Hos Mommer

27. april 2015

Jeg har lært et nyt ord i dag

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:02
Tags: , ,

Cleaning pummetsDer løb en mail ind fra Tim: “Preparing for mommer’s visit – cleaning the pummets
The pummets!? Har aldrig hørt det ord før … inden jeg åbnede mailen, slog jeg ordet op. Forgæves. Min onlineordbog kendte det ikke, og Google kom op med en masse, jeg med det samme var klar over intet kunne have at gøre med huset i Wiltshire.
Jeg åbnede mailen og så det indsatte billede.
Det blev jeg ikke specielt meget klogere af – det er tilsyneladende nogle sten med huller i, men hvorfor skal de gøres rene, fordi jeg kommer? Og hvad bruges de til?
Jeg måtte kapitulere og spørge Tim. Følgende svar indløb næsten øjeblikkelig:
Well, they are the aerated clay tiles which formed the old kiln floor. We need to reintroduce some of them back onto your bedroom floor, to keep the listed building planning people happy, as this was a condition of our planning permission – and will add another historical note to the house!

Javel. Nu gav det mening. The kiln floor er gulvet i malttørreriet, hvilket er husets oprindelige formål.  Det er dog vist over 100 år siden, det stoppede med at fungere som et sådant. De bor selv i den ‘rigtige’ beboelse fra gammel tid, og det er malttørredelen, de nu er ved at lave om til en granny flat. Man tændte ild nede under tørreloftet, og varmen trængte op gennem hullerne i teglstenene og tørrede derved malten. Nu vidste jeg hvad a pummet er, men jeg kunne godt tænke mig at se, hvad en ordbog skriver om det, men selv i min særdeles gedigne moppedreng af Webster’s findes ordet ikke. Det overraskede mig godt nok. Hvad i alverden ville en oversætter have gjort her? Det er vel ikke alle, der er så heldige som jeg at kende en englænder, der efterhånden er blevet ekspert i gamle engelske huse med deres tilhørende termer?

P1060243P1060242

Hvis ikke det står i Webster’s, så ved jeg ikke, hvor jeg skal lede efter pummet. Jeg googlede og jeg billedgooglede. Jeg googlede malt tiles, og der kom hit op med tegl, som lignede disse, men ikke et eneste hit, der indeholdt ordet pummet. Jeg forsøgte mig også med andre stavemåder, men uden held. Så gav jeg op! Jeg må vist have en snak med Tim, når jeg kommer derover …

Fordi huset er, hvad det er, hedder det naturligvis The Malt House, og flere har troet, at Tim og Charlotte har taget navn efter deres hus, men det er altså et rent tilfælde, at Tim hedder Maltin – det har familien heddet i flere generationer, selvom der har måske været en malttørrer-forfader engang, lige som Thatcher betyder tækker, Archer bueskytte, Mason murer, Cooper bødker osv. …  Miller, Butcher, Slaughter, Carpenter … kan vi flere?

Reklamer

26 kommentarer

  1. Der kunne også bo en mr. Brewer i et malttørreri! 🍺

    Kommentar af Kristine — 27. april 2015 @ 19:10

    • Kunne der nu også det? Eller … ja, det kunne der selvfølgelig, men bryggeriet lå som regel et andet sted, og hvert lokalt bryggeri havde flere malttørrerier tilknyttet … navnet er dog godt nok og hører med på listen 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2015 @ 19:13

      • Weaver, Farmer og Shoemaker er også proprier.

        Kommentar af Kristine — 27. april 2015 @ 19:44

        • Det er de da … tak for supplement 🙂

          Kommentar af Ellen — 27. april 2015 @ 20:43

        • Ja nu kan jeg ikke holde op med at tænke på professioner, der også er proprier, så: Brazier, Hatter, Glover, Plummer, Fisher, Hunter og Potter.

          Kommentar af Kristine — 27. april 2015 @ 21:24

          • Sikke du dog kan! Du fik mig med Brazier – jeg vidste ikke, det betød gørtler, og jeg har heller aldrig set det som navn. Nu har jeg lært to nye ord i dag 🙂

            Kommentar af Ellen — 27. april 2015 @ 21:28

  2. Hvis ikke du kender ordet, så gør jeg i hvert fald slet ikke.. 🙂 Men det er da flotte gulvklinker, selv om der er huller i dem.

    Kommentar af Inge — 27. april 2015 @ 19:20

    • Ja … jeg er spændt på at se hvordan de tager sig ud 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2015 @ 20:44

  3. Det er da lidt overraskende at du ikke kan finde det fagord, synes jeg.

    Kommentar af Jørgen — 27. april 2015 @ 20:56

    • Det var ikke kun lidt, men meget overraskende!

      Kommentar af Ellen — 27. april 2015 @ 21:10

  4. Hvad med Smith? Du må spørge Ken Follet, hvordan han skriver sine historiske romaner med alle disse gamle fagudtryk. Et eller andet sted må de jo kunne slås op 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 27. april 2015 @ 21:54

    • Jeg må simpelthen have fat i Ken Follet 🙂
      Smith skal selvfølgelig også på listen

      Kommentar af Ellen — 28. april 2015 @ 09:37

  5. Pudsigt at pimpsten hedder pumice – måske er der en fællesnævner i forstavelsen ‘pum..’. Jeg kan se, at du har lidt af pumice-artiklen med i billedet af ordbogen, så måske kan du uddrage noget af den? Mystisk, med et ord der ikke kan graves frem på Google (omend jeg ved en hurtig søgning, kan se, at det optræder i en ordliste over walisisk prosa fra 1300-1425).

