Hos Mommer

27. juni 2015

NU går agurkerne helt agurk!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:53
Tags: ,

Holddaop. Man kan ikke være hjemmefra i sølle tre dage, uden at drivhuset begynder at leve helt sit eget liv. Det er vist ikke nok at have allieret sig med Søren, mens vi er væk; jeg er nødt til at spørge søde, gamle Madam Mim i huset bag os, om ikke de kan tage nogle agurker og måske nogle tomater fra undervejs, for Søren vil simpelthen ikke kunne nå at tygge sig igennem alle de agurker alene. I onsdags forærede jeg en anden bagbo en agurk og tog to med til Sverige torsdag morgen; i dag måtte jeg binde agurkeplanten op igen, fordi de store agurker havde hevet for meget i snoren. De tre velvoksne agurker tog jeg selvfølgelig ind, men der er så mange stærkt på vej, at jeg vist kan holde hele vejen forsynet med agurker. Og jeg har altså kun én plante!
Så store som den, den israelske dreng holder, er mine dog ikke (eller også er det en lille alfedreng), men gad vide, hvor store de ville kunne blive, hvis de fik lov? Det må komme an på en prøve på et tidspunkt.

“Madam Mim” er kærligt ment. Det er, som sikkert de fleste bekendt, den søde heks i Anders And-universet, og jeg har altid godt kunnet lide hende.
Vores bagbo, som det som sagt drejer sig om, så jeg første gang, da vi overtog Den Stråtækte i august. Det var en meget varm periode, så hun gik rundt iført en knælang herreundertrøjelignende tingest uden Billedresultat for madam mimærmer, et forklæde og intet andet – bortset fra underbukser. Trusser ville ikke være det rigtige ord her. En brystbeholder (det er til gengæld det rigtige ord i denne sammenhæng) bekymrede hun sig heller ikke om at tage på, og da hun er lige så nem at hoppe over som at gå udenom, er pågældende attributter forholdsvis store og deres tyngdepunkt under navlehøjde. Når så håret sidder i samme lidt uordentlige frisure som Madam Mims og underbiddet er det samme … tjah, så var hun altså døbt inde i mit hoved ved første øjekast. Min Madam Mims hår er dog hvidt og ikke blålilla.
Vældig sød er hun som sagt; en underskøn og temmelig speciel type, og når jeg siger til folk, der har set hende (også udenfor undertrøjesæsonen), at det var så vores lokale Madam Mim, fniser de lidt, men giver mig øjeblikkelig ret.
Jeg tør godt skrive dette, for ingen i naboskabet ved, at jeg har en blog, og Madam Mim med mand er ved at sælge hus, for de har rundet de 80 og vil gerne have en mindre have og være tættere på børn og børnebørn, så de er formentlig flyttet herfra inden så forfærdelig længe.

Reklamer

12 kommentarer

  1. Kanskje Madam Mim hadde likt oppnavnet sitt?

    Kommentar af Mormor — 27. juni 2015 @ 20:23

    • Arh … det tror jeg nu alligevel ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2015 @ 23:25

  2. Og det var dig der mente at agurker var besværlige at dyrke 🙂 Bliver de store, så sylt dem som asier, og så kan du glæde dig over en masse agurkesalat og hjemmelavet tzatziki. Festlig beskrivelse af Madam Mim, som jeg har hørt om, men endnu ikke set.

    Kommentar af Pigen fra landet — 27. juni 2015 @ 21:08

    • Ja, sikke man kan tage fejl 🙂
      Jeg har lige præcis tænkt mig, at vi nærmest skal drukne i tzatziki i år, og det med at lade dem lege asier er en god ide, hvis vi får flere, end vi selv kan spise, og det tror jeg vi gør.
      Håber du får Madam Mim at se engang, inden hun flytter 😉

