Hos Mommer

30. oktober 2015

Hiver det lidt?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:06
Tags:

Det er efterhånden ikke så tit, man ser den, den lille 2CV.
Det er vel nærmest kult – og har nok altid været det – at være den (lykkelige?) ejer af den lille, men temmelig karakteristiske og særprægede bil.
Denne model med en lidt alternativ, blygrå farve så vi ved Marjatta i dag, da vi besøgte deres Butik Pilti for at se hvad de kunne byde på der.
Farven skyldes, at den har været i zinkbad, kunne John oplyse; “så ruster den ikke”. Der er efterfølgende blevet pyntet med malede blomster. Af Marjattas kreative elever, måske? Den har også fået vintertøjet på i form af et lille forklæde mellem forlygterne. Der bliver passet godt på denne bil, kunne det tyde på.
Modellen får en stjerne ud af fem mulige på sikkerheden, men det kommer nok ikke bag på nogen; mon ikke det er almindelig kendt, at den ikke ligefrem har (eller nogensinde har haft) ry for at være en god og sikker bil at sidde i, hvis en anden en skulle køre ind i den?
2cv

Jeg må blankt erkende, at jeg aldrig har ønsket mig sådan en – i mit arbejdsliv kørte jeg meget på motorvej og havde ikke rigtig lyst til at køre 2 x 60 km om dagen i sådan en blikdåse.

Vidste I i øvrigt, at 2CV står for deux chevaux, to heste? Det anede jeg ikke før i dag, men jeg er da muligvis den eneste i landet, der har været uvidende om det så længe … og det har ikke, som jeg først troede, noget at gøre med antallet af hk – topmodellen havde da også hele 29 af dem!
Oprindelsen til de to heste refererer til de daværende franske regler om beskatning af biler efter motorens størrelse.
Jamen hvor blev jeg dog Wikiklog på 2CV’er i dag – men til hvilken nytte? Det kan man aldrig vide, og jeg elsker at lagre sådanne ‘unyttige’ ting.
En mavesur mellemleder kaldte engang min forholdsvis store almenviden for ‘gold viden’, men det var nok bare fordi han selv var en ensporet nørd.
Trivial Pursuit osteDe unge i familien vil stadig gerne danne hold med mig, når vi spiller en eller anden form for quizspil, så den kan, om ikke andet, bruges til noget sjovt, al den golde viden. John og jeg vil helst være på samme hold, når vi spiller Trivial Pursuit, for vi supplerer hinanden godt; han ved en masse om det, jeg næsten ingenting ved om. Sport, film, biler – alle de der mandeting, som jeg kalder dem.
Nå. Det startede ét sted og sluttede et helt andet … ingen orden og metode, som Hercule Poirot ville have sukket … god fredag til jer.

Advertisements

28 kommentarer

  1. Det er så dejligt med gold viden, så er man nemlig god i Trivial Pursuit. Jeg har også en masse af den slags, og jeg har så mænd tit spekuleret over, hvor grænsen går til almendannelsen? I kirken færdes jeg meget blandt ældre mennesker, og der kan jeg mærke, at det er godt med gold viden/almendannelse, for så taler vi bedre sammen; vi får fælles referencerammer og det kan være befordrende for den gode samtale.

    Kommentar af Stegemüller — 30. oktober 2015 @ 17:17

    • Hvor grænsen går? Det kan man da vist ikke specificere … men det er altid godt at vide lidt om meget, uanset om man quizzer eller går i kirke 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. oktober 2015 @ 19:29

  2. Man kunne jo prøve at sende 2CV, men om det hjælper afhænger nok af, hvilken stilling man søger.

    Kommentar af Eric — 30. oktober 2015 @ 17:41

    • Ved du hvad, Eric? Det tror jeg faktisk ikke ville være fremmende, uanset stillingens art 😉

      Kommentar af Ellen — 30. oktober 2015 @ 19:29

  3. Her i Holstebro kørte der en politibetjent rundt i en. Han er nu fraflyttet, så den kører nok i en anden by nu. Den var nu ikke galvaniseret, men derimod varmeforzinket. Det tror jeg også dem i har set er. Det er ret almindeligt, at folk kalder noget galvaniseret, selv om det hedder varmeforzinket. Varmeforzinkning er langt bedre, da zinken også løber ind i hulrum. Gøres det galvanisk er der derimod en skyggevirkning, og langt fra alt bliver overfladebehandlet. http://ing.dk/artikel/50er-biler-pa-udstilling-taenk-hvis-de-var-lige-sa-sma-og-lette-i-dag-83367
    Erik har også en masse unødvendigt lagret… og det han skal huske, er smuttet ud af hulrummene… han er ikke blevet forzinket!
    Spøg til side… i gamle dage var blev det vist kaldt dannelse… en bred almen viden, så man kunne konversere (næsten) hvemsomhelst hvorsomhelst…

