Hos Mommer

29. juni 2015

Irriterende uheld

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:49
Tags: ,

Jeg er på mit fjerde glaskeramiske komfur. Det første blev for gammelt og måtte skiftes; det andet gik jeg for meget på kompromis med, hvorfor det røg op på ødegården efter et par års tid med jævnlige irritationer over det, det tredje var supergodt, men måtte blive i Havdrup, det fjerde blev købt til Den Stråtækte og er mage til det tredje.
Jeg har aldrig lavet så meget som en ridse i de tre første, men efter mindre end fem måneders brug af dette fjerde taber jeg et krydderiglas så uheldigt, at der bliver slået en lille flis af glaspladen.
Øv, men der var tilsyneladende ikke sket noget alvorligt … troede jeg indtil dagen efter, hvor John tørrede komfuret af og det viste sig, at der var en revne tværs over hele komfuret. Jeg kunne sagtens se for mig, hvordan hele skidtet kortsluttede, næste gang kartoflerne kogte over, så jeg ringede og bestilte en ny. Jeg bandede selvfølgelig grundigt og inderligt, for der er ingen garantier, der dækker klodsethed, og indboforsikringens selvrisiko gør, at det ikke kan betale sig at melde skaden.
“Skifter I den selv, eller skal vi komme og gøre det?”
Det kunne John ikke se, at der skulle være nogen problemer i at gøre, så det skulle han nok klare – ingen grund til at betale over det dobbelte for at få dem til at ordne sådan en bagatel. Vi hentede derfor pladen i formiddags i Nykøbing.

Glaskeramisk plade set nedefra

John fik pladen af og vendt den, og … kløede sig i nakken. Kiggede og vurderede. De to lange stænger kunne han slet ikke afmontere, så han kunne ikke helt gennemskue, hvordan sagen skulle gribes an. Han tænkte længe, lirkede lidt og tænkte igen. 
Kapitulation. Defekt plade skruet på igen.
Jeg ringede til Nykøbing: “Kan I huske mig? Jeg hentede en glasplade i formiddags.”
Det kunne de godt. “Kan I komme og skifte den for os?”
“Jo … men … ville din mand ikke selv gøre det?”
“Det har han fortrudt …”
Damen kunne ikke lade være med at grine, selv om hun sagde undskyld bagefter. Jeg sagde, at det var helt i orden – at John vist nok var en smule flov, men at jeg har større respekt for, at han siger fra, frem for at kaste sig ud i noget, han ikke er sikker på udfaldet af.
Vi har nu en aftale med et servicecenter fra Nykøbing.

Advertisements

20 kommentarer

  1. Uha – tænk, hvis din John ikke havde haft mod til at indrømme, at her var for en gangs skyld noget, han ikke kunne klare. Der findes typer, der bare havde kløet på – med risiko for liv og lemmer, både egne og andres. Han fortjener vist en eller anden form for belønning 🙂

    Kommentar af Rasmine — 29. juni 2015 @ 18:21

    • Det må man nemlig rose ham for: Ikke kun, at han normalt er god til den slags, men også, at han kan, vil og tør sige fra uden han føler, han taber ansigt.

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2015 @ 19:57

  2. Gi John en god øl for sitt mot til å snu installasjonsprosedyren.

    Kommentar af Mormor — 29. juni 2015 @ 18:30

    • Den fik han til aftensmaden, Mormor 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2015 @ 19:57

      • Så bra 🙂

        Kommentar af Mormor — 29. juni 2015 @ 20:13

        • Det syntes han også 🙂

          Kommentar af Ellen — 29. juni 2015 @ 20:55

  3. I dag tror jeg, det er meningen, det ikke skal være for nemt selv at klare paragrafferne, eller at tingene slet ikke skal kunne repareres.
    I gamle dage var jeg ekspert i at skifte pærer på bilen. Det er jeg ikke mere. Heldigvis har jeg et Falck-abonnement, så der kommer altid en venlig mand ud og klarer det for mig! Er der mon nogen, der har mødt en Falckmand, der ikke var venlig, meget professionel og hjælpsom – jeg tror slet ikke, de findes. Hos Falck er man er dygtig til at ansætte de helt rigtige personer.
    Det kan også være, man skal være helt sikker i sin sag, inden man piller ved noget, der er tilsluttet kraft.

