Hos Mommer

3. april 2015

Lidt betragtninger over det islandske sprog.

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:27
Tags: ,

Jeg havde jo engang for længe siden lært, at islandsk meget ligner det sprog, vi talte i de nordiske lande i vikingetiden, hvor især vestnorske vikinger bosatte sig på Island – og i øvrigt, for Leifur Erikssons vedkommende – drog videre og opdagede Amerika, selv om især portugiserne meget gerne vil have, at det var Christopher Columbus, der fandt det i 1492.
Nu kunne jeg altså komme op og høre oldnordisk. Jeg ville sandelig ikke have været i stand til at være særlig selskabelig, hvis jeg var dumpet lige ned i en fest hos Halgrim, kunne jeg konstatere. Og uanset, hvad man siger, har sproget naturligvis forandret sig på 1000 år – alt andet ville være utænkeligt.
Det første møde med sproget var naturligvis ude i lufthavnen, hvor jeg kunne forstå skiltningen, fordi det også stod på engelsk.
P1050615Lige over BUS stod der Folkeflytningsbil.
Ikke helt sådan, men det var meningen med ordet. Allerede der faldt jeg for sproget – elsker den slags logiskheder – eller hvad det nu hedder. Det pudsige er bare, at hvis jeg slår ‘bus’ op i en ordbog, hedder det strætó … måske kan Vedis forklare det, hvis hun læser med endnu.
Jeg lagde også mærke til, at hvis der var to l’er i et ord, blev det udtalt tilnærmelsesvis som tl: Eyafjallajökull blev til Æiafjatlajökutl. Igen cirka sådan … jeg fik en lille sprogsnak med guiden, for jeg fandt det ret påfaldende, at det første, der faldt mig ind, når jeg hørte dobbelt-l udtalt således, var walisisk! De har de mest umulige og tungevridende stednavne i Wales, men jeg lærte et par grundregler for udtalen for mange år siden, og en af dem er, at –ll udtales på en måde, der er næsten lig med den islandske. En forklaring har jeg dog ikke, for så vidt jeg ved, har gælisk/britannisk og oldnordisk ikke meget med hinanden at gøre, men alting er jo aldrig så enkelt, som man gerne vil have det til at være. 
Islandsk sweater På det fine navneskilt til højre står der nok Smallegade, fordi mjó betyder tynd.
De har stræti, vegur, stigur og gaðe i bybilledet – jeg mente nok at kunne gætte, hvad det stod for …
Jeg fortalte mig selv, at islandsk også minder om hollandsk, forstået på den måde, at jeg godt kunne få en mening ud af at læse islandske ord, men det talte sprog forstod jeg ikke en bønne af – heller ikke, da jeg læste mig til, hvordan bogstaverne udtales. Jeg kendte Ð, ð, þ og Þ, som er stort, hhv. lille ‘blødt d’ som i gade og ‘th’ som i det engelske thing, men har først nu fundet ud af, hvordan á, í, ó og ú udtales i forhold til a, i, o og u.
Jeg har på absolut ingen måde lært bare den mindste smule islandsk på de seks dage, men jeg er tilstrækkelig sprognysgerrig til helst at ville finde ud af de mest basale ting om et land og dets sprog.

Til ære for Ditte, Anne H og andre strikkeinteresserede bringer jeg her et billede af den model, jeg snart skal i gang med til John.
Det var ikke helt nemt at finde noget til manden, for han kunne simpelthen ikke abstrahere fra farverne, når han kiggede på billederne. Hvis jeg viste ham et mønster, svarede han oftest, at den ville han ikke have, for han kunne ikke lide farverne! Dem finder vi selv ud af at sammensætte, svarede jeg; du skal udelukkende kigge på mønstret og finde ud af, om du synes det er pænt. Det var svært for ham. Til sidst fandt vi denne model (herresweateren), som blev valgt, fordi John både kunne lide farverne og mønstret …

Reklamer

37 kommentarer

  1. Ikke så enkelt å se bort fra farger 🙂 Kjenner det problemet 🙂

    Kommentar af Mormor — 3. april 2015 @ 17:49

    • Sådan er der vist mange, der har det .-)

      Kommentar af Ellen — 3. april 2015 @ 18:04

  2. Det bliver en flot sweater til John.
    Spændende gennemgang af udtale og andre sproglige aspekter om islandsk.

    Kommentar af conny — 3. april 2015 @ 18:52

    • Den er ganske nydelig 😉 – og jeg kan jo slet ikke lade være … det med sproget, altså …

