Hos Mommer

3. juni 2015

Fuld som en tækkemand …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:14
Tags: ,

Det er heldigvis ikke Troels Tækker, jeg taler om her, men han fortalte lidt om gamle dages tækkere.
Da han var inde til kaffe (og lidt boller fra i går), skulle jeg filtrere bladene fra min skovsyresnaps. Vi snusede interesseret til den alle tre og blev enige om, at Troels havde ret i, at den duftede af sommer.
Jeg spurgte, om vi skulle have en lille smagsprøve, men John skulle ikke nyde noget. Troels sagde, at han ikke ville drikke alene, så jeg ville naturligvis også lige smage på varerne. Men så ville John alligevel ikke være en kylling … han er sommetider lidt bange for at prøve noget nyt.
Det var vitterligt kun en smagsprøve – ikke engang et spædbarn ville kunne mærke den smule, men det smagte ganske udmærket.
Troels fortalte lidt senere, at i gamle dage var en del af tækkerens løn en halv flaske snaps. Om dagen! Man brugte derfor udtrykket fuld som en tækkemand. Jeg kendte kun udtrykket fuld som en pave, men jeg har heller ikke tidligere talt med en fagmand inden for tækkeriet. Eller tækkeriget, som jeg i dag har set en kalde det … lige som jeg under dagens googling også stødte på en hjemmeside sprængfyldt med fejl, som fx mændende, mandfolkende, spegl (= spejl), “Ofte var der et standur og på vægen hang gudelige billeder”, og “Et ståtag har mange egenssaber” – teksterne havde faktisk en vis, sandsynligvis ufrivillig, underholdningsværdi med det temmelig naive sprog og den ubehjælpsomme stavning … det bør dog i retfærdighedens navn siges, at vedkommende har lagt et stort og flot arbejde i at berette om historien i eget lokalområde.

P1060715

I dag har vejret været tørt, så manden har kunnet arbejde effektivt, hvorfor det skrider pænt fremad nu – bortset fra, at det har blæst så meget, at han ikke kunne lægge det øverste lag strå, men så kunne han begynde på alle kragetræerne. 70 skal der skiftes, så der bliver en del brænde til os, for selv om de ikke længere er gode nok som kragetræer, vil de være gode nok til vores brændeovn. Det er trods alt egetræ, så Troels får ikke lov til at tage dem med hjem til sit Sankt Hansbål!

P1060716

Det bliver så fint, så fint. Troels regner med at blive færdig fredag, og vil altså arbejde der, selv om det er Grundlovsdag.
Nu er I sikkert snart trætte af at høre om alt dette tækkeri, men jeg synes selv, det er spændende, fordi det er første gang, jeg ser denne proces, så jeg er bange for, at dette ikke er det sidste tækkeskriveri, der kommer fra min hånd – der kommer under alle omstændigheder et billede af det færdige resultat. Det er lidt synd, at det ser så lappet ud, men allerede næste år vil der ikke være den store forskel.

Reklamer

37 kommentarer

  1. Lækkert at få tingene lavet, og nu kan du til enhver tid trække det længste strå. Du kendte garanteret også udtrykket: “Fuld som en allike”.

    Kommentar af Eric — 3. juni 2015 @ 17:54

    • Hehe, ganske rar tanke 😉 – og ja, selvfølgelig kender jeg også det udtryk!

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2015 @ 19:21

  2. Gunnlovsdag den 5.? Ok, så husket jeg en dag feil 🙂

    Kommentar af Mormor — 3. juni 2015 @ 18:11

    • Det er helt i orden, Mormor – hvorfor skulle du også gå og huske på den danske Grundlovsdag? 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2015 @ 19:21

      • Pleide å huske både den norske, danske og svenske grunnlovsdagen, men surrer litt i blant. Kan vel komme av at jeg hadde danske og svenske brevvenner, den gang jeg var meeeget yngre 🙂

        Kommentar af Mormor — 4. juni 2015 @ 08:19

        • Ja, okay – jeg kan da også huske både jeres og den svenske – mon ikke du lige fik byttet rundt på den danske og den svenske i skyndingen? 🙂

          Kommentar af Ellen — 4. juni 2015 @ 09:13

          • Jo, jeg tror det 🙂 Klem 🙂

            Kommentar af Mormor — 4. juni 2015 @ 10:11

  3. Man må gå ud fra, at de gudelige billeder gik op i røg på et tidspunkt, når de hang på vægen!
    Med din interesse for patchwork forstår jeg ikke, at du har noget mod, at taget ser lappet ud, så længe lapningen er pænt lavet.😉

    Kommentar af Kristine — 3. juni 2015 @ 18:33

    • Hehe, ja – og man må ikke håbe, at de så blev ugudelige af den grund …
      Det kan du selvfølgelig med rette påstå – og lapningen er pænt lavet 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2015 @ 19:23

