Hos Mommer

17. september 2015

Sprog og kager

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:31
Tags: , , ,

Jeg har samlet lidt forskelligt sammen. Der er ingen sammenhæng – andet end at de alle fik mig til at smile eller til undre mig. Eller både-og.
Besøget på cakewreck-siden, som det er længe siden, jeg sidst har besøgt, fik mig til at smile højt. Her er simpelthen grinegaranti.
Og dog – er der alligevel en sammenhæng til? Døm selv …

En Aarhus-googling resulterede i nedenstående.
Egentlig underligt, at vi ikke frøs mere, da vi sad på Åboulevarden og fik en kopkaf … de sender åbenbart kølevand gennem åen.
(Og hvorfor insisterer århusianerne mon ikke på at skrive Aaboulevarden og Aarhus Aa?)
Kølevandet i Aarhus Å

Brugsen kan bedre lide orginaler end originaler. Det er ikke så underligt. Intet kan længere forbavse mig ved Brugsens stavning. Det underlige er, at hvis man udtaler original på engelsk, hvilket vel burde være oplagt i dette tilfælde, er det umuligt at overhøre det første ‘i’.
Hvis vi abstraherer fra Brugsens evindelige stave- og grammatikfejl, er Zin-vinene ganske glimrende – i hvert fald dem, jeg har smagt, hvilket drejer sig om Original Zin, Ultimate Zin og 7 Deadly Zins. Det er fine ordspil på druens navn zinfandel.
Hvad jeg derimod ikke bryder mig om, er at få bekræftet noget, jeg længe har haft mistanke om er et salgstrick, nemlig Brugsens ‘besparelser’, når man køber deres tilbudsvine. Original Zin står andre steder med en vejledende pris på 50 kroner flasken. Det er temmelig langt fra de 85, man her hævder, det skule være. Spier-vinene, som også er gode, fås altid kun til ‘halv’ pris, 50 kroner. Jeg har endnu ikke set dem til ikke-tilbudspriser, og nu ved jeg hvorfor. De er skam 50 kroner værd. Bestemt. Men de er ikke det dobbelte værd.
Du kan selv være en orginal

Er man fyrrig, fordi man fylder fyrre? Coop er på banen igenigen …
Jeg er muligvis gammeldags, men uanset hvad jeg inde i mit hoved måtte mene om, hvad min direktør eventuelt kunne tænkes at være i sit privatliv, ville jeg aldrig i en officiel fødselsdagsinvitation skrive, at han er ‘fyrig’! Den slags hører hjemme i de private festers regi.

Jajaja Coop - suk

Og nu til noget lidt mere komisk:
Fra min længst forgangne it-tid kan jeg huske WYSIWYG – what you see is what you get.
Det gælder ikke for dette kageønske. Til venstre ses bryllupskageønsket; til højre, hvad brudeparret fik.

 

Så var der dette ønske om a black high heel. Hvad de fik var a black high hill …

Man skal med andre ord ikke telefonere sine ønsker til konditoren, vil jeg bare sige. Han/hun tager tingene alt for bogstaveligt.
“…And underneath that, write ‘We will miss you’. Got it?”

    

Ashley J. had two male coworkers each expecting a child, so the office decided to get them a cake. They wanted it to say, “Happy Fatherhood Shawn and Glenn”. Instead, they got this:

    

Jeg er ikke kun gammeldags. Jeg er også fuld af fordomme.
Jeg kan nemlig ikke forestille mig, at så tåbelige misforståelser kan forekomme andre steder end i USA.
Kig selv videre – man tror det er løgn.

Reklamer

16 kommentarer

  1. Mon ikke du kan redde dig en gratis flaske Zin til den syndige ossobuco, hvis du gør den Brugsen opmærksom på, at det er en overtrædelse af markedsføringsloven at skilte med forkerte normalpriser 🔎🍷🔍😋🍷🍷

    Kommentar af Kristine — 17. september 2015 @ 17:21

    • Hmmm. Johh, måske. Det har jeg såmænd ikke tænkt på, men det ville da ellers være dejligt … det er dog ikke kun den ene brugs; de har vist alle sammen Zin’er og Spier på ‘tilbud’ med meget jævne mellemrum – det gør det selvfølgelig ikke bedre; jeg ved det godt … 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. september 2015 @ 19:57

  2. det er da de sjoveste hjemmesider, du er inde på 🙂

    Kommentar af Lene — 17. september 2015 @ 18:07

    • Ja – man hygger sig en gang imellem 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. september 2015 @ 19:58

  3. Jeg måtte jo lige checke cakewrecks – er tilbage nu en halv time senere :-D, hold nu op, hvor er det sjovt.

    Kommentar af http://lykkenspamfilius.margretheabild.dk/ — 17. september 2015 @ 20:03

    • Ja – den er bare SÅ morsom, den side. Man kan spilde temmelig meget tid der 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. september 2015 @ 21:26

  4. Hva’ koster en flaske Oggenal Zin? Sælges flaskerne enkeltvis, er det vel bare den pris der bruges for at fastslå besparelsen (ikke rabatten). Sælges de altid i 6erpakninger, er der ingen besparelse, især ikke hvis man glemmer at sige at udgangspunktet for besparelserne er enkeltflaskeprisen. Jeg aner det ikke, da stort set ikke køber vin i Brugsen.

    Kommentar af Jørgen — 17. september 2015 @ 21:16

    • ‘Oggenal’, hehe. Godt spørgsmål. Jeg køber nemlig næsten aldrig enkeltflasker …

      Kommentar af Ellen — 17. september 2015 @ 21:30

  5. Jeg er enig, så mange misforståelser kan da kun rummes i det store land over there.. 🙂

    Kommentar af Inge — 18. september 2015 @ 10:55

    • Ja, det vil jeg tro 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. september 2015 @ 12:03

  6. Det er pragtfuldt, når du skriver et indlæg med sproglige forunderligheder. Jeg tænker ofte på, om jeg selv ville have observeret de fejl som du påpeger. Men skønt er det, at du gør det.

    Vi mangler stadig at se Moesgaard samt Aros, sidstnævnte kunne vi skimte fra “Den gamle By”, længere nåede vi ikke i denne omgang.

    Hvor blev jeg glad, da jeg så, at du også er Atamon fan, det vil jeg nødig undvære og jeg er altid bange for, at der ikke er købt nok med herned, når syltesæsonen begynder. Hollænderne har givetvis noget af det samme, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til at lede efter det, for Atamon det ved man hvad er ☺.
    Rigtig god weekend.

    Kommentar af Annette (Holland) — 18. september 2015 @ 18:57

    • Jeg har altid haft nærmest røntgenblik, når det drejede sig om at spotte fejl 🙂
      Jeg håber I når de to ting en anden gang – de er virkelig værd at se.
      Jeg vil ikke undvære min atamon – og det vil Charlotte heller ikke i England. Hun har ikke kunnet finde noget tilsvarende, så hun tager, lige som dig, med fra Danmark. Atamon ved man nemlig hvad er 🙂
      Tak, i lige måde, Annette.

      Kommentar af Ellen — 18. september 2015 @ 19:49

  7. Den side havde jeg næsten helt glemt – den skal re-kontrolleres snart!!!

    Kommentar af Den Gamle Krage — 19. september 2015 @ 00:03

    • Sådan har jeg det også, men den popper op i mit hoved cirka en gang om året 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. september 2015 @ 09:08

  8. Temmeligt uheldige kager !!!!!

    Kommentar af udvandreren — 20. september 2015 @ 12:03

    • Mildt sagt 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. september 2015 @ 14:13


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.