Hos Mommer

23. juli 2015

Hvor mange ‘aldre’ har vi mon?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:13
Tags: , ,

Mens jeg gik og arbejdede i haven, filosoferede jeg over, hvad det er der gør, at vi livet igennem ændrer os. Hvorfor jeg fx holder meget af at gå og arbejde i haven, hvor jeg i rækkehuset (og tidligere) anså det for at være surt, kedeligt og uinspirerende? Undtagen lige, når jeg skulle plante krukker til i forsommeren …
Humlebi i perikonenEr det virkelig omgivelserne, der har betydet så stor en forandring i min indstilling? Eller passede det bare sammen med, at jeg nåede et nyt stadie i mit liv? Måske en kombination?
Tankerne fløj videre: Man har forskellige aldre: Barndommen, ungdommen, voksenlivet og alderdommen. Det er dog en del forenklet, synes jeg, selv om udtrykket “den tredje alder”, som skulle være den sidste, forenkler det yderligere. Jeg er i det, jeg selv kalder den fjerde alder, fordi jeg mener, at den tredje alder er den, man lever, når ens voksne børn er flyttet hjemmefra. Den fjerde starter med arbejdslivets ophør. Der kan for nogle også komme en femte: Den, hvor man ikke længere kan være så udadfarende og er mere eller mindre tvunget til at være inaktiv (ikke en rar tanke).
Aldrene kan også defineres ud fra interesser … i gymnasiet var jeg ved at kede mig ihjel i historie- og oldævlstimerne. I dag bander jeg over mig selv, at jeg ikke hørte bedre efter – historie er da vældig interessant og er nødvendig for at forstå nutiden … jeg abonnerer på magasinerne Historie og Siden Saxo og læser begge med stor entusiasme.
I gymnasiet var det biologiundervisningen, der drev værket for mit vedkommende – jeg elskede simpelthen det fag og det var den primære årsag til, at jeg blev matematisk student, da man ikke dengang kunne kombinere fagene som man gør det i dag. Jeg har dog altid været god til at lære sprog og til at skrive stile (ifølge min dansklærer), men det var først, da jeg var i trediverne, at den sproglige interesse tog overhånd, og jeg begyndte at læse engelsk i min fritid, fordi jeg egentlig ikke gad lege laborant mere.
Fugle var DØDkedelige og aldeles absolut uinteressante. Jeg kendte gråspurve, høns og kalkuner (min far var i en årrække kalkunavler), måske nogle ganske få andre, og det var det. Så kom en fugleinteresseret John ind i mit liv, og i dag synes jeg, fugle er spændende; jeg elsker at tage med på fugleture, at lære nyt om dem og at kunne krydse en ‘ny’ fugl af i fuglebogen.
Som barn, som ung og i årene, hvor jeg var alene med Charlotte, læste jeg bøger i én uendelighed – biblioteket kunne næsten ikke følge med mit store behov, så jeg lånte bøger af gud og hvermand. Jeg læser stadig, men kun i sengen og det varer sjældent ret længe, inden jeg snorksover. Jeg vil hellere lave alt muligt andet om dagen end at læse.

Så hvor mange aldre har man egentlig? Eller skal vi kalde det epoker? Hvad er det, der bevirker, at man ændrer holdning; i nogle tilfælde temmelig radikalt? Jeg taler ikke politik! Dette er en upolitisk blog. Cirka. For den er ikke holdningsløs, og tingene hænger jo sammen.
Ens grundlæggende livsholdning og ditto værdier ændrer sig vel sagtens sjældent; indeni er man den samme livet igennem – og så alligevel ikke …
livet er da forunderligt.
Har I også oplevet, at jeres interesser ændrer sig fra den ene yderlighed til den anden?

Reklamer

20 kommentarer

  1. Godt indlæg og du har været og er stadig meget videbegærlig og nysgerrig på livet. Jeg er imponeret over din evne til at dykke ned i interesser og få en viden om dem.
    Jeg har vist ikke ændret interesser, eller rettere sagt, der er måske en anden prioritering i dag, men grundlæggende er det vist det samme, jeg interesserer mig for. Gad vide hvor gammel jeg skal være før jeg holder af havearbejde, fuglekiggeri og historieviden på et højere niveau end nu 😉

    Kommentar af Lene — 23. juli 2015 @ 17:06

    • Tak … og jeg håber at jeg kan blive ved med at være videbegærlig og nysgerrig – det kan man nemlig være, selv om man forfalder rent fysisk 🙂
      Nogle ændrer sig mere end andre … og nogle bliver hurtigere træt af rutiner 😉
      Jeg gætter på, at især det med havearbejdet måske kan komme, når du ikke længere har et krævende arbejde. Jeg ville med meget stor sikkerhed kun være blevet stresset af vores have, hvis jeg også havde skullet passe et arbejde.

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2015 @ 17:39

  2. Ordnet.dk har 60 opslagsord med *alder, men det er selvfølgelig inklusive ord som stenalder og rabalder. Det første er vel noget, geologer gennemlever, mens det sidste godt kan være synonymt med rapalder, som ikke er i ordbogen endnu, men som måske kommer.

