Hos Mommer

2. november 2015

Jeg har noget med at tælle

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:59
Tags: , ,

Jeg har altid talt. Ikke som i snakket, men som at tælle ting. Når vi kører igennem Øresundstunnellen tæller jeg hvor mange lysstofrør der er døde. For eventuelle interesserede ligger det mellem 10 og 40. Bund- og toprekord er 0 og 136. Interessant, ikke?
Går jeg op eller ned ad ukendte trapper, tæller jeg trin. Gad vide, om jeg har autistiske karaktertræk?
I juletiden tæller jeg hvor mange lyskæder vi passerer. Kun de gule og hvide. Alle andre farver ignoreres totalt, for de er grimme. En tur til ødegården giver omkring 400 … hvis vi altså kører, når det er mørkt, hvilket vi ikke har gjort, siden jeg jobstoppede.
Jeg har også lavet en lille konkurrence med mig selv om at gætte klokken: Når jeg vågner om morgenen, skal jeg ved at se på lysets intensitet finde ud af, hvad klokken er. Nogle gange går det bedre end andre gange, og jeg har tabt, hvis jeg rammer mere end et kvarter forkert. I morges ramte jeg plet. Jeg gættede på, at det måtte være tæt på 6:30, og Johns ur (som jeg skal stå ud af sengen for at se), stod på 6:33. Ih, hvor er jeg dygtig …
Det er måske en underlig vane, det der tælleri, men jeg kan ikke lade være. Dengang jeg ejede en Fiat 127, gjorde næsten en femtedel af Danmarks befolkning det samme, for da jeg talte dem på vej fra arbejde, holdt op mod totalt antal biler, var det omkring den brøkdel, jeg nåede frem til. Der var sandelig ikke meget unikt over en Fiat 127, men jeg var nu glad for de to, jeg nåede at have. Gåsetræk Jungshoved 2 november 2015 (12)

Disse gæs, vi mødte i dag på Jungshoved, kunne jeg ikke tælle. De blev ved og ved med at flyve rundt og op, og jeg har ikke noget kvalificeret gæt på antallet, men over 1000 skal der nok have været. Vi har aldrig før set så mange på én gang.

Gåsetræk Jungshoved 2 november 2015 (5)

Mens vi stod og fotograferede dem, kom ejeren af marken forbi og standsede op. “Kan I ikke skyde de forbandede gæs?”
Vi måtte indrømme, at vi nok var bedst til at skyde med kameraet. “Jeg hader de bæster! De kan hurtigt ødelægge en hel afgrøde.”
”Må I ikke skyde dem?”, spurgte jeg, “men jeg kan selvfølgelig godt se, at det vil tage sin tid at få den bestand under kontrol.”
“Sommetider får vi tilladelse til det, men de er virkelig en plage! Og der bliver flere og flere af dem. Nå, men god dag til jer.”
Så kørte han igen.
Det gjorde vi også. Kørte videre til skoven, hvor der for absolut sidste gang i år skulle kigges efter trompetsvampe.
Dem, vi fandt, var ikke spor svære at tælle: NUL og niks. Men vi fik gået en tur i den efterårssmukke skov, og det tæller også lidt.

P1090371

Reklamer

30 kommentarer

  1. Pudsigt – jeg tæller ikke, men jeg gør også det med at gætte klokken. Jeg har et ur ude i entreen og hvis jeg vågner om natten og skal på toilettet, skal jeg gætte, hvad det står på. Jeg rammer som regel ret godt. Jeg gætter ud fra hvordan kroppen føles. Sådan en skør vane.

    Efterårsfarverne har da været særligt smukke i år, således også på dit billede. Jeg har aldrig rigtig lagt mærke til dem før. Måske skyldes det, at vi har haft meget solskin og stort set ingen regn, så træerne er kommet mere til deres ret.

