Hos Mommer

5. juni 2015

Lillemand på en tagryg og Klappe, klappe tage …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:26
Tags:

Troels Tækker på tagryggenTroels er faktisk ikke spor lille, tværtimod, men der var sikkert aldrig en sjæl, der ville have gættet, at det var mildt omskrevne sangtitler jeg havde i tankerne med overskriften på indlægget, hvis jeg havde skrevet “stor mand på en tagryg”.
Nu går begge mændene ude i haven og rydder op. Der er mere løssluppent halm, end der var på gården midt i høsttiden – ser det i hvert fald ud som lige nu. Troels puster det af taget, og John suger det op fra jorden. Når han ellers husker at lukke lynlåsen på posen, det skal samles op i …
Som en lille vennetjeneste tilbød Troels at klappe stråene op på resten af siden, som han har nytækket et stykke af.
Det gjorde en større forskel, end jeg havde forestillet mig – bortset fra farven ser det stort set nytækket ud, og når man sammenligner med hvordan det så ud, inden John begyndte at hive mos af, kan man sikkert sagtens forstå, hvorfor jeg er så svært tilfreds nu.
Nu mangler vi bare at Glenn kommer og får malet huset og skorstenene, så det bliver fint kridhvidt at se på. Det og så lægning af holmegårdsfliser ude foran, så er vi endelig færdige med at have håndværkere. I hvert de fald planlagte af slagsen … man ved jo aldrig med så gammelt et hus …

P1060740

P1060702

“Klappe stråene op …” – jeg har lært en del fagudtryk i denne uge. Kragetræerne kendte jeg som noget nær det eneste, men jeg kendte ikke alle de mange synonymer for disse (rygtræer, ryttere, kragetræer, knægte, rytterknægte, rygningstræer, vårtræer, krager, aaretræer, poldtræer og overtræer), men må dog sige, at selv Troels ikke kendte dem alle; fx poldtræer, vårtræer og åretræer havde han ikke hørt om før.

BomjernP1060715

Til venstre ses bomjern, af nogle kaldet 3-taller. De bruges til at stikke ind i stråene og hægte fast på en lægte for derefter at lægge en bom, man kan bruge til at tage sin vægt, så ikke man skal hvile på stråene – se billedet ved siden af.

Jeg har også fået oplyst, at vores nye strå er lokale; høstet på Jungshoved. Faktisk en rar tanke.
Strå, der har groet nær saltvand, er kraftigere og mere stabile end strå, der har groet i fx moser, så vi har altså fået lagt nogle langtidsholdbare strå.
Halmen, der bruges til mønningen, er havrehalm, fordi det er den mest hårdføre halm, som ikke binder væde i samme grad som halm fra de tre andre kornsorter. Det var samtidig en gratis forklaring på, hvorfor man ikke fodrer dyr med havrehalm – det er simpelthen for ufordøjeligt, men det er godt som strøelse, fordi det leder væde bort, men ikke falder så meget sammen.
Hvor bliver vi dog kloge, gør vi.

Reklamer

24 kommentarer

  1. Kunnskap er ikke tung å bære.
    til lykke med grunnlovsdagen 🙂

    Kommentar af Mormor — 5. juni 2015 @ 16:06

    • Heldigvis ikke – og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juni 2015 @ 17:27

  2. Fint at lære lidt nyt! Hvor er taget blevet flot!

    Kommentar af Randi — 5. juni 2015 @ 16:22

    • Det er aldrig nogen skade til, og ja, det er blevet så fint 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juni 2015 @ 17:28

  3. Aha… så fik vi svar på hvad der blev brugt til mønningen… Vi sad og snakkede om det over morgenkaffen, for jeg havde læst dine tagtækningsindlæg op for Erik… Han har også boet i et stråtækt hus, men husker mere om arbejdet end jeg.
    Strå er meget forskellige. De ligger i store bunker ude på tangen ved Ringkøbing Fjord. De har vist også opfundet en maskine, der letter skæring af stråene, så de er uafhængige af isvintre.
    Forstår din tilfredshed… Det ser strå-lende ud. Med nykalket hus bliver det godt nok flot!

    Kommentar af Anne Holtegård — 5. juni 2015 @ 17:41

    • Jamen så ved vi jo tilsammen en hel masse om tækning 🙂
      Jeg har set stråhøstemaskiner med kæmpestore ballonhjul høste strå – er det mon det, du mener med vinteruafhængighed?
      Hehe, strå-lende, ja. Vi glæder os til at blive færdige.

      Kommentar af Ellen — 5. juni 2015 @ 17:58

  4. Ajjj hvor er det blevet flot, du har sÅ god grund til at være tilfreds.. 🙂

    Kommentar af Inge — 5. juni 2015 @ 18:25

    • Ja, det synes vi også selv, at vi har 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juni 2015 @ 21:24

  5. Det lyder som om, I rigtig går og hygger jer. Så meget har jeg aldrig vidst om stråtag. Spændende. Min bror har det på huset, men vi har aldrig snakket om det. 😉

    Kommentar af Betty — 5. juni 2015 @ 20:35

    • Når man følger tæt med i sådan en proces, kan man jo ikke lade være med at spørge, og Troels var en villig fortæller 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juni 2015 @ 21:25

  6. Hold da op hvor er det blevet flot. Om et par år vil der næsten ikke være nogen farveforskel. Jeg var ikke klar over, at gamle stråtage kunne blive så smukke igen.

