Hos Mommer

26. marts 2015

Det smitter!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:59
Tags:

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke interesserede mig en pind for fugle, da John kom ind i mit liv, men efterhånden som tiden gik, smittede hans interesse af på mig. Han er ikke ekspert, men han ved langt mere end jeg ved, og  i dag synes jeg det er vældig hyggeligt at kigge på fugle – både ude i den store verden og i vores egen have. Her i Den Stråtækte er der et større udvalg end i Havdrup, hvor der var 117 skovspurve, to gråspurve og musvitter og en sjælden gang et kort besøg af andre arter.

Jernspurv (1)

I dag kom hans viden dog til kort, men hvem gad lige høre på sin kone, åbenbart fordi hun normalt ikke ved noget videre om fugle?
Han kom ind og viste mig et billede af en lille fætter, der sad og guffede føde i sig (beklager det forstyrrende og alt for dominerende æble …)

Jernspurv

En jernspurv! Sagde Ellen.
John gik ind og hentede fuglebogen og begyndte at bladre i den, vel nok for at få bekræftet min påstand, regnede jeg med, men deri tog jeg fejl.
Der gik en rum tid, hvorefter han kom og spurgte, om vi ikke havde en fuglebog til. Jeg hentede Dyr og vækster til ham.
Efter yderligere et stykke tid erklærede han, at den fugl kunne han simpelthen ikke finde i nogen af bøgerne.
Jeg billedgooglede derefter jernspurv og spurgte lettere indigneret hvorfor pokker mit forslag overhovedet ikke duede, for det var helt klart sådan en, det var.
Han sagde undskyld Smile

Stillits 2Vi har kun set ganske få gråspurve (ingen skovspurve endnu), men vi har blåmejse, musvit, rødhals, sumpmejse, grønirisk og stilits – og selvfølgelig solsort, men den er vel alle vegne – som faste gæster allerede. Det tog lidt tid for fuglene at finde ud af, at der var åbnet en ny restaurant i deres nabolag, men nu myldrer det til med nye gæster. Dejligt.
Det er lidt pudsigt, at hvor Hansens vildfugleblanding var langt mere populær i Havdrup end solsikkefrøene, er det lige omvendt hernede. Det har jeg ingen forklaring på.
Ganske som i Sverige har vi også en lille mus boende inde bag stenene, og ganske som i Sverige nyder den godt af, at vi fodrer fuglene, men kan det afholde den fra at søge ind i huset, holder vi den gerne med føde.

Min interesse for sprog har også smittet af på John, men mere om det en anden dag.

Reklamer

32 kommentarer

  1. Selvfølgelig er det en Jernspurv… det kan man da se!
    Stillits har vi kun sporadiske besøg af, den er så festlig og farverig. Lige som Stor Flagspætte; den har fundet ud af, at der er buffet her… Jeg morer mig over dens træklatreevner, selv om den er en bandit blandt de små fugle.
    Vi har mange mejser. Bogfinker, og stadig Kvækerfinker, den plejer at være vintergæst. Skovspurve, dem med brunt hoved, og enkelte Gulspurve. Og Rødhals på de lange tynde ben…
    Dyrt i foder, men det kommer igen på hygge kontoen!
    Musene bor under hytten, i efteråret fangede Erik 26! mus. Så der står en fælde permanent….

    Kommentar af Anne Holtegård — 26. marts 2015 @ 15:25

    • Ja, ikke? 🙂
      Flagspætten er virkelig en bandit, og selv om den er smuk, bryder jeg mig ikke om den – vi har den i Sverige, men har (endnu) ikke set den her.
      Det er så hyggeligt med stor artsvariation, og pyt med prisen.
      26!! Det er lige i overkanten …

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 17:57

  2. Jernlady. Sådan!
    Det må være en fornøjelse med et større udvalg af fugle end i nabobyen. Her er udvalget nu heller ikke stort, men mon ikke det var en gærdesmutte, der smuttede rundt i den fjerne ende af haven i går. Jeg tror det.

    Kommentar af Jørgen — 26. marts 2015 @ 15:47

    • Det var en glædelig overraskelse.
      Vi har haft en gærdesmutte i Havdrup, så det kan det sagtens også have været hos dig. Det er en nuser lille fyr.

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 17:58

  3. Er du også blevet smittet af Brugsen, for du skriver “både ude og dem i vores egen