Hos Mommer

17. juli 2015

Rotten bliver splattet – eller gør den nu også det?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:28
Tags: , , ,

P1070407I aftes blev røret til Splat the Rat hængt op i æbletræet.
Da det kom til stykket, viste det sig, at Aubie alligevel ikke havde det så slemt med at ofre sit nye sovedyr for sagen – hvad moderen måske nok også havde kalkuleret lidt med. Til Aubreys ikke helt stille fryd var det nemlig stort set umuligt at baske den forbaskede rotte. Man tror, det er så nemt – især når man står og ser på, hvordan de andre klumregøjer misser hvert eneste slag, så bliver man da helt klar over, hvornår man skal slå i forhold til, hvornår go’et kommer i ready – steady – GO!
Pærelet – lige indtil man selv prøver … vi morede os kongeligt, og Aubie blev mindre og mindre bekymret for rotten, da det gik op for ham, at den sandsynligvis ikke når at få mange slag i morgen – ‘bekymringen’ stak i øvrigt heller ikke dybere, end at han selv helhjertet forsøgte sig med med nogle gevaldige slag i luften, og som ville have sendt kræet til nabolandsbyen, hvis han havde ramt det …

Apropos splat:
Jeg producerede i går marmelade i fabriksagtige mængder.
Det var min debut for stikkelsbærrenes vedkommende, så jeg indledte processen ved at gå ind på tre-fire engelske hjemmesider for at blive lidt klogere på stikkelbærmarmelade. Opskrifterne var ret enslydende, så jeg blev enig med mig selv om, at hvis jeg fulgte devisen 1 kilo bær, 750 g sukker og ½ liter vand, så gik jeg nok ikke helt galt i byen. Alle opskrifterne pointerede, at stikkelsbær indeholder meget pektin, hvorfor det er unødvendigt at tilsætte geleringsmiddel. Fint. Jeg gik i gang med mine 2½ kilo bær, hvoraf der var en del ikke helt modne, som vist oven i købet indeholder mere pektin end de modne, så vidt jeg ved.
Efter 45 minutters kogning udførte jeg geleprøven. Fuldstændig flydende. Det fik lov at koge en halv time mere. Stadig flydende.
Så tilsatte jeg halvdelen af den mængde melatin, jeg ville have brugt til fx jordbærmarmelade.
P1070362Næsten fuldstændig flydende.
Så tilsatte jeg, så det fik præcis den mængde, der fik hindbærmarmeladen til at få den perfekte marmeladekonsistens.
Nu fremkom der endelig rynker, når jeg skubbede til det tynde lag marmelade på den kolde tallerken, så jeg fyldte de mange glas.
I morges, da vi skulle prøvesmage produktionen på toastbrød – Aubie så mest frem til stikkelsbærmarmeladen og Anna mest til hindbærmarmeladen – viste den førstnævnte sig at være næsten helt flydende; der kunne kun lægges et ultratyndt lag på brødet, inden det begyndte at løbe af.
Smagen fejlede heldigvis ikke spor, og vi blev enige om, at den marmelade kommer til at holde meget længe, så lidt som der kan bruges ad gangen.
Men hvorfor??? Jeg var en anelse gnaven og mere end en anelse ærgerlig. Hvorfor påstod alle, at den gelerer sig selv, og at man derfor ikke kan lave stikkelsbærsaft, fordi det uundgåeligt vil blive til gele? Det er virkelig møgirriterende. Jeg har hverken tid eller lyst til at hive det alt sammen ud af glassene igen – og vil det overhovedet hjælpe, selv om jeg gjorde det?
Stikkelsbærmarmeladeeksperthjælp søges, tak!

