Hos Mommer

10. oktober 2015

En lille historie om en bager

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:18
Tags:

Normalt handler jeg, som sikkert bekendt, helst i Brugsen, men eftersom der er 20 km til den nærmeste, skal det planlægges. Hvis jeg bare skal have et par småting, kører jeg til Meny i Præstø, som oven i købet er i en bekvem cykleafstand (små syv km), hvilket stemmer fint overens med småindkøb.
Således også i forrige uge.
Meny er sådan set en god butikskæde, men den er alt, alt for dyr. Den har overhalet Irma, hvad prisniveau angår, og de har da godt nok gode varer, men ikke så gode, at de priser kan forsvares. Mener jeg …
Men bageren i Meny er god og ikke dyrere end alle andre bagere. Han er meget dygtig og har vundet en eller anden pris, som er ganske velfortjent. Han blev derfor hurtigt ‘vores’ bager. Det er dog, pga. afstanden, slut med frisk brød hveranden dag; nu nøjes vi med at frekventere bageren ca. hver femte dag. Hans brød kan sagtens holde sig så længe, og vi er blevet gode til at spise ristet brød.
Men han har, som desværre flere tusind andre danskere, ikke styr på det med genitiv på dansk. På et skilt på disken stod der:
LØRDAG’S
TILBUD
THE BIRKES

Jeg kunne ikke dy mig og sagde til den ekspederende dame, at der ikke skal apostrof i lørdagstilbud. Og at te staves uden h. Ordene på skiltet siger [the birkes udtalt på engelsk]. Jeg nævnte ikke den manglende bindestreg efter lørdags, eller at tebirkes skal i ét ord. Det havde nok været for overvældende …
”Ja …”, sagde hun på en måde, som om hun godt vidste det. Hun sagde ikke mere, men skævede hen til en mand, der stod og satte brød på hylderne.
Det gik op for mig, at det måtte være bossen; at det nok var ham, som skrev forkert og at ingen turde fortælle ham det.
“Hva’ så?”, sagde han højlydt, med blikket rettet mod mig, i et tonefald, der antydede, at han tydeligvis var en mand, der ikke var vant til at blive sagt imod (og han havde jo hørt mine ord), men jeg gentog dem da gerne.
”Det er muligt”, sagde han en anelse triumferende, “men det virker jo. Du lagde mærke til skiltet!”
”Jaja”, svarede jeg, “men det virkede faktisk netop ikke, for det får mig afgjort ikke til at købe tebirkes. Tværtimod. Nu vil jeg overhovedet ikke have nogen.”

Det svarede han slet ikke på; stod bare og gloede lidt fåret på mig, mens et par kunder, der havde overværet vores lille ordskifte, ikke kunne lade være med at smile ret åbenlyst – opdagede jeg, da jeg vendte ryggen til bageren og gik ud af forretningen. Jeg smilede igen til de smilende (lidt ældre) kunder.
Jeg tænkte, at den mand måske nok er en dygtig bager, men at han også er en røv med ører og højst sandsynligt aldeles ligeglad med mig.

Næste gang jeg var inde i hans butik var i går, og på skiltet stod der:
FREDAGS
TILBUD

Yes!!! Det er åbenbart ikke altid helt spildt, at jeg er en irriterende, gammel møgkælling.

Reklamer

28 kommentarer

  1. Ti hi. Du har hermed bevist, at man kan tænke med røven! Og ydermere at du – måske som den eneste – har øjne i nakken, for hvordan skulle du ellers kunne se, at de andre kunder smilte, når du vendte ryggen til ….?
    Stakkels dårlige/sjuskede stavere, nu hvor sejrens sødme må have givet dig yderligere kræfter til fortsat korstog 🔎📝 😜

    Kommentar af Kristine — 10. oktober 2015 @ 18:58

    • Vendte ryggen til bageren, selvfølgelig, Kristine 🙂
      Alle mødre har i øvrigt øjne i nakken – vidste du ikke det?
      Nemlig! Fremad, march … 😉

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2015 @ 19:27

  2. godt gået fru Nielsen!

