Hos Mommer

15. oktober 2015

Kreta og Mykonos

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:10
Tags: ,

Nu har vi lært at krydstogte. Når først man lige får kunsten luret af, går det fint. Det gælder om at undgå amerikanere og asiater, men det lader sig fint gøre, for de gider slet ikke være de der rolige steder, som John og jeg bedst kan lide. Det er selvfølgelig ikke sådan, at vi er alene; det er vi kun i kahytten, men vi er sammen med ligesindede og dermed ikke-støjende personer.

Bord med dueP1080763

På Kreta tog vi en af shuttlebusserne ind fra havnen i Sousa til den gamle havn i Xania – hvor de visse steder vred lidt rundt på begrebet due på bordene, men som ellers var præcis som jeg husker den fra 1999, hvor jeg var hernede med min mor og min ene søster med familie. Uden John … jeg kom med på et afbud, fordi min far fik flyveforbud pga. hjertet. 
Denne gang var her flere danskere – de var ganske enkelt overalt og i stort antal, så man skulle passe på, hvad man sagde.
Xania var absolut okay, men Mykonos var bedre.

Havnen i Mykonos by

Havnen i XaniaHavnen i Xania

Jeg elsker farven på vandet hernede …
Frokosten blev indtaget på restauranten med de blå stole og med skiltet “We don’t press you – we respect you”. Dem var der to af; alle de andre prøvede på traditionel græsk vis at hive folk ind ved at ‘overfalde’ dem ude på gaden. Det er ret irriterende i længden, men sådan er det bare her.

Mykonos byMykonos byMykonos by

Mykonos var dejlig. Alt var hvidt i hvídt. Selv gaderne og træerne var malet hvide. Vi gik hele den gamle del af Mykonos rundt, hvilket ikke er så imponerende, som det lyder, for den var hurtigt overset. Der var masser af butikker, men ikke nær så meget junk som i Xania på Kreta. Selvfølgelig var der også junk, som herunder med bl.a. disse yderst smagfulde 3-D-køleskabsmagneter, men junkbutikker, hhv. udmærkede butikker var nok i forholdet 1:10 eller mindre, så det var fint nok.

P1080804P1080807

Mykonos bys vartegn er de fem gamle møller på stribe, som i dag kun fungerer som fotografmagneter, men meget smukke og meget græske var de.

Møllerne på MykonosMøllerne på Mykonos

Vejen ned fra møllerne tog vi gennem Mykonos’ ‘Lille Venedig’, hvor vi holdt en pause midt i det hele for at nyde udsigten og en kopkaf.
Ikke så tosset endda … man skulle bare ikke sidde længere ude, end John gjorde her på billedet, pga. skumsprøjtet. Alle stolene havde våde sæder; der var kun helt tørt i de bløde puder, hvor vi fik placeret os, men her var til gengæld skønt at sidde. Det var også her, jeg svarede på mange af første ferieindlægs kommentarer. Godt sted til det med bedre internetforbindelse end ude på skibet. Det er nu smart med 3 like home

Lille Venedig, Mykonos byLille Venedig, Mykonos by

Holdnuop, hvor jeg tog mange billeder på Mykonos …

MykonosMykonos

Det bliver sikkert endnu værre på Santorini, men først skal vi lige til Efesos i Tyrkiet.

Advertisements

22 kommentarer

  1. Det ser vel nok skønt ud! De græske øer har altid været på min “ferieønskeseddel”; og du bekræfter med dit indlæg, at det må vi besøge engang.
    At det så ikke bliver via krydstogtskib er jo ligemeget. Fortsat god ferie – og jeg glæder mig til næste ferie rapport.

    Kommentar af Lene — 15. oktober 2015 @ 15:41

    • De græske øer har John og jeg talt om i 25 år og vi får først gjort noget ved det nu! Dem må I se Lene – det kan jo heldigvis gøres på mange måder. Kan dog anbefale at tage mere end en ad gangen … de små øer er meget hurtigt overset. Mykonos by var så dejlig, men få timer var rigeligt. Vi ville kede os ihjel på to dage, for øen som sådan ser meget gold og kedelig ud.

      Kommentar af Ellen — 15. oktober 2015 @ 15:56

  2. Det lyder lidt som om I skal gøre en indsats for at slippe for støjende personer. Jeg har aldrig forstået folk, der larmer. Dejlige billeder fra Mykonos. Jeg tror, I kan blive helt gode til “at krydstogte”. Fortsat god tur.

    Kommentar af Stegemüller — 15. oktober 2015 @ 16:24

    • Vi skal bare gå derhen, hvor de ikke er – indsatsen er såmænd ikke så stor; det gælder om at finde dem første gang 😉

      Kommentar af Ellen — 17. oktober 2015 @ 08:31

  3. Sjovt… For ca. en uge siden gik vi det samme sted på havnen i Chania (Xania, som du skriver) Jeg kan bl.a. kende de blå borde og de rødternede duge, som jeg også tog billeder af, før de lukkede op. Mykonos ser spændende ud, der har vi aldrig været.
    Er vejret stadig godt dernede? Vi havde 20° om natten og op til 31°om dagen.
    I ønskes en god tur videre rundt til vands og til lands 🙂

    Kommentar af Pigen fra landet — 15. oktober 2015 @ 18:27

    • Ja, vi har været tæt på at kunne spise en frokost sammen 🙂
      Vejret er perfekt til os: mellem 22 og 25 grader om dagen.
      Tak …

