Hos Mommer

3. september 2015

En bilkirkegård

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:21
Tags: ,

Vi ville en tur i Glasriket i dag, og på vejen dertil så jeg et skilt til Bilkirkegården.
“Stoooop – kan du ikke huske, at Inge har fortalt om den?”
Det kunne John godt, så vi vendte om for at se lidt nærmere på den.

Billig

Denne mærkværdighed, som er blevet til et kultsted for bilfantaster, ligger ikke så langt fra Ryd.
Man kan mene meget om stedet, men når nu det er så unikt, og nu, hvor det får lov at blive, synes jeg egentlig, at det er en ret sjov ide.

P1080153

Tingsryd Kommunalbestyrelse forlangte på et tidspunkt alt skrottet fjernet, men et hav af protester fik dem til at ændre mening, “bl.a. fra Smålands Museum i Växjö og lokale kræfter. I 2001 besluttede kommunalbestyrelsen så, at bilkirkegården kunne blive liggende til 2050.”
Jeg kommer desværre ikke til at opleve, hvad der så sker med den …

P1080155

Der ligger omkring 150 biler, som især er fra 40’erne og 50’erne, og især i starten, efter Åke lukkede sin skrothandel, forsvandt der meget værktøj og andre ting fra bilerne, men nu tror jeg, det efterhånden er ved at være meget længe siden, nogen har haft lyst til at hente reservedele her …

P1080144P1080150

Der er ikke kun biler, men cykler, vaskemaskiner, komfurer og meget andet.

P1080139

Nogle af vragene skal man næsten lede efter for at få øje på.
Det er på én gang en værre omgang naturforurening og ret fascinerende at se, hvordan skoven og dermed naturen ganske langsomt tager over og på sin egen, langsommelige måde kvæler og skjuler menneskets indblanding.

P1080135

“Bilernes kirkegård er et unikt sted, der indbyder til reflektion og eftertænksomhed. Her har naturen gået sin gang. Man kan gå rundt og betragte de mange modeller og former og vil måske spørge sig selv, om det man ser er natur eller kultur. Der er en sær blanding, hvor naturkræfterne til sidst vinder.”
“Låt oss därför stilla glida fram, lyssna till vindens sus i trädkronorna och betrakta Moder Mosse, som med varsam hand kramar bilarnas bräckliga skal och långsamt tag tillbaka vad Jorden en gång har lånat människan att förvalta”. (seddel på bilskrotten).”
Alle klip er fra sitet, jeg linker til øverst i indlægget.
Måske ikke en omvej værd, men når man nu alligevel kører lige forbi stedet …

Reklamer

34 kommentarer

  1. Jeg husker også Inges omtale af bilkirkegården. På en måde synes jeg jo alt det skrammel burde fjernes. Det hører ikke hjemme i naturen, men så kommer det næste store spørgsmål: Hvem skal bekoste det?

    Kommentar af Pigen fra landet — 3. september 2015 @ 18:33

    • På sin egen, underlige måde hører lige præcis dette skrammel fint hjemme i naturen, men ellers har du selvfølgelig ret.
      Omkostningerne har de elegant udskudt i mindst 35 år endnu 😉

      Kommentar af Ellen — 3. september 2015 @ 18:34

  2. Der var jeg også stoppet, hvis jeg havde husket Inges beretning. Det gjorde jeg da du nævnte det 🙂 Og dine billeder illustrerer fint hvordan naturen er ved at overtage bilvragene.

    Kommentar af Lene — 3. september 2015 @ 20:42

    • Det kom også som et plinnng, da vi kørte forbi skiltet, og det var faktisk ret interessant at se.

      Kommentar af Ellen — 3. september 2015 @ 21:05

  3. Du godeste for en gang skrammel!
    Jeg husker godt Inges indlæg om kirkegården og hvis man kører lige forbi, ja så må man da have sin nysgerrighed stillet. Men det bliver det altså ikke pænere af.

    Tak for et godt indlæg omkring nudisme, jeg er SÅ enig med dig. Jeg har den holdning, at den nøgne krop bedst vises frem inden for hjemmets 4 vægge eller i en lukket have. En opfattelse, som mange, rigtig mange hollændere undrer sig over. Hernede er det helt store hit nemlig, at bruge en fridag på at gå i sauna, det være sig fælles sauna. Jeg har aldrig været der og jeg kommer der heller aldrig nogensinde, men så vidt jeg har forstået forefindes der i etablissementet diverse udskænknings- og spisesteder og man vader rundt mellem hinanden uden tøj på en hel dag og har det noget så hyggeligt!

    Vidunderlige bemærkninger fra børnebørnene ☺..

