Hos Mommer

8. november 2015

Brænde og fasaner i hus

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:29
Tags: ,

Vi stod op til det flotteste, flotte vejr uden en sky på himlen, så vores bekymring mht. regn og halvstormvejr var en af dem, vi sagtens kunne have sparet os. Den smule vind, der var, var ikke noget at tale om.
Nu har vi en god rummeter brænde, som bare lige skal saves op – det behøver ikke at blive kløvet, for de store stammer beholdt Bodil og Hans forståeligt nok selv.
Vi er dog absolut tilfredse med ‘affaldsbrændet’ – bøgetræ er bøgetræ, og det er fint tørt og lige til at gå til.

Hvalpe er der kommet til huse deroppe. I torsdags. Otte skinnende sorte labradorhvalpe og en stolt førstegangsmor. Nu har de fire generationer hunde. Bina, oldemoderen, er 12 år og ifølge statistikken tre år over gennemsnitsalderen.

P1090443

P1090445Ingen kan være i tvivl om, at jeg ikke er hundemenneske, men dyrebørn er nu kære. Selv flodhestebørn er jo ret nuser. Flemming (en ven af huset, som også var der) sagde, at nuttetheden bare ikke varer så længe for flodhestes vedkommende, hvortil jeg bemærkede, at sådan havde jeg det faktisk også med hunde … hvilket sjovt nok ikke blev kommenteret fra hundejernes side …

Ikke nok med, at vi fik en trailerfuld brænde, vi fik også to fasaner med hjem. Betingelsen var, at jeg selv skulle flå frakken af dem, for Hans havde rigeligt at ordne i forvejen.
Ikke noget problem i det, og nu står den på fasansteg næste gang vi er i Sverige, tror jeg.
Jeg glemte at spørge hvor længe de skal hænge og googlede derfor lidt rundt for at finde ud af det.
Faldt i samme hug over denne beskrivelse af, hvordan man ‘pelser’ dem:
“Lig fasanen på ryggen sæt føderen på vingeren, træk rolig i bække ben og du stå med brystkødet i hånden.”

P1090453

Åhhh – dyyyybt suk. Gad vide, om vedkommende er fra Randersegnen? Nogle gange må det altså være skrækkelig frustrerende at være dansklærer.

Reklamer

26 kommentarer

  1. Uanset stavevalg lyder det som en speciel fremgangsmåde ( hvis jeg da er lykkedes med min oversættelse). Fortæl lige, om det virker – og få John til at billededokumentere. Dét vil jeg gerne læs om i morgen 😆

    Kommentar af Fru Z — 8. november 2015 @ 18:21

    • Det lyder ganske rigtigt temmelig mærkværdigt, men jeg har nu ikke tænkt mig at efterprøve, for jeg vil gerne have hele fasanen og ikke kun brystkødet 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. november 2015 @ 19:12

  2. Enig med Fru Z og gjerne fotodokumentert også 🙂

    Kommentar af Mormor — 8. november 2015 @ 19:00

    • Se mit svar til hende, Mormor 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. november 2015 @ 19:12

  3. Hvorfor tror du, forfatteren er lige netop fra Randersegnen?

    Kommentar af Rasmine — 8. november 2015 @ 19:12

    • Fordi der står ‘vingeren’ – det er deres måde at udtale ‘-erne’-flertalsendelsen på 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. november 2015 @ 19:17

      • Det tænkte jeg jo nok, men den udtale er, så vidt jeg ved, den almindelige i det meste af Jylland, i det mindste i Østjylland og dermed også i min hjemstavn. Det vil sige, det kan jo have ændret sig under den massive påvirkning fra radio og fjernsyn, men mon dog, siden den efter din sikkert nyere erfaring stadig er fremherskende på Randersegnen 🙂

        Selvfølgelig kan forfatteren ikke stave til sin egen udtale, som egentlig ikke er så mystisk, når det kommer til stykket, for det drejer sig ganske enkelt om, at det udlydende e falder bort – altså vingern’, Men der er en forklaring, for hvis ordet vingeren fandtes, ville det blive udtalt på næsten samme måde som vingerne – hvis der overhovedet er en forskel, er den minimal. Hvad skal vi også med alle de ubetonede e’er? 🙂

        Kommentar af Rasmine — 8. november 2015 @ 23:07

        • Du har mere forstand på det end jeg og har sikkert helt ret, jeg synes bare det er mere udtalt på egnen lige omkring Randers.
          Jeg ville nu aldrig udtale vingeren og vingerne, så de lød ens – det må være noget medfødt jysk 😉

          Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 08:36

          • Jeg havde engang en kollega, som var fra Randers, og hvis hun er noget at basere noget på, kan du have ret i, at den afkortede udtale af den bestemte flertalsform er mere udtalt der på egnen i den forstand, at den på en eller anden måde bliver nasaliseret, så den bliver mere påfaldende. Det gjaldt i alt fald for hende, og selv om jeg godt kunne lide hende, krummede mine tæer sig hver gang – men det kan jo have været en særhed hos hende.

            Kommentar af Rasmine — 9. november 2015 @ 08:49

            • Jeg tror ikke det var en særhed. Du beskriver præcist min ‘oplevelse’ af udtalen.

              Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 08:51

          • Ellen, jeg bliver altå nødt til at kommentere på din 2. kommentar til Rasmine:
            Jeg holder med dig i, at der er meget langt mellem udtalen af vingeren og vingerne; men på jysk må det hedde “æ vinger”.
            Her er noget, som det gør ondt at læse, hvis man ellers kan forstå det
            https://www.facebook.com/groups/58529810849/

            Kommentar af Lene — 9. november 2015 @ 15:28

            • På jysk, ja, men så åbenbart ikke på randrusiansk 😉 Jeg havde en kollega fra Randers, så jeg har hørt “-er’n”-endelsen et hav af gange. Mærkeligt, egentlig, at det er så meget anderledes.
              Haha, det gør såmænd ikke så ondt – det er jo dialekt … “ywlgaw” – den er da festlig 🙂

              Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 15:54

              • Ja, den er festlig, og så kan du godt kalde dig selv for en Puzzler, hvis du – endda som sjællænder (eller kjøvenhawner, som de nok ville sige) – kan forstå alt det de skriver der.

                Kommentar af Lene — 9. november 2015 @ 16:00

                • Jeg er ikke københavner, men det er jo den evige diskussion … jeg forstår ikke, at jyderne ikke forstår, at en sjællænder er (mentalt) lige så langt fra at være en københavner som en fynbo eller jyde er.
                  Jeg forstod ikke det hele, men det meste – og jeg forstod nok mere end jeg ville have gjort, hvis ordene havde været udtalt 🙂

                  Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 16:44

                  • Ja,hvorfor det er sådan, ved jeg ikke,. Jeg ved jo godt, at du IKKE er københavner; men mange jyder kalder alle sjællændere for københavnere. Selv kalder jeg min bedste ven, som kommer fra Holbæk og nu bor i Snekkersten for københavner, når jeg vil drille hende. Men hvorfor lader I jer egentligt drille af det?

                    Kommentar af Lene — 9. november 2015 @ 19:14

                    • Godt spørgsmål, men jeg gætter på, at jeg lader mig provokere, fordi jeg i virkeligheden har lige så meget imod københavnere, som jyderne har og derfor ikke vil ligestiles med dem. Uden i øvrigt at generalisere mere, end at jeg gerne vil indrømme, at der da også findes gode københavnere 😉

                      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 20:02

  4. Hahaha, for en brugsanvisning … Det gør næsten ondt at læse den. Godt man ikke er dansklærer.
    Min første tanke, da jeg kom ind på din side var, om I havde fået hund?? eller lagt billet ind på en hvalp??
    Nej, så galt er det ikke gået, forstår jeg 😉

    Kommentar af Betty — 8. november 2015 @ 19:29

    • Ja, det gør næsten helt ondt at læse.
      Haha, nej, jeg/vi skal ganske rigtigt absolut ikke have hund. Vi er alt for meget væk hjemmefra, så selv om vi havde haft lyst, var det udelukket.

      Kommentar af Ellen — 8. november 2015 @ 20:18

  5. Det er unge fugle fra i år begge to. Se at få dem flået med det samme. I denne varme november bliver de hurtigt dårlige.

    Kommentar af Farmer — 9. november 2015 @ 04:46

    • Betragt dem som flået allerede – og tak 🙂
      (Jeg er i øvrigt imponeret over, at du kan se det på så dårligt et billede!)

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 08:36

  6. Ha, ha ligesom Betty troede jeg lige et øjeblik, at I havde fået hund – lige indtil jeg læste, hvad du mener om hunde. Og joh, den danske sprog…

    Kommentar af Lene — 9. november 2015 @ 05:43

    • … er en svær en, ja. Og hunde lider vi ikke, nej – og så er det jo heller ikke værre, men jeg har aldrig ønsket mig en hund 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 08:37

  7. Nåårh altså, de er skisme da kære. Se bare de der små, sorte lakrids-trædepoter 🙂 Men jeg bliver helt træt bare ved tanken om at skulle passe sådan en flok små, lækkende størrelser. Det er lige før, jeg får ondt af randrusianerne, hvis de skal tage prisen for den grimmeste dialekt. Jeg synes ikke, at man afsnupper endelserne på den måde her i nabolaget, så måske har du ret, at det især er et Randers-fænomen. God fornøjelse med fasanerne 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 9. november 2015 @ 09:51

    • Der er vist gode penge i labradorer med stamtavle – så kan man sikkert godt klare lidt tis 😉
      Det er meget tæt løb mellem midtsjællænderne og randrusianerne, hvad grim dialekt angår 🙂
      Tak – de er ordnede nu.

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 11:57

  8. Det er dog en fantastisk “opskrift” på at plukke fasanerne. Først troede jeg at “føderne” var en slags maskine, de skulle sættes ind i, men ved nærmere gennemlæsning gik det op for (tror jeg da nok) at de mentes “fødderne” ad modum “vingerne”.

    Jeg er heller ikke så meget for hunde; så hellere katte. Desværre må man ikke have dyr, her hvor jeg bor.

    Kommentar af Stegemüller — 9. november 2015 @ 10:57

    • Ja, det kan vist kun være fødder, der menes 🙂
      Katte til enhver tid, ja, men vi vil ikke bindes af husdyr.

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 11:58


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.