Advertisements

36 kommentarer

  1. Jeg skal ikke gøre mig klog på den tynde marmelade. Den slags fejl begår jeg aldrig!
    Til gengæld tror jeg aldrig rigtigt på, at “den er der” i tide, så her i huset har vi nogle gange svært ved at grave den meget (MEGET) stive marmelade ud af glassene.
    Hils Charlotte og ønske hende god fornøjelse med i morgen. Det lyder rigtig spændende og rigtig engelsk/romantisk/antikt. Glæder mig til at læse mere

    Kommentar af Frøken Z — 17. juli 2015 @ 16:40

    • Ha – jeg tror næsten, selv du ville have kommet til kort her mht. at få den marmelade stiv! Jeg vil helst ikke have dem så stive, som du beskriver her, men det her var godt nok for flydende …
      Tak, hun sender et stort smil tilbage til dig – hun kan sagtens huske både dig, Per og Ole 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2015 @ 17:40

  2. Du har vel bare opfundet mommerladen, så enkelt er det.

    Kommentar af Eric — 17. juli 2015 @ 17:18

    • Hehe – en typisk Eric – men den mommerlade er i givet fald ikke rigtig noget at prale af …

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2015 @ 17:40

  3. Jeg har kigget i den Den grønne syltebog. Der står, at modne stikkelsbær ikke er pektinrige og derfor ikke kan koges til gele. I opskriften på stikkelsbærmarmelade står der, at man skal bruge et brev Melatin til 1,5 kg bær. I opskriften på gele står der, at man skal bruge umodne bær.

    Kommentar af Randi — 17. juli 2015 @ 17:21

    • Tak. Jeg savnede godt nok min grønne syltebog i går, men den havde jeg ikke lige tænkt på at tage med …
      I de engelske opskrifter, jeg fandt, stod der, at alle stikkelsbær indeholder meget pektin, og det passer så ikke. Hrmpf. Derfor er det nu alligevel underligt, at det slet ikke ville stivne – ikke engang da jeg brugte, hvad jeg skulle bruge til tre kilo frugt + vand. Jeg skulle åbenbart have haft brugt hele posen til fem kilo.

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2015 @ 17:45

  4. Jeg vil ikke kalde mig ekspert – har dog kogt stikkelsbærsyltetøj/-marmelade og gelé i mindst 35 år. Jeg gør, som når jeg laver det af brombær: Strør (sylte)sukker over bærrene med en LILLE sjat vand, og lader det stå på køl natten over. Koger for svag varme, indtil sukkeret er smeltet, og bærrene tages op med hulske, når de er møre, men ikke kvadrede. Kog saften ind ved god varme, og når konsistensen passer, hældes bærrene i og får et opkog. Bærrene fordeles i de med heftigt sprut skyllede glas, som fyldes helt op med væden. Vend glassene på hovedet til næste dag! Jeg bruger kun umodne bær + en fed polynesisk vanillestang, som deles for forbliver i “syltemøjet” – da jeg ikke kender til andet. Har dog også lavet det og gelé med en stang kanel i; det kan også anbefales.
    Jeg ville tømme glassene i en gryde, koge op for svag varme, op med bærrene, koge saften ind – evt. tilsætte citronsyrepulver, lidt ad gangen, til “den er der”. Bærrene koges op – og så videre.
    Til mine børnebørn i US of A laver jeg hindbær- og jordbærgelé. Her tilsætter jeg citronsyre, da de bær ikke indeholder pektin. Jeg er blevet meget glad for at bruge syltesukker til både syltetøj og gelé; sidstnævnte lykkes så uden citronsyre.
    Bare rolig! Der ligger noget fnullerværk i gryden næste dag – det er pektinen, som gør sit job, når væsken koger!

    Kommentar af Elsebeth — 17. juli 2015 @ 18:06

    • Du lyder nu godt nok som en rigtig ekspert, Elsebeth.
      Bærrene er kogt helt ud – det kan vi alle bedst lide, og jeg når som sagt ikke at tage det ud af glassene. I morgen Flower Show, søndag oprydning og mandag kører vi hjem. Vi må nok denne gang leve med alt det tynde marmelade og så må jeg bare gøre det bedre næste gang.
      Jeg har ikke prøvet syltesukker, for jeg synes det er alt, alt for dyrt til de ret store mængder, jeg sylter hvert år, men normalt virker geleringsmidlerne nu også efter hensigten!
      Virker citronsyre gelerende? Det vidste jeg ikke.

