Hos Mommer

22. september 2015

Næste søndags blogtræf – og andet

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:40
Tags: , , , ,

Det lader til, at vi bliver 11 + en ‘måske’ på søndag. Et glimrende tal, og vi kan godt være i Den Stråtækte til en kopkaf.
Hvis der er nogen, der ikke er selvtransporterende, samler John og jeg op ved Faxe Ladeplads station kl. 12 præcis.
Man kan lige nå at melde sig til (via en kommentar eller en mail til mig), hvis man skulle have lyst til at deltage.


Karl Johan

Der var Karl Johan i dag, så Ellen er glad.
Der blev ikke sat en ny sverigesrekord, men det blev da til 1234 gram, og lidt har også ret.

I går havde jeg (for) meget tøj på, og alligevel fandt en flåt ind på min mave gennem en T-shirt, en sweatshirt og en regnjakke. Imponerende stædighed, må man sige. Jeg opdagede den ved, at det begyndte at klø her til formiddag. Sådan reagerer jeg heldigvis altid på flåter, inden de har siddet et døgn, så jeg er optimist og tror ikke, de nogensinde når at sidde 24 timer eller mere på mig, inden de bliver pillet af.

I dag fik jeg til min store irritation en luseflue i håret. De er SÅ irriterende, for de kan trykke sig helt flade og er næsten umulige at få ud, når de først er kommet i ens hår. Deres værter er normalt ikke mennesker, men jeg ved ikke, hvad den forvekslede mig med.

Det er faktisk ikke småting, man udsætter sig for bare for at få lidt svampe i hus … vi gik oven i købet rundt i skoven i regnvejr, men Nielsen skulle absolut sove til middag, mens det var fint vejr, så der var ikke noget at gøre, hvis vi skulle ud i dag, og det skulle vi.

Reklamer

22 kommentarer

  1. En, to, tre, fire gram lyder da magisk. Det må være tryllesvampe 🙂

    Kommentar af Eric — 22. september 2015 @ 17:37

    • De tryllede i hvert fald mig i godt humør 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. september 2015 @ 18:33

  2. Dejligt at Karl Johan kan give så stor en gratis glæde.
    Vi har godt nok fået lidt regn i dag, men da ikke noget der kan ses på regnmåleren.
    Vejret ser fint ud til på søndag, så jeg i vejrudsigten for et øjeblik siden, så det lover jo godt.

    Kommentar af Pigen fra landet — 22. september 2015 @ 19:51

    • Ja, jeg hørte også lige vejrudsigten – lad os håbe, at den holder 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. september 2015 @ 20:48

  3. Godt med lidt svampe uagtet vejret.
    Der kommer et tog Fakse Ladeplads 11,57, smart.
    Ser frem til nogle gode timer.

    Kommentar af Jørgen — 22. september 2015 @ 20:30

    • Ja, det tidspunkt passer jo perfekt – og vi glæder os også til at se dig og de andre.

      Kommentar af Ellen — 22. september 2015 @ 20:49

  4. Flåten kan ikke komme gennem tætvævede tekstiler, så enten har du blottet dig eller så er den kravlet i sikkerhed via hånd/arm, sko/ben eller halsåbning. Sandsynligvis det sidste, da den ellers nok havde fundet et andet godt nok sted på vejen, som f.eks. armhule, nakke, knæhase eller skridt. Mon ikke at du har lokket med kavalergangen, da du fotograferede bægerlav!
    Til lykke med fangsten af svamp.

    Kommentar af Kristine — 22. september 2015 @ 21:12

    • Der er ikke meget kavalergang med en rullekravesweater på, og jeg undrer mig virkelig over, hvordan den har fundet frem til min mave. Jeg får normalt en hel del flåter på et år (denne var dog årets første, så jeg troede, jeg for en gangs skyld ville få et flåtfrit år), men de har altid sat sig i knæhaserne eller andre steder på mine ben.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. september 2015 @ 21:28

  5. Naturen er ikke sådan at bide skeer med, men hvad gør man ikke for at få sine svampe i hus? En dag, når jeg har tid(høhø), må jeg vist kaste mig ud i svampesamlingens kunst.