    Kommentar af Stegemüller — 5. juni 2015 @ 20:40

    • Der går sikkert ikke mere end et års tid, før forskellen er udlignet.

      Kommentar af Ellen — 5. juni 2015 @ 21:25

  7. Hvor er det blevet flot 🙂 Og hvor er tækkefaget en guldgrube af sjove udtryk – og næsten forsvunden viden. Hvor køber en tækkemand havrehalm? Er det et restprodukt ifm havregrynsproduktion, eller dyrkes det alene for at blive til mønning? He he, havde John givet sig selv et evighedsjob? 😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 5. juni 2015 @ 21:34

    • Tak – og ja: mon ikke de fleste fag har egne – og for os andre pudsige eller mærkelige – fagudtryk?
      Jeg ved ikke, hvorfra han fik sin halm, og nu er han færdig her, så jeg ikke kan spørge ham mere, men det ville da være dumt at smide selve havrekornene ud uden at bruge dem til noget nyttigt, så det kan jeg næsen ikke forestille mig er sket.
      Fnise, fnise, ja han havde så 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juni 2015 @ 21:57

  8. Det er herligt at lære nyt! Sikken en kolossal forandring en omgang ‘mosrydning og opklapning’ har gjort for taget; jeg kan godt forstå at du er svært tilfreds 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 6. juni 2015 @ 00:39

    • Ja, det er altid dejligt at blive lidt klogere, og ja, det har virkelig gjort en stor forskel 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2015 @ 13:08

  9. Fin beskrivelse og tagtækkerordbog.
    Havrekernerne bruges til foder og havregryn. Det er vigtigt, at havrehalmen til mønningen er tærsket ordentlig ren for kerner. Ellers går fugle og mus i gang med at splitte det hele ad for at få kernerne. Havrehalm er ganske rigtigt noget fedtet stads, som ingen dyr vil æde; men det er godt til at ryge rygeost over udenfor brændenældesæsonen.
    Pudsigt med ordet “mønningen”. Vi har altid kaldt det rygningen og rygningshalm.
    Jeg var voksen inden jeg fandt ud af at løget i Jeppe Aakjærs “Han kommer med sommer..” ikke var et spildløg, som var smidt på møddingen og spiret, men et husløg på tagrygningen. Jeg forestillede mig, at Aakjærs mødding var så høj, at børnene måtte se op, for at se toppen.
    “Og børnene stirrer fra tærsklen didop
    hvor løget på mønningen nikker”

    Kommentar af Farmer — 6. juni 2015 @ 04:44

    • Der så ikke ud som om der var kerner tilbage i den havre, men jeg er også sikker på, at Troels ved, hvad han har med at gøre.
      Jeg læste i går, at ‘mønning’ er dialekt, men ikke hvorfra dialekten stammer. Umiddelbart ville jeg have troet, det var en sjællandsk dialekt, men det passer ikke med, at Jeppe Aakjær bruger ordet.
      Husløg i mønningen? Så er der ikke mønnet hvert 4. år som foreskrevet 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2015 @ 13:16

  10. Det har været ret så spændende at følge med i historien om nyt tag – og alle de ord der knytter sig hertil. Fagsprog skal der til!

    Kommentar af Jørgen — 6. juni 2015 @ 08:10

    • Der skal nemlig fagsprog til!

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2015 @ 13:16

  11. Og jeg kan godt forstå at du lokkede John til at rive mos ned, det ser så godt ud 🙂 Det er da utroligt den forskel det gør at klappe ståene op. Fagsproget husker jeg nok ikke, men hvis nogen siger dem, så kan jeg måske komme i tanke om dem. Og når der knyttes små historier til som Farmers med mønningen og møddingen og min hjernes billede af små børn, der ser på en høj mødding, så husker jeg bedre 🙂 Og så må jeg sige at kombinationen af dig og Farmer er en guldgrube af viden, det er så herligt at læse jeres kommentarer og indlæg.

    Kommentar af Lene — 6. juni 2015 @ 10:22

    • Jeg lokkede ham slet ikke – han tog selv initiativet, men ja, hvor har hele behandlingen gjort en stor forskel.
      Man behøver jo heller ikke at gå og huske på den slags ord, og jeg vil i øvrigt godt vædde på, at du snart støder på et eller flere af dem igen. Sådan går det tit med nye ord.
      Tak, men jeg synes nu mest, det er Farmer, der er en guldgrube – jeg holder meget af hans kloge indlæg og ditto kommentarer 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2015 @ 13:18

  12. Vil det sige, at man kan give sit stråtag en ansigtsløftning med jævne mellemrum, så det bliver ved med at se forholdsvis nyt ud, bortset fra farven? Eller der er måske grænser for, hvor tit sådan en opklapning kan foretages? Flot ser det ud!

    Kommentar af Rasmine — 6. juni 2015 @ 13:00

    • Selvfølgelig er der en grænse, men uden at vide, hvor den går, er jeg ret sikker på, at vi ikke når at overskride den. Der skal mønnes hvert 4. år, så vi vil have jævnlig kontakt med Troels Tækker.

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2015 @ 13:20


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.