    Kommentar af Anne Holtegård — 30. oktober 2015 @ 17:55

    • Jeg ville absolut ikke vinde en konkurrence om forskellen på varmeforzinkning og galvanisering, kan jeg lige som fornemme … John kaldte det bare for zinkbad, og så var Ellen tilfreds 😉
      Sådan er det med alderen … man må forzinkes for ikke selv at blive for forsinket …
      Dannelse, almen dannelse, paratviden, almenviden – kært barn har mange navne, men betegnelsen gold viden må den sure leder gerne beholde for sig selv 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. oktober 2015 @ 19:37

  4. Lige der var jeg velorienteret – havde nemlig godt hørt den med deux chevaux – muligvis i afdelingen for unyttig viden, men som du selv siger, den gør sig godt i Trivial og andre lignende spil. Og jeg ELSKER at vinde.
    Det er da en sjov bil at se på og med masser af personlighed, men sikkerheden er vist blæst væk ud gennem alle sprækkerne.

    Kommentar af conny — 30. oktober 2015 @ 18:28

    • Der findes ikke unyttig viden – kun i den sure leders øjne, og der er kun én grund til at deltage, og det er at vinde 😉
      Ordet sikkerhed har vist aldrig været forbundet med en 2CV.

      Kommentar af Ellen — 30. oktober 2015 @ 19:40

  5. Den er meget sød, men jeg ville nu betakke mig for at køre i den. Jeg arbejdede en gang et sted, hvor chefen og hendes mand havde hver deres 2CV, som de elskede højt og var meget kede af at måtte skille sig af med, da de ikke længere kunne gå gennem et syn. Jeg vidste ikke det med de to heste, men nu ved jeg det, og det er godt, for jeg elsker også at vinde 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 30. oktober 2015 @ 18:56

    • Jeg skulle heller ikke nyde noget, men jeg har hørt, at en 2CV-ejer elsker sin bil i højere grad end andre bilejere..
      Tab og vind med samme sind, ved du nok – men for pokker hvor er det svært at være sur, når man vinder 😉

      Kommentar af Ellen — 30. oktober 2015 @ 19:45

  6. 2CV = deux chevaux vapeur. “Elementary my der Watson” (der ikke er et citat, fra Conan Doyles forfatterskab). Sådan kunne jeg blive ved lang tid endnu med fragmenteret viden. Fragmenteret viden kan bruges til meget andet end at vinde på paratviden, men hvis ens viden udelukkende er fragmenteret, så har man nok et problem. Almen viden eller dannelse er vel karakteriseret ved, at vide noget om meget (og kunne sætte fragmenteret viden i sammenhæng med den almene og dermed opnå ny erkendelse) og er derfor i modsætning til den golde/fragmenterede viden.
    TP er et sjovt spil, da det på en underholdende facon giver mere af tilfældig viden, samtidig med at det kan give nogle heftige diskussioner, når det spilles med deltagelse af konkurrencemindede personer og også mulighed for reelt at få brugelig viden, når alle deltagere i fællesskab deler viden for at finde det rigtige svar i de tilfælde, hvor der svares forkert i første omgang. Min konkurrencemindede bror vil ikke være på hold med mig, når vi spiller TP, fordi han så ikke har mulighed for at vinde over mig, men det har han heller ikke alligevel, da hans viden om sport og populærkultur er nærmest ikke-eksisterende, så vi har en ekstra regel for at omgå det delikate faktum. Reglen går ud på, at man efter fem forkerte svar i ens eneste manglende kategori må få et spørgsmål fra en anden kategori (afgjort ved terningekast) og dermed mulighed for at afslutte spillet i rimelig tid. Selv spiller jeg udelukkende for at deltage, men tolererer dog ikke snyd/omgåelse.
    Hvad kunne man købe Butik Pilti?
    God weekend

    Kommentar af Kristine — 30. oktober 2015 @ 22:41

    • Den damp måtte jeg lige hente på engelsk Wiki …
      Fragmenteret viden er et nyt begreb for mig, men det er åbenbart det samme som gold viden, som jeg igen troede, den sure leder selv havde opfundet,
      Det må være surt for din bror, at han ikke kan vinde, for han har det garanteret ikke lige som dig mht. til at deltage 🙂
      Man kunne købe mange ting – besøg den, hvis du har mulighed for det. Mejeriprodukter fra Marjattas eget mejeri, forskellige melsorter fra Aurion, teer, saft ‘venlige’ cremer, brugskunst o.m.a.

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2015 @ 09:35

  7. Ak. Den stakkel som brugte betegnelsen “Gold viden”. Det er med den type viden man når bredt og langt. Den smalle faglighed er til salg på hvert gadehjørne til 1000,- til 1500,- pr. time. Det sørger en hoben ingeniør- og rådgivningsfirmaer for.
    Skal man have enderne til at nå sammen til sidst kræves den brede viden.

