Hos Mommer

18. april 2015

Jeg gjorde det! Men hadede hvert sekund

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:37
Tags: ,

Så er det overstået! Og uanset hvad Maler-Glenn siger, så får de kun den ene gang, de vinduer – eller også spørger jeg Tim eller Charlotte, om de kan kravle op og give dem et lag til, når de kommer til august. Jeg skal i hvert fald ikke igen op på en stige, der står i en vinkel på 45°, hvilende på et stråtag, så man skal stå med fødderne på langs af trinene for ikke at bore huller ind i stråtaget. Det har intet med højdeskræk at gøre; det lider jeg slet ikke af, men det der er jeg altså blevet for gammel til, åbenbart. For 20 år siden balancerede jeg rundt på stiger så let som ingenting, og det generede mig overhovedet ikke, men det var så dengang …
Fordi stigen hvilede på taget, kunne jeg ikke engang sætte bøtten med maling fra mig, så jeg kunne ikke holde ordentligt fast. Men det lykkedes mig uden uheld. Jeg malede de satans vinduer. Jeg gør det bare ikke igen. Punktum.
John blev pænt nede på jorden, umiddelbart ved siden af stigen. Det var ikke som sådan nødvendigt at holde den, men jeg bad ham om at blive for den psykologiske og opmuntrende støttes skyld – og ikke mindst fordi det skulle helst opdages med det samme, hvis jeg faldt ned …
Det er da godt, at det pynter – ellers skulle da pokker stå i at stå den slags igennem. Nu mangler vi bare, at Troels Tækker indfinder sig, så vi kan få mønnet og skiftet kragetræerne.

Gavlvindue førGavlvindue efter

Eric mente, at malingen, der blev brugt til gavlen, kunne tænkes at indeholde cement. Det viste sig at være silikatmaling, som også kommer til at ligne kalk, og som skulle holde den hvide farve helt utrolig godt. Det skal desværre have en grunder først, så man skal hele skidtet igennem to gange, hvilket min tålmodighed på ingen måde rækker til. Vi spurgte Glenn i dag, hvad han skulle have for at ordne hele huset – men at han gerne måtte dele tilbuddet i to, så det 1) kun er for vinklen, man ser på billedet herover, og 2) hele huset. Vi har nemlig på fornemmelsen, at det bliver hundedyrt, og i givet fald er John heldigvis i besiddelse af den fornødne tålmodighed, så han kan smøre bagsiden af huset selv. Det er s…..besværligt at smøre på, og man må kun tage ét felt ad gangen, for man kan ikke pletreparere det. OG: Man må ikke spilde på det sorte bindingsværk! Allerede der er jeg helt og holdent stået af. Hvad man stiller op med en stor, ubrudt facade, kan jeg ikke lige gennemskue, men det er så heller ikke et problem i Den Stråtækte.
Jeg skal ikke lægge skjul på at det ville passe mig særdeles glimrende at få Glenn til at klare den sag, for derefter ikke at skulle tænke mere på facadevedligehold (bortset fra vinduerne) i heldigste fald i al den tid, vi har Den Stråtækte, men nu må vi se, hvad han kommer op med. 

Reklamer

20 kommentarer

  1. Sikke da et sprogbrug, fru Nielsen! Det har virkelig været en udforing af dimensioner…
    Vi har fået sat cementbrædder(?) på gavlene af sammen årsag. Jeg /vi skal absolut ikke kravle højere end vores køkkenstige! Og fornyelser vælges efter vedligeholdelsesminimum!
    Jeg er noget spændt på, hvad tilbuddet på hele huset lyder på… Måske I ikke kan komme ud og rejse et par år???

    Kommentar af Anne Holtegård — 18. april 2015 @ 17:29

    • Jeg bander sjældent her på bloggen, men i dag var det nødvendigt 🙂
      Det er med at tænke sig godt om i vores alder!
      Hvis vi ikke vil kunne komme ud at rejse, er den jo helt gal, men lad os nu se, hvad han siger …

      Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 19:48

  2. Sikken flid! Det med at balancere på en stige med malerbøtte i den ene hånd og pensel i den anden er afgjort heller ikke mig. Silikatmaling har jeg ikke hørt om før – de finder sgu hele tiden på noget nyt, og heldigvis for det.

