Hos Mommer

17. maj 2015

Global opvarmning? Her er det lokal nedkøling!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:22
Tags: ,

Hold op, her er koldt. Ikke engang 11° – hvad er det da for en maj, vi har i år? Desuden blæser det nærmest i kulingstyrke, så det føles som om det er frostvejr, hvilket det faktisk også har været, siden vi var her sidst … ÷ 3,5° viste termometret som minimum siden sidst. Brrrr.

Vores White bluebells, som jeg slet ikke kunne huske, vi havde, er på deres højeste, mens æbletræet har lang vej endnu – kun antydninger af blomsterknopper, og bladene er ikke helt sprunget ud endnu, lige som birketræerne heller ikke er det.
Syrenerne har forholdsvis små knopper, hvor de hjemme i Den Stråtækte står i fuldt flor.

IMG_4539

Det eneste, der er langt fremme, er græsset, som er vokset til nummeret før leen skal tages i brug, så John har trukket i polarudstyret og er begyndt at slå det.
Jeg skal ikke udenfor mere end højest nødvendigt i dag; jeg har tændt op i både brændeovnen og komfuret, har lavet mig en kopkaf og tændt pc’en, mens jeg sender John varme tanker og håber det er nok til, at han ikke fryser, den stakkel.
Vi talte om at se Sofiero på vejen herop, for det skal være nu, hvis vi skal se alle de flotte rododendroner, men vi kunne sagtens fornemme, hvor meget det blæste, og da det også begyndte at regne, droppede vi det helt.
Vi talte i morges om, at Vångaområdet med alle de mange æbleplantager må være et superflot syn lige nu, men gad vide, om blomstringen er mere end lige begyndt? Vi bliver nok nødt til at køre ned og kigge, for næste gang vi kommer, er de helt sikkert afblomstret igen.

P1020689

Nu er min hukommelse sommetider en temmelig upålidelig størrelse, men et kig i arkiverne gav mig ovenstående billede, som er præcis tre år gammelt; taget 17. maj 2012, så det er ikke forkert husket, at det er tilbage i forhold til normen.
Heldigvis ser det ud til at blive lidt mere opholdsvenligt, mens vi er her … håber det holder stik, ellers er det godt, at jeg har masser af strikketøj med.

Reklamer

24 kommentarer

  1. Godt John vil iføre sig polarudstyret og få styr på jeres græsplæne, der jo faktisk er temmelig stor – ja sådan husker jeg den da.

    Ja det er altså en kold maj, vi har. Det ville være dejligt, hvis det var bare lidt varmere.

    Kommentar af Stegemüller — 17. maj 2015 @ 17:05

    • Ja, det er fint, at han gider slå den store plæne.
      Det bliver forhåbentlig snart lidt mildere i vejret.

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2015 @ 18:23

  2. Koldt er det i den grad. Jeg har haft flere lag tøj på her i eftermiddag, da vi havde tilmeldt os noget udendørs arbejde. Vi havde ikke bestilt regn og blæst Nu har jeg blussende røde kinder og behøver slet ikke varme i huset – lidt endnu. Man koger jo op bare ved at komme ind.
    Græs og ukrudt er det eneste der vokser med rekordfart her. Selv i drivhuset synes jeg det går lidt trægt.

    Kommentar af Pigen fra landet — 17. maj 2015 @ 17:15

    • Det er bestemt heller ikke noget, jeg har bestilt! Det føles varmt, lige når man kommer ind, men det bliver hurtigt normalt igen, ikke?
      Okay, så er det ikke kun mig, der synes drivhuset er længe om at komme i drev.

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2015 @ 18:25

  3. Her blæser det også, men egentlig har det været rimeligt udenfor, jeg har så også arbejdet i haven, det gav en naturlig varme 🙂 Jørn har slået græs på havetraktor, nu ser de to gårdes plæner smukke og præsentable ud igen. Herinde gør solen sit til at jeg kan gå i bare ben, og ku det så også tilføre mig lidt motivation til at gå i gang med mine projekter, så ville det være godt. God sverigesnydning, om det så bliver indendørs 🙂

    Kommentar af Lene — 17. maj 2015 @ 17:29

    • Altid rart med præsentable haver 🙂
      Nu ikke flere overspringshandlinger, Lene 🙂 – det lød som om du har så rigeligt med projekter!
      Tak, vi vil nyde, hvad enten det bliver ude eller inde. Forhåbentlig begge dele 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2015 @ 18:27

  4. Blåser her også .

    Kommentar af Mormor — 17. maj 2015 @ 18:04

    • Også der! Irriterende!