    Kommentar af Elsebeth — 29. juni 2015 @ 19:37

    • Og jeg tror du har ret … John bander også over, at det er blevet så svært med bilerne, som han før kunne lave rigtig meget på selv.
      Hun sagde på servicentret, at nogle komfurer er lige til at gå til, men at dette åbenbart ikke var et af slagsen.
      Jeg kender ikke så meget til Falck, men det er da herligt at møde en tilfreds kunde.

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2015 @ 20:00

  4. Jep, man skal kunne melde pas, men det er da OK at se opgaven først. I dag ville jeg nok vælge induktion, selvom det ville kræve nogle nye (ikke rustfri) gryder.

    Kommentar af Eric — 29. juni 2015 @ 20:22

    • Jeg synes, det er så fint, at John melder fra, når han skønner det nødvendigt.
      Vi kiggede meget på induktion, da vi købte komfur; både nummer tre og fire, men der var ikke rigtig noget, der kunne overbevise mig om, at merprisen på komfur og gryde-/pandeindkøb kunne hentes hjem i strømbesparelse inden for en overskuelig fremtid, og om kartoflerne er fire eller syv minutter om at komme i kog, betyder altså ikke så meget for mig.

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2015 @ 21:04

  5. Stor er den som ved… men større; den som ved, hvor man skal spør’e.
    Og så spørger jeg ligesom Eric… hvorfor ikke induktion? Erik er begejstret for sit komfur. Jeg er også! Det er rart at ting kommer i kog med det vuns!

    Kommentar af Anne Holtegård — 29. juni 2015 @ 20:47

    • Klogt sagt!
      Du kan se mit svar til Eric ovenfor – jeg kan tilføje, at jeg har prøvet at kokkerere på min søsters induktionskomfur, hvilket ikke ændrede på min beslutning – men jeg har altså forsøgt mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2015 @ 21:07

  6. Du har altså en klog mand! Men det er da pokkers med den slags kostbare uheld… Håber det allerede er klaret, så I kan få varm mad igen 😉

    Kommentar af fiberfryd — 30. juni 2015 @ 00:01

    • Ja, nogle gange er han da helt fornuftig 😉
      De kunne ikke komme før vi er hjemme fra ferie, men jeg kan godt bruge komfuret – skal bare passe på, at ikke noget koger over, så de store gryder er i brug for tiden 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. juni 2015 @ 09:04

  7. Stort skulderklap til John.
    Pokkers til uheld….

    Kommentar af Kirsten — 30. juni 2015 @ 09:03

    • Ja … og ja!

      Kommentar af Ellen — 30. juni 2015 @ 09:14

  8. Øv da osse.. men yderst fornuftigt at kende sin besøgstid.. 🙂

    Kommentar af Inge — 30. juni 2015 @ 11:18

    • Og det gør han heldigvis 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. juni 2015 @ 12:06

  9. Stort ØV.
    Jeg vil i fremtiden passe endnu bedre på med mine krydderiglas, der – selvfølgelig – står i krydderihylden lige over komfuret.
    Det er heldigt, vi har servicefirmaer, så vi kan købe os fra disse indviklede operationer. Gad vide, hvorfor de skal være så indviklede …

    Kommentar af Conny Rom Petersen (@ConnyRomP) — 30. juni 2015 @ 15:32

    • Ja, øv! Og selvfølgelig står glassene der, men irriterende er det da, at man kan komme til at tabe dem lige ned på pladen.
      Det skal være så indviklet, fordi man skal tvinges til at betale penge for at få lavet selv sådanne småting …

      Kommentar af Ellen — 30. juni 2015 @ 15:50


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.