Hos Mommer

17. april 2015

Vi lavede lige en Eric

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:03
Tags: ,

Vi lavede en Eric, mens vi var i Jylland: Vi havde håndværkere på til at ordne gavlen, som skulle have skiftet nogle få mursten for derefter at blive pudset op og malet.
John hverken skal eller vil stå på en stige og ordne den slags ting selv. Der var engang … men den tid er forbi.
Det er blevet så fint hvidt, blåt og sort. Vi var ret flove over den gavl; især vinduerne skreg til himlen om maling, men hullerne var bestemt heller ikke kønne at se på. Jeg havde selv malet det nederste vindue, men fordi Maler-Glenn alligevel var deroppe, havde han lovet at male det øverste for mig.
Det hvide er en form for maling som ifølge Glenn holder mindst 10 år – det er noget vi kan lide … vi må se at få fat i noget mere gennem Glenn, så vi kan få givet resten af huset en omgang.

Brænde ankommetP1060209

Det er farligt (for pengepungen) at være med i webstrikkerforeningen – en navnesøster, som havde opdaget hvor jeg befandt mig, foreslog i går, at jeg besøgte Flittiglise i Vejers, og sådan en opfordring må naturligvis efterkommes.
Uha, hvor hun havde ret … problemet er bare at jeg har garn nok til resten af livet, om så jeg blev 100 år og strikkede til jeg drog mit sidste suk. Jeg købte derfor næsten heller ikke noget … kun fire nøgler silkegarn fra Karen Noe i lige netop de søgrønblå nuancer, som er min over alle-yndlings-farvekombination. Der er lige præcis til en sommerbluse, som jeg snarest må i gang med.

P1060212P1060213P1060218

Og fordi jeg har disse kilovis af garn allerede, købte jeg i stedet bøger til at blive inspireret af til at få brugt noget af det på en sjov måde.
Er man strikker, bør man absolut kigge ind hos Flittiglise som har et hav af forskellige og spændende garner – og masser af inspiration.

Advertisements

22 kommentarer

  1. Hvor er Gavlen blevet flot.. Maler I huset..? Jeg troede det skulle kalkes.
    Og mere garn..!!! Ja hvorfor ikke.. 😀

    Kommentar af Inge — 17. april 2015 @ 20:21

    • Man bliver jo heldigvis hele tiden klogere – jeg troede også, at det skulle kalkes, men det skal man hvert år. Den maling Glenn kom med, ligner ikke maling, men kunne godt minde lidt om kalk, og holder som sagt i 10 år. Perfekt 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. april 2015 @ 21:11

  2. Jeg trodde også at huset skulle kalkes? Gått glipp av noe?

    Kommentar af Mormor — 17. april 2015 @ 20:36

    • Nej, jeg er bare blevet klogere – se mit svar til Inge herover 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. april 2015 @ 21:12

  3. Ja, først kalke og så tjære bindingsværket. Vi må have en forklaring! Du kunne jo også bare selv holde garnudsalg en gang i mellem 😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 17. april 2015 @ 20:49

    • Det hele bliver heldigvis malet i dag, og det holder meget bedre … det er skønt at slippe for at kalke hvert år.
      Hmmm, det kunne jeg jo. Men det gør jeg ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. april 2015 @ 21:13

      • Ja, hvad forstår bønder sig på agurkesalat? 🙂

        Kommentar af Fruen i Midten — 18. april 2015 @ 07:43

        • Hehe – men det er kun godt, at det er blevet nemmere 🙂

          Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 10:10

  4. Åh, hvor er den gavl blevet flot.
    Naboerne må sætte stor pris på, at I sørger for, de får noget smukt at se på.
    Det lyder så smittende med dine strikkereportager ;-). Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan genfinde strikkeglæden? Men bøgerne ser inspirerende ud.

    Kommentar af Betty — 17. april 2015 @ 22:45

    • Naboerne har udtrykt deres glæde over at det nu (igen) bliver vedligeholdt. Finn ville jo så gerne, men kunne ikke.
      Hvis du har haft den, kan den mon så ikke genfindes? Det kræver dog nok, at du finder et eller andet du ABsolut må prøve at strikke – start evt. med noget hurtigt til et af dine børnebørn 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 10:12

  5. Det er da en vældig håndværker. Jeg kan se på billedet, at han også har kørt jeres brænde ind. 🙂
    Fint malerarbejde. Vi maler også i stedet for at kalke. Det der med kalk holder kun kort, og er faktisk et lige så stort arbejde som at male.