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2015 @ 18:28

  5. 2010 var værre med hensyn til kulde!

    Kommentar af Farmer — 17. maj 2015 @ 20:18

    • Uha, hvor man glemmer hurtigt – hurra for jer landmænd, der skriver dagbøger over vejret. Så er der ikke så meget at diskutere 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. maj 2015 @ 20:49

  6. Verdenen er af lave! Hvad ligner det med den kulde i maj?
    Det har været noget nær det samme vejr her i Køge i dag som I har i Sverige. Brrrr,,,,

    Kommentar af Kisser — 17. maj 2015 @ 21:35

    • Verden kan åbenbart ikke helt finde ud af, hvad verden vil …

      Kommentar af Ellen — 18. maj 2015 @ 09:11

  7. Ja det var koldt i dag – eneste trøst er at æbleblomsterne holder længe! Jeg elsker det smukke flor!

    Kommentar af Donald — 17. maj 2015 @ 22:55

    • Af alle frugttræerne har æbletræerne så absolut de smukkeste blomster.

      Kommentar af Ellen — 18. maj 2015 @ 09:12

  8. Du har white bluebells, ser jeg. Her har jeg faktisk en del blå, som jeg tænker at ville give mere synlige steder at gro. Fordi de er flotte. Det med white bluebells minder mig om grønthandleren der for mange år siden havde røde golden delicious. Kan være det er rigtigt, men rød delicious er såmænd nok. Pokker til kulde – her er det fint vejr mandag morgen, men meteorologerne har truet med et tort regnområde senere i dag. Vi håber alle på lidt lunere vejrforhold, tror jeg. Og roligere. Gode dage i det svenske.

    Kommentar af Jørgen — 18. maj 2015 @ 07:15

    • Ja, de er meget smukke. Jeg har fået øjnene mere op for deres skønhed efter jeg så dem i så kolossale mængder i England.
      I røde golden delicious kan golden undværes, men det ville lyde dumt at sige whitebells.
      Tak – vinden er næsten det værste, fordi den gør det så ubehageligt at være udendørs, også selv med tøj nok på.

      Kommentar af Ellen — 18. maj 2015 @ 09:14

  9. Gitte og jeg var passende emballeret i fuldt regnsæt… ingen regn, heldigvis, med læ for en bidende blæst…
    Det er godt nok blevet råkoldt her også… Men siger man ikke “Maj kulde giver lader fulde”? Det kan vi så håbe på!
    Og så håber jeg John har fået varmen….

    Kommentar af Anne Holtegård — 18. maj 2015 @ 10:03

    • Det er sandelig også bare med at ‘emballere’ sig tilstrækkeligt …
      Jo, sådan siger man vist, så det er da fint nok – og John har fået varmen, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. maj 2015 @ 10:14

  10. Her gror græsset også lystigt på trods af de manglende varmegrader. Og bygerne kommer fløjtende, netop som jeg tror, at det er tørt nok til at bevæge mig ud. Ret meget på tværs af mine planer, faktisk. Vejret skulle blive bedre sidst på ugen, men da er I vist på vej syd på?

    Kommentar af Fruen i Midten — 18. maj 2015 @ 10:06

    • Det er søreme godt, at vi kan finde andet end havearbejde at beskæftige os med 😉
      Vi tager ikke afsted før 2. pinsedag, så ‘sidst på ugen’ er fint – der får vi gæster 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. maj 2015 @ 10:15

  11. Vi venter osse ret utålmodigt på det rigtige forår, hvilket er lidt sært for vi havde vel næppe en vinter.. efterår blev til mere efterår, som blev til en lille smule forår – og nu venter vi på forår. Sådan ca. Den globale opvarmning ved jeg så ikke lige om man kan holde ansvarlig for det fænomen.

    Har han en havetraktor med kopholder til en kold øl om sommeren.. er da lige før det er varm suppe der skal puttes på thermokop i øjeblikket…

    Kommentar af overleveren — 18. maj 2015 @ 12:07

    • Ja, det er vel nærmest sådan, det har været, vejret … 😉
      Ingen kopholder – han er nødt til at vente, til han kommer ind.

      Kommentar af Ellen — 18. maj 2015 @ 16:21

  12. Hmmm er det stadig så koldt deroppe.. Vi skal holde pinsen i Sverige med golfvennerne, jeg håber sørme varmen snart indfinder sig, så vi kan være mere ude end inde. 🙂

    Kommentar af Inge — 20. maj 2015 @ 10:56

    • Jeg håber med dig, Inge – så skal det nok hjælpe. Lige nu er det knapt 14° 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. maj 2015 @ 11:55


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.