Hos Mommer

3. november 2015

Sisyfos trillede sten. Jeg strikker.

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:06
Tags:

I maj købte jeg garn til en fair isle-sweater til Charlotte. Det var et udtrykt ønske hos barnet, at hun gerne ville have sådan en, afstemt i farver, der passer til cowboybukser. Jeg fandt frem til et Rowanmønster, som jeg sendte et billede af over til godkendelse.
Da garnet kom i hus, strikkede jeg et par prøver af mønstret for at se, hvordan farverækkefølgen skulle være, nåede frem til det viste og gik spændt og veloplagt i gang med arbejdet.P1090428
Lidt før sommerferien gik jeg i stå. Da havde jeg strikket ryggen, forstykket og 1¼ ærme. Dvs. at der, udover det trekvarte ærme, manglede hele raglanstykket, og det var her, sisyfosarbejdet kom ind i billedet.
Jeg syntes samtidig mere og mere, at farverne alligevel var sat forkert sammen; den mørkeblå er den dominerende, det kan vi ikke komme uden om, men skulle den alligevel ikke have været brugt til en anden del af mønstret? Øv. Hun kan garanteret ikke lide den alligevel. Hele skidtet røg hen i UFO-garagen.

Da de var her i sommerferien, ignorerede jeg dens tilstedeværelse, men da Charlotte var her igen for nylig, hev jeg den frem og forelagde hende det foreløbige resultat og mine tanker om sweateren.
Hun var overhovedet ikke enig: “Den er da flot! Få du bare den strikket færdig – den vil jeg glæde mig til at tage på. Og fortæl mig så, hvad der var den egentlige årsag til, at du gik i stå?”
Hun kender mig for godt …

Den egentlige årsag er nemlig nok snarere, at jeg er en starter og ikke en afslutter.
Holddaop, hvor kan det være svært for mig at tage mig sammen til at gøre et eller andet færdigt; det er meget sjovere at starte på et nyt og spændende stykke strik. Eller projekt. Eller … alt muligt, bare det er nyt; jeg hader rutiner.
Nogle gange må man træde i karakter – også over for sig selv.
Nu har jeg derfor besluttet, at jeg ikke begynder på noget nyt, før denne er strikket færdig. Helt færdig. Punktum.
Det var en hård beslutning, for der ligger et Stephen West-sjal (det skal ikke laves i de viste farver, men ideen er god) og venter på mig, og jeg kan næsten ikke vente med at gå i gang.
For variationens skyld har jeg dog også et bilstrikketøj, for det dur ikke at sidde og strikke på denne sweater i bilen, men ellers må jeg styre mig. Hører du efter, Ellen?!
Jeg er hård, men ubarmhjertig. Det kan desværre være nødvendigt, når det drejer sig om svage sjæle, der skal holdes i stram snor for at holde sig på dydens smalle vej.

Advertisements

37 kommentarer

  1. Jeg kan sandelig godt forstå, at Charlotte glæder sig til den sweater – den bliver pæn!

    Kommentar af Randi — 3. november 2015 @ 15:35

    • Tak … det håber jeg også, at den ender med at blive 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 16:24

  2. Åh, kender det alt for godt! Lige nu SKAL jeg have en stribet trøje til barnebarn gjort færdig – hun har fødselsdag på lørdag. Og der er (ca) en million ender, der skal hæftes😖

    Kommentar af Lene Thellufsen — 3. november 2015 @ 16:39

    • Den slags deadlines er gode at have – der er ikke så meget at diskutere med sig selv 😉
      Kender du strikkehæftning? Det er ikke altid, det er en mulighed, men jeg gør det i videst muligt omfang for at undgå at hæfte alle de forbaskede ender.

      Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 16:47

      • Havde jeg da bare kendt strikkehæftning lidt tidligere – tak for tippet😊
        Den blå trøje er så smuk!