      Kommentar af Ellen — 3. april 2015 @ 21:11

  3. Jeg har haft en islandsk kollega, når han talte med familien i telefon, var der ingen af os der forstod noget som helst.. 🙂

    Flot trøje John valgte, den kan jeg godt forstå han kunne lide.. Men købte han ikke også en stor varm trøje da vi var på Ørnetur..?? Her gik jeg og troede jeg var den eneste der aldrig kunne få sweatere nok.. 😉

    Kommentar af Inge — 3. april 2015 @ 20:27

    • Nej, det er fuldstændig umuligt at forstå.
      Jo, han gjorde, men på det punkt er du og han ret ens 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. april 2015 @ 21:12

  4. Har også lige læst dine tidligere Islands beretninger igennem og savlet højlydt over det smukke land. Sikke en fantastisk tur I har været på, Island er også et sted jeg meget gerne vil besøge engang.
    Tak for mange smukke billeder deroppe fra. 🙂

    Kommentar af Inge — 3. april 2015 @ 20:31

    • Velbekomme – I kan roligt besøge Island – jeg tror ikke, at I vil blive skuffede.

      Kommentar af Ellen — 3. april 2015 @ 21:13

  5. Islandsk er slet ikke svært; man sætter bare -ur efter. Perlur, pølsur, konur, ostur… Leifur…
    Det er nogle fantastiske billeder, jeg susede lidt ned ad Memory Lane, til hin famøse hvalsafari, hvor næsten alle kastede op. Vi så en død torsk, og indersiden af Oskar…

    Kommentar af Linda — 3. april 2015 @ 23:21

    • Det er næsten rigtigt, Linda – men pølser hedder altså pylsur 🙂
      Kedelig hvalsafari I havde der – man skal altså huske at tage søsygetabletter – også selv om man hævder, at man aldrig bliver søsyg!

      Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 10:53

  6. Jeg har også en svaghed for islændingenes standhaftighed og opfindsomhed sprogligt!
    Skægge eksempler du har fundet frem.
    “Hvis vi i Danmark udviste samme interesse for at danne nye ord ville en garage måske hedde et bilskur, meterologi ville hedde vejrvidenskab, for at få en milkshake skulle man bede om en rystemælk.”
    Det er en flot trøje John har valgt; mønstret står flot frem. God strikkefornøjelse.

    Kommentar af Anne Holtegård — 3. april 2015 @ 23:23

    • Med de eksempler du nævner her, ville jeg næsten ønske, at vi havde gjort som islændingene har gjort … en rystemælk, hehe, det er da skønt 🙂
      Tak – han kan næsten heller ikke vente!

      Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 10:54

  7. Hvor godt jeg kan forstå John, det er ikke nemt selvom man er strikker at kombinere farver, mönster og snit fra diverse opskrifter i sit hoved og derefter vælge yndlingsudgaven! Jeg venter spændt på at se resultatet.
    Du er godt på vej med at forstå hvordan islandsk er bygget op, tror jeg, og det underlige ord ,,strætó” er simpelthen en forkortelse/kælenavn for strætisvagn, hvilken mening du helt sikkert forstår med det samme. Jeg synes det er synd at når det kommer til det danske sprog har I ikke holdt så fast i at skabe nye ord eller tage ældre ord i ny brug som vi har gjort med det islandske men derimod importerer nye ord fra bl. a. engelsk. Vi pröver at holde fast i de muligheder som findes inden for islandsk til at kreere nye eller genbruge gamle ord. For eksempel hedder en computer tölva på islandsk, et ord der er sat sammen af tala ( et nummer) og völva (noget i en retning af en vis kvinde med kundskab udover det normale) og bedre beskrives computerens evner nok ikke. Vi bruger også ordet sími for en telefon, sími stammer fra et gammelt (og næsten glemt) ord der betyder en tråd. Islandsk er egentlig meget logistisk og gennemskueligt sprog hvis man ser væk fra grammatiken!

