Hos Mommer

26. august 2015

Hvornår er man opfinder?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:54
Tags: ,

Nu syntes jeg lige, at jeg var så smart, og så viser det sig, at jeg ikke er den første, der har tænkt i de baner.
Det var jeg nu nok godt klar over inderst inde … men jeg havde stadig ikke læst mig til fremgangsmåden.
Hvis flere finder ud af samme løsningsmodel eller flere tænker de samme nye tanker, hvem er så opfinderen? Det er vedkommende, der først tager patent. Den enes gode ide kan være lige så genial som den andens som den tredjes osv., men det tæller ikke rigtigt, før resten af verden også ved det.
På mit arbejde skulle vi i forsknings- og udviklingsafdelingerne i mange år følge et regelsæt, der hed First to Invent.
ALT skulle dokumenteres mht. tidspunkt for udførelse, og det på en måde, så der ikke senere kunne manipuleres med bevismatierialet i forbindelse med påstande eller retssager om, at man var før med et eller andet, end man i virkeligheden var.
Det var naturligvis af hensyn til patentering. Hvis to firmaer eller personer indsendte patentansøgning om den samme ting, gjaldt det om at kunne bevise, hvem der kom først.
First to Invent blev dog, umiddelbart inden jeg jobstoppede, afløst af First to File (in a first-to-file system, the right to the grant of a patent for a given invention lies with the first person to file a patent application for protection of that invention, regardless of the date of actual invention), så nu er det ligemeget, om man er i stand til at bevise, at man var den første med den geniale ide.
Selvfølgelig er det hele mere komplekst end denne ultrakorte beskrivelse, men i hovedtrækkene er det korrekt.

P1080055  P1080056

Jeg var ikke den første til at opfinde ryst-de-frosne-bær-metoden, men selv om det havde været således, ville jeg alligevel ikke søge patent på fremgangsmåden. I stedet ville jeg skynde mig at skrive det på min blog, så flere kunne få gavn af opdagelsen.
Mange steder står der, at man skal fryse grenene med bær – intet nyt i det. Derefter er metoderne lidt forskellige. Nogle siger, at man skal tage en gaffel og vride de frosne bær af ved hjælp af den, men det er utrolig bøvlet, synes jeg.
Andre siger, at man kan nulre de frosne bær af, men det besværliggøres af de mange og skarpe torne på grenene – og det er s….koldt for fingrene.
“Bærrene bankes let af efter nedfrysning” … jaja, men så har man da også bær i hele køkkenet. 
I stedet lagde jeg nogle få grene ad gangen i en plastbeholder, lagde et skærebræt over og rystede kraftigt et par gange eller fire.
Det var nok og det var effektivt! Der røg nogle blade med af, som måtte sorteres fra med håndkraft, da de ikke flød ovenpå bærrene i et vandbad. Der var kun nogle få bær, der skulle pilles af med fingrene efter den behandling, så det var nemt, hvilket var godt, for det viste sig, at jeg havde fået flere med hjem end jeg havde regnet med – 1950 gram rensede bær blev det til, så der vil komme temmelig meget marmelade ud af det, da jeg blander havtorn med æbler.
Et andet gode ved metoden er, at fordi jeg kun tog små portioner op af fryseren ad gangen, nåede bærrene ikke at tø op, så jeg var fri for at sidde med en masse smattede bær.

Reklamer

27 kommentarer

  1. Man er opfinder når man finder på noget nyt der virker glimrende for en selv. Men man er ikke nødvendigvis den første – og pyt med det, når det altså drejer sig om marmeladefremstilling af frosne havtorn plukket med torne.

