 🙂

          Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 14:43

  14. Jeg kan godt lide at spise fjerkræ, men det skal helst ankomme på mit bord i den stand, du viser på billedet, ellers ville jeg have svært ved at få noget spiseligt ud af det.
    Indtil nu har jeg brugt “hane” om rigtig mange fjerkræ af hankøn, men inspireret af tråden her slog jeg op i Den Danske Ordbog, hvor de sørme skriver om ‘kok’: “han hos visse hønsefuglearter, bl.a. agerhøns, fasaner og urfugle”, og om ‘hane’: “han hos tamme høns” og også “hos andre hønsefugle” efterfulgt af “synonym: især blandt jægere ‘kok'”.

    Kommentar af conny — 10. november 2015 @ 17:09

    • Ja, den slags skal man nok være vokset op med for ikke at synes det er hamrende ulækkert. Og selv da synes nogle, at det er det 🙂
      Ja, jeg tjekkede også DDO, og jeg vil vove den påstand, at det hovedsagelig er jægere, der bruger ordet ‘kok’, hvilket jeg sagtens kan forstå, når man ser Farmers kommentar om hvorfor, men at ‘hane’ skulle være rigsdansk, som samme Farmer hævder, er jeg ikke helt overbevist om.

      Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 17:37

  15. Her duer rødvin ikke: Når min mor kogte suppe, røg min brors gamle duer med i gryden, og det var af hensyn til dem/os, der kom en god snaps i. Det var dog kun brystern, der kom på bordet …

    Kommentar af Elsebeth — 10. november 2015 @ 17:27

    • Næh, suppe skal jo helst være klar, med mindre det er oksehalesuppe (det er det dog næppe med duer i), men det må vel være alkoholen, der mørner kødet? Eller hvad?

      Kommentar af Ellen — 10. november 2015 @ 17:39


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.