Hos Mommer

8. oktober 2015

Stormskader og andre fugle

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:38
Tags: ,

Vi lagde vejen hjem omkring Falsterbo i håb om at se nogle af de 500 millioner fugle, der hævdes at trække forbi her hvert efterår.
Med det antal skulle man tro, at der altid var lidt at se, selv midt på eftermiddagen, men det var sandt at sige temmelig pauvert. Vi så et par halvstore gåsetræk, men det kan vi også se fra Den Stråtækte. Så lå der nogle ænder (tror jeg, men hvilke?) og pjaskede rundt i en indsø, og vi så nogle hundrede canadagæs fouragere på et par marker.
Det var det. Der er langt til 500 millioner. Men fyret fra 1795 var da meget pænt.
På vejen ud til fyret kører man tværs over en golfbane, og man bliver skam også advaret: “ Advarsel. Golfbane. Husk at kigge efter flyvende golfbolde både fra højre og venstre”. Jeg ville dog umiddelbart tro, at når man får øje på dem, er det for sent …

P1080666P1080671

I Sverige havde vi flot vejr til langt ud på eftermiddagen. I går og i forgårs var der højt og klart efterårsvejr, ganske som det havde været derhjemme i de seneste 14 dage.
Vi var derfor noget forbavsede, da vi vendte hjem til et værre uvejr – så langt har vi altså heller ikke været væk.
Pavillonen er ikke en pavillon mere – det må have været et ganske forskrækkeligt uvejr, som H.C. Andersen sikkert ville have udtrykt det.
Det er godt, at vi har købt et mere robust tag til at lægge på til næste sæson, men vi havde ikke helt forudset, at det var nødvendigt at pille det gamle tag ned, inden vi kørte – vi forlod jo Danmark, mens det var det skønneste vejr. Jeg ved naturligvis godt, at det kan ændre sig hurtigt, men dette her kom ikke desto mindre helt bag på os. Det må have blæst med noget, der ligner stormstyrke, for vi har før haft kraftige blæsevejr hernede, uden pavillonen har lidt under dem, men taget er fuldstændig flået i stykker denne gang.

P1080676

Det var så den største fugl, vi så i dag. Stormskaden. Heldigvis så vi ingen vandskader.

Reklamer

24 kommentarer

  1. Det var godt nok ikke mange fugle i så.
    Det har luftet noget her, men hos jer åbenbart fra en uheldig retning. Godt det ikke var lige på det tidspunkt der skulle drikkes en kopkaf.

    Kommentar af Jørgen — 8. oktober 2015 @ 21:06

    • De fugle var så sandelig til at overse!
      Det var godt, det ikke var sådan et vejr, da vi havde blogtræffet. Så havde vi nok indtaget den kopkaf i køkkenet 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. oktober 2015 @ 21:21

  2. Fuglene, nærmere betegnet tranerne, var taget til Reersø, hørte jeg i nyhederne. Da vi for et par år siden kørte til Falsterbo, var det eneste flyvende, vi så, de omtalte golfbolde 🙂
    Ærgerligt med pavillonen. Her har vi haft fint vejr lige til sidst på eftermiddagen, hvor der kom en lille skylle, men ikke noget blæst. Lunt efter årstiden.

    Kommentar af Pigen fra landet — 8. oktober 2015 @ 22:43

    • Det må stærkt opreklameret, det der Falsterbo 😉
      Ja, ret ærgerligt, men så har vi lært det! Pudsigt, så store forskelle, der er her i vort lille land.

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2015 @ 09:45

  3. Synligt hvidt på vingespejl. Så burde de være pibeænder, også kaldet brunnakker. Jeg synes ikke lige farverne og næbform passer; men det kan snyde på billeder.

    Kommentar af Farmer — 9. oktober 2015 @ 05:18

    • Tak. Jeg er godt klar over, at det er et dårligt billede, men jeg måtte have fuld zoom på, for de var et godt stykke væk.

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2015 @ 09:46

      • Det lykkes mig kun i yderst sjældne tilfælde at få gode fuglebilleder i kassen. Det er vist en svær øvelse.
        Det var da altid noget, at du kun havde besøg af stormskade og ikke af brandskade, når nu skadefamilien havde været på besøg i jeres fravær.
        Jeg mindes lige den gamle replik fra den brandskadede bonde til den stormskadede bonde:
        “Hør sig mig, hvordan fik du det egentlig til at storme?”