    Kommentar af Farmer — 18. april 2015 @ 06:27

    • Høhø, ja, gid det var så vel 🙂
      Alene det, at man ikke skal have fat i maler/kalkekosten hvert år, er en stor lettelse …

      Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 10:13

  6. I har vist fundet en “ven” for livet i ham Maler-Glenn. Han har været god på gavlen. Det er skønt at komme videre, skridt for skridt.
    Mht. strikning er jeg lidt som Betty – lidt misundelig på at du har den strikkeglæde, som jeg heller ikke synes at kunne genfinde. Jeg ville jo gerne være en “rigtig” mormor-in spe og har også anskaffet mig diverse opskrifter til babytæpper etc., men derfra og til at komme i gang … er der langt!

    Kommentar af conny — 18. april 2015 @ 08:29

    • Han gør i hvert fald et godt stykke arbejde og han er ikke urimeligt dyr, så skal vi have lavet mere, får han tjansen.
      Uhhh, det forstår jeg jo ikke Conny – jeg ville for længst have kastet mig ud i diverse arbejder til den lille ny. Mon ikke du bare skal i gang og se det vokse, skridt for skridt? 😉

      Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 10:18

  7. Det ser jo godt ud. Når det minder om kalk, gætter jeg på, at det er maling på cementbasis, som er en glimrende løsning. Visse ting gør man klogt i at få andre til at gøre for en selv. 😉

    Kommentar af Eric — 18. april 2015 @ 08:58

    • Pas. Men du har da sikkert ret – jeg skal spørge Glenn, når han kommer for at hente sine materialer i dag.
      Det er helt sikkert klogere og selvfølgelig også dyrere, men når det skal foregå på stiger, er vi ikke i tvivl om, hvem der skal udføre arbejdet 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 10:20

  8. Huset ser da bare flot ud… især med sådan en himmel bag! Dejligt at få tingene ordnet, mens man selv er et helt andet sted!
    Jeg har ikke rigtig “dyrket” det hjørne af jylland… måske det burde gøres! Det lyder i hvert fald interessant…
    Jeg køber også bøger… og ønsker bøger… Fik 150 nordiske i julegave. Der er en hel guldgrube at tage af!
    Regner med at besøge alle Waterstones mm. på min vej i London og se hvad englænderne har at byde på.

    Kommentar af Anne Holtegård — 18. april 2015 @ 14:39

    • Det er ret skønt sådan at have folk på – det har vi aldrig rigtig prøvet før … det kan hurtigt blive vanedannende 😉
      Det hjørne kan du roligt begynde at dyrke. Begge butikker jeg var inde i, er unikke og spændende.
      Uhh – tag den store tegnebog med – Englænderne har rigtig meget at byde på mht. strik! Det er snart, det er, ikke?

      Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 15:34

  9. Det er godt at snuppe en Eric – og pænt er det udførte arbejde kommet til at se ud.

    Kommentar af Jørgen — 18. april 2015 @ 20:18

    • Det er simpelthen yderst behageligt med en Eric 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. april 2015 @ 20:30

  10. Smukt arbejde, med gavlen – det er sikkert maling af cementtypen (som f.eks. Cempexo) eller måske silikatmaling (det har vi brugt); holdbart og med pæn overflade. Sådan en gang husmaling er ret arbejdskrævende, så det gælder om at finde de smarte løsninger, som også lader murværket ånde. Godt, at du nåede Flittiglise! Vi sprang jo besøget over, sidst vi besøgte Ho Strik 😉 Den første bog har jeg også og den er fin 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 19. april 2015 @ 07:22

    • Det var silikatmaling, men det har du fundet ud af 🙂
      Det gælder nemlig om at finde holdbare løsninger – så gør det ikke noget, at de er lidt dyrere … det er de jo faktisk heller ikke i længden.
      Var det den, vi sprang over? Det skulle vi da ikke have gjort! Men nu har jeg set den, og jeg skal derind igen, hvis jeg er i nærheden 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. april 2015 @ 10:24


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.