    Kommentar af Vedis Geirsdottir — 4. april 2015 @ 00:46

    • Tak for uddybning, Vedis! Det var meget illustrativt 🙂
      Jeg tror kun, det kan lade sig gøre at isolere sit sprog, når man samtidig er lidt isoleret som nation, hvilket gælder for Island, men ikke for Danmark.
      Vølven er jo kendt i den nordiske mytologi – hun var en klog kvinde – så klog, at hun nærmest var farlig og derfor i middelalderen blev til en heks. Jeg er ret vild med tanken om, at vølven er brugt i forbindelse med at skabe et ord for computer.
      Dit danske er ualmindelig godt! En hel del bedre end gennemsnitsdanskerens … har du været/boet i Danmark? Jeg er ret imponeret 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 11:01

      • Åh, tak for pæne ord, Ellen, de varmer helt ind til mit danskelskende hjerte 🙂 Mit danskkundskab er dog kun den som egentlig var påskevet i folkeskolen og til studentereksamen, men jeg var i Århus i sommeren 1978 og har ikke haft mange muligheder for at lufte min sproglige viden siden da. Forskellen på mig og mine medelever i skole var kun at jeg elskede at lære sprog og da når man nok langt, ikke? Islændinge er ret isolerede geografisk set men indtil slutten af sidste århundrede måtte mange væk til skole i andre lande så vores forbindelse til andre sprog har været stor. Jeg ville hellere tro at vores forhold til bevaring af sproget stammer fra vores kamp for en selvstændig stat og faktisk også til vores nationale arrogance. Desværre er der mange der tror at Island har den bedste, klogeste osv. befolkning, en latterlig arrogance efter min mening!

        Kommentar af Vedis Geirsdottir — 4. april 2015 @ 12:45

        • Ordene er så absolut velfortjente! Det er flot, at du har kunnet holde det så godt ved lige uden ret meget dansk kontakt.
          Jeg kan godt se din pointe i det med kampen for selvstændigheden versus isolationen.
          Jo, det er en arrogant holdning – det er fint at føle patriotisme, men som alt andet kan det overdrives 🙂
          Skulle du nogen sinde finde til Danmark igen, leger jeg meget gerne turistguide for dig, så du kan få talt en masse dansk 🙂

          Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 14:48

          • Tak for et rigtig godt tilbud, Ellen, så har jeg jo fået et glimrende argument til Danmarksrejse (dvs. udover at besøge Garnudsalg.dk). Jeg har desværre ikke længere venner boende i DK, så de rejser jeg gerne vil tage dertil bliver altid sat til side for rejser til andre lande hvor man møder venner og familie. Men der skal jo bare en beslutning til! Inden længe finder jeg forhåbentlig frem til jer 🙂

            Kommentar af Védís Geirsdóttir — 9. april 2015 @ 09:05

            • Se, det lyder jo hyggeligt 🙂 Bare giv os et varsel i god tid … vi er jo temmelig meget væk hjemmefra …

              Kommentar af Ellen — 9. april 2015 @ 09:11

  8. Sjovt at høre om det islandske sprog, sådan lidt smånørdet, og lige efter mit hoved 🙂 Gad vide, hvor meget det ligner færøsk, ved du noget om det?

    Kommentar af fiberfryd — 4. april 2015 @ 07:49

    • Og tak for billedet af Johns kommende sweater – lidt nysgerrig er man jo altid 🙂

      Kommentar af fiberfryd — 4. april 2015 @ 07:50

      • Det må nok siges at være smånørdet, men sådan har vi jo alle vores svagheder 😉
        Vel er man nysgerrig – det skal man være 🙂

        Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 11:02

  9. Jeg har lige set lysbilleder fra 1971, jeg var 17 år dengang, iført islandsk sweater, min islænder, som vi kaldte den dengang. Jeg troede at islandske sweatre var fuldmønstrede, og at det var de færøske der havde mønster a la den John har valgt. Men det har jeg åbenbart ikke ret i!!!!!!!!!!!!!

    Kommentar af Veteran Krista — 4. april 2015 @ 07:54

    • Faktisk tror jeg det er lige omvendt – altså at de færøske trøjer er fuldmønstrede, men forvirringen er stor – prøv blot at billedgoogle hhv. islandsk og færøsk strik: Der kommer stort set de samme billeder op!

      Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 11:03

  10. Spændende med sådan et sprog som er så tæt på det urnordiske. Jeg har ladet mig fortælle at folk på vestlandet i Norge forstår islandsk…….men jeg ser jo at mine kolleger er nøjagtigt lige så blanke som jeg er når vi lytter til vores islandske kollegas hygge-frokost-samtaler med sin mand.

    Købte du så dobbelt portion garn med hjem ??