    Kommentar af Eric — 18. april 2015 @ 17:33

    • Fornuftigt, Eric! Det var ikke spor sjovt.
      Silikatmaling er dyr, men hvis den kan holde i 10 år eller mere, er det i realiteten billigere at bruge.

      Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 19:53

  3. Der er grænser og vi må opgive noget, når vi bliver ældre. Jeg skal ikke op på taget mere. Det er vel bedre at finde grænsen før end efter man når den. Godt det gik godt.

    Kommentar af Jørgen — 18. april 2015 @ 20:16

    • Det har du ret i. Finn (ejeren af Den Stråtækte før os) ‘fandt’ grænsen ved at falde ned fra taget og brække ryggen. Det var derfor, den stakkels mand ikke kunne vedligeholde noget de sidste 3-4 år – han kunne gå med besvær, men kunne ikke bukke sig ned for at samle noget op, hvis han tabte noget. Sådan vil vi helst ikke finde grænsen!

      Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 20:19

  4. Uanset bandeord, så er jeg imponeret. Og jeg er glad for dine ord om at finde grænsen, før den finder dig. Du skulle jo gerne kunne nyde Den Stråtækte fuldt ud mange år endnu.

    Kommentar af conny — 18. april 2015 @ 22:08

    • Det er nødvendigt at kende sin begrænsning. Det er meget sjovere at lave en Eric end det er at lave en Finn! (Se ovenfor).

      Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 22:12

  5. Vi har rullet silikatmalingen på. Det gik fint og det er vist ikke alt for ujævnt at se på 😉

    Kommentar af fiberfryd — 19. april 2015 @ 07:25

    • Mon ikke Maler-Glenn også har gjort det? Det er langt det nemmeste.

      Kommentar af Ellen — 19. april 2015 @ 10:24

  6. Dejligt, at du kan sætte hak ved kvistvinduerne 🙂 Gad vide, hvilke mærkelige steder du er øm i dag?

    Kommentar af Fruen i Midten — 19. april 2015 @ 08:11

    • SKØNT! Og jeg er øm i benene 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. april 2015 @ 10:27

  7. Glæd jer over, at I har sjællandsk bindingsværk. I har kun det halve antal tavl og der er ingen skråstivere i gavlen.
    Til gengæld har i ikke valmede gavle, så I skal helt til tops.

    Kommentar af Farmer — 19. april 2015 @ 12:19

    • Holddaop – jeg synes vi har mange, men jeg er glad, så 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. april 2015 @ 12:45

  8. Jeg vil altså også helst have noget andet end malerspanden at holde fast i, når jeg stiger til vejrs 😉 Det er 12 år siden jeg malede alle døre og vinduer på vores hus. De lovede at det kunne holde 10 år, hvis jeg lavede et ordentligt forarbejde. Det gjorde jeg selvfølgelig, og det holder endnu, men nok ikke meget længere.

    Kommentar af Pigen fra landet — 19. april 2015 @ 13:22

    • Det har da holdt fint, så … og hele 12 år!!!??? Jeg troede ikke, det kunne holde mere end et par år, ikke engang med et ordentligt forarbejde.

      Kommentar af Ellen — 19. april 2015 @ 21:50

  9. Godt Gået Ellen, næste gang du skal have en stige liggende mod stråtaget, så læg en tynd plade eller et kraftig stykke pap mellem stige og tag. Fold pappet ned over toppen af stigen når i sætter den op, det virker fint.. 🙂

    Kommentar af Inge — 19. april 2015 @ 20:19

    • Hmmm tak for rådet, men jeg håber ikke, jeg skal derop igen … og bliver der så ikke bare endnu mindre plads til fødderne, hvis man ikke engang kan bore foden et lille smule forbudt stykke ind i stråtaget?

      Kommentar af Ellen — 19. april 2015 @ 21:52

  10. Det pynter så sandelig alt sammen!
    Stiger og højder har nu aldrig været mig. Bare en bred trappe uden gelænder kan få mig til at stivne!
    Så er det godt hvis man kan få andre til at lave det farlige arbejde i højderne.

    Kommentar af Den Gamle Krage — 19. april 2015 @ 21:53

    • Ja, heldigvis pynter det!
      Højdeskræk kan jeg forstå (eller det kan jeg måske ikke, men jeg respekterer det …) – det er bare ikke det, der går galt for mig – det har mest med alderen at gøre, tror jeg …

      Kommentar af Ellen — 19. april 2015 @ 21:59


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.