Hos Mommer

30. august 2015

I dag var vi lidt udfarende

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:32
Tags: ,

Vi havde sat Inge og Hasse stævne her i Den Stråtækte, og de kom så tidligt, at vi havde masser af tid til at køre en tur. Jeg brugte derfor noget af formiddagen på at bage en kage og forberede aftensmaden, så den var nemmest mulig, når vi vendte tilbage sidst på eftermiddagen.
Først skulle morgenlyset dog nydes. Det er ikke nødvendigvis selve solopgangen eller lyset lige inden denne, der altid er det smukkeste, selv om det oftest er sådan. I dag var der et helt vidunderligt lys over den spejlblanke fjord det meste af formiddagen, hvor der i øvrigt var fuldstændig vindstille for en gangs skyld.

P1080081

Mågerne benyttede bådene som morgenbadeplads – pludselig var der et vældigt leben dernede. Gad vide, om der kom en stime fisk forbi?
Vi ved det ikke, men pludselig valfartede der i hvert fald en masse fugle hen til disse to både.

P1080092

Turen gik til Jungshoved. Selv om Inge og Hasse selv er rigtig gode til at køre ture og se på Danmark, så havde de af en eller anden grund ikke fået set på Svend Gønge-landet Jungshoved. Der er smukt og idyllisk næsten over alt på den lille halvø, så vi havde en dejlig tur.

P1080113

Vi nåede både Roneklint, Svend Gønges hule og Kalvehave havn, hvor Dronning Alexandrines bro kastede en flot silhuet både op og ned.

P1080120

Ellers er der såmænd ikke meget at berette fra dagen – udover, at vi som altid hyggede os så vældigt i Inge og Hasses gode selskab.
Der manglede på ingen måde ord i i løbet af dagen eller aftenen, og vi var da slet heller ikke færdige med at snakke, da det blev opbrudstid, men den stakkels kvinde er jo stadig arbejdsramt, så hun skal tidligt op, og når der er langt til Roskilde, bliver man ikke til ved midnatstide, inden man sætter næsen i hjemadretningen.

Reklamer

27 kommentarer

  1. Smukke billeder og dejligt med besøg, så I kunne komme lidt ud 😉

    Kommentar af Lene — 31. august 2015 @ 05:31

    • Ja, det var godt, der kom nogen og vækkede os 😉

      Kommentar af Ellen — 31. august 2015 @ 09:22

  2. Fantastisk udsigt, I har over fjorden!

    Kommentar af Randi — 31. august 2015 @ 07:00

    • Ja. Er der noget at sige til, at vi er vilde med den?

      Kommentar af Ellen — 31. august 2015 @ 09:23

      • Nej, det er der i hvert fald ikke 🙂

        Kommentar af Randi — 31. august 2015 @ 16:18

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 31. august 2015 @ 16:52

  3. Sikke nogle dejlige billeder. Jeg kan især godt lide det med broen og bådene.

    Kommentar af Stegemüller — 31. august 2015 @ 07:08

    • Tak, Hanne – de blev fakrtisk slet ikke så ringe, de billeder …

      Kommentar af Ellen — 31. august 2015 @ 09:24

  4. 1000 tak for en dejlig dag, det var som altid SÅ hyggeligt at være sammen med jer. Farverne på det første og det sidste billede er så fede.. 🙂

    Kommentar af Inge — 31. august 2015 @ 08:38

    • Det er jo så absolut gensidigt, Inge 🙂
      Ja, fede farver – lyset var specielt det meste af dagen i går.

      Kommentar af Ellen — 31. august 2015 @ 09:27

  5. Det er da bare et top-idyllerisk billede, det øverste. Hvor idyllisk det er at møde sin båd efter mågesammenkomst, ved jeg ikke. Hvad er det for noget krimskrams, der er på broen på det – flotte – nederste billede?

    Kommentar af Fruen i Midten — 31. august 2015 @ 09:02

    • Nej, der må hurtigt kunne blive meget adddr på sådan en båd. Flere har sat politi-plastikstrimler op for at holde fuglene væk.
      Krimskramset er stilladser – der foregik et eller andet arbejde på broen.