    Kommentar af Annette (Holland) — 3. september 2015 @ 22:46

    • Selvfølgelig kan man ikke sige, at det er kønt, men det havde en egen fascinerende skønhed, som man nok skal se det for at forstå det – jeg så anderledes på det efter selv at have oplevet det.
      Velbekomme – hvad nudisme angår, er vi helt på linje, også mht., at hollænderne kan få lov at beholde deres saunature for sig selv 🙂
      Ikke engang sammen med min mand har jeg indtaget føde helt uden tøj – det ligger mig meget, meget fjernt.
      Ja, de kommer altså med nogle gode bemærkninger indimellem, de unger 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 09:10

  4. Helt fantastisk sted. Og SÅ flotte billeder. Jeg får lyst at tage derop. Hilsner fra Nina

    Kommentar af Nina — 3. september 2015 @ 23:00

    • Jamen det må du da gøre en gang ved lejlighed, Nina 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 09:10

  5. Ja hvis bare der ikke kommer flere biler til, så kan man vist regne med, at de gamle modeller er rustet op til en slags trådmodeller (et udtryk fra computer-grafik, hvor man hellere bruger linier end flader, fordi flader er så vanskelige at beregne.)

    Jeg kan godt se det fascinerende i det. Var det dig, som for nogle år siden fandt en video på Youtube om hvordan en by med højhuse ville forfalde og planterne ville overtage den, og hvordan der ville se ud efter 5, 10, 20, 30, 40, 50, 100, 200 år? Noget lignende kan man se afrikanske byer, eller bydele, som bliver forladt – der er frugtbart og alting gror i en vældig fart. Men i Sverige kan der nok gå nogle flere år førend træer, der vokser ud gennem taget på de gamle biler, sprænger jernskeletterne til ukendelige småstykker 🙂

    Kommentar af Donald — 4. september 2015 @ 01:29

    • Kan man beregne en linje? Bryder linjerne ikke bare store, krumme flader op i mindre flader, således at disse i teorien kan betragtes om todimensionelle?
      Nej det var ikke mig, der fandt den video, men den lyder interessant. Junglen er vist enormt hurtig til at overtage – der går ganske rigtigt mange flere år her i det kolde Nord, men det skal nok komme 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 09:14

  6. Jeg husker godt at have set bilerne hos Inge. Lad endelig bilerne få fred – og naturen klare sagen.

    Kommentar af Jørgen — 4. september 2015 @ 07:29

    • Ja. Ingen grund til at ofre penge på det.

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 09:15

  7. Naturens kræfter er enorme, her bare på den langsomme måde.
    Det får en til at tænke på menneskets lidenhed og hvor længe sporene efter os vil eksistere, når vi engang er væk. Interessant, at bilkirkegården vækker så mange følelser.

    Kommentar af fiberfryd — 4. september 2015 @ 08:53

    • En jungle ville klare sagen en del hurtigere, som Donald var inde på, men slutresultatet bliver det samme.
      Ja – jeg var selv en smule forundret over min fascination over at gå rundt mellem de rustne biler.

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 09:17

  8. For nogle år siden, havde en fotograf (har glemt hans navn) en udstilling på Silkeborg Bad med billeder fra netop det sted, du skriver om.
    Der er noget smukt i forfaldet. Jeg kan ikke beskrive, hvorfor jeg synes det. Nu vil jeg gå i gang med at støvsuge og tænke over det 😉 Tak for input om mangt og meget.

    Kommentar af Betty — 4. september 2015 @ 11:37

    • Det var da pudsigt.
      Det er nemlig en slags smukt forfald, som det er meget svært at sætte ord på, men følelserne forstærkes mange gange, når man oplever det i virkeligheden.

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 12:11

  9. Så fik I også set og oplevet den gamle bilkirkegård, som både er fascinerende og svineri i naturen. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig at jeg skulle blive berørt af en bilkirkegård, men samspillet mellem naturen og skrotbunkerne er forunderlige deroppe.

    Kommentar af Inge — 4. september 2015 @ 12:00

    • Ja, det gjorde vi, og vi havde præcis den samme reaktion og de samme tanker, som du giver udtryk for her.

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 12:09

  10. Den seværdighed er øjeblikkelig skrevet på den svenske tosee-liste.
    Min mekanikermand (han vil kunne fortælle alder, mærke og motorstørrelse på hver eneste!) overvejer vist allerede hvor hurtigt vi kan komme af sted. Desværre kommer vi nu nok slet ikke hinsidan i år, snøft.

    Kommentar af Den Gamle Krage — 4. september 2015 @ 12:04

    • Din mekanikermand er da lige den, der er værd at medbringe på et besøg dertil!
      Når I nu finder ud af det engang til næste år, så sig lige til i god tid – måske kunne vi lave en aftale?

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 12:08

      • Helt sikkert, du er skam på min indre tosee-liste, hele tiden.
        Vi ligger lidt meget underdrejet endnu, bl.a. fordi det koster kassen at få den gamle hund passet når vi skal nogle steder. Oftest er hans pensionsplads dyrere end de campingpladser vi foretrækker!
        Trods sine næsten 11 år (og daglig medicin) er han stadig frisk som en havørn…..

        Kommentar af Den Gamle Krage — 6. september 2015 @ 14:10

        • De er godt nok dyre, de hundepensioner! Men jeg kan da godt forstå, at det kan hindre jer i visse udfoldelser, og Sverige tager man jo ikke lige sin hund med til. Han kan nok leve flere år endnu.