      Kommentar af Ellen — 17. oktober 2015 @ 08:32

  4. Lyder som en super ide at undgå amerikanere og asiater 😉
    fortsat god ferie

    Kommentar af Tove — 15. oktober 2015 @ 20:00

    • Absolut – men amerikanerne er de værste … og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. oktober 2015 @ 08:33

  5. Dejligt, at I har fundet ud af at navigere – tøhø – uden om de mest støjende indslag. Har jeg ret i, at der ikke er russere ombord? Fine turist-magnet-billeder 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 15. oktober 2015 @ 20:43

    • Ja, tøhø, det går fint nu …
      Rigtigt: ingen russere, men det gør ikke spor 😉

      Kommentar af Ellen — 17. oktober 2015 @ 08:35

  6. Den blå stol står da strategisk godt, der kunne jeg godt slå mig ned. Godt at I er blevet gode til at krydstoget 🙂

    Kommentar af Lene — 15. oktober 2015 @ 21:08

    • Der var også en del, der satte sig og ‘tog sig ud’ til et billede 🙂
      Øvelse gør mester, så det kommer stille og roligt.

      Kommentar af Ellen — 17. oktober 2015 @ 08:36

  7. Dejligt at høre I har fundet ud af at xtogte. Og faktisk giver historien lyst til en tur på de kanter, uden skib ganske vist. Ser frem til flere.
    Dejlige billeder, især er møllerne gode til at minde om en tur til Karpathos for mange år siden.

    Kommentar af Jørgen — 15. oktober 2015 @ 22:22

    • De græske øers byer er lige så smukke som jeg forestillede mig, men det skulle for vores vedkommende altid være mere end en, for her er småt …
      De smukke møller er bare så klassisk græsk.

      Kommentar af Ellen — 17. oktober 2015 @ 08:38

  8. Ih, hvor I kan krydstogte!
    Mht. selskabet mindes jeg turen i 1996 til Garda og udflugterne dernede; vi foretrak at være med de engelske ture… danskerne var støjende og brovtende!
    Hvor er der smukt i Mykonos. Så fint malede gader og møllerne er godt nok maleriske med blå himmel og blåt hav.
    3likehome er smart! Jeg nyder det, når vi er på tur til Tyskland eller London….
    Ser frem til endnu flere dejlige billeder i hvidt og blåt!

    Kommentar af AnneHoltegård — 16. oktober 2015 @ 00:12

    • Det går, det går 😉
      Den slags danskere kender vi godt, men der er heldigvis ingen med her!
      Her er så smukt, og lige om lidt skal vi sejles ind til Santorini.

      Kommentar af Ellen — 17. oktober 2015 @ 08:40

  9. Ja, vandet har en vidunderlig farve, men i det hele taget er der kønt og malerisk på de kanter. Det med at “overfalde” folk for at få dem ind på restauranter oplever man overalt, hvor der er mange turister – det er et internationalt og irriterende fænomen. Hvor der kun er få turister, oplever man det stort set aldrig.

    Kommentar af Eric — 16. oktober 2015 @ 13:47

    • Jeg har kun oplevet grækere gøre det – til gengæld er det på græske restauranter i hele verden … men det var måske også det, du mente?
      Vi vælger at abstrahere fra det, fordi her er så smukt 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. oktober 2015 @ 08:42

  10. I ser ud til at tage næste samme tur som os, sidste år. Hvad syntes du om Epesus? Vi var meget imponeret.
    Der er stor forskel på de forskellige redderier og hvilke klientel der er på bådene. Nogle gør meget for børn og dermed er der mange børnefamilier, andre dyrker luksus, hvilket betyder ikke så mange børnefamilier og så er der dem midt i mellem, hvor alle mulige folk kommer. Vi har været på en krydstog med msc, som er i den billigere ende og sidst med Celebrity som er i middel prisniveau og op til de dyre, afhængig af hvilken kahyt og service niveau man vælger. Vi prioriterer rejsemålene og dernæste udflugtspakkerne og så skibets kahytter og serviceniveau. Men på langt de fleste skibe kan alle være med, det afhænger normalt af kahytvalget. Vi vælger altid en med terasse så man kan få fred for andre mennesker hvis det er det man vil og samtidig nyde havet og udsigten.
    Men jeg håber sørme i nyder turen og de smukke destinationer, Santorini er virkelig smuk.
    I fik ikke set delos? øen lå lige ved siden af Mykonos, hvor man opdagede et meget gammel ø samfund og gravede det ud?

    Kommentar af havehyrden — 16. oktober 2015 @ 15:21

    • Efesos var meget imponerende!
      I er godt nok erfarne krydstogtere … Vi valgte egen balkon fra, for det var hundedyrt, men jeg kan så glimrende forstå hvorfor man ofrer de ekstra penge.
      Delos valgte vi fra og blev på Mykonos i stedet. Lige om lidt går tenderbåden ind til Santorini, og vi glæder os – det ser så smukt ud.

      Kommentar af Ellen — 17. oktober 2015 @ 08:47

  11. Der ser godt nok flot ud på de græske øer! Men jeg tror på, at det er godt at flytte sig undervejs på sådan en ferie.

    Kommentar af conny — 18. oktober 2015 @ 10:16

    • Det kommer selvfølgelig an på temperamentet, men John og jeg er ikke til bare at lave ingenting dagen lang.

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2015 @ 14:23


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.