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2015 @ 18:14

  5. Undskyld, jeg ved godt, at du er en dreven rotte ud i køkkenfaget – men med min forklaring kan mindre øvede også få lyst til at være med!

    Kommentar af Elsebeth — 17. juli 2015 @ 18:10

    • Du skal bestemt ikke undskylde, og normalt er jeg dreven, ja, men altså bestemt ikke mht. stikkelsbærmarmelade!

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2015 @ 18:15

  6. Årh hvor er det dog ærgerligt med den mislykkede marmelade. Du har brugt meget tid og mange penge, og så vil det ikke lykkes. Øv.

    Kommentar af Stegemüller — 17. juli 2015 @ 18:59

    • Heldigvis ikke mange penge – kun hvad et brev geleringsmiddel og knapt to kilo sukker koster – bærrene var jo fra haven 🙂
      Men det er selvfølgelig ærgerligt alligevel.

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2015 @ 19:16

  7. Så må din datter jo gøre det – hun skal vel til det, før eller siden …

    Kommentar af Elsebeth — 17. juli 2015 @ 19:07

    • Hun er såmænd også startet, men når mor er her … 😉

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2015 @ 19:18

  8. Inspireret af dig lavede jeg gårs dato stikkelsbærmarmelade af 800 g. grønne stikkelsbær, 1,5 dl. vand, 300 g. sukker, lidt ingefær og lakridsrod (der primært giver sødme). Min marmelades konsistens blev buddingeblævrende og “spreadable”. Mon ikke at mit mindre forbrug af sukker til dels kompenseres af at alle mine bær var grønne, da pektins geleringsevne er afhængig af sukker (altså mindre udnyttelse af geleringsevne), så tilbage er, at mængden af vand er betydelig og vand kan kun gelere, hvis der er tilstrækkelig mængde af sukker og pektin i “overskud”.
    Godt at “the flower show” ikke indeholder kategorien bedste syltning 😉, men ellers kan kunne du jo bare kalde det “new nordic cooking”.
    Tak for inspirationen og god fornøjelse med dagen i morgen med eller uden 👒
    PS: Jeg koger ofte bær og vand op i ovn i gryde med tætsluttende låg, når jeg ønsker mest mulig hele bær.

    Kommentar af Kristine — 17. juli 2015 @ 19:27

    • Jeg mente, at FORSKELLEN i vand er betydelig

      Kommentar af Kristine — 17. juli 2015 @ 19:29

      • Det er rart at kunne inspirere andre, men måske en anelse irriterende, at det kan lykkes for ‘andre’, men ikke for mig!
        Det er temmelig sikkert det ekstra vand, der har gjort forskellen, ja, men når nu alle dikterede det troede jeg jo på det 😦
        Ha, ja, et glas hindbærmarmelade ‘Mommer Style’ er en af præmierne, men vi droppede at lade stikkelsbærmarmeladen være det …
        Tak – vi håber det bedste. Også for vejret …

        Kommentar af Ellen — 17. juli 2015 @ 19:36

        • Jeg vidste ikke, at du lod dig diktere 😜, men glæd dig over, at du kunne inspirere uden at diktere. Din løbende marmelade kan med fordel bruges til “frozen gooseberryfool”, så udlov bare et glas, der kan blandes med let pisket “double cream” og fryses og/eller fortæl børnebørnene det samme.

          Kommentar af Kristine — 17. juli 2015 @ 20:40

          • Du kender mig åbenbart for godt 😉 Jeg lader mig ganske rigtigt normalt ikke diktere, men her var jeg i dén grad på udebane …
            Tak! Det var da en kanongod ide, som jeg fluks vil give videre!

            Kommentar af Ellen — 17. juli 2015 @ 21:02

  9. Krydser fingre for vejr og arrangement og rottens overlevelse!!!
    Erik er god til marmelade, men sidste hold jordbærmarmelade har samme mommereffekt. Glassene står på bordet, planen er vist at koge det op igen.