    Kommentar af Farmer — 31. oktober 2015 @ 07:13

    • Jamen vi er da (igen) helt enige … hvem synes, at nørder er interessante? I længden, i hvert fald … de kan selvfølgelig altid være interessante i faglig sammenhæng, især hvis de brænder for det, men jeg er da glad for, at jeg ikke er gift med sådan en 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2015 @ 09:37

  8. Jeg har altid ønsket mig en 2CV, men jeg gad nok ikke køre i den, hvis jeg købte en 😉 Min mand og jeg er også et godt makkerpar i Bezzerwisser, jeg ved lidt om meget, han ved meget om historie, sport og politik, som jeg ved mindre end lidt om 😉

    Kommentar af Lene — 31. oktober 2015 @ 10:43

    • Joh, den er da meget sød, men …
      Tænk, jeg synes, din spilsituation minder temmelig meget om min 😉

      Kommentar af Ellen — 1. november 2015 @ 10:50

  9. Den er bare sød, den zink-2CV. Jeg gad godt eje den.
    Gold viden er et absurd begreb. Hvem kan dog vide, hvilken viden, der er gold? Han har da haft et mindreværdskompleks, den mellemleder.

    Kommentar af Kirsten — 31. oktober 2015 @ 11:04

    • Absurd. Et godt ord – og ja – jeg tror du har helt ret … han var i mine øjne irriteret over, at en kvinde, der var ældre end ham, vidste så meget om så meget – og ikke bare holdt mund (eller sagde ja og amen) og slikkede ham op og ned ad ryggen, som han forventede. Han var i det hele taget en meget ubehagelig personage.

      Kommentar af Ellen — 1. november 2015 @ 10:53

  10. jeg mener, at jeg også er i besiddelse af en del fragmenteret viden, men dele af den har jeg ikke gjort noget som helst for at opnå. Der er simpelthen ting, der ganske ubemærket siver ind og sætter sig fast, og så opdager jeg med jævne mellemrum, at jeg ved noget, som jeg ikke aner, hvor jeg ved fra. Den form for ubevidst eller mindre bevidst lagring troede jeg faktisk foregik hos alle mennesker som en slags overlevelsesredskab, en afart af erfaring. Det er forhåbentlig ikke muligt at lukke helt af for fænomenet.

    Kommentar af Rasmine — 31. oktober 2015 @ 15:55

    • Enig – det er forhåbentlig meget almindeligt, at en del viden bare kommer til en, så at sige – det kan være bøger, aviser, noget man opsnapper fra andres (eller egne) samtaler – der er mange kilder, hvis man har et åbent sind. Jeg synes nu også, det er sjovt at læse fagbøger med den behagelige tanke i baghovedet, at jeg ikke behøver at kunne stoffet bagefter. Noget sidder der jo altid fast.

      Kommentar af Ellen — 1. november 2015 @ 10:56

      • Ja, det gælder selvfølgelig også for det, man læser.

        Kommentar af Rasmine — 1. november 2015 @ 14:10

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 1. november 2015 @ 16:31

  11. Det er sandelig længe siden jeg har set sådan en fin bil i virkeligheden. Sjovt den stadig kan ses.
    Er der ikke noget med at alt der kommer ind i hjernen bliver der altid (medmindre der finder henfald af hjerneceller sted), men at det kan være mere eller mindre svært at grave viden frem. Jeg kan huske det for mange år siden varede ½ time at finde frem til navnet på en komponist, men det kom, så det må jo have vært i knolden.

    Kommentar af Jørgen — 31. oktober 2015 @ 21:46

    • Jeg ved ikke så meget om hjernens funktioner, men det lyder rigtigt, at det er kommet ind, er kommet for at blive, men at det kan gemme sig irriterende godt 🙂 Det er også uforståeligt , hvad der lige pludselig trigger hjernen til at ‘udlevere’ noget, man har haft svært ved at grave frem. Det er en fascinerende indretning, den hjerne.

      Kommentar af Ellen — 1. november 2015 @ 10:58

  12. Og her har vi så en tidligere 2CV-ejer 🙂
    Vi elskede den bil – med sardindåsetag, klapopvinduer, fjedersæder osv. Peter skruede en hjemmelavet holder på bagsmækken, så vi kunne hægte barnevognsstellet på. Barnevognskassen med Magnus kunne lige akkurat klemmes ind på bagsædet og sådan kørte vi mange ture, bl.a. op til huset i Sverige. Det var en sorg, da den ikke kunne mere, så jeg ville såmænd elske at have en varmeforzinket udgave. Masser af personlighed og charme og en herlig lyd, men efter nutidens målestok er den hverken særlig sikker eller særlig komfortabel.

    Kommentar af fiberfryd — 1. november 2015 @ 02:55

    • Hehe, hvorfor er jeg ikke forbavset over, at det lige netop er jer to, der har været de lykkelige ejere af en 2CV? 😉
      For de fleste er det nok mest nostalgi, når man sukker over den lille bil – den er, som du siger, for længst overhalet i enhver forstand 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. november 2015 @ 11:01

  13. Jeg syntes, 2CV var sådan en sej lille bil dengang. Men jeg har aldrig ønsket mig en. Hyggeligt at se den igen her 😉

    Kommentar af Betty — 1. november 2015 @ 12:00

    • Ja, det er så hyggeligt med lidt nostalgi indimellem 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. november 2015 @ 12:08


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.