    Kommentar af udvandreren — 4. april 2015 @ 08:36

    • Man sagde også, at en rigtig gammel, vestjysk fisker og en rigtig gammel skotsk fisker kunne tale sammen, men på hver deres eget sprog, men det ved at være et par generationer siden, og der er sket meget rent sprogligt de seneste 50-60 år.
      Nej, kun én … 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 11:06

  11. Det er det samme med finnerne og ungarerne… de bryder sig heller ikke om låneord (ses især tydeligt ved ord om computere, smartphones mm).

    Tror dog det ligger i islændingenes selvforståelse at de værner om sproget, undgår låneord og kommer op med ordet folkeflytningsbil der jo er et yderst dækkende ord for en bus…

    Mht John og strikmønstre fik jeg en lille aha-oplevelse… strikker ikke, men til gengæld strikker jeg ind i mellem en blog/hjemmeside/præsentation sammen til andre og har oplevet det flere gange – især med mænd. At de ikke kan fokusere på modeller og designs hvis farverne/fontene eller tilsvarende er dem imod i de eksempler de får vist. Det er altså lidt sært.

    Kommentar af overleveren — 4. april 2015 @ 08:45

    • Det er fint nok at kunne beskytte sproget på den måde, men det bliver sværere og sværere med globaliseringen. Vores guide fortalte, at selv på Island er der begyndt at snige sig engelske ord ind efterhånden.
      Det er sært, men ganske almindeligt – der er også en grund til tv-udsendelser som ‘Helt solgt’ og den slags. Folk har meget svært ved at abstrahere fra ‘fyldet’ og se det grundlæggende.

      Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 11:09

  12. Jeg har haft en drøm om at lære islandsk, lige siden jeg så en fjernsynsudsendelse engang i 1960’erne, hvor der blev sunget noget på islandsk. Jeg ville ikke have forstået noget som helst, hvis det ikke havde været for de danske undertekster. Ved hjælp af dem fandt jeg ud af, at nogle af ordene var identiske med de tilsvarende oldengelske ord (jeg var lige begyndt på oldengelsk). Noget tyder altså på, at udviklingen ikke har været så hård ved det oprindelige sprog, som den har været andre steder, hvilket jo nok skyldes isolationen.

    Men jeg er ikke kommet i gang endnu 😦

    Kommentar af Rasmine — 4. april 2015 @ 09:37

    • Nu er islandsk jo heller ikke lige det sprog, man har mest brug for at kunne – medmindre man vil emigrere derop 🙂
      Jeg tror også, som jeg nævnte i et kommentarsvar herover, at isolationen er en væsentlig faktor.
      Oldengelsk?? Interessant. Så er min sammenligning med walisisk/britannisk måske alligevel ikke helt skæv?

      Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 11:12

      • Man kan vel godt laere et sprog bare for sin fornoejelses skyld 😉

        Jeg har svaert ved at forestille mig, at islandsk skulle have noget med walisisk og bretonsk at goere. De er keltiske sprog (den britanniske gren), og islandsk er et germansk sprog ligesom de andre skandinaviske sprog (bortset fra finsk, som hoerer til den samme sprogstamme som ungarsk) og engelsk, inklusive oldengelsk.

        Kommentar af Rasmine — 5. april 2015 @ 23:41

        • Det kan man da – jeg synes bare det gør det vanskeligere, når man ikke kan få det brugt 🙂
          Du har sikkert ret … det har så bare været tilfældige ligheder, vi har set.

          Kommentar af Ellen — 6. april 2015 @ 09:23

          • Ja – det kan ikke udelukkes at en viking eller to har forvildet sig til Wales og har efterladt sig et par gloser – de kom jo vidt omkring 🙂

            Kommentar af Rasmine — 6. april 2015 @ 12:44

            • De havde vældig travlt, og vi ved jo, at de var både i England og Irland, så de har garanteret også været i Wales 🙂

              Kommentar af Ellen — 6. april 2015 @ 14:30

  13. Så blev jeg lidt klogere, men må også indrømme at noget af sprogsnakken gik over mit hoved. Men nu vil jeg prøve at huske ordene tölva og simi, de skal bruges til min islandske kollega 🙂

    Kommentar af Lene — 4. april 2015 @ 13:32

    • Haha, Lene, det ville bare være SÅ blæret – din kollega vil tabe underkæben 😀

      Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 14:48

  14. Fedt – tak for turen (inspiration!) til Island. Vi skal vaere der nogle dage i September og jeg glaeder mig bare helt vildt! Flotte billeder, som altid.

    Kommentar af Tina - omme i London — 4. april 2015 @ 21:42

    • Det kan I bestemt gost glæde jer til! God tur, når I kommer så langt 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 23:42


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.