      Kommentar af Ellen — 31. august 2015 @ 09:29

  6. Skønne, skønne billeder!
    Send bare flere af den slags, smukke billeder får man åbenbart aldrig for mange af! – Ligesom jeres udsigt, den er da bare helt ubetalelig.

    Kommentar af Den Gamle Krage — 31. august 2015 @ 09:09

    • Tak – det gør jeg nok også – jeg kan slet ikke lade være, når jeg får den slags i kassen.
      Jeg ELSKER vores udsigt, men det er der nok heller ingen, der ikke kan forstå 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. august 2015 @ 09:30

  7. Himmelråbende himmelskud. Hold op hvor er de smukke…. Nyder dem!
    Stakkels arbejdsramte, der sådan måtte afbryde hyggen… Tiden går bare hurtigt i godt selskab.

    Kommentar af AnneHoltegård — 31. august 2015 @ 10:06

    • Tak, Anne 🙂
      Det er noget værre noget med det arbejde – godt man er ude over det, og ja, tiden flyver alt for hurtigt i godt selskab.

      Kommentar af Ellen — 31. august 2015 @ 11:41

  8. Når man kender stedet og menneskerne, og får serveret nogle skønne billeder, kan jeg tydeligt føle og mærke hele stemningen på sådan en dejlig dag.

    Kommentar af Pigen fra landet — 31. august 2015 @ 19:33

    • Tak for de søde ord, Pia 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. august 2015 @ 20:05

  9. Hvor er det en smuk udsigt, I har. Jeg kan godt forstå, I nyder den. Dejligt, du deler de flotte billeder 😉

    Kommentar af Betty — 31. august 2015 @ 22:47

    • Ja, ikke? Man skulle da være et bæst for ikke at nyde den 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. september 2015 @ 09:21

  10. Smukke steder I er fartet til.

    Kommentar af Jørgen — 1. september 2015 @ 08:10

    • Ja, der er mange smukke steder hernede.

      Kommentar af Ellen — 1. september 2015 @ 09:21

  11. ‘Sat’, hedder det, Ellen. Du er skam blevet sat, høhø – ja, det troede jeg aldrig ville overgå dig og mon ikke det bare er en overgang? Jeg synes ellers I er meget udfarende. Lidt ro må man gerne give sig selv, efter en meget begivenhedsrig periode i forår og sommer. Måske derfor er overgangen lidt brat.
    Ærgerligt, at vi var ‘anderswo engagiert’ denne søndag, for det lader til, at I har haft det svært hyggeligt. Det har vi skam også, men alligevel; man vil jo nødig gå glip af noget 😉

    Kommentar af fiberfryd — 1. september 2015 @ 13:26

    • Åhnej, det er det værste, nogen kan kalde mig. Sat! Det må du altså ikke sige, Ditte …
      Men okay – i en periode, så. Heldigvis skal vi på krydstogt i november 🙂
      Ja, det var meget ærgerligt, og det samme syntes naturligvis Inge og Hasse, men vi blev enige om at forsøge igen en anden gang at samles alle seks.
      Har du set, at vi holder blogtræf hernede? Der kommer flere, du kender.

      Kommentar af Ellen — 1. september 2015 @ 15:20

      • Jo, det har jeg skam og jeg tæller på knapper … Håber bestemt det lader sig gøre 🙂

        Kommentar af Fiberfryd — 1. september 2015 @ 22:58

        • Og nej, jeg kommer ikke, Ellen. Noget plagede mig med den dato og det var altså en billet til en workshop på Knitworks (strikkefestivalen) i København. Jeg skal lære tvebinding – ordentligt – og til en paneldebat om ophavsret.
          Var det ikke meningen at vi skulle have tid til det hele når vi gik på efterløn???

          Kommentar af Fiberfryd — 1. september 2015 @ 23:12

          • Nå, for søren – man kan jo kun være ét sted ad gangen, også som efterlønner, men jo, det var da ellers meningen, at vi skulle kunne nå meget mere 🙂

            Kommentar af Ellen — 2. september 2015 @ 12:36


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.