Hos Mommer

23. oktober 2015

Mosehuset – en herlig lille butik

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:42
Tags:

P1090232

Der gik nostalgi i Charlotte i dag; hun gerne ville se, om Mosehusets lille butik stadig eksisterede. Vi slog den op, og søreme jo: Den lille og hyggelige købmandshandel lever i bedste velgående.
De ved godt, hvad de vil have for tingene, men det er til gengæld kvalitetsvarer, og der er bare så superhyggeligt i den lille butik med den trange plads og de mange, mange ting.
Teer har de i store mængder. Voldsomme mængder, og man får altid lyst til at købe det halve af det store udvalg.
(Og de kan stave til te. De har bare ikke styr på det med genitiv uden apostroffer, men man kan ikke få alt.).

P1090228

De laver pakkekalendere. Store luksus-pakkekalendere. Jeg tror jeg skal have lokket John med på en, for det er noget, han ellers aldrig har kunnet blivet lokket til. Meget har han villet gøre for mig, men han har altid pure og lodret nægtet at gå ud og købe gaver til en pakkekalender. Her er de købt for ham. Jeg har luftet tanken, men alt jeg fik som svar, var et skævt blik. Det var dog ikke et nej, så han skal nok bare præpareres lidt mere. Det fede er jo, at alle bliver overraskede over kalenderens indhold, og damen lovede, at det er meget lækre og anvendelige sager, der er i.

P1090227P1090226

Jeg købte en til årstiden passende efterårste, plus et par andre småting.
Jeg købte også et andet smart koncept, de har fundet på: Mandelgaven. Det har i mange år været min pligt at sørge for mandelgaven, så det er ikke så spændende for mig som for de andre at kæmpe om at finde mandlen. Her i Mosehuset kan man vælge mellem en til voksne, en til børn eller en til både børn og voksne. I to prisgrupper. Jeg valgte en til børn og voksne, så jeg får mandelgaven tilsendt midt i december og bliver selv lige så spændt og overrasket som alle de andre juleaften. Det har nemlig altid været skik i min familie at finde på noget spændende og brugbart; ikke bare en dum marcipangris eller andet slik.

P1090220

I formiddags var vi ved fjorden. Der er nogen, der har pustet vandet væk, så det først starter flere hundrede meter ude. Man kan ane ungerne som to bittesmå prikker lidt til venstre for Charlotte på billedet herunder. De er naturligvis ude i vandet, de små baryler … det er åbenbart meget sjovere, selv om man bliver våd i støvlerne og kommer til at fryse lidt …
Man fristes til at tro, at vandet bare er løbet ud til højre i billedet, men mit fotoredigeringsprogram er gået i udu, så jeg kan ikke rette billeder op.

P1090218

Det var den lille Anna, som blev våd i dag.
I morgen skal den store Anna til en guldsmed i Køge for at få lavet huller i ørerne. Det har været et inderligt ønske for hende i et stykke tid, og nu har mor og far bøjet sig for ønsket. Det skal dog ske her i Danmark, for her er vi efter Charlottes erfaringer meget bedre til det, end de er i England.

Ih, hvor bliver de altså store, de unger. Jeg kan næsten ikke følge med.

Advertisements

18 kommentarer

  1. Det er så hyggeligt på Dyndet og i Mosehuset, har I været på Malerklemmen også? Jeg kom der som ung med veninder og vi gør det stadigvæk fra tid til anden {;o)

    Kommentar af nuuka04 — 23. oktober 2015 @ 21:42

    • Vi sprang Malerklemmen over – det kom for tæt på aftensmaden 🙂 – men ja, det er smadderhyggelige steder.

      Kommentar af Ellen — 23. oktober 2015 @ 22:12

  2. Uhuh, huller i ørerne; det er stort! Kan godt huske, da Donnaen fik sine første huller i ørerne – efter laaang tids plagen og meget stædige forældre. Hvor gammel er den lille/store Anna efterhånden blevet?

    Kommentar af Fruen i Midten — 23. oktober 2015 @ 22:28

    • Den store lille Anna er ni år. Jeg måtte ikke, så jeg blev nødt til at vente, til jeg var 18, hvorfor Charlotte fik lov, så snart hun udtrykte ønske om det – som 11-årig, og hun har så samme opfattelse som mig: Hvis de selv vil, skal de have lov 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2015 @ 22:22

  3. Ti hi, jeg havde aldrig troet, at du ville henvise til en hjemmeside, hvor korrekt sprog/ortografi er en mangelvare (bortset fra te) på trods af alle de varer der i øvrigt tilbydes 😜
    Selv har jeg frekventeret Mosehuset, som nok er det samme som dit 🐀-huset, da jeg, da det fandtes, benyttede billig offentlig transport 1. søndag i md., hvor ruten f.eks. så gik fra Kbh. til Køge med S-tog og cyklen med, hvor Nørgaards kartoner på KØS blev beset inden turen gik videre på cykel via Vallø (slotspark og svampeplukning), Bjæverskov (kun kendt af mig pga. rullegræsset), Dyndet (Mosehuset og Malerklemmen) til Borup, hvor regionaltoget kunne entreres og så et stop i Roskilde, hvor domkirke eller Vikingemuseet blev besøgt inden rejsen fortsatte med tog til Kbh.
    Min opfattelse af Mosehuset er ulig din, da jeg ikke er fan af nostalgi, når nostalgien bevidst bruges som kulisse for at sælge lidt af hvert og te dyrt, men jeg er også begavet med både A. C. Perchs Thehandel og Østerlandsk Thehus i min nærhed og et utal af butikker, der sælger meget af lidt af hvert, man ikke har behov for.
    Til mine juletraditioner hører, at vært(-inde) ikke står for mandelgave(r), hvilket til gengæld er gæst(ers) forpligtigelse, så netop at vært(-inde) også kan blive overrasket og at mandelgaven skal have form og indpakning, så den gør alle interesserede. Det sidste kan være svært, men er indsatsen værd, når det lykkes.
    God fornøjelse og spænding d. 24. 🎄🎄