    Kommentar af Jørgen — 26. august 2015 @ 16:07

    • Enig – i dette tilfælde er det aldeles ligegyldigt, hvem der kom først med hvad 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. august 2015 @ 16:40

  2. Ellen, ved du så også, at det gælder om IKKE at begrænse opfindelsen til noget bestemt – det kan man blive nødt til at gøre senere i forløbet, når der kommer modhold!
    Ham, der opfandt lynlåsen, begrænsede brugen ‘til sammenholdelse af to sider af en tobakspung’ – OG det var dumt, meget dumt. Han skulle have udeladt ‘af en tobakspung’.Nu var der fri bane til at bruge en lynlås til at muligt andet – idéen fik man ganske gratis.
    Nu er jeg 10 år ældre end dig, og da jeg arbejdede i en patentafdeling – og læænge før da – var det den, der først indleverede en patentansøgning på idéen, hvorfor enhver ansøgning bliver stemplet med klokkeslet og dato for modtagelsen i patent- og varemærkedirektoratet.

    Kommentar af Elsebeth — 26. august 2015 @ 18:45

    • Interessant! Nej, det har jeg aldrig tænkt over, men det er et tankevækkende eksempel, du giver her.
      Det er ligeledes interessant at se, hvordan alting ændrer sig, efterhånden som samfundet, videnskaben og masser af andre forhold udvikles.
      First to Invent og First to File er amerikanske regler. I Europa gjaldt andre regler, men ville man udtage verdenspatenter, måtte man jo overholde alverdens regler 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. august 2015 @ 19:31

  3. SMART! Kan du give en midt mere præcis beskrivelse af, hvor du plukker/skærer havtorn? Jeg arbejder jo i Høje Taastrup, så kunne nok lige lægge vejen forbi en dag. Men ikke mere i denne uge – nu smutter vi til Riga 😄

    Kommentar af Frøken Z — 26. august 2015 @ 22:01

    • På Sydvej. De står over et meget langt stykke, så du skal nok få øje på nogen, du nemt kan komme til at skære grene af.
      God tur til Riga – glæder mig til at høre, om den var god 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. august 2015 @ 22:17

  4. Tak for vejledningen. Jeg håber, bærrene er senere modne her mod vest, for jeg har først planlagt indsamling om et par uger.

    Kommentar af eKirsten — 26. august 2015 @ 22:25

    • Jeg tror, man har et ‘vindue’ på noget over en måned til at få havtorn i hus – de sidder normalt ikke og rådner væk på kort tid, så du skal nok nå det 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. august 2015 @ 08:30

  5. Tillykke med din opfindelse, der gjorde hele proceduren lettere for dig. Jeg er imponeret over din energi udi havtorn, som er så stikken. Sikke en glæde, der bliver hos englænderne, når de sætter tænderne i en marmelademad.

    Kommentar af Betty — 26. august 2015 @ 22:37

    • Jeg har jo ikke så meget at bruge min energi på, så jeg synes det er en god ide at frembringe noget, jeg ved bliver værdsat 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. august 2015 @ 08:32

  6. Ellen dog, du burde vide, der ikke er noget, der hedder et verdenspatent. Det er jo plat umuligt at få et patent, der dækker hele verden. Det er lykkedes mig at få udryddet udtrykket hos journalisterne på Jyllands-Postens erhvervssektion. Som jeg har spurgt dem “Hvor skulle man ansøge om det – hos Vorherre!? Jeg fik dem også stoppet med at skrive, at visse personer befandt sig i orkanens øje, når det gik hedt til omkring deres person. Det er da også forunderligt, at lige netop journalister var syge og ikke i skole den dag, vi andre i underskolen lærte, at der hersker fuldstændig ro i orkanens øje. Flere af dem har skrevet til mig og givet udtryk for, at de ville ønske, at jeg var korrekturlæser på avisen, så deres brølere ikke udkom på skrift – med venlighed og argumentationen i orden er det lykkedes mig også at rette op på manglende grammatik og forkert sprogbrug. Det er dog en ‘opgave’ uden ende, for der kommer jo nye, unge journalister til hele tiden.