        Kommentar af Lene Thellufsen — 3. november 2015 @ 17:22

        • Velbekomme. Det er nok noget af det mest nyttige jeg har lært inden for strikningens rammer … og tak 🙂

          Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 19:04

  3. Der mangler da ikke mange masker nu, så du kan roligt begynde at glæde dig til at hæfte ender! 😱
    Hvor mange projekter har du gang i? Selv har jeg fire. En hue, der afventer prøvning (og forhåbentligt derefter kun endehæftning), et tæppe, der kun kan strikkes på i sofaen pga. størrelse, en sweater, der nok skal omtænkes/trævles op og så det aktive, der er et meget stribet halstørklæde strikket rundt, hvor der skal hæftes mere end 200 ender, men så kan jeg glæde mig til at begynde på et a la Marianne Isager Tokyo sjal, bare smallere og længere og i eget farvevalg.
    God strikkelyst

    Kommentar af Kristine — 3. november 2015 @ 16:41

    • Der bliver heldigvis fire masker mindre for hver omgang 🙂
      Jeg har faktisk seks, hvis vi regner de to andre UFOer med … men det er som sagt kun de nævnte to, der må strikkes på lige nu!
      Hvis du strikker rundt, hvorfor strikkehæfter du så ikke? Det er supernemt, og man slipper for at hæfte en million ender.
      Du har det vist også med at ændre lidt på opskrifterne 🙂 Men hvorfor ikke, når man kan …
      Tak – og i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 16:51

      • Jeg strikkehæfter ikke, fordi det er strømpegarn, der er glat, så der skal hæftes over mindst 10 m., hvis det skal holde og kontrasterne er meget store, så det bliver (for) synligt.
        Normalt strikker jeg ikke efter forskrift, men lader mig inspirere 😉

        Kommentar af Kristine — 3. november 2015 @ 17:00

        • Okay – det er desværre ikke altid, man kan strikkehæfte, og den med kontrasterne er et af tilfældene, desværre 🙂
          Jeg strikker mere efter opskrifter nu, end da jeg var yngre. Underligt nok, for min erfaring bliver jo hele tiden større. Det er nok lidt lige som med guidede ture: Det er så nemt, og man skal ikke tænke så meget selv 😉

          Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 19:08

  4. Hold da op hvor bliver den flot. Se du bare at få den gjort færdig.

    Kommentar af Stegemüller — 3. november 2015 @ 18:07

    • PS: Der findes to slags mennesker: startere og afsluttere. Jeg hører klart til de sidste.

      Kommentar af Stegemüller — 3. november 2015 @ 18:09

      • Tak og javel 😉
        Jeg ville ønske, jeg var begge dele – sådan er det nok aldrig, men ingen af typerne kan undværes.

        Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 19:09

  5. Tænker, at der måske skal køres nogle ture i den kommende tid? 🙂

    Kommentar af Lone Nielsen — 3. november 2015 @ 18:51

    • Ja, gid det var så vel, men det bliver nok tværtimod ikke til så meget – jeg har årstiden imod mig … 😉

      Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 19:10

  6. Glemte at skrive, at den da bare er superflot!

    Kommentar af Lone Nielsen — 3. november 2015 @ 20:18

    • Tak, Lone 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 20:50

  7. den trøje er lige min smag, jeg elsker de farver. Det er altså også sjovere at starte noget end at afslutte. Med min funktion på jobbet har jeg været nødt til at lære at jeg også skal være tovholder på det lange seje træk, det er ikke min spidskompetence, det er sjovere at finde på nyt 😉

    Kommentar af Lene — 3. november 2015 @ 21:18

    • Så du er også en starter 🙂 Uh, hvor jeg forstår dig mht. vanskeligheden med at være langtids-tovholder, men man kan hvad man skal!

      Kommentar af Ellen — 4. november 2015 @ 09:47

  8. Jeg strikker som måske bekendt ikke, men hvor var det dejligt at læse indlæg og kommentarer. Her har jeg gået og bildt mig ind, at jeg nok havde en skrue alvorligt løs, for jeg er bestemt heller ikke nogen afslutter – til trods for den konstant dårlige samvittighed, som det medfører. Tænk, hvilken fred i sindet, det ville give, hvis man ‘bare’ tog sig sammen. Suk!

    Kommentar af Rasmine — 3. november 2015 @ 21:35

    • Du er simpelthen fuldstændig normal, Rasmine 🙂 Det er rigtigt, at det ofte afstedkommer en del dårllig samvittighed, at man ikke kan tage sig sammen, som du kalder det, men du skal tænke på, at uden startere var der jo ingen udvikling i noget som helst 😉

      Kommentar af Ellen — 4. november 2015 @ 09:49

  9. Jeg kan godt lide Charlottes kommentar!!! Du gider jo ikke mønsterstrik… Og jeg synes, det er skønt, for man kan da se, der sker noget…
    Pyt … den er da færdig på no time. Og flot er den også.
    Jeg tror spekulationer om farvevalg og fordeling altid opstår… for der er så mange nadre kombinationsmuligheder… og hva’ nu hvis…?

