Hos Mommer

8. maj 2015

And now it’s hyggetime

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:59
Tags: , , ,

Vi sidder og spiser aftensmad. Jeg har lavet napolitansk kartoffelkage, som både børn og voksne holder meget af. Opskriften jeg linker til her, er fra madabc.dk. Det er min opskrift, som jeg engang sendte ind til et andet opskriftwebsite, men nævner de mig som kilde? Nænæ. Og det er helt sikkert min opskrift, for jeg kan genkende de ændringer, jeg har lavet i forhold til originalen, men pyt med det – det bliver den bestemt ikke dårligere af, og jeg kan på det varmeste anbefale denne enkle ret, serveret med en god salat til eller eventuelt en gammeldags mormorsalat.

P1060496P1060499

Efter pudding, som i daglig tale ikke betyder budding, men dessert, lød det fra en meget tilfreds Aubie:
And now it’s hyggetime. Sidste ord udtales med første halvdel på dansk og anden halvdel på engelsk, så det er ikke en time, vi taler om, men hyggetid.
Han spillede Wordsearch og hun … noget andet … jeg lagde især mærke til hans valg, fordi han jo er ret ordblind, men har fået så gode værktøjer, at han ligefrem synes, det er sjovt at bruge sin frihyggetid til at lære mere og mere om ord, så han kan blive bedre, hvad han da også hele tiden bliver.

P1060492Charlotte viste mig en lerpibe, Tim havde fundet liggende på en af de bjælker, der blev afdækket i forbindelse med renoveringen. Charlotte har i haven fundet flere lerpibestumper, som hun har gemt, men det er først efter fundet af en næsten hel pibe, hun er blevet klar over, hvad de andre stumper stammer fra.
Jeg googlede clay pipes for at finde ud af, hvor gamle sådan nogle størrelser mon kan være, og fandt ud af, at de kan stamme helt tilbage fra slutningen af det 16. århundrede. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at denne er så gammel, men den er på den anden side nok ikke ligefrem ny. Det er en forholdsvis lille pibe, med et rumindhold på måske halvdelen af en moderne pibes.
Samme googling kunne lede mig frem til en hjemmeside for The Society for Clay Pipe Research. Det er simpelthen kun i England, den slags klubber kan eksistere.

Reklamer

20 kommentarer

  1. Morsomt 🙂

    Kommentar af Mormor — 8. maj 2015 @ 15:13

    • Ja 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2015 @ 22:50

  2. Arh, mon ikke de kan sidestilles med jernbaneentusiasterne i Danmark 🙂 Eller andre obskure foreninger, jeg er sikker på findes i foreningsdanmark.
    Skønt billede af hyggetime – de vil elske det billede om 10-20 år.

    Kommentar af Conny Rom Petersen (@ConnyRomP) — 8. maj 2015 @ 17:16

    • Årh, jeg synes da, at jernbaneentusiaster er knapt så langt ude som en lerpibeforskerklub 🙂
      Tror du? Det kunne da være hyggeligt, hvis de gør det.

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2015 @ 22:52

  3. Sig mig engang, vokser de børn ikke helt vildt? 🙂

    Kommentar af Randi — 8. maj 2015 @ 17:27

    • Alt, alt for hurtigt, Randi. De er jo lige født her i forgårs! 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2015 @ 22:53

  4. Det er ligesom hyggen vokser med lidt sprogblomster indbygget! Hyggetajm!
    Tror da også man skal hygge og slå mave efter den gode mad… lyder lækkert…
    Jeg så noget om de piber i en Time Team udsendelse. (Jeg kan godt lide at se de udsendelser!) Det var også sådan små stumper, der ikke så ud af noget, før de fandt en hel! Ufatteligt, at de ikke er gået til nede i jorden!

    Kommentar af Anne Holtegård — 8. maj 2015 @ 18:01

    • Det er så hyggeligt med den dansk-engelske blanding.
      Time Team? Har ikke hørt om dem … må lige finde ud af, hvad du mener.
      Ja, men det var jo kun stumper, C fandt i jorden. Den hele pibe, Tim fandt, lå godt og sikkert oven på en bjælke. Men du mener, at stumperne burde have været opløst?

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2015 @ 22:55

      • Time Team kører på History kanalen på vores YouSee fuldpakke! Brititsk dokumentarserie, som alt andet masser af gensudsendelser, men jeg kan godt lide det historiske… Der er også serierne Borgens hemmeligheder, Edwardian Farm, Victorian Farm, Gårdliv i 2. verdenskrig….
        Nå… ja… jeg undrer mig over at pibestumperne ikke er formuldet i jorden!