    Kommentar af Elsebeth — 27. august 2015 @ 01:06

    • Alle, der ‘burde vide’ noget om patenter, sad i vores IPR-afdeling og var meget dygtige til deres job. Bortset fra PCT, som kan lette vejen, skal man søge om patent i de enkelte lande … jeg ved det skam godt, men det andet var lettere at sige i denne sammenhæng – og man skal stadig kende ‘alverdens’ regler … 😉
      “At befinde sig i orkanens øje” er et fuldgyldigt, accepteret udtryk for at befinde sig i begivenhedernes centrum. Se blot her: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=orkan
      Hvis der er blæst “omkring” en person, kunne vedkommende jo netop befinde sig i orkanens stille øje 😉
      Bortset fra det, er det ganske rigtigt et rent sisyfosarbejde at rette journalisters sprogbrug – men man skal samtidig huske at holde øje med de nyeste ordbøger, for sproget udvikler sig hele tiden, og nye ord og udtryk bliver officielt godtaget.

      Kommentar af Ellen — 27. august 2015 @ 08:42

  7. Jeg er imponeret over alt det du producerer af madvarer. Det ville blive for gammelt hos mig. Men du har jo selvfølgelig en engelsk familie, som måske spiser mere marmelade end vi gør 🙂

    Kommentar af Lene — 27. august 2015 @ 05:43

    • De spiser meget marmelade, men det er også gode værtindegaver, for mange har det som dig og laver ikke den slags selv, men er glade for at spise det 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. august 2015 @ 08:43

      • Jeg laver skam marmelade selv, det er yderst sjældent at jeg køber og jeg bruger det også til gaver 😉 Men ikke i de store mængder som jeg har indtryk af at du gør 🙂

        Kommentar af Lene — 27. august 2015 @ 16:55

        • Åhh – okay – så er forskellen nok bare, at jeg skriver om det 😉

          Kommentar af Ellen — 27. august 2015 @ 17:10

  8. Smart, og egt så ligetil, ikke?
    Så er det bare at lave marmeladen 🙂

    Kommentar af Kisser — 27. august 2015 @ 07:58

    • Alting er nemt, når man ved hvordan man gør 🙂
      Jeg venter lige på, at æblerne skal blive lidt mere modne … jeg vil helst ikke købe, så går lidt af sporten af.

      Kommentar af Ellen — 27. august 2015 @ 08:44

  9. Det virker bare… det er det vigtigste… Vi så i en udsendelse fra Nationalpark Thy, hvordan man skulle banke bærrene af med en grydeske… Det så besværligt ud! Så vi prøvede slet ikke noget med Havtorn i mange år… Nu går det jo “nemt”… og det smager jo himmelsk!
    Flot høst du fik med hjem. Velbekomme med alt det dejlige marmelade.

    Kommentar af Anne Holtegård — 27. august 2015 @ 10:26

    • Det lyder da ret besværligt, ja. Vores rystemetode er meget nemmere 🙂
      Det smager nemlig godt – kan bare undre mig lidt over, at det er så ‘oderne’ – hvorfor kendte vores mødre eller bedstedmødre mon ikke til havtornmarmelade?
      Tak – det bliver så godt!

      Kommentar af Ellen — 27. august 2015 @ 10:30

  10. Smart.. 🙂

    Kommentar af Inge — 27. august 2015 @ 13:17

    • Ja, men du er sikkert ret ligeglad, hvis jeg kender dig ret 😉

      Kommentar af Ellen — 27. august 2015 @ 13:37

      • 😉

        Kommentar af Inge — 27. august 2015 @ 16:51

  11. Den metode har jeg også opfundet! Jeg tror måske, at jeg vil gøre som du og klippe grenene i noget mindre stykker end jeg plejer. Det gør det nok mere håndterbart, når man ikke skal ryste en meget stor Ikeaboks! Selv om der kan være mange grene i ad gangen 😉

    Kommentar af fiberfryd — 28. august 2015 @ 08:01

    • Vi er gode opfindere 🙂
      Jeg synes som sagt, at det er en fordel, at bærrene ikke når at tø op, inden man har pillet blade fra og er kklar til næste omgang rystning.

      Kommentar af Ellen — 28. august 2015 @ 09:01


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.