    Kommentar af fiberfryd — 28. april 2015 @ 00:42

    • Det var smart tænkt med forbindelsen til pimpsten – begge er jo porøse, omend af forskellige årsager.
      Den ordliste så jeg ikke, men den er næppe heller relevant – selv om The Malt House blev opført i 1410 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. april 2015 @ 09:40

  6. Lækkert ord. Det ligger godt i munden (hvis jeg altså udtaler det korrekt).
    Den gulvtype bruges skam stadig i korntørrerier. Perforerede gulve er meget anvendt i planlagre.
    I dag er materialerne blot stål og træ.
    Se produktkataloget fra http://www.dancorn.com side 31-34 eller http://www.almaskorn.dk side 9

    Jeg må huske at spørge til det nutids-engelske ord for disse gulvtyper næste gang jeg møder en sælger af de gulve. I bedste fald findes ordet stadig i mundtlig overlevering.

    Kommentar af Farmer — 28. april 2015 @ 05:27

    • Det kan vist næsten ikke udtales forkert …
      Du må meget gerne huske at spørge, hvis du løber ind i en lejlighed til det. Både det nutidsengelske og det gamle danske ord for dem, hvis der ellers findes sådanne.
      PS: Beklager, at du skulle godkendes denne gang. Det var fordi, du havde mere end ét link i din kommentar, hvilket normalt er et spammer-kendetegn.

      Kommentar af Ellen — 28. april 2015 @ 09:52

  7. Ih, jeg elsker at lærer nye ord. Også selvom de ikke skal bruges. Pummets er et fantastisk ord – gad godt det betød noget andet så jeg kunne bruge ordet:) så kunne jeg sige: Oh, we’ve run out of pummets. Can you pop to shop to get some more, please. Det ligger godt i munden – pummets – så måske jeg bar skal bruge ordet og så gi’ det en anden betydning:) Nå, det kan man ikke… Ah, well had to try;-D

    Kommentar af Mette — 28. april 2015 @ 07:14

    • Men du er da løbet tør for pummets, ikke? – jeg tror i hvert fald ikke, du har nogen, men du kan nok bare ikke sende mand eller børn ud for at købe friske forsyninger … 😉

      Kommentar af Ellen — 28. april 2015 @ 09:43

  8. Interessant fortælling fra et fredet hus. Jeg syntes først, ‘pummets’ lød som et bekendt ord, men jeg havde da aldrig gættet på det rigtige. Det bekendte ligger nok i, at ordet netop ligger godt i munden, som Farmer er inde på.
    Ja, jeg ville heller ikke vide, hvad jeg skulle gøre med så ukendte ord – andet end at spørge rundt, som du gør. Og så måske prøve Mr. Follet 🙂 Eller hvad med et relevant museum i Danmark, nu hvor du kender brugen? Jeg prøvede lige at google “malttørring i gamle dage” og fandt ikke det rigtige, men her (http://www.aabne-samlinger.dk/frilandsmuseet/frilandsmuseet/husene/maltkoellen/) står der lidt om det – ” Her blev malten lagt oppe i skorstensrummet på såkaldte “flager”, som enten var vidjeflettede rammer eller jernplader med meget små huller i, som røgen kunne trænge igennem.”
    I øvrigt en imponerende samling ordbøger.

    Kommentar af Conny Rom Petersen (@ConnyRomP) — 28. april 2015 @ 10:49

    • Det er pudsigt, at det lyder så bekendt for mange af os – når det nu ikke er det 🙂
      Tak for research – gad vide, om de så blev kaldt ‘flager’ i Danmark – spændende, om Farmer vender tilbage …
      Det er ca. halvdelen af de ordbøger, jeg har; de fleste indkøbt inden onlineordbøgerne blev så gode, som de er i dag.

      Kommentar af Ellen — 28. april 2015 @ 15:27

  9. Erik har også bombarderet mig med Websters fuldkommenhed i det engelske sprog… Så når de ikke kendte et ord findes det ikke! Uden hensyntagen til fag og hverdagsprog uden i samfundet.
    Spændende alle de udtryk et enkelt ord kan sætte igang….

    Kommentar af Anne Holtegård — 28. april 2015 @ 16:46

    • Min eneste forsøg på en forklaring er, at Webster’s er amerikansk, men de må da vel også have haft malttørrerier i US – har måske brugt andre fagudtryk … hvem ved?
      Ja, det ene fører hurtigt det andet med sig 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. april 2015 @ 17:37

      • Da migration af (øldrikkende) europæere til USA primært er foregået senere end det tidspunkt, hvor omtalte “pummets” havde deres oprindelige funktion i UK, kan det tænkes, at der har været en teknologisk udvikling, så “pummets” ikke har været anvendt i USA og derfor ikke findes i Webster’s.
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 28. april 2015 @ 20:50

        • Du er altså ret skarp, Kristine. Den forklaring lyder fornuftig.

          Kommentar af Ellen — 28. april 2015 @ 21:05

          • Tak, hvis det ikke er min tunge, du refererer til 😜, men det er kun en tese, så jeg afventer din yderligere udforskning af etymologien.

            Kommentar af Kristine — 28. april 2015 @ 22:03

            • Det kunne det såmænd godt have været, men det var det ikke 😉 – og jeg får ikke forsket mere inden vi tager til UK …

              Kommentar af Ellen — 29. april 2015 @ 11:12


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.