    Kommentar af Stegemüller — 2. november 2015 @ 17:48

    • Det er da ikke en skør vane 😉
      Jamen Hanne dog – efterårsfarverne er der skam hvert år – jeg tror mere det skyldes, at du bor i storbyen, at du ikke lægger mærke til dem …

      Kommentar af Ellen — 2. november 2015 @ 19:37

  2. Så du har også kørt Fiat 127 – ja, hvem har ikke det? Det var en dejlig bil, selv om vi nok er blevet forvænt med lidt mere komfort siden dengang 🙂

    Kommentar af Randi — 2. november 2015 @ 17:54

    • Det er vi rigtig mange, der har, men det er rigtigt, at vi i dag ville rynke på næsen af dens manglende komfort 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. november 2015 @ 19:38

  3. eller heller ikke, men gjetter tiden.
    Vakkert i skogen 🙂

    Kommentar af Mormor — 2. november 2015 @ 18:04

    • Det kan jeg se på kommentarerne, at vi er mange, der gætter på, Mormor 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. november 2015 @ 19:39

  4. Ham der ejer marken kan da blot se at komme på jagt i stedet for at brokke sig. Grågæs -og det mener jeg det er ud fra billedet- er jagtbare nu, og efter blot en enkelt morgens jagt, går der flere dage, inden de kloge fugle nærmer sig marken igen.
    Anderledes er det med bramgæssene i det vestjyske og her i det nordfynske. Bramgæssene er fredede, og de er som følge deraf ikke nær så sky, men lige så sultne, og har næsten lige så store lapper at trampe kornet under fode med.

    For afgræsningen er sjældent det største problem. Problemet er, at gæssene træder de små planters vækstpunkter ned i den plørede efterårsmuld, og så er planterne døde når foråret kommer.

    Kommentar af Farmer — 2. november 2015 @ 18:09

    • HA – der var ikke meget medlidenhed at hente fra Farmeren på Nordfyn 🙂 Sommetider ville jeg ønske, at jeg kunne skyde som Annie Oakley – sikke en masse lækre gåsestege, man kunne få smidt i fryseren, men det er sky og vagtsomme fugle, som du siger.

      Kommentar af Ellen — 2. november 2015 @ 19:53

  5. Mon ikke mange gætter på hvad klokken er når de vågner? Jeg gør i hvert fald.

    Mine forældre havde en fiat127 da jeg var 12-15 år. Vi drog i sommerferien til Italien to voksne og tre børn, lille hund og med villatelt i bagagerummet/tagboxen. Der var plads til sådan ca to par underbukser og en enkelt t-shirt per mand. De gjaldt bare om at sove så meget som muligt på den lange tur i den lille sardindåse 🙂

    Kommentar af Pernille — 2. november 2015 @ 18:11

    • Det ville jeg ikke have troet kunne lade sig gøre – men jeg tror naturligvis på dig. Det må have været en sej tur; jeg kan godt forstå, det gjaldt om at sove mest muligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. november 2015 @ 19:54

  6. Tæller du også får, når du skal sove, Ellen….?;-)

    Jeg har en rem af huden, også med at gætte hvad klokken er, når jeg vågner.:-)

    Men så har vi heller ikke andre laster (hvis man kan kalde det dét), og de er jo helt uskyldige.

    Kommentar af Madonna — 2. november 2015 @ 18:27

    • Nej, det kan jeg ikke finde ud af …
      Har du heller ikke andre laster? Vi kan rigtig pudse glorien – men du hedder selvfølgelig også Madonna, så hvis ikke du skulle kunne … 😉

      Kommentar af Ellen — 2. november 2015 @ 19:55

  7. Jeg har altid talt trappetrin (i etageejendomme pr. trappeløb) og lagret antallet, så jeg har kunnet færdes sikkert på samme trapper uden anvendelse af belysning og gør det fortsat, da det er meget anvendelig viden, når det er mørkt udenfor. Faktisk tænder jeg aldrig lys, når jeg betræder kendte/”talte” trapper.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 2. november 2015 @ 20:03

    • Hehe, dem er vi så også flere af … jeg tænder heller ikke lyset, når jeg færdes i mit hjem om natten – afhængigt af hvad ærindet er, selvfølgelig …

      Kommentar af Ellen — 2. november 2015 @ 20:11

  8. Hmm, sådan har jeg det ikke. Jeg starter tit på at tælle trin, hvis jeg fx skal op i et kirketårn, men glemmer det som regel igen, før jeg når 50. Og bliver sur, når jeg igen kommer i tanke om det og så ikke kender størrelsen af min præstation … Fredede dyr, to- som firbenede er mange steder en plage. Desværre, for der er jo en grund til, at de er fredede.