  4. Nej, jeg er i hvert fald ikke træt af at høre om tækkemanden og hans arbejde – jeg synes, det er interessant!

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 3. juni 2015 @ 19:13

    • Godt at høre, Randi 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2015 @ 19:24

  5. Vildt med al den snaps! Gad vide, hvor tit de skvattede ned og kom galt afsted eller helt af dage på den konto? Fortsæt endelig med at fortælle 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 3. juni 2015 @ 19:21

    • Ja, det var godt nok noget af et snapseindtag! Jeg spurgte om, hvordan kvaliteten af arbejdet så blev, men det vidste Troels ikke 🙂
      Tak – jeg fortæller gerne, hvis der ellers snart er mere at fortælle 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2015 @ 19:26

  6. Det er spændende at høre om tækkeriet; du må endelig blive ved. Allerede nu kan man se, hvor smukt det bliver.

    Kommentar af Stegemüller — 3. juni 2015 @ 20:37

    • Det skal nok blive godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2015 @ 20:56

  7. Nu forstår jeg hvorfor der er så få tækkemænd.. Snaps kan udrydde meget. 🙂

    Kommentar af Inge — 3. juni 2015 @ 20:39

    • Haha – det er rigtigt, men der har vist heldigvis lige præcis overlevet det antal, der er brug for 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. juni 2015 @ 20:57

  8. Det er så spændende at følge med i alt hvad der sker nede hos jer.
    Også sjovt at høre om de gamle historier – tænk at få en halv snaps som løn.

    Kommentar af kisser — 3. juni 2015 @ 21:02

    • Ja, jeg holder også meget af at få fortalt om, hvordan det engang var – det er noget andet end at læse om det. Underligt nok …

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2015 @ 08:53

  9. Der bliver så tækkeligt hos jer. 😉 Men det er sjovt at høre om en tækkemand. Der er vist ikke mange i den profession mere? Tænk, at konsumere så meget snaps samtidig med at arbejde på stiger og i højden.
    Det bliver så flot hos jer.

    Kommentar af Betty — 3. juni 2015 @ 21:39

    • Jeg ved ikke, hvor mange der er, men i følge Troels passer antallet ret pænt med, hvad der er behov for.
      Man må gå ud fra, at de var vant til det … i dag er det jo helt utænkeligt.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2015 @ 08:55

  10. Det bliver så fint 🙂 Her i byen har vi en tækkemand og han tækker også sit tag lige nu. Vi har en del stråtag her hvor jeg færdes og på arbejdet også, så jeg har tit set tækning. Jeg er også opvokset i et hus med stråtag og både mormor og morfar og vores fælles bedsteforældre havde stråtag.
    Hihi.. Så John kan også (som Allan) være lidt bange for at prøve nye ting. De overlever hver gang de tør gribe det an, og ender med at synes om det, ik’?

    Kommentar af Pigen fra landet — 3. juni 2015 @ 21:56

    • Ja, det bliver så fint 🙂 Jeg så faktisk også processen, når jeg var i England, men det er nu hyggeligt at få sludret med en, der ved noget om faget – det får en anden dimension.
      Selvfølgelig overlever de, og de er nogle værre kyllinger, er de. Og vanedyr, ikke mindst. Jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor de ikke lærer noget af alle de gode oplevelser, de har fået gennem tiden, fordi vi nærmest har tvunget dem ud i noget nyt og ukendt … men selv tage initiativ – nænæ. John har lært at sætte pris på ‘ny’ mad, men han ville uden at blinke bestille en hakkebøf på en restaurant! Jeg vil helst have noget, jeg ikke så let som ingenting laver derhjemme.

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2015 @ 09:03

  11. Det er rigtig interessant at læse om arbejdet bag og arbejdet med at tække taget… både fortid og nutid. Og fagudtryk og kragetæer!

    Kommentar af Anne Holtegård — 3. juni 2015 @ 23:06

    • Det er altid spændende at komme lidt ind bagved, så at sige … og jeg beklager, Anne, men det hedder kragetRæer – kragetæer er enten smilerynker eller en rædsom håndskrift 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2015 @ 09:06

      • Nå… du fangede den… Jeg har nemlig læst det som kragetæer lige til dette indlæg! (Så grinede jeg lidt af mig selv!)
        Forresten har jeg været vant til, at de hed tagryttere….

        Kommentar af Anne Holtegård — 4. juni 2015 @ 10:07

        • Sådan bliver vi alle så kloge af og i blogland 🙂
          Tagryttere er vel egentlig et mere beskrivende ord – men kragetræer er mere poetisk.