    Kommentar af Anne Holtegård — 3. november 2015 @ 22:40

    • Ikke for meget mønsterstrik, i hvert fald … og det der med no time gælder vist i højere grad for en vis fru Holtegård end for mig 😉
      Hvad nu hvis … er nemlig rigtigt, men der skulle alt for store og for mange prøver til for at prøve alle mulighederne. Det orkede jeg simpelthen ikke!

      Kommentar af Ellen — 4. november 2015 @ 09:51

  10. Den er så flot!!!! Det må være virkelig kompliceret at holde styr på alle de farver og mønstre. Dygtige Ellen 😉

    Kommentar af Betty — 4. november 2015 @ 09:07

    • Tak – men det er ikke spor kompliceret, for i fair isle-strik arbejder man altid med højest to farver af gangen, så det ser ud af mere end det i virkeligheden er – jeg kan sagtens strikke på dette arbejde, mens jeg ser fjernsyn 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. november 2015 @ 09:52

  11. Som du dog kan med det garn Ellen. Jeg har også nogle lange snakke med Fru Hansen derhjemme om, hvad man må og ikke må, når det kommer til projekter. Hun kan faktisk være noget hård i filten.

    Kommentar af Susanne — 4. november 2015 @ 09:08

    • Hehe – jeg tror, at din fru Hansen er en hel del mere disciplineret end min fru Nielsen 😉

      Kommentar af Ellen — 4. november 2015 @ 09:53

  12. Jeg kan godt forstå, Charlotte glæder sig til sin sweater. Du er jo også næsten færdig, du mangler kun “lige det sidste”.
    Sjalet ser spændende ud. Det glæder jeg mig til at se flere billeder af, når du kommer så langt.

    Kommentar af conny — 4. november 2015 @ 09:34

    • “Det sidste” … mnjah … men okay, omgangene bliver da heldigvis hele tiden kortere og kortere.
      Jeg viser sjalet, når man kan se mit farvevalg 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. november 2015 @ 09:55

  13. Flot sweater, men jeg kan godt forstå, du gerne vil have den færdig, så du kan få lov at begynde på sjalet. Jeg er spændt på, hvilke farver, du vælger.
    Det er godt at have den slags gevinster til sig selv for ikke at få alt for mange UFO’er liggende.

    Kommentar af Kirsten — 4. november 2015 @ 13:02

    • Ja, man er nødt til at give sig selv disse gulerødder – eller mål, eller hvad man nu kan kalde det … ellers går det da galt …

      Kommentar af Ellen — 4. november 2015 @ 15:34

  14. Den er så smuk, Charlottes bluse! Og der er altså ikke langt igen, selv om du er ude på de lange pinde lige nu. Med lidt strikkemonogami tror jeg alligevel det bliver sjovere ‘om lidt’, når du er kommet i gang igen. Hvilket garn er det nu du strikker den i?
    På jobbet opdagede jeg, til min store forbløffelse, at jeg faktisk var en habil afslutter (det siger måske mere om mine kolleger end om mig), men sådan er jeg vist ikke når det gælder strik. Her er også lidt for mange ting i gang – også en del hengemte sager 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 5. november 2015 @ 08:21

    • “Strikkemonogami” – hehe, skønt ord 🙂 Jeg har faktisk ikke langt igen nu. På blusen, altså! Den er strikket i Rasmillas yndlingsgarn – det er simpelthen så vidunderlig blødt.
      Du er i hvert fald et mere disiplineret menneske, end jeg er, og der er vist ikke mange strikkere, der ikke har UFOer liggende, mon?

      Kommentar af Ellen — 5. november 2015 @ 09:25

  15. Interessant fænomen. Kender det godt, Har læst at det handler om at lukke cirkler, hvilket forekommer at være et godt udtryk. Så luk du bare den cirkel uden for meget palaver.

    Kommentar af Jørgen — 6. november 2015 @ 10:19

    • Den er simpelthen SÅ tæt på at være lukket nu, Jørgen 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2015 @ 10:41

  16. Den trøje er da superflot! Glæder mig til at se den færdige udgave senere (i dag?)

    Kommentar af Lene — 9. november 2015 @ 06:22

    • Tak! Måske i dag – den ligger stadig og tørrer …

      Kommentar af Ellen — 9. november 2015 @ 08:42


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.