    Kommentar af fiberfryd — 22. september 2015 @ 22:26

    • Nej, hvad gør man ikke? Faktisk er jagten næsten mere interessant end byttet …

      Kommentar af Ellen — 23. september 2015 @ 09:20

  6. Sjovt som nogen får flåtbid og andre ikke. Måske er det fordi jeg ikke går på svampejagt 🙂 Og en luseflue kendte jeg ikke, så det måtte jeg google billeder af og så kom jeg til at grine, for midt i alle billederne af lusefluer sad et billede af en alvorlig ældre herre. Jeg var nødt til at klikke på billedet for at få afsløret sammenhængen mellem ham og alle lusefluebillederne 🙂

    Kommentar af Lene — 23. september 2015 @ 06:54

    • Så du fandt også Finn Crone? 🙂
      Luseluen er en ulækker blanding af edderkop, tæge og flue. Ikke biologisk, men inde i mit hoved. Og på. En flåt er nemmere at hive af end en luseflue er at få ud af håret.

      Kommentar af Ellen — 23. september 2015 @ 09:22

  7. Og nu måtte jeg se, hvad Lene havde googlet 😉 Jeg hader virkelig flåter. Og så synes jeg, det er mærkeligt, at man kan ‘imprægnere’ hunde mod flåter (så flåterne falder af, inden de når at gøre skade), men ikke mennesker.

    Kommentar af Fruen i Midten — 23. september 2015 @ 08:43

    • Og så fandt du også Finn Crone 🙂
      Ja, det er umiddelbart lidt underligt, men du kunne sikkert godt spise midlet (hvis det er tyggetabletten, du tænker på) og få en effekt ud af det, men jeg kunne sagtens forestille mig, at det ikke er afprøvet på mennesker i en klinisk undersøgelse.

      Kommentar af Ellen — 23. september 2015 @ 09:27

      • Næh, det er noget væske-stads, som skal dryppes i nakken på kræet, og som så formodes at afholde flåter, lus og lopper fra at bide (sig fast/flytte ind i pelsen) i en måneds tid. Du har sikkert ret, at det ikke er afprøvet, som det skal i forhold til mennesker, men jeg har altså somme tider lyst til at dryppe Gemalen lidt i nakken inden hans mange mtb-o-løb 🙂

        Kommentar af Fruen i Midten — 23. september 2015 @ 09:58

        • Du kunne da prøve – det slår ham næppe ud eller gør ham ukampdygtig 😉

          Kommentar af Ellen — 23. september 2015 @ 10:05

          • Er du sikker på det? Der står på pakken, at dødelig udgang er set hos kaniner, at syge og afkræftede hunde samt hvalpe under 8 uger ikke må behandles med det , så jeg turde ikke 🙂

            Kommentar af Lene — 23. september 2015 @ 13:14

            • Årh hva’ – Gemalen har nok betydelig mere modstandskraft end kaniner, svagelige hunde og en lille hvalp … men okay – det er nok klogest at lade være … 😉

              Kommentar af Ellen — 23. september 2015 @ 13:54

  8. Jeg har været meget i vildrede om jeg skulle deltage i jeres hyggelige blogtræf (det ville være svært hyggeligt at se jer i real life) men jeg har pådraget mig en slem bronchitis, så jeg er ikke i stand til det alligevel. Men hyg jer allesammen.
    For første gang i mange år har jeg ikke haft nogle flåter – den eneste gode bivirkning ved ikke at bo i Rågeleje mere!
    Kh Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 23. september 2015 @ 19:02

    • Ja, det kunne bestemt have været hyggeligt – synd at du har fået bronchitis – rigtig god bedring.
      Det var afgjort en af de bedre ting ved at være flyttet, ville jeg også synes.

      Kommentar af Ellen — 23. september 2015 @ 19:35

  9. Flåter og lusefluer tager ikke fejl Ellen, du er attraktiv.. 😉
    Vi glæder os til søndag og skal nok møde op.

    Kommentar af Inge — 24. september 2015 @ 13:55

    • Nu skal du ikke blive for fræk! Men jeg glæder mig, trods din flabethed, til at se både dig og de andre på søndag – det skal nok blive en hyggelig dag.

      Kommentar af Ellen — 24. september 2015 @ 17:04


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.