Jeg ledte efter et hotel tæt ved motorvejen …

Jeg ledte efter et hotel tæt ved motorvejen … vi skulle jo bare overnatte og så videre næste morgen.
Det var så sandelig et hotel særdeles tæt ved motorvejen, og vores værelse vendte oven i købet ud til den; den fantastiske udsigt ses herunder. Det kunne man ikke se på internettet, desværre, men vi må trøste os med, at vi er tilbage på motorvejen i morgen tidlig på ganske få minutter. Hvis vi holder vinduet lukket, larmer det næsten ikke, og sengene er glimrende.

Så var det klasser bedre, Asterix-Alberts lille, fredelige villakvarters-B&B fra i går. Til hovedret fik vi lammesteg, så mør at den smeltede på tungen – den virkede som sous vide-tilberedt, men det var ikke det, der var hemmeligheden, fandt jeg ud af senere – “later I vill tell you my little secret!”
Det lød jo forjætttende. Vi fik en treretters-middag, der sagde spar to. Holddaop, det var lækkert, både smags- og synsmæssigt.
Han satte sig og sludrede længe med os under og efter indtagelsen af hovedretten, kun afbrudt af dessertserveringen, og his little secret viste sig at være, at han er tidligere hotel- og restaurantejer (med ham selv som chefkok). Det blev for hårdt for familielivet, så han gearede voldsomt ned, men inden da havde hans restaurant fået en couvert (kaldte han det), som er noget man åbenbart får, hvis Michelin har en i kikkerten til måske at opnå en stjerne næste gang en repræsentant kigger forbi.
Han fik aldrig sin stjerne, for, som han sagde, han var parat til det, og køkkenet var også, men selve restaurationslokalet forlangte Michelinfolket shinet så meget op, at det var lige voldsomt nok. Han kvittede derfor det hele og slog sig i stedet ned som B&B-bestyrer og en lille nebengeschäft med arbejdsplads-catering; dvs. ikke andet aftenarbejde, end hvad B&B’en kræver.
Men det forklarer til fulde, hvorfor vi fik sådan noget fantastisk mad!
Det er simpelthen allerede nu besluttet, at han bliver vor mand i Holland, når vi fremover skal til og fra England i bil. Det passer ganske glimrende med, at han ligger halvvejs mellem Den Stråtækte og Calais. Vi har booket ham til hjemturen – MED aftensmad, selvfølgelig – heldigvis var et af hans kun to værelser ledige den nat.
Han ligner da Asterix, ikke? Med krølle på skægget og det hele … han er ivrig motorcyklist, og i den lokale klub bliver han godt nok kaldt for Vikingen …