        Kommentar af Farmer — 9. oktober 2015 @ 12:23

        • Vildt svært! Jeg stod længe og prøvede at indfange nogle små iltre fyre, som jeg tror var fuglekonger, men det vqar komplet umuligt.
          Hehe – brandskade, ja … af de tre ‘fugle’ er stormskaden vist den mindst skadelige på vore breddegrader …

          Kommentar af Ellen — 9. oktober 2015 @ 12:35

  4. Så meget syntes jeg ikke det blæste, men retningen må have været uheldig i forhold til jeres terrasse. Heldigvis ser det ud til, at selve pavillonstativet står præcis som det skal og bare venter på, at du kreerer et fint, nyt dække (eller hvad det nu hedder). Ikke mange fugle I så. Måske havde det også noget med vindretningen at gøre?

    Kommentar af Fruen i Midten — 9. oktober 2015 @ 08:29

    • En kombination af styrke og retning, måske. Men ja: stativet er intakt, og vi har som sagt købt et mere robust tag til næste sæson – sådan noget ville jeg ikke kunne lave selv.
      Vinden var fra vest, så det skulle ikke kunne genere fuglene – jeg tror mere på, at tidspunktet var forkert valgt.

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2015 @ 09:48

  5. Åh hvor er det synd for pavillonen. Jeg synes, det har blæst helt godt, og i hvert fald er det blæsten, der har fået det til at føles bidende koldt; så koldt, at jeg måtte have en trøje på inde under jakken, og så er det for alvor efterår.

    500 millioner fugle, du milde kineser, jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må se ud – jeg er dog godt klar over, at de ikke kommer alle på een gang.

    Kommentar af Stegemüller — 9. oktober 2015 @ 09:29

    • Vi er nede på encifrede temperaturer, så det er blevet mærkbart koldt nu.
      Det må være et flot syn – jeg havde været tilfreds med nogle få tusinde af dem 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2015 @ 09:49

  6. Her væltede parasollen og krukker var blevet smidt et stykke væk fra deres oprindelige plads, så jo onsdag var der gang i blæsten heroppe.

    Kommentar af Lene — 9. oktober 2015 @ 09:55

    • Inge bekræfter onsdag, så det var nok der, det gik galt …

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2015 @ 11:48

  7. I Århus var der gang i blæsten mandag. Et meget pludseligt skifte fra en søndag, der var som en af de bedste septemberdage (jeg havde stadig sandaler på) til meget efterårsagtig blæst og regn og absolut ikke sandalvejr om mandagen.

    Kommentar af Kirsten — 9. oktober 2015 @ 11:06

    • Så det var mandag hos jer … under alle omstændigheder var det et temmelig brat vejrskifte.

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2015 @ 11:49

  8. Her har det også blæst en pelikan … kviste, blade og de sidste hasselnødder er blæst rundt på terrassen…
    Ærgerligt med pavillonen. Godt stativet er solidt og klar til en ny sæson. Med nyt solidt tag.
    Det er nu noget ved fyrtårne. Både udseende, historie og funktion.
    Bedre held held med fugletræk i millionklassen næste gang….

    Kommentar af AnneHoltegård — 9. oktober 2015 @ 11:29

    • Det er i høj grad blevet efterår lige med ét.
      Fyrtårne er på en måde så hyggelige – selv når de ser lidt uhyggelige ud 🙂
      Jeg er bange for, at vi skal være der meget tidligt om morgenen … ikke godt for Ellen her …

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2015 @ 11:50

  9. Ja der har været en del luft, specielt tirsdag og onsdag tror jeg.. Ærgerligt at taget ikke holdt, I lægger vel ikke det nye på før næste år..??

    Kommentar af Inge — 9. oktober 2015 @ 11:32

    • Ret ærgerligt, og nej, vi lægger ikke det nye på før til næste år. Haven ser helt underlig ud nu uden tøj på 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2015 @ 11:51

  10. Du godeste, jeg synes godt nok ikke vinden var så heftig, men det lyder til, at vejret har teet sig ganske forskelligt rundt omkring i landet. Ærgerligt med pavilliontaget, men skulle det være, så var det da godt, at I havde planer om et af bedre kvalitet. Nu er det for alvor blevet tid til simremad og suppekogning!

    Kommentar af fiberfryd — 10. oktober 2015 @ 00:24

    • Den er, som flere antyder, nok kommet fra en uheldig vinkel, men det er da lidt ærgerligt. Vi har forhåbentlige et lidt bedre til næste sæson.
      Ja! Det er tiden for det, og det er ikke så tosset endda 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2015 @ 00:29

  11. Der er sørme langt fra den hyggelige pavillon fra blogtræffet til den stormomsuste ditto på dit billede. Men den uge var godt nok også en blæsende en af slagsen, såvidt jeg husker.

    Kommentar af conny — 18. oktober 2015 @ 10:09

    • Det tænkte jeg også på … det er utroligt, at det var inden for en god uges tid …

      Kommentar af Ellen — 18. oktober 2015 @ 14:21


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.