          Kommentar af Ellen — 4. juni 2015 @ 11:20

  12. Spiritus og øl fyldte meget i tidligere tiders hverdag. Blot for 30-40 år siden blev der drukket meget mere på arbejdspladserne.
    Tilbage i min barndom blev der serveret snaps til frokost, når der var maskinstation på besøg for tømme møddingen ud og samme tur, når der var hjemmeslagter på besøg. Vi fik fast tag i slutningen af 30-erne; men før den tid har tækkemændene med garanti fået samme tur.
    Hjemmebrygget øl blev slet ikke opfattet som alkohol, og det tynde hverdagsøl blev drukket af os børn også.

    Længere tilbage var det endnu voldsommere.
    Der blev naturligvis svedt godt og grundigt i høsten før selvbinderens tid; men rationen var også en mængde svarende til ca. 4 liter øl pr. høstarbejder pr. dag.

    Ak. Det er gået jævnt tilbage med spiritusforbruget lige siden; men dengang var vandet også direkte sundhedsfarligt at drikke.

    Kommentar af Farmer — 4. juni 2015 @ 05:15

    • Ja, for pokker – jeg husker også, hvordan fx fødselsdage blev fejret med en Gl.Dansk til morgenkaffen på arbejdet. Og man kunne få øl i kantinen indtil for omkring 20 år siden.
      Spiritussen har nu nok også været et problem dengang, men hverdagsøllet var til gengæld ikke. Mine forældre bryggede ikke selv øl, men jeg kan huske min elskede hvidtøl, som jeg helt fra ganske lille fik lov til at drikke ved særlige lejligheder – og altid til risengrød. Den var 1,7 %, så den har ikke været så tynd som det tynde øl, men dog alligevel forholdsvis uskadelig – især når det blev til højest 10 om året. Gad vide, hvilken procent hverdagsøllet dengang havde?
      Vand var sundhedsfarligt mange steder, men hev man det direkte op fra en brønd, kan det vel næppe have været så slemt? Eller hvad? Jeg husker da vores brøndvand som meget klart og velsmagende.

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2015 @ 09:12

      • Langt fra alle havde en brønd for et par hundrede år siden. Gården her købte min familie af et dødsbo. Hele den forrige familie var uddød af tyfus. Der var ingen brønd; men vandet blev ledt i et stendræn fra gadekæret over til et hul i gulvet i kostalden.
        -Og legenden er sand. Da vi byggede kostalden om til værelser for drengene fandt vi både stendræn og hullet nede under kalvestaderne.

        Min familie fik gravet en brønd inden de overhovedet flyttede ind. Så i 1842 var man blevet klar over faren ved dårligt drikkevand.
        Dog husker jeg, at mit barndomshjems nabo havde brønden inde i kostalden. Køerne gik hen over dækslet hver gang de gik ind og ud om sommeren. Når man dertil husker, hvilken konsistens komøg havde om sommeren, så…..

        Jeg tror dagligøllet ca. havde 2-4 procent alkohol. En vis procent var nødvendig for holdbarheden i trætønden, og de gode arbejdsføre karle søgte ikke plads et sted med tyndt øl og magert flæsk.
        Dårlige madsteder var, også dengang jeg var ude at tjene, berygtede og fik tilsvarende karle og fodermestre.

        Kommentar af Farmer — 4. juni 2015 @ 11:52

        • Du godeste … så kan jeg sandelig bedre forstå, at man ikke drak vand. Jeg troede da, at man havde en rigtig brønd, men det var åbenbart naivt.
          Ellers kan jeg da godt genkende meget af det, du siger. Har du læst Helene Stranges bøger om Sværkeslægten? Dem slugte jeg …

          Kommentar af Ellen — 4. juni 2015 @ 21:27

          • Jeg når desværre (næsten) aldrig at læse skønlitteratur.

            Kommentar af Farmer — 5. juni 2015 @ 01:55

            • Det har du vist fortalt mig før – jeg havde bare glemt det igen.

              Kommentar af Ellen — 5. juni 2015 @ 11:01

  13. Der er da sket noget med aflønningen af tækkemænd… før en halv flaske snaps og nu et fingerbøl… og rigeligt på hjemmebagte-bolle-siden.

    Fortsæt endelig med beretningen – du afmystificerer på glimrende vis det der tagtækkeri.

    Kommentar af overleveren — 4. juni 2015 @ 14:22

    • Jeg var slet ikke klar over, at det var mystisk 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2015 @ 21:24

  14. Det er spændende at læse om tækkearbejde, snapssmagning og ændringen i forbrug af alkohol sammenhængende med arbejde m.v.

    Kommentar af Jørgen — 4. juni 2015 @ 21:17

    • Ja, ikke? Jeg elsker historier om de ikke så go’e, gamle dage 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2015 @ 21:28


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.