Vi har været i to plantecentre i dag. Begge er meget mere end planter; det er nærmest stormagasiner, der også har inden- og udendørs planter; bl.a. fører de tøjmærkerne Lazy Jack og Joules, som jeg er meget glad for, så jeg fik købt en ny forsyning bluser m.m. … har heldigvis masser af plads i kufferten, nu hvor alle gaverne er afleveret.
Charlotte, som aldrig har kunnet holde indendørs planter i live i mere end få dage eller måske uger, hvis det er en af de hårdføre, er pludselig blevet meget ambitiøs og køber den ene efter den anden til det nye sun room. Orkideer, efeu, bregner, klokkeblomst, duftranke, fredsliljer, begonier, streptocarpus (primula?), palmer … hun er gået helt amok i planter, barnet mit.
Både Tim og jeg har belært hende om, at planter er noget levende, og at de skal have vand for at overleve. Også mere end den første gang, hun kommer i tanke om det. Hun har lovet bod og bedring, og det skal nok lykkes hende, for det nye, dejlige rum er en stor motivationsfaktor, da det nærmest råber på masser af blomster og grønt. De gamle smedejerns-potteholdere, Charlotte fik med fra fædrenegården, passer fint ind i huset herovre.
Da de begyndte på rummet, blev der afsløret en gammel brønd, der havde været helt dækket til, og som de derfor ikke anede eksisterede. Den nænnede de ikke at skjule, hvorfor de har fået lavet en tyk glasplade, der kan tåle, at man sætter møbler på den eller går på den.
Der er endnu masser af kondensvand på undersiden af glaspladen, for der er først for tre dage siden tændt for gulvvarmen. Når pladen er blevet gennemvarm, satser de på, at vandet forsvinder. Der er lagt en ledning ned, så når glasset er tørt, bliver der monteret en lampe, som vil lyse brønden op nedefra og tilføje et spændende element og helt bogstaveligt en ny dimension til det gamle, nye rum. Den er vel 5-7 meter dyb, og der står en vandsøjle på cirka et par meter, men det er svært at vurdere højder (vel svarere dybder …) oppefra.
Vi forsøgte i aftes at illustrere det med en kraftig lampe ovenfra. Det blev ikke helt rigtigt, men måske kan man godt få en ide om, hvordan det vil komme til at tage sig ud.
I det ene plantecenter faldt vi over humorkortene – hold op, hvor vi morede os – og så taler ‘nogen’ om de bornerte englændere! Det her var herlig og meget engelsk humor. Jeg tog en del billeder, men de vil komme i små portioner.
John og jeg er enige om, at vi så småt kan begynde at genkende den problematik …
Hos Mommer 
Åh den er da bare skøn, jeg nikker genkendende til problematikken. En ting ad gangen. Englænderne er meget gode til at dyrke Streptocarpus (spiralfrugt) Jeg elsker den plante, og får fra tid til anden nyhedsbrev fra et engelsk firma, jeg tror, at det hedder Dibleys et eller andet!.
Du er en heldig kartoffel, at du har en datter med så skøn en bolig i England, og du/I er også flittige til at besøge dem.
Kh Marianne
Kommentar af marianne bentzen — 5. maj 2015 @ 19:03
Spiralfrugt!? Har aldrig hørt om den, men der var ganske rigtigt et hav af variationer over temaet på Whitehalls planteskole.
Jeg er meget heldig og privilegeret, og jeg både ved det og sætter pris på det, Marianne 🙂
Kommentar af Ellen — 5. maj 2015 @ 19:15
Hvilken flot brønd. Hvilket fint kort. Måtte datteren din lære at vande blomster onsdag og søndag, så bør det ikke kunne gå helt galt. Hun har vel en kalender eller en alarm i telefonen.
Kommentar af Jørgen — 5. maj 2015 @ 19:30
Hendes største problem er, at de skal vandes så forskelligt. I virkeligheden burde hun have haft startet med planter, der skulle behandles ens … men hvis hun overhovedet får vandet, er hun nået langt 🙂
Kommentar af Ellen — 5. maj 2015 @ 20:07
Det er meget spændende med den brønd. Ikke, fordi det er vigigt nu, men ville vandet kunne drikkes?