      Kommentar af Ellen — 27. juni 2015 @ 23:29

  3. En gang for en del år siden cyklede jeg gennem et ældre parcelhuskvarter på vej til og fra arbejde i nogle år. En af parcellerne havde bla. syrener ud mod vejen, så jeg stoppede på min vej og begravede næsen i dem. Grundejeren bemærkede det og en dag “fangede” han mig og gav mig siden syrener og andre blomster forsommeren igennem. Jeg skulle bare se efter i vandspanden bag havelågen og hvis jeg ikke havde taget dem (minimum man. til arb. og fre. hjem til), så fik andre dem, da de så blev sat på fortovet med opfordring til at tage dem. Som havens og drivhusets gavmildhed af produkter viste sig i løbet af sommeren og efteråret, var der både blomster og afgrøder i/ved spanden og det jeg ikke udvalgte/aftog, blev stillet ud på fortovet med opfordring til at aftage og der blev aftaget. Manden var glad for at kunne glæde andre og at det ikke gik til spilde og ville ikke have andet end tak, så jeg/mine kollegaer/bofællesskab/fryseren svælgede i alt fra rabarber og purløg i det tidlige forår over sommeren med alle slags grøntsager, bær og frugter til de sidste roser, æbler og rodfrugter i efteråret og vinterens grønkål. Hønsehold havde han også, fordi hønsemøg er god gødning og høns en nødvendighed for en god suppe og til at spise skadedyr og høns i trivsel lægger mange æg, så æggene blev også sat frem. Det var en luksus uden lige, både i friskhed og udvalg.
    Nå det jeg egentlig ville med ovenstående var bare at foreslå, at I evt. stiller jeres overskud ud til fri aftagning af de forbipasserende (cykelturister), da det nok skal få afsætning.

    Kommentar af Kristine — 28. juni 2015 @ 01:23

    • Det er simpelthen nummeret bedre end hjemmeavlet/-dyrket, for man har ikke selv alt det hårde arbejde ved det 🙂
      Jeg er helt sikker på, at der vil være masser af afsætning, hvis jeg stiller det ud til cykelturisterne – og husker at skrive skiltet på både tysk, spansk og italiensk …

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2015 @ 14:56

  4. Hold da helt op… Erik går og sukker over drivhuset… Der sker simpelthen for lidt. Det har været koldt og mørkt og regnfuldt… alt for længe!
    Hvis ikke den lovede sol og hedebølge kommer, får vi alt for lidt ud af drivhuset i år. Der er bedste vækst i det uden for!

    Kommentar af Anne Holtegård — 28. juni 2015 @ 11:00

    • Har I haft (endnu) værre vejr end os? Det hele, både tomater, chili, squash, og som sagt agurk, vokser som var det betalt for det, og vinen har over hundrede klaser.
      Jeg satte godt nok tomater og agurker før det var ‘tilladt’, men det kom i vækst med det samme.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2015 @ 14:59

  5. Så Mystiske Madam Mim bor i dit nabolag? Hvem skulle nu have troet det?
    Hvis agurkerne bliver ved med at gå helt agurk, kunne du overveje at prøve at udvinde curare. Der skulle efter sigende være et curarelignende stof i agurkeskrællen. Det er derfor man kommer til at hikke af at spise uskrællede agurker. Det er også derfor, de civiliserede englændere altid skræller agurkerne til cucumber sandwiches. Man kan jo ikke have gæsterne til et garden party til at gå rundt og hikke, vel? 🙂

    Kommentar af Henny Stewart — 28. juni 2015 @ 14:46

    • Det gør hun simpelthen. Krage søger mage, kunne nogle måske finde på at påstå 😉
      Det med curaren har jeg ikke hørt før – jeg er nødt til at lave en blindtest! Jeg har nu aldrig fået hikke af uskrællede agurker – min søster får det af gulerødder, men jeg må huske at spørge til fænomenet fremover 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2015 @ 15:02

  6. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på med alle agurkerne (hvis du ikke ‘snyder’ og forærer dem væk til naboer og venner). Det var godt, at projekt ‘agurk’ gik agurk 😉

    Kommentar af fiberfryd — 29. juni 2015 @ 08:57

    • Ja, det var godt, at jeg tog fejl, så jeg købte en plante. Og godt, at jeg ikke købte to!
      Jeg er såmænd ikke så fantasifuld, hvad agurker angår 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2015 @ 09:29


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.