Hos Mommer

4. september 2015

Endnu en smuk bro

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:16
Tags: , , ,

Jeg samler på gamle, svenske stenbroer.
Elektronisk, forstås … de er lidt vanskelige at samle på anden måde, men at have billeder af dem er alt rigeligt til mig.
I går på vej til Glasriket stoppede vi op ved endnu en til samlingen, nemlig den gamle stenvalvsbro over Mörrumåen. Valv betyder hvælving, men når det er i forbindelse med en bro, ville jeg nok kalde det for buer.

P1080206

Otte buer skulle der være på denne bro, men det var ikke muligt at få dem alle på ét billede.
Broen her er ikke fra middelalderen, men her har ligget en bro siden dengang. Mörrumåen var Sydsveriges vigtigste ålefangstområde helt op til 1900-tallet. I dag er den nok mest kendt for laksene, som folk valfarter til fra Tyskland i hobetal og sågar helt fra Italien for at fange lige netop i denne å.

P1080209

Smukt er det …
John fik øje på nogle blomster, han ikke kendte, men jeg genkendte dem straks som springbalsaminer, og fluks var jeg sprunget tilbage til barndommens have, hvor mor kæmpede en indædt og i flere år forgæves kamp mod dem.
Kender I dem? De får frøkapsler, som, når de er modne, springer med et smæld og spreder frøene langt omkring, samtidig med, at kapslen krøller sig smukt sammen. Vi unger syntes naturligvis, at det var spændende at få dem til at springe, fordi det var med lyd på og det hele. Smældet kunne være så voldsomt, at det gav et helt sæt i os, selv om vi var forberedt på, at det kom.

P1080205

Kapslerne på disse er endnu ikke helt modne, men der var en enkelt der var moden nok til, at det kunne lade sig gøre at demonstrere det for John – desværre dog ikke med det helt store smæld.

P1080211P1080212

Nede på den lille ø er det begrænset, hvor meget skade de kan komme til at forvolde, men holddaop, hvor mor bandede over dem igennem flere år.
Det lykkedes til sidst for hende at få dem udryddet, men jeg kan ikke huske hvor lang tid det tog. Jeg syntes det var så ærgerligt, at hun ikke ville have en så smuk og spændende blomst … selvfølgelig kan det lade sig gøre at holde den nede, men der var så rigeligt med andre ting, der skulle holdes, gøres og ordnes i den store, store have, så hun syntes, at springbalsaminer mindede en kende for meget om sisyfosarbejde.

P1080200

Advertisements

29 kommentarer

  1. Du tager altså nogle gode billeder – lige så man rigtigt kan leve sig ind i stederne.

    Kommentar af Stegemüller — 4. september 2015 @ 16:40

    • Tak for billedroser, Hanne 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 17:19

  2. Du burde hænge dem op til pynt, dine fine broer 🙂 Men det gør du måske allerede?

    Kommentar af Fruen i Midten — 4. september 2015 @ 16:52

    • Næh, det gør jeg nu ikke … det har jeg slet ikke tænkt på 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 17:20

  3. Det var sjovt – jeg har aldrig set andet end gule springbalsaminer. Egentlig en ret køn blomst, når man kigger ordentligt efter 🙂

    Kommentar af Randi — 4. september 2015 @ 16:54

    • Ja, det er sjovt, for jeg anede ikke, at den kønne blomst også findes i en gul variant 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 17:21

  4. Jeg og sikkert mange svenskere, er glade for du kun samler på de flotte broer digitalt.. 🙂

    Kommentar af Inge — 4. september 2015 @ 17:16

    • Det er jeg sikker på, at du har ret i, Inge 😉

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 17:22

  5. Det får mig til at tænke på romernes akvædukter og broer, hvoraf mange står endnu. For nogle år siden var der en flod i Sydfrankrig, hvor moderne broer blev revet væk af vandmasser, men den gamle, romerske blev stående. Tankevækkende.

    Kommentar af Eric — 4. september 2015 @ 20:17

    • Det er i sandhed tankevækkende!

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 21:36

  6. Jeg kendte kun den GULE springbalsamin indtil nu.
    Kender du følgende stenbroer over Helgeåen: To på Klockartappsvägen, en til højre for Pjätterydsvägen (fra Pjätteryd mod Älmhult) ved Svinaberga og en i Torsebro nord for Torsebrovägen, hvor den krydser Helgeåen (bemærk også vingården)?

    Kommentar af Kristine — 4. september 2015 @ 20:42

    • Torsebro Byväg

      Kommentar af Kristine — 4. september 2015 @ 20:50

      • Det var sørens – er det kun mig, der kun har kendt den røde, mon?
        Jeg burde kende nogle af de broer, for Pjätteryd-Fothult-området er jeg kommet en del i, men det er mange år siden; før jeg begyndte at interessere mig for stenbroer. Tak – der er vist belæg for nogle broture for John og mig.

        Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 21:51

  7. Sådanne broer er et must. Enig. Min gamle flittiglise, som jeg troligt har taget stiklinger af i godt 25 år, kan det samme, men den er også i familie min sprinbalsaminen. Sjovt er det når kapslerne springer.

    Kommentar af Jørgen — 4. september 2015 @ 20:43

    • Jeg var ikke klar over det familieskab – jeg har aldrig set flittiglises frøkapsler, men ja, det er sjovt, når de springer.

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 21:53

  8. Jeg har aldrig hørt om springbalsaminen, det siger så måske mere om mig 😉 En collageplakat af de skønne broer du samler på ville tage sig godt i den stråtækte eller på ødegården

    Kommentar af Lene — 4. september 2015 @ 20:58

    • Ja, hvis jeg ellers kunne få sat brobillederne sammen på en smuk måde i en collage, er det måske ikke en helt tosset ide, du og Fruen er inde på 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 21:54

  9. Jeg tænkte også: De broer kunne se godt ud enten som ophæng eller collage.
    Smukt syn.. også smukke omgivelser. Jeg må melde pas på botanikken. Det har jeg ikke forstand på. Men det er en flot blomst!

    Kommentar af Anne Holtegård — 4. september 2015 @ 22:26

    • I er fælt enige om, at jeg skal have de broer op på en væg 🙂
      Springbalsamin er en smuk blomst – bare en skam, den er så invasiv.

      Kommentar af Ellen — 5. september 2015 @ 09:06

  10. Vi havde også springbalsamin: I hobetal bag kyllingehuset. Vi unger sad mellem dem og ventede spændt til en af dem sprang, eller også fik vi dem til at springe ved et let tryk på frøkapslen. Om det skyldes kyllingemøg eller dette at alt er stort i barndommens land ved jeg ikke; men i min erindring var det op til 2 meter høje.
    Det var min mors evige skræk, at de skulle sprede sig til haven. Jeg husker et bed, hvor der blev kæmpet mod morgenfruer. De kom også som ukrudt.

    Kommentar af Farmer — 5. september 2015 @ 05:57

    • Din mor har så været heldigere end min mor, hvad springbalsaminer angår 🙂
      Jeg tror godt, springbalsamin kan blive to meter høje. Bogen siger også, at gederams bliver op til 150 cm, men her på torpet bliver de op til 2½ meter!

      Kommentar af Ellen — 5. september 2015 @ 09:08

      • I mine juletræer bliver gederams også let 2,5 meter. Der er særligt uheldigt i juletræer, da nordmannsgran er mellemvært for en rustsygdom, som gederams bringer med sig.

        Kommentar af Farmer — 5. september 2015 @ 09:51

        • Ja, det er uheldigt. Det er også underligt, at man siger de ikke bliver mere end 1½ meter.

          Kommentar af Ellen — 5. september 2015 @ 09:56

  11. Ja, de er altså dejlige, de smukke gamle stenbroer, så jeg kan godt forstå du samler.
    Som barn legede jeg også med de gule springbalsaminer der voksede ved skolevejen. Her i haven var der både små gule og de store, flotte røde, da vi flyttede ind. Jeg havde aldrig set de store før og synes de var fine; jeg satte endda nogle eksemplarer i krukker. Din mor ville have korset sig 😉 Men mine børn har hygget sig med dem. Desværre er de forsvundet, så her har de åbenbart ikke haft optimale vækstbetingelser.

    Kommentar af fiberfryd — 5. september 2015 @ 08:46

    • Igen de gule! Gad vide hvorfor jeg aldrig har set dem? De er åbenbart mindre end de røde?
      Ja, min mor ville nok have korset sig over krukkerne, men til gengæld ville hun have været helt misundelig over, at de sådan har kunnet forsvinde helt af sig selv 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. september 2015 @ 09:10

  12. De er så fine, springbalsaminerne 🙂

    Kommentar af udvandreren — 6. september 2015 @ 10:09

    • Ja, de er 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. september 2015 @ 16:22

  13. Broer er så absolut værd at samle på. Man bliver næsten blæst væk af historiens vingesus, når man tænker på alle de mennesker, der har haft deres gang på broerne. Efterfølgeren til “Jordens søjler” af Ken Follett handler også om brobyggeri i gamle dage og giver indimellem et godt billede af besværet ved byggeriet og glæden over at have en bro.
    Jeg har forsøgt at tænke tilbage på farverne af springbalsaminer, men jeg lagde mere mærke til, at de kunne springe, end hvad farven var. Sjove under alle omstændigheder.

    Kommentar af conny — 7. september 2015 @ 13:41

    • Jeg har læst World Without End og synes den var endnu bedre end Jordens søjler – i det hele taget sluger jeg alt, hvad Ken Follett skriver 🙂
      De var nemlig sjove – det synes jeg faktisk stadig, at de er …

      Kommentar af Ellen — 7. september 2015 @ 16:04


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.