          Kommentar af Ellen — 6. september 2015 @ 16:25

  11. Fede billeder af hvordan naturen langsom tager over.

    Kommentar af Stegemüller — 4. september 2015 @ 13:21

    • Tak, Hanne 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 15:12

  12. Jeg må indrømme, at det skilt ikke kunne få mig til at dreje ind. Det er det, der på godt nordjysk hedder brokkenski’, og sås tidligere ‘ude østen te’ ved mange gårde. Har du set filmen om, hvordan Tjernobyl ser ud i dag, og om de dyr, der lever der?

    Kommentar af Elsebeth — 4. september 2015 @ 16:00

    • Det havde vi heller ikke gjort, hvis ikke vi havde set Inges billeder. Det skal opleves, før man forstår, at det kan være et fascinerende syn.
      Jeg har ikke set filmen, kun reportager i Illustreret Videnskab, men jeg synes ikke, denne bilkirkegård er sammenlignelig med katastrofen i Tjernobyl 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 16:19

  13. Det er tæt på at det bliver kunst, men også kun tæt på, set med mine øjne. Måske det skal opleves.

    Kommentar af udvandreren — 4. september 2015 @ 16:07

    • Det gør en stor forskel at se det i virkeligheden frem for bare på billeder.

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 16:19

  14. Tak for oplysning og billeder (det er skræmmende, men samtidig fascinerende at delvist nedbrudt skrot/affald/forurening af genkendelige produkter også har æstetiks værdi). Det skal jeg se, men desværre ikke denne weekend, da skybruddet i det nordlige København her til morgen har medført 40 ton/4000 l vand i mine forældres kælder og der er VENTETID på pumpeassistance.
    Hvis I stadigvæk er i Sverige og det har interesse, så er det svampens dag i morgen i Sverige. Se mere på http://www.svampar.se. Iøvrigt så er rød rute ved Breanäs et godt sted at finde rørhatte.
    God weekend

    Kommentar af Kristine — 4. september 2015 @ 16:53

    • Det er nemlig sådan, det er. Det er også helt rart at jeg vist endelig kunne fortælle om noget at se, som du ikke kendte i forvejen 😉
      God fornøjelse, når du har samlet vand op … skybrud i Kbh IGEN? Forhåbentlig mener du 4000 liter og ikke 40 ton, som svarer til 40.000 liter?
      Svampens dag har stor interesse, især fordi vi i morgen får gæster, der er meget interesserede i at lære nogle svampe at kende. Desværre kniber det gevaldigt med rørhattene i vores område, så en tur til Breanäs kunne måske være en god ide. Tak for info og god og forhåbentlig tør weekend til dig.

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 17:17

      • To tastefejl: 4000 l. skulle være 40.000 l., da 120 m2 x 30 cm. vand = 40.000 l./40 ton; æstetiks skulle være æstetisk.
        Hvis I kommer til Breanäs er det oplagt med en badetur, så husk badetøjet, da nøgenbadning ikke er comme il faut ved et asylcenter! 😇😂😉
        Min erfaring er, at løvskov er et godt udgangspunkt for rørhatte, når der samtidig er brede stier, lysninger osv., hvilket også findes på østsiden af den sydlige del af Immeln.
        God jagt og weekend i tørvejr ønskes I.

        Kommentar af Kristine — 4. september 2015 @ 17:55

        • Æstetikken havde jeg gættet var en trykfejl, men jeg håbede, at nullet i de 40 tons også var det.
          Jeg bader ikke ved strande og søer – hverken med eller uden badetøj, så asylansøgerne kan tage det helt roligt!
          Det er et glimrende udgangspunkt – men jeg har fundet et veritabelt hav af Karl Johan i en lidt åben granskov ikke så langt fra os. Bare ikke i år – de er sent på den, desværre. En anden god tommelfingerregel er, at “hvor der er fluesvampe, er der rørhatte”, og fluesvampene er så dejligt nemme at få øje på.

          Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 19:30

  15. Hvor langt er ikke langt? 😋
    Nu er alle fluesvampe ikke genkendelige for mig, der ikke kender andet end den røde, så er det alle eller bare den for mig nemt genkendelige røde fluesvamp, der er markør for rørhatte? Jeg spørger, fordi jeg så måske kunne lære de andre fluesvampe at kende ved at se mig om i rørhattehabitat.
    Måske kan bad “i” en sø friste (jeres gæster) fremfor bad “ved” en sø 😂😂.

    Kommentar af Kristine — 4. september 2015 @ 20:17

    • Cykleafstand 😉
      Jeg tror, det er alle – og det er da meget, for ikke at sige yderst, vigtigt, at du også har helt styr på den hvide og den grønne fluesvamp, da det er de eneste svampe, du med sikkerhed dør af, hvis du spiser dem.
      Nix – heller ikke “i” – faktisk hellere “ved”, for det kunne være i et badeværelse i et sommerhus ved en sø eller en strand 😉
      Okay – gæstene må tale for sig selv, men jeg vil godt vædde på, at de ikke spørger efter at komme i vandet i morgen.

      Kommentar af Ellen — 4. september 2015 @ 21:34


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.