    Kommentar af Fruen i Midten — 2. november 2015 @ 20:18

    • Irriterende … det er nemlig vigtigt at tælle trin 😉
      Der er en grund til, at de blev fredede, men når bestanden så øges kratigt, man man beslutte om igen. Det svenske system er godt: Her bestemmer man år for år, hvor mange der må nedlægges. Gælder i hvert fald for elge, men kunne vel snildt overføres til andre dyr. Vildsvinene er helt givet fri nu, fordi de blev en voldsom plage i det sydlige Sverige. Man må ikke skyde hunner i perioden, hvor de har smågrise, men orner og smågrise må skydes hele tiden.

      Kommentar af Ellen — 2. november 2015 @ 19:51

  9. Her tæller vi biler med defekte lygter og vi tæller rovfugle og andre dyr… Det var en måde at holde ungerne beskæftiget på køreturene Holstebro-Sæby/Odense! I spy with my little eye… Og så sang vi Kim Larsen og hvad vi ellers kunne komme i tanker om!
    Vi startede i en Trabi, så en Morris 1000, da der kom børnvar det Datsun 100 og siden en 120Y! Utroligt, hvad der kunne proppes ind i de små biler!
    Pragtfuldt efterårsskovbillede…. jeg nyder farverne, selvom skyerne hænger ned i hovedet….

    Kommentar af Anne Holtegård — 2. november 2015 @ 19:56

    • Lige pludselig synes jeg slet ikke, at jeg er så mærkelig – der er åbenbart mange der tæller et eller andet 🙂
      Har I haft Trabi? Så kender jeg en, der har haft det – hvor fedt! Men ja, man klarede sig på lidt bilplads dengang.

      Kommentar af Ellen — 2. november 2015 @ 21:36

  10. Jeg tæller overhovedet ikke, og jeg er heller ikke konkurrencemenneske, som du er (det der med at komme tæt på.) Som barn gjorde vi som hos Annes, vi talte røde biler, telefonmaster og alt muligt andet for at undgår skænderier på vej til sommerhuset, som lå 70 km væk. For fem børn i en lille bil kunne godt være lidt hårdt for forældrene 🙂 Og når vi ikke talte, så sang vi 🙂

    Kommentar af Lene — 2. november 2015 @ 21:42

    • Hehe, jeg tror der har været mange tællerier i gang i bilerne i tidens løb for at distrahere ungerne 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 08:11

  11. Jeg tæller også en del, men ikke så meget som dig.
    Efterårsfarverne er meget smukke i år. Mit gæt er, at det hænger sammen med, at der ikke har været så meget blæst. Bladene bliver simpelthen lidt længere på træerne, end hvis der kommer en god stor efterårsstorm.

    Kommentar af Kirsten — 3. november 2015 @ 04:32

    • Den manglende blæst har stor betydning – og så det, at der endnu ikke har været frost, for så ligger bladene på jorden lige med det samme.

      Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 08:13

  12. Jeg tæller også!!!
    Jeg gætter på at du også tæller masker når du strikker?

    Kommentar af Kisser — 3. november 2015 @ 08:53

    • Det gør jeg, men jeg prøver på at lade være – for jeg ved jo godt, hvor mange masker der er 😉

      Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 12:40

  13. Flot efterårsskov du har fanget der.. Jeg kan se at der er kommet knald på farverne de sidste par uger, hvor vi mest har set på palmer.. 🙂

    Kommentar af Inge — 3. november 2015 @ 13:07

    • Der er virkelig kommet knald på … man kan simpelthen ikke tillade sig at vende ryggen til et øjeblik 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. november 2015 @ 13:25

  14. God fornøjelse med tælleriet. Hvor mange tællelys er det blevet il?

    Kommentar af Jørgen — 6. november 2015 @ 10:23

    • Mange! 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. november 2015 @ 10:42

  15. Trapper tæller jeg – uden at kunne huske de talte tal bagefter. Men som jeg altid siger: Der er en vældig god grund til, at jeg blev sproglig student.
    Efterårsfarverne er som altid skønne, og jeg tror også, de har gjort mere væsen af sig selv i år.

    Kommentar af conny — 8. november 2015 @ 15:57

    • Tror du de to ting har noget med hinanden at gøre?
      De har virkelig gjort meget væsen af sig, men nu er det også slut. Næsten …

      Kommentar af Ellen — 8. november 2015 @ 16:16


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.