    Kommentar af Kristine — 24. oktober 2015 @ 00:04

    • Der vil altid være undtagelser fra alle regler, ikke? 😉
      Har du taget turen på cykel fra Køge til Vallø til Bjæverskov til Dyndet til Borup på én dag? Respekt!
      Mandelgavekonceptet er da helt perfekt, og vi havde jo egentlig en start til det i julen 2014, hvor Charlotte påtog sig opgaven, fordi vi tog til England for at holde jul.
      (Og ‘Musehuset’ er naturligvis en tyrkfjel, som nu er rettet 🙂 )

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2015 @ 22:28

  4. Vi må da forbi Mosehuset en dag for at se med egne øjne hvad det er for noget. I vores familie skal mandelgaven også være noget brugbart til alle, lige fra konfirmationsalderen til pensionistalderen og til begge køn. Det kan godt være svært. Der bliver spændende hvad den pakke indeholder.
    Mon ikke det er alle pigers drøm at få hul i ørerne! Camilla var ikke ret gammel da det skete. Jeg kan godt forstå Anna, og hun bliver så fin 🙂

    Kommentar af Pigen fra landet — 24. oktober 2015 @ 08:11

    • Selv om man ikke køber noget, er det da sjovt at se. Og man kan altid finde bare en lille ting at købe …
      Mandelgaven skal nemlig være af en art, så alle synes den er sjov at få. Sommetider har vi købt to, og den, der ikke bliver brugt, bliver gemt til næste år.
      Det tror jeg, det er … alle pigers drøm, altså, og jeg kan slet ikke se nogen grund til at forbyde dem det, uanset hvor små de er. Der er jo ikke noget farligt ved det 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2015 @ 22:36

  5. Grace fik huller i ørerne af moster da hun blev 7 år:) Ha’ en dejlig ferie med englænderne. Vi har faktisk besøg af mandens bror og hans kone her i weekenden:) Så jeg har fået fyldt boghylden op igen med billige engelske bøger.

    Kommentar af Mette — 24. oktober 2015 @ 09:50

    • Det var da fint – og herligt at have en moster, der kan klare det.
      Hvor hyggeligt med englænderbesøg – hyg jer, og hyg dig bagefter med de engelske bøger 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2015 @ 22:37

  6. Det ser så gandske eventyrligt ud! H.C.Anderskhyggeligt. Men hvad er historien bag Cs Musehuset og Mosehuset?
    Det ser også ud til at være lækre varer… Spændende hvad mandelgaven bliver…. Kristines ide med at gæsterne sørger for den del, er ret god. Det må jeg vist overveje….
    Ha… børn og vand… Søren havde Silkeborgsøerne med hjem… og han havnede i Amaliespringvandet! Der ligger mange skæve oplevelser gemt… Mennesker skal vist være gamle (mindst i forældrerollen! før vand ikke er en magnet.
    Og Anna er jo stærkt på vej mod stor! Hvordan mon den nye værdighed udmøntes?

    Kommentar af AnneHoltegård — 24. oktober 2015 @ 10:46

    • Historien er ganske enkelt, at Cs mor ikke kan stave! Der skulle da have stået Mosehuset, og det gør der så også nu 😉
      Kristines koncept er ret smart, men nu må vi se, om MOsehuset kan levere noget, der er okay.
      Ja, børn – måske især drenge – og vand. Det er et kapitel for sig selv.
      Anna er alt for stærkt på vej mod stor, men det gjorde ikke ondt, og hun er vældig stolt!

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2015 @ 22:40

  7. Det er længe siden jeg har været på de kanter. Måske en udflugtside. Man må håbe de har så stor omsætning af te, at man kan smage det er te. Forresten synes jeg du skal lave en gavekalender til John.

    Kommentar af Jørgen — 24. oktober 2015 @ 20:15

    • Dyndet er også et dejligt sted at gå sig en tur, og Mosehuset er bare så hyggeligt.
      Du kan tro, at man kan smage, at det er te – og de har rigtig mange rigtig gode, så du kan roligt tage dig god tid til at vælge dig din nye yndlingste.
      Nix, Jørgen! Sådan en får han simpelthen ikke, før han gider deltage den modsatte vej 😉

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2015 @ 22:42

  8. Endnu et hyggeligt udflugtsmål – og så har de rasp olie 😉
    Det er utroligt, at blæsten kan drive vandet så langt ud af fjorden. Det sker også her og det er en skæg oplevelse at kunne se kysten på afstand, nogenlunde tørskoet. Altså for alle andre end dine børnebørn, som har noget med vand! Jeg håber Anna vil elske sine nye juveler 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 25. oktober 2015 @ 09:26

    • Smadderhyggeligt – men den med rapsolien havde jeg ikke set 🙂
      Sådan er det, når det er så fladt vand, men det virker så voldsomt.
      Hun er meget, meget stolt og glad. Og lettet over, at det ikke gør spor indt.

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2015 @ 10:24

  9. Den slagt små butikker er skønne, og det er godt, at de kan holde den kørende, selv med de ekstra høje priser.

    Kommentar af Lene — 27. oktober 2015 @ 03:23

    • Nemlig. Jeg vil også gerne være med til at støtte den slags nicheforetagender.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2015 @ 10:54


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.