    Kommentar af AnneHoltegård — 17. juli 2015 @ 20:18

    • Tak for kryds – lige nu lover de tørvejr, men lidt blæsende.
      “Mommereffekt” – hehe – den er meget god, men det er jo i virkeligheden ikke særlig smigrende at lægge navn til noget mislykket 🙂
      Jeg ville også have kogt det op igen, hvis jeg havde haft tiden.

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2015 @ 21:04

  10. Prøv at Google gooseberries enzyme gelatine, så dukker der noget op i Scientific American om kogte/ rå frugter! Mon ikke det er som med kiwi og ananas? SyNes stadig det er synd for rotten og jeg ER jo den store rottefænger ( har vist kun fået dræbt to – vi tæller ikke mus og kaniner….)

    Kommentar af Linda — 17. juli 2015 @ 23:29

    • Gelatine/husblas er et animalsk produkt udvundet af collagen og nedbrydes af et enzym, der bla. forefindes i rå ananas, kiwi og ingefær, mens pektin og agar-agar er vegetabilske og derfor ikke sammenlignelige med gelatine, bortset fra alles evne til at gelere unde de rette forskellige omstændigheder.

      Kommentar af Kristine — 18. juli 2015 @ 01:03

      • Gelatine er et protein, pektinfabrik er et polysaccharid. Det er fuldstændigt lige meget om det ene er animalsk og det andet vegetabilsk.

        Kommentar af Linda — 19. juli 2015 @ 20:52

        • Kemikeren har talt! 🙂

          Kommentar af Ellen — 19. juli 2015 @ 20:54

        • PectIn – forbandede autoudfyldning – og derudover er enzymer ligeglade med om noget er fra et dyr eller en plante, bare det opfylder enzymets substratbetingelser…

          Kommentar af Linda — 19. juli 2015 @ 20:55

          • Der er klokker fra min ungdoms lærdom, der begynder at ringe her 🙂

            Kommentar af Ellen — 19. juli 2015 @ 22:57

    • Som svar til jer begge: Jeg vidste godt, at der er forskel på gelatine og pektin – det hedder jo også hhv. gelatine og pectin på engelsk. Jeg vidste bare ikke, at modne stikkelsbær ikke indeholdt pektin, når der stod, at de gjorde 😉
      Det er ikke spor synd for den rotte! Den er grim, selv som tøjdyr … men okay – Aubie er vist enig med dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2015 @ 09:45

  11. Og så tager vi til Normandiet i næste uge, nyder dine indlæg derfra!!

    Kommentar af Linda — 17. juli 2015 @ 23:30

    • GOD ferie – Normandiet er et herligt sted – husk at købe god cider med hjem. Og måske en enkelt calvados 🙂
      og se klippen Etretat på vejen, og … resten finder I ud af undervejs … 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2015 @ 09:47

  12. Æv, for nogle dumme stikkelsbær 😦

    Og nu glæder jeg mig altså til billedspam og en udførlig beretning fra det længe ventede blomstershow 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 18. juli 2015 @ 09:21

    • Ja!
      Billedspam kan muligvis forekomme … og nu er det dagen!

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2015 @ 09:47

  13. Pektinindholdet i stikkelsbær (som vist i alle andre bær) falder efterhånden som modningen skrider frem.
    Uden at kende sorten, ser de bær på billedet ret modne ud.

    Kommentar af Farmer — 18. juli 2015 @ 09:48

    • Det ved jeg godt, men der var også ret mange umodne med i puljen – især af de grønne. Der har bare ikke været nok, må jeg så konstatere … og det er stadig underligt, at geleringsmidlet var så ineffektivt, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2015 @ 09:55

  14. Sikke meget man går glip af, når man ikke sylter 🙂
    Men det er nu spændende at følge med alligevel, når ildsjæle er på banen.

    Kommentar af conny — 18. juli 2015 @ 16:18

    • Tøhø 😉
      Ildsjæle er altid inspirerende …

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2015 @ 19:45


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.