    Kommentar af marianne bentzen — 10. oktober 2015 @ 19:05

    • Tak, fru Bentzen 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2015 @ 19:27

  3. Det er fint du gider brokke dig over sprogligt papegøjepladder som ‘ i lørdags. Det vil være fint om bageren finder ud at tænke før han skriver, ganske som han vel tænker før han bager.

    Kommentar af Jørgen — 10. oktober 2015 @ 19:08

    • Det vil jeg gå ud fra, at han gør. Altså tænker før han bager. Men at han også trods alt lyttede til mig, synes jeg er fint.

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2015 @ 19:28

  4. Hahaha…. Godt brølet fru løve.. 🙂

    Kommentar af Inge — 10. oktober 2015 @ 19:26

    • Tak, Inge – rart at se, at det kan give pote at vifte med sprogpegefingeren 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2015 @ 19:29

  5. HVAD!! Har du nogensinde tvivlet på, om det kan betale sig at være en irriterende, gammel møgkælling??
    Ingen kan leve godt uden en irriterende, gammel møgkælling i sine omgivelser – det har jeg fortalt min familie gang på gang 🙂

    Kommentar af Lone Nielsen — 10. oktober 2015 @ 20:09

    • Haha, Lone – hvorfor får jeg lige pludselig den fornemmelse, at vi ligner hinanden en lille smule? 😉

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2015 @ 20:38

      • Ja, det ved jeg ikke – den må stå for egen regning! 🙂

        Kommentar af Lone Nielsen — 10. oktober 2015 @ 21:15

        • Helt i orden … det var bare en god bemærkning, du kom med … 😉

          Kommentar af Ellen — 10. oktober 2015 @ 21:18

          • Tror, du har helt ret, Ellen. Det er nok derfor, jeg hygger mig så godt på din blog 🙂 God ferie – jeg er overhovedet ikke misundelig!

            Kommentar af Lone Nielsen — 11. oktober 2015 @ 18:21

            • Dejligt at høre – og tak for gode ønsker 🙂

              Kommentar af Ellen — 11. oktober 2015 @ 20:19

  6. Ellen på konfrontationskurs! Selvfølgelig bliver manden ilde berørt over at blive irettesat foran et publikum af kunder. Ikke desto mindre tog han (delvis) ved lære. Næste gang, du besøger butikken, kunne du måske diskret efterlade en seddel, hvor der står: “Fredags tilbud skal være i ét ord. Mvh. korrekturkunden.”

    Kommentar af Eric — 10. oktober 2015 @ 20:22

    • Du har ret, men jeg skrev ikke, at jeg var alene i butikken (altså bortset fra ekspedienten og bageren), da jeg indledte mit korstog. At der hurtigt kom flere kunder til, kunne jeg ikke gøre noget ved, og da var vi allerede så langt, at jeg ikke kunne (ville) bakke ud igen.
      Men det er en god ide med den seddel. Jeg tror jeg fremover vil sørge for at have en notesblok i tasken 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2015 @ 20:41

  7. Vores Superbest er blevet omprogrammeret til Meny, med en Rema 1000 lige ved siden af! Det giver da valgmuligheder… Korrigeret fredagstilbud er vel en slags happy ending…
    Irriterende… møgkælling… men gammel?
    Var der ikke en inspirerende tv serie… Grumpy old women?

    Kommentar af AnneHoltegård — 10. oktober 2015 @ 23:02

    • Det er vist alle superbester i landet, der nu hedder Meny, men det blev de kun dyrere af, synes jeg.
      Hehe … sommetider er jeg det ene, sommetider det andet eller det tredje, og andre gange igen en af kombinationerne 😉
      Jo, der var både Grumpy Old Men og Grumpy Old Women – de var særdeles underholdende, og jeg kalder ofte mig selv for a grumpy old woman – synes nærmest, det er en ærestitel 😉

      Kommentar af Ellen — 11. oktober 2015 @ 08:48

  8. Det er både godt og vigtigt at have sådan nogle irriterende mennesker (de andre ord vil jeg ikke tage i min mund), for ellers går det da helt galt med sproget. Selv har jeg endnu ikke haft mod til at påpege det overfor en butiksejer, men det kunne være jeg skulle prøve, for folk skriver/staver generelt elendigt, så der er nok at tage fat på.