    Jeg tror ikke, jeg har haft interesser, der er gået fra den ene yderlighed til den anden, men nogle har jeg ikke mere (lystfiskeri fx), andre dyrker jeg mere passivt, nogle har taget en drejning, og så er der løbende kommet nye til. Fx blev lysten til at rejse først til lyst + interesse, da vi fik råd 😉

    Kommentar af Eric — 23. juli 2015 @ 17:34

    • “Rapalder”, hehe, er det kun for udøvere af en speciel musikgenre, eller er det også snadrende kvinder? 🙂
      Har du været lystfisker? Jamen det er da fra den ene yderlighed til den anden, Eric: fra at have interessen til ikke at have den 😉
      Det med først at have råd i en højere alder kender jeg kun alt for godt … lysten til at rejse har dog altid været der for mit vedkommende, men nu behøver jeg ikke længere kun at drømme om rejserne 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2015 @ 17:44

  3. Jeg tror ikke, jeg har ændret mig ret meget. Egentlig kan jeg finde noget interessant i næsten hvad som helst, hvis det skal være, selv husligt arbejde. Tre emner interesserer mig dog overhovedet ikke og har aldrig gjort det: sport, matematik og politik.

    Kommentar af Rasmine — 23. juli 2015 @ 17:49

    • Enig: der er et eller andet interessant i langt det meste, især hvis det har en god formidler – og vi er helt på linje med det med sporten.

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2015 @ 19:54

  4. Dejligt filosofisk indlæg 🙂
    Tal har interesseret mig HELE livet.
    Efter hele barndommen og ungdommen med alt inden for håndarbejde (selv sløjd i 5 år på aftenskolen) skiftede jeg spor lige før 40 års alderen og begyndte at læse og studere – først HF og så HD – med stor vægt på matematikken. Og når eksamenstiden nærmer sig, kan jeg mærke en eller anden skøn følelse røre på sig, for jeg elsker at gå til eksamen.
    Som Rasmine kan jeg helt tilslutte mig sport og politik som manglende interesser.
    Jeg kan også konkludere efter en uge i campingvogn, at den interesse er også blegnet totalt – efter at have være campist på alle måder fra 1962 til 2007.

    Kommentar af Kisser — 24. juli 2015 @ 07:15

    • Så du skiftede også fuldstændig spor! Interessant. Og dejligt, at det kan lade sig gøre.
      At du elsker eksamener, tror jeg så ikke, der er ret mange, der gør 🙂
      Det er lidt pudsigt, at din ellers store campinginteresse viste sig at være borte. Det kunne jeg godt forestille mig kom lidt bag på dig. Mon det har noget at gøre med, at det var dit og Finns liv sammen, og så er der ikke noget ved det uden ham?

      Kommentar af Ellen — 24. juli 2015 @ 09:06

  5. Mine grundlæggende livsværdier har ikke ændret sig væsentligt, men det jeg vælger at bruge min tid og energi på ændrer sig efter de muligheder og begrænsninger jeg møder undervejs. For mig drejer det sig om at leve i dag og få det bedste ud af det. Jeg kan ikke ændre på i går og i morgen, men i dag kan jeg gøre mit til at det bliver en god dag.

    Når du lige nu holder af det havearbejde du før ikke gad, hænger det måske også sammen med at haven er en del af den stråtækte drøm I har erhvervet jer, og drømmen er smukkest når haven også er trimmet. 🙂

    I forhold til interesser og om de ændrer sig, oplever jeg ofte at viden og interesse hænger tæt sammen. Jo mere viden man får om noget, jo mere interessesamt bliver det ofte, en dygtig formidler kan gøre næsten hvad som helst interessant. Jeg synes f.eks frøer og tudser er kedelige og klamme, men Hasse har en gammel ven, som ved alt om frøer. Når han fortæller og viser frøer, er det et rasende interessant lille dyr.

    Kommentar af Inge — 24. juli 2015 @ 08:36

    • Enig. Jeg tror det må høre til sjældenhederne, at man får helt andre livsværdier – og mht. til haveinteressen er det meget lig de tanker, jeg selv har gjort mig.
      Eksemplet med frøerne er interessant og meget sigende – sådan har jeg det også, og det er netop det, jeg mener med, at ildsjæle kan få alt til at være interessant – i hvert fald for en periode.

      Kommentar af Ellen — 24. juli 2015 @ 09:09

  6. Dejligt tankevækkende indlæg. Jeg kender det med, at interesser skifter. Det vigtigste for mig er, at jeg for alvor går op i den pågældende interesse, så jeg har lidt mere end en overfladisk viden, men det betyder også, at der ikke er plads til et ubegrænset antal interesser rent tidsmæssigt. Måske er det en af grundene, når en interesse falder ud. Noget nyt kommer ind, så må noget af det gamle tones ud, og somme tider er det forsvundet helt. Andre gange bliver det taget op igen.
    Det værste, synes jeg, er, at der nogle gange følger interessefællesskaber med, og de skifter så også. Jeg er ikke altid så glad for, at et bekendtskab ryger ud, fordi man ikke mere har samme referenceramme, men det er vel livet.