Jeg har det ligesom Charlotte med planter. Engang havde jeg et vikarjob, hvor chefen gik meget op i planter og naturligvis gik ud fra, at jeg som kvinde ville være interesseret. Ikke, fordi han ville have, at jeg skulle vande kontorets planter, for det havde han folk til. Da jeg fortalte ham, at mine planter som regel gik ud, fordi jeg glemte at vande dem, sagde han i første omgang ikke noget, men da han næste gang skulle passere min plads – han havde altid fuld fart på – standsede han brat op og udbrød: blomstermorder!
Kommentar af Rasmine — 5. maj 2015 @ 19:53
Det har sikkert kunnet drikkes i middelalderen (og senere), og det ser fint klart ud, men jeg ville ikke turde bruge det til andet end havevanding.
Haha – det var da rene ord for pengene, selv om jeg synes det var et forkert ord; da det formentlig ikke har været overlagt, kan det vel højest kaldes uagtsomt plantedrab 🙂
Kommentar af Ellen — 5. maj 2015 @ 20:10
Ja, men det smælder ikke nær så godt som plantemorder 😉
Kommentar af Rasmine — 6. maj 2015 @ 0:32
Sludder – blomstermorder var det jo 🙂
Kommentar af Rasmine — 6. maj 2015 @ 0:33
Sandt nok … mon han slog sig ned på sine gamle dage som orkidedyrker ligesom Hercule Poirot?
Kommentar af Ellen — 6. maj 2015 @ 8:43
Hvad der blev af ham, ved jeg ikke. Jeg havde jo kun fornøjelsen i et par uger.
Orkideer? Blander du ikke Poirot sammen med Nero Wolfe? Jeg mener, at Poirot forsøgte sig med græskar – uden større held.
Kommentar af Rasmine — 10. maj 2015 @ 18:20
Ups – det har du da ret i.
Kommentar af Ellen — 10. maj 2015 @ 19:10
Hø-hø, det er godt at kende sin begrænsning.
Hvor spændende med den brønd, og interessant at den kan synliggøres på den måde.
Jeg har også en datter, der glemmer at vande. Man kan jo altid håbe, hver gang der købes ny forsyning af planter og blomster.
Meeen, the best predictor of the future is the past – eller noget i den retning. Jeg kan egentlig ikke lide det ordsprog. Det giver ikke mulighed for forbedring 😉
Kommentar af Betty — 5. maj 2015 @ 21:05
🙂
Det var godt, de bevarede den brønd på den måde, selv om det var hundedyrt at få lavet glaspladen og egetræsrammen.
Jeg kan godt forstå, du ikke bryder dig om den talemåde. Jeg kan i hvert fald godt se, hvad du mener, selv om man også kan tolke udtrykket som en anden måde til at sige, at der intet nyt er under solen.
Kommentar af Ellen — 5. maj 2015 @ 23:20
Kan godt være jeg ikke har forstået deres madkultur… Men de englændere Gitte og jeg har mødt har haft en herlig humor og stor selvironi. Bornerte… Nix.
Den brønd kommer til at give rummet karakter… men det ville også give mig et sug i mave at gå hen over!
Jeg har en aftale med mine fredsliljer om, at jeg storvander, når de hænger helt med bladene og så leverer de masser af grønt og hvide blomster!
Din datter er da helt i grønt mode! De ophæng er skønne… håber hun får noget ud af alle indkøbene…
Kommentar af Anne Holtegård — 5. maj 2015 @ 23:18
Hehe … men her er vi i hvert fald helt enige: De fleste englændere har en skøn, skøn humor.
Den er nok ikke så god for højdeskræk, men så kan man da heldigvis gå uden om den 🙂
Hmmm. Jeg tror ikke, jeg fortæller C om din fredsliljestrategi – ikke før det (måske) bliver nødvendigt 😉
Kommentar af Ellen — 5. maj 2015 @ 23:28
Man kan hurtigt komme et land eller to bagefter, hvis man ikke lige får læst din blog hver dag 😉 Den der brønd – har den oprindelig været placeret uden for, og så har man bare bygget et hus hen over eller hvad? Jeg synes ikke, jeg nogensinde har hørt om indbyggede brønde? Sjovt at dække den med glas. Man skal lige tage sig lidt sammen, første gang, man går hen over, tror jeg. (Og nej, jeg lider ikke af højdeskræk, men har det alligevel lidt stramt med glasbunde i udsigtsplatforme m.m.)