    Kommentar af Stegemüller — 11. oktober 2015 @ 06:24

    • Det er dem, det går ud over, nok ikke enige i, men tak fordi du siger det.
      Det er heller ikke nemt at konfrontere folk direkte. Beholder man smilet på, formilder det gerne en smule, men det er da ikke spor sjovt at blive kritiseret..

      Kommentar af Ellen — 11. oktober 2015 @ 08:50

  9. Ha, Ellen, du ligner altså mere og mere min mor, hun kunne dog ikke konfrontere folk direkte, men skrev ihærdigt breve til journalister og tvfolk for at påpege deres forkerte brug af sproget 🙂
    Jeg håber bageren ansætter dig som korrekturkunde, det vil han være godt tjent med, selv om jeg ikke tror at hans fortjeneste stiger

    Kommentar af Lene — 11. oktober 2015 @ 09:10

    • Jamen så er jeg stolt af at ligne din mor 🙂
      Jeg er sikker på, at jeg, når jeg får lidt mere tid, også vil skrive til journalister og lignende ‘professionelle’.
      Som jeg har nævnt så ofte før, må sproget meget gerne udvikle sig, men deciderede fejl burde faguddanede kunne undgå.
      Det tror jeg næppe, at bageren vil tilbyde mig 😉

      Kommentar af Ellen — 11. oktober 2015 @ 09:24

  10. Normalt ryster jeg bare på hovedet, når jeg ser sådanne skilte. Jeg har dog nævnt det et enkelt sted, og blev spurgt om jeg var lærer, siden jeg så sådan noget. Nej, det generer bare mine øjne. Hun ville lade det gå videre, men regnede ikke med der skete noget. Hun selv skrev det altid rigtigt.
    Er det dig der har været på spil på garngruppen FB også? Der lod jeg mærke til at gruppen fik ‘nyt navn’ Apostroffen blev ændret 🙂
    Jeg ved ikke om du har fået svar på de revnede æbler, men jeg tror de har stået for varmt og er blevet overmodne. Æbler (og pærer) skal opbevares på køl.

    Kommentar af Pigen fra landet — 11. oktober 2015 @ 09:45

    • Det gør jeg normalt også, men her blev det mig åbenbart for meget …
      Nej, den gruppe er jeg ikke medlem af, men jeg er da glad for at erfare, at der så må være andre end mig, der gør opmærksom på den slags.
      Kristine gav et godt svar, som du bekræfter værdien af her, men jeg køber jo altid kun få æbler ad gangen, og opbevarer dem derfor i køkkenet, normalt uden problemer – det her har jeg som sagt aldrig oplevet før.

      Kommentar af Ellen — 11. oktober 2015 @ 10:34

  11. Når nu vi er ved det … Han er højest af de tre brødre, og højst sandsynligt bliver han garder. (‘Højst’ har ikke noget med ‘høj’ at gøre!)
    Hvis du skærer det friske (bager)brød ud og lægger i fryseren, så kan du lægge de par skiver i en plastikpose om aftenen, som I skal have til morgenmad. Det går også fint at riste frosne skiver. På den måde får I aldrig gammelt brød. De sprøde, let lune skalke (endeskiver) bliver her nydt af bagerinden selv eller af besøgende, da de også elsker nybagt brød.

    Kommentar af Elsebeth — 11. oktober 2015 @ 17:13

    • Ahh – du fik mig – pokkers 😉 – det bliver rettet.
      God ide … jeg skal lige lære, hvordan det er ikke at bo ved siden af en bager.

      Kommentar af Ellen — 11. oktober 2015 @ 20:22

  12. Skønt, når brokkeriet giver pote.

    Kommentar af conny — 12. oktober 2015 @ 23:54

    • Så absolut 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. oktober 2015 @ 08:37


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.