        Kommentar af Anne Holtegård — 8. maj 2015 @ 23:11

        • Det lyder interessant, men indtil videre kan vi kun tage DR1’s kanaler, desværre. Jeg savner godt nok nogle af dem, vi kunne se i Havdrup.
          Piberne har været hårdtbrændte, men jeg ved ikke, hvor meget der skal til for at få dem til at opløses, eller hvad det er, de bliver.

          Kommentar af Ellen — 8. maj 2015 @ 23:27

  5. Den opskrift skal jeg da prøve, jeg elsker kartoffelmos og ovnmad.
    Billederne taler deres hyggelige sprog om hyggetime. Og lige der er computere geniale med deres spil, som kan gøre det sjovt at udforske nye ord. God aften til jer.

    Kommentar af Lene — 8. maj 2015 @ 20:39

    • Vi har haft det som en af yndlingsretterne i mange, mange år.
      Ja, computere er ret geniale i denne sammenhæng – der er SÅ mange læreingsværktøjer, som ungerne elsker at bruge, og så gør det ikke noget, at der går tid ved pc’erne.

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2015 @ 22:57

  6. Det lyder rart og godt det hele. Gad godt vide, hvad jeg lavede i den alder efter spisetid. Vaskede indsamlede sneglehuse? Tiderne og mulighederne ændrer sig. Må prøve opskriften, som virker god.

    Kommentar af Jørgen — 8. maj 2015 @ 21:23

    • Hehe, eller sorterede regnorme? 🙂 Jeg ved godt, hvad jeg lavede. Jeg læste. Altid.
      Den er god, Jørgen, du kan roligt prøve den af.

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2015 @ 22:58

  7. Piben kan sikkert aldersbestemmes med ret stor nøjagtighed. Der har været mode indenfor piber også.

    Da vi lige uden for vores ret nye hus fra 1703 fandt mange potteskår fik jeg fat i museet, som kunne fastslå -ud fra krukkernes kant og hank- at der var tale om skår fra lertøj lavet ca. 150 år får Kristi fødsel.
    Stort set hver generation har sin egen mode. Det gælder nu som dengang.

    Prøv at sende billedet til denne kridtpibeklub. De vil sikkert kunne sætte ret præcist årstal på ud fra form og dekorationer.

    Kridt opløses ikke ved pH på 7 og derover, så piben ville kunne ligge på en tør træbjælke i årtusinder uden at forsvinde.

    Kommentar af Farmer — 9. maj 2015 @ 04:42

    • Jeg kan altså godt blive lidt irriteret på mig over, at jeg ikke selv kunne få den tanke, men tak for den, Farmer – selvfølgelig må sådan en organisation vide noget om det. Jeg vidste ikke, at en kridtpibe var det samme som denne clay pipe, men det er det åbenbart.
      Hehe, ja, i sammenligning med malthuset er dit hus jo kun en yngling; for slet ikke at tale om vores hus, som er yderligere 77 år yngre end dit …
      Spændende … hvad gjorde I med potteskårene? Måtte I aflevere dem, eller kunne I beholde dem selv?
      Jeg tror ikke, at det var opholdet på bjælken, der undrede Anne, mere, at det kunne ligge i jorden i så mange år – men det kan det snildt; der er jo fundet masser af ældgamle potteskår verden over, hvilket du også lige har bevist.

      Kommentar af Ellen — 9. maj 2015 @ 09:10

  8. Hyggetime er et fantastisk dejligt ord. I Har sikkert flere af den slags hjemmelavede ord. 😉
    Hvor er det spændende, at din datter og svigersøn har energi og overskud til at gå i detaljer med alle de muligheder, der viser sig i det gamle hus. Det bare godt gået.

    Kommentar af Betty — 9. maj 2015 @ 19:47

    • Ja, de er gode til at mikse dansk og engelsk til ord, der er nye på begge sprog.
      Det er en god cirkel, for det er huset, der giver dem energien til at gøre noget ved huset 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. maj 2015 @ 20:02

  9. Når jeg vil kommentere fra PCH, kræver WP altid en adgangskode, og den er såd’n meget sikker. Det er derfor, du ikke har hørt fra mig i lang tid.

    Hvor er det synd for Aubie, at han er så ordblind. Det må være et svært handicap at have. Som med psykisk sygdom skal man sikkert ofte overbevise andre mennesker om, at man altså ikke er dum, bare fordi man er ordblind.

    Kommentar af Stegemüller — 10. maj 2015 @ 10:14

    • Helt i orden, Hanne 🙂
      Ja, det er synd for ham, men med de værktøjer han har fået, er alle, inklusive ham selv, blevet noget mere optimistiske. Heldigvis bliver man hele tiden klogere og betragter ikke længere ordblinde (eller psykisk syge) som værende dumme … i hvert fald ikke sagkundskaben, herunder lærere.

      Kommentar af Ellen — 10. maj 2015 @ 10:25


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.