Kommentar af Fruen i Midten — 6. maj 2015 @ 15:08
Nånå 🙂 Brønden var først placeret udenfor (1410); siden (1600-tallet) byggede man hen over den. Jeg skal forsøge at illustrere med billeder i dagens indlæg.
Man får det nok mere ‘stramt’, når der kommer lys i den, tror jeg. Glaslåget består af 2 lag à 1,9 mm, så det er virkelig tykt.
Kommentar af Ellen — 6. maj 2015 @ 15:44
Din datter kan bare spørge mig hvilke planter, der kan holde til op til 14 dage uden vanding 😉
Når jeg når i jeres alder, er jeg da glad for at vi bor i etplanshus 😉
Kommentar af Lene — 6. maj 2015 @ 15:44
Hehe, det vil jeg sige til hende 🙂
Det er nok også det jeg frygter mest: Ikke at kunne klare trapper mere!
Kommentar af Ellen — 6. maj 2015 @ 15:46
Streptocarpus (spiralfrugt) er en skøn, let-at-passe og særdeles taknemmelig plante. Dens nærmeste familie er usambraviolen, som alle ældre damer havde samlinger af i vores yngre dage (lille plante med runde behårede blade og smukke små viollignende blomster i lilla/hvid/rødviolette nuancer).
Tåler udtørring væsentlig bedre end overvanding, så jeg vil mene den har gode chancer hos C.
Måske bedre chancer end fredsliljen, som jeg aldrig rigtig har kunnet slutte fred med. Den visner altid for mig, det skidt!
Det lyder forresten skønt, sådan at kunne få lov at gå amok i planter. Vi har nok, påstår den bedre halvdel…. Som om man nogensinde kan have det!!!
Kommentar af Den Gamle Krage — 7. maj 2015 @ 8:18
Dem må den unge dame da vist have fat i nogle flere af, så 🙂
Man kan aldrig få planter nok og alligevel kan man jo få for mange – det passer fx ret dårligt med alt vores rejseliv at have mange stueplanter, selv om jeg virkelig savner at have alle vindueskarmene fyldt med dem, men det må vente, vi er lidt mere hjemme.
Kommentar af Ellen — 7. maj 2015 @ 13:18
Jeg er meget benovet over den nænsomme og nydelige renovering din familie er ved at gennemføre. Det er en nydelse af følge.
Det med den glasoverdækkede brønd er genialt!
Kommentar af Farmer — 8. maj 2015 @ 4:40
Tak for dine pæne ord, Farmer – de er givet videre til Charlotte. The Planning Comission er faktisk også meget tilfredse med, at de helst vil bevare det så originalt som muligt – måske er det derfor, de ikke kommer i tide og utide for at tjekke, om de gør hvad der bliver sagt, for de har for længst fundet ud af, at der i nogle tilfælde faktisk bliver bevaret mere, end der blev forlangt.
Brønddækslet er en rigtig god ide, selv om de var ved at besvime, da de hørte prisen for glas og egetræsramme: 1500 £ …
Kommentar af Ellen — 8. maj 2015 @ 9:52
Vildt fed brønd, mon ikke det er en beskrivelse, der holder 🙂
Men også vildt dyr brønd.
Lige i dag, hvor jeg har været hjemme for at pleje en træls forkølelse, ville jeg hverken kunne klare det ene eller det andet på det kort …
Kommentar af Conny Rom Petersen (@ConnyRomP) — 8. maj 2015 @ 17:53
Det var godt nok en voldsom pris, og de ømmede sig da også en anelse, men nu er de glade for, at de gjorde det.
Åh, din stakkel. Den ikke orken noget har vist ikke noget med alder at gøre – god bedring til dig.
Kommentar af Ellen — 8. maj 2015 @ 22:49