Det gamle engelske hus

Fruen i Midten stillede det glimrende spørgsmål, om man fra starten havde haft en indbygget brønd. Det har man ikke, og spørgsmålet fik mig til at gå rundt og fotografere lidt hist og pist, hvorfor dagens indlæg hovedsagelig vil handle om et hus, der er grundlagt i 1410, tilbygget engang i 1600-tallet og til sidst i 1770. Hvornår i 1600-tallet, skal de have dateret, for nu har de fundet en egnet bjælke til det; det kræver nemlig, at man kan se de yderste lag af træet, hvor barken har siddet.

Første billede er den oprindelige hjørnesten og hjørnestolpe fra 1410. Den var så mærket af 2-3 århundreders vejr og vind, at den måtte repareres (billede i midten). Håndværkerne ville have haft skiftet den helt, hvilket havde været en del nemmere, men det ville C&T ikke gå med til.
Det tredje billede er taget fra dette hjørne og viser, hvor den oprindelige ydervæg har gået – den flugter med hjørnet, der ses til venstre for stolpen i midten. Huset har formentlig været et malttørreri helt fra starten, men den store tørreovn er den første tilbygning og den, som man ser gå skråt op fra venstre mod midten. Det skal males, men det er et stort arbejde – hun er halvt færdig, som det ses.

Stolpen fra øverst til højre er ny og sat op for at forhindre det hele i at skvatte sammen, når førstesalen tages i brug. Som det ses her, er den oprindelige bærende bjælke simpelthen knækket, hvorfor ‘skoen’ er sat på som erstatning.
Billedet herover til højre viser, at der har været noget; man ved ikke hvad, men man ser sporene efter en vandret og to lodrette brædder, plus hullerne efter nogle store trænagler.

,

Der er nogle få steder efterladt nogle gevaldig store jern’søm’, som de heller ikke vil fjerne – de er en del af husets historie og skal derfor forblive synlige. Herover til højre ses noget af husets oprindelige ydervæg … og så alligevel ikke den helt oprindelige, for det ville have været wattle and daub (lerklinet), men fra engang, man erstattede dette ikke særlig vejrbestandige materiale med mursten. De var røde, men her er der spor efter tre lag kalk; et rødligt gråt, et gult og et hvidt lag. Denne mur er nu indervæggen i deres baggang. Yderst til højre på billedet ses en bærende stolpe med ridser i – de er der, fordi man engang har dækket hele væggen med et lag puds, og for at få det til at hænge fast, skar man revner i træet. C&T ved ikke rigtig, hvad de vil stille op med denne væg, for kønt er det ikke ligefrem, men på den anden side er det interessant, så det bliver nok sådan, at de maler alt andet end lige dette stykke, som får lov at stå som et billede af hvordan det engang har været.

Dagens smil bliver kortet, som jeg i går købte som ledsager til den fødselsdagsgave, som Tim langt om længe fik. Jeg kender jo lige som mandens kone og vidste bare, at han ville elske denne tekst. John mente dog, at det lige så godt kunne have været ham, det var møntet på … men hvad pokker, æblet faldet som bekendt heller ikke så langt fra stammen, vel?