    Kommentar af ekirsten — 24. juli 2015 @ 08:54

    • Nemlig: ” lidt mere end en overfladisk viden” er rigtigt udtrykt – sådan kan jeg også godt lide at have det, men som du siger, er der nu engang ikke plads til det hele, og så må man vælge.
      At bekendtskaber kommer og går, er nok en del af livet, som du siger. Hvis bekendtskabet er blevet til et venskab, holder det jo nok ud over interesseområdet, vil jeg tro.

      Kommentar af Ellen — 24. juli 2015 @ 09:37

  7. Jeg kan sagtens forstå, hvad du mener. Men selv er jeg grundlæggende den samme, som da jeg var barn. Bare i større udgave… 😉 Jeg elsker stadig at beskæftige mig med de samme ting, som da jeg var barn – forskellen er bare, at dengang var det leg; i dag er det min livsform. Men selvfølgelig sker der tilpasninger hen ad vejen… jeg har ikke helt den samme energi, som jeg havde dengang. Men nysgerrigheden og lyst til at prøve nye ting – den har jeg stadig 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 24. juli 2015 @ 13:12

    • At have kunnet bevare sin barndoms glæder som sin livsform (og delvist også levevej) er nok kun de færreste forundt, men det er da skønt, at det kan lade sig gøre.
      Det er ærgerligt, at noget af energien forsvinder – tænk hvis man havde den samme som et barn, der ikke kan sidde stille i fem minutter 🙂
      Nysgerrigheden skulle man helst bevare livet igennem, ellers går man for hurtigt i stå …

      Kommentar af Ellen — 24. juli 2015 @ 17:06

  8. Jeg er ret sikker på, at mine naboer glæder sig helt vildt til, at jeg når ind i den fase, hvor jeg holder af have arbejde. Men jeg vil ikke anbefale dem at holde vejret, mens de venter…

    Kommentar af Henny Stewart — 24. juli 2015 @ 21:07

    • Hahaha … jeg tror altså også kun, at man når den fase ved at skifte bolig 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. juli 2015 @ 21:16

  9. Jeg kender godt det fænomen, at historie med tiden er blevet meget interessant. Kunsthistorie, kirkehistorie, lokalhistorie osv. Mon ikke det er et aldersfænomen? Interesse for fugle og fuglefordring opstod, da jeg gik på efterløn. Jeg prøvede at kæmpe imod. I mine øjne var det så pensionist-aktigt at fodre fugle 😉 Jeg fik en helt ny interesse, da jeg holdt op med at gå på arbejde, nemlig fotgrafering. Jeg fik foræret et kamera, og så var jeg solgt.

    Kommentar af Betty — 24. juli 2015 @ 22:14

    • Jo, det er nok ofte et aldersfænomen. Pudsigt at du forbinder det at fodre fugle med at være pensionist – det har vi da gjort i mange år og har slet ikke haft de tanker 🙂
      Jeg synes, der sker en del med én, når man jobstopper. Ikke fordi det skal være sådan, men det kommer helt af sig selv 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. juli 2015 @ 11:41

  10. Det med de forskellige aldre kan jeg godt nikke genkendende til – hos mig (og sikkert mange andre) hænger de fleste aldre sammen med familielivet – man bor hjemme, man flytter ud – og sammen, man får børn – som flytter hjemmefra – og som får børn. Så er der ens forældre, der kan blive syge og plejekrævende. Når man bor så langt væk fra forældrene, som vi har gjort, er det sidste absolut rædselsfuldt og dårlig samvittighedsfremkaldende. Nu har vi kun min temmelig friske mor tilbage, så indtil slut-september har vi en periode nydt at leve i vakuummet, der består i ingen hjemmeboende børn, ingen børnebørn og ingen syge forældre. I den periode har der så været tid til at dyrke nogle af de interesser, der har stået lidt på standby, eller måske er poppet op. For mit vedkommende er det lysten til at være turleder og til at sætte mig lidt ind i lokalhistorien. Conny i gymnasiet ville have forsvoret, at historie på nogen måde kunne blive interessant 😉

    Kommentar af conny — 28. juli 2015 @ 11:11

    • Godt udtrykt. Det vakuum prøvede vi i et godt stykke tid – og gør det jo på sin vis endnu, i og med, at familien bor i England. Det er virkelig dejligt at have tid til at gøre præcis hvad man har lyst til. Vi følte os en smue stavnsbundet af min gamle far de sidste år, efter C var flyttet til England, men mit arbejde gjorde, at vi alligevel ikke kunne flytte så langt væk, som vi egentlig havde lyst til, så det med at skyde skylden over på far er nok lidt unfair 🙂
      Hehe, jeg fornemmer, at historie heller ikke gav dig topkarakterer i gymnasiet 😉

      Kommentar af Ellen — 28. juli 2015 @ 11:19


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.