Hos Mommer

27. juli 2015

ENDELIG kom jeg på omgangshøjde

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:59
Tags: ,

13 august 2011 (7)

Endelig kom jeg på omgangshøjde med de snesevis af Danske Torpare, der i ugevis på Facebook har gjort mig misundelig over deres mange fund af især Karl Johan og kantarel. Det har kriblet i fingrene og det har gjort ondt helt ind i hjertet, at jeg ikke selv kunne deltage i festlighederne, så dårligt nok var vi landet, inden jeg iførte mig gummistøvler og regnjakke og begav mig ud på ruten.

Lige straks blev jeg skuffet, for det første sted på ruten var aldeles kantareltomt. Ligeledes det andet sted, som jeg er næsten sikker på, er mit private og dermed fri for svampevandaler (= alle andre svampesamlere end mig – specielt i den nærmeste omegn af vores egen grund).
Optimismen sivede lidt ud, men jeg fortsatte til tredje sted, hvor der heldigvis var masser af kantareller.
Fjerde og femte sted gav også lidt, så jeg endte med at komme hjem med godt et kilo.
Det var ikke rekordsættende, men bestemt tilfredsstillende; især fordi det var den lille rute, som jeg kender så godt, at jeg ved, jeg ikke farer vild.
Skal jeg ud på den store rute, er jeg nødt til at bevæbne mig med mobiltelefonen – ikke fordi jeg har haft brug for den endnu, men den giver mig sådan en dejlig, omend falsk, tryghedsfornemmelse, for hvad skulle jeg egentlig bruge den til, hvis jeg for vild?
“Hej John, jeg er faret vild!”
“Hvor er du?”
“Ja, hvis jeg vidste det, var jeg nok ikke faret vild … jeg står ved … et stort træ. Et grantræ. Ved siden af står der nogle fyrretræer. Og der er en sti … ”
Ikke vildt informativt i en svensk skov, men jeg ville i det mindste kunne fortælle manden, at jeg ville blive meget forsinket. Jeg tror nu også, at han ville gå ud i skoven og forsøge at råbe mig op – han kender nemlig den store rute ret godt, så han ville have en vis ide om, hvor han skulle begynde at råbe efter mig. Vi har gået den store rute sammen mange gange, så min selvtillid er efterhånden så stor, at jeg nu tør gå den alene, og som sagt er det endnu gået godt, men jeg har det med at glemme at tage pejlemærker, hvis jeg finder mange svampe, og hvis ikke solen er fremme, kan jeg ikke finde ud af verdenshjørnerne.
Okay – vi er nået ind i internet-på-mobilen-tiden. Nu burde jeg bare sætte Endomondo eller gps’en til, så jeg kunne begive mig ud på selv helt nye steder og alligevel være i stand til at finde tilbage igen på egen hånd.
Jeg er, selv med sådanne hjælpemidler, dog stadig ikke helt tryg og vil helst have John med, når der skal svampejagtes på nye steder … jeg har noget med skove – bryder mig faktisk ikke særlig meget om dem, ikke engang i dagslys, hvis jeg er alene, og når det er mørkt, nægter jeg at færdes i dem, selv i selskab med andre.

Reklamer

20 kommentarer

  1. Jeg synes du er sej, når du går i skoven alene, især når solen ikke er fremme. For så kan der blive grumme mørkt og uhyggeligt inde i en skov.

    Kommentar af Lene — 27. juli 2015 @ 17:43

    • Det kan der nemlig, Lene, men tak for skulderklap … 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2015 @ 18:18

  2. Jeg kan rigtig godt lide at færdes i skove – men absolut ikke alene, og slet ikke i mørke, så jeg forstår dig godt! I mine unge dage havde jeg i en periode aftenvagt på mit job, fik fri klokken 23 og skulle cykle hjem. Noget af vejen gennem og langs med skov. Aldrig har jeg kørt så hurtigt på cykel som de aftener. Jeg kørte hjemturen betydelig hurtigere end udturen.
    Flot svampehøst 🙂

    Kommentar af Randi — 27. juli 2015 @ 18:24

    • Uhhhh – jeg ved slet ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg skulle have cyklet gennem en skov. Du var meget modig – også selv om du kørte som død og helvede 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2015 @ 19:57

  3. Flot fangst! Erik er misundelig… Han har planer for en skovtur en af de nærmeste dage…
    Jeg kan heller ikke lide skove uden optegnede ruter og et godt mobilnet!! Erik belærer mig om mos og nordsiden og solens stilling klokken 12… Men det hjælper altså ikke på min hang til et civiliseret stisystem! Alternativt en meget lille skov!
    Fortsat god svampejagt inkl. gps mm….

    Kommentar af Anne Holtegård — 27. juli 2015 @ 21:41

    • Jamen altså, hvad så, når man ikke kan se solen … eller når der ikke er mos på stammerne … jeg tror simpelthen, at nogle mænd har indbygget magnetføler, så de ved, hvad der er nord og syd lige som trækfuglene 🙂
      Man bliver heldigvis (lidt) bedre efterhånden, men mit liv vil ikke være langt nok til, at jeg bliver god nok …
      Tak – i morgen får jeg John med – har han lovet 😉

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2015 @ 22:14

  4. Flot høst. Jeg elsker skove og har ikke noget imod dem, selvom det bliver mørkt, men hvis der var lovligt at færdes udenfor stierne, ville jeg bestemt også let fare vild.

    Kommentar af Pigen fra landet — 27. juli 2015 @ 22:30

    • Uh, du er også en modig sjæl – men mangler stadig mændenes retningssansgen 😉
      Heroppe i Sverige må vi gerne gå uden for stierne – det er også nødvendigt, hvis vi vil finde svampe.

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2015 @ 22:33

  5. Flot høst. Jeg har en kollega som puljer at forsyne mig med kantareller. I år er jeg på barsel, så måske jeg må undvære.
    Jeg har stærk retningssans. Måske er det atypisk for vores køn, men jeg har som regel fornemmelse af hvilken vej jeg skal og er aldrig for alvor faret vild. Og elsker skove, ikke mindst i skumringstimen. God jagt på den store tur.

    Kommentar af lauranga — 28. juli 2015 @ 08:21

    • Hvor er du heldig – både at få foræret kantareller og at være i besiddelse af en god stedsans. Du må komme herop på kantareltur sammen med mig ;-
      Tak – og velkommen til 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2015 @ 09:25

  6. UHMMMMMM hvor ser det godt ud, der er da til en god svampestuvning. 🙂

    Kommentar af Inge — 28. juli 2015 @ 08:34

    • Jeps – gange to endda, selv om vi er tre heroppe – når vi nøjes med det til forret 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2015 @ 09:26

  7. Og nu i Sverige ..! Det der med internet på mobilen (og mobil i det hele taget) virker bedst, når der er dækning 😉 Jeg er ikke dårlig til at finde vej (selv om nogle af mine indlæg kunne give det modsatte indtryk), Gemalen er bare meget bedre. Jeg tror, det generelt er en mandeting, selv om der også findes kvinder, der er helt vildt gode til at orientere. Lækkert med kantareller, men hvor finder man dem egentlig? Kamelen og jeg går jo meget i skoven, men jeg har aldrig set en eneste kantarel.

    Kommentar af Fruen i Midten — 28. juli 2015 @ 10:23

    • Det med dækningskravet kan jeg ikke rigtig modsige 😉 – i Bretagne var der virkelig dårlig dækning, hvor vi boede, men i hele vores omegn i Sverige er dækningen, om ikke optimal, så i hvert fald konstant virkende.
      Generelt er det en mandeting, men selvfølgelig er der undtagelser.
      Jeg kunne godt forestille mig, at i din skov er er så mange mennesker, at de kantareller, der måtte være, er fundet før du kommer. Man skal væk fra stierne og ind i skovene, før det virkelig giver pote. Tøhø …

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2015 @ 11:06

  8. Da dine veje er uforudsigelige, så lad mig vide, hvis du kommer til Hirtshals, mens kantarellerne endnu er i sæson, så skal jeg give dig et tip til, hvor du – i år, der er et fantastisk kantarelår – kan plukke kantareller uden at blive væk i store mørke skove. Hvor lang tid brugte du på at finde dit 1. kg.? Selv finde jeg ca. 750 g. i timen. Da det er svært at tørre kantareller i regnvejr eksperimenterer jeg med at “sylte” dem: koger kantarellerne op i en lage af cidereddike, vand og salt med peber/chili, timian og hvidløg, hvorefter kantarellerne, chilien, timianen og hvidløgsfedene lempes over i RENE glas og presses godt sammen, overhældes med olivenolie til det dækker, derefter i ovnen på 150 grader C. med lågene løst på – gerne i vandbad “til skuldrene”. Lågene skrues til og der slukkes for ovnen, når indholdet i glassene med sikkerhed har haft en temperatur på over 100 grader C. i 10-20 min. De smager godt som fyld hakket sammen med jomfruhummerhaler i butterdejssnegle 😋😋
    God fornøjelse med kantarelhøsten

    Kommentar af Kristine — 28. juli 2015 @ 21:57

    • Tak for tilbud – jeg skal nok sige til, hvis jeg nærmer mig Hirtshals, men det bliver ikke i år 🙂 Jeg var i går oppe på et kilo i timen, for den lille tur tager næsten præcis en time. Kan jeg ikke få tippet alligevel? Det er nu godt nok ikke nemt at finde kantareller i nærheden af svenskerhuset uden at færdes i skovene …
      Jeg tørrer svampe over brændeovnen – meget effektivt, men din syltning lyder godt nok fin. Besværlig, men god.

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2015 @ 22:17

  9. Flot, flot høst. Kantareller har den smukkeste gule farve. Jeg er bare ikke så vild med “tandbørstningen”, som er den metode, min gode veninde bruger, når vi er i hendes svenskerhus. Men jeg spiser gerne kantarelomelet m.m.m.
    Skove holder jeg mig også væk fra i mørke. Om dagen kan jeg godt gå der alene, men ikke i mørke. Lille historie, der er trigget af dette: Vi havde været til rigtig god fest hos min bror, der i lige linje bor i gåafstand fra os … Hvis man går gennem Rude Skov. Nix! sagde konen. Ork, sagde husbonden, jeg kender den skov som min egen baglomme – blot for som det første at ramme en af de røde pæle fra Naturstyrelsen og derefter at bevæge sig på noget, der i betænkelig grad mindede om skovbund og ikke skovsti. Så gik vi den lange vej udenom – det tog det meste af halvanden time.

    Kommentar af conny — 30. juli 2015 @ 16:16

    • Det hører jo med, men man kan gøre sig selv en stor tjeneste ved at rense dem med det samme ude i skoven, så ‘smitter’ de ikke hinanden og kan gås efter hjemme på forholdsvis kort tid.
      Hahaha – ikke ligefrem en blærehistorie for din mand – og jeg går ud fra, at I tog en taxa hjem? 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. juli 2015 @ 18:36

      • Næ – vi gik sørme den lange vej hjem. Taxaen havde ladet vente på sig længe, da vi begav os ud på skovturen – så vi tænkte, at det altså var apostlenes heste, der måtte bære os hjem den nat. 😀 Sjovest bagefter.

        Kommentar af conny — 30. juli 2015 @ 19:13

        • Ja det må du da nok sige … 1½ times ‘skovtur’ efter en fest! Pyyha.

          Kommentar af Ellen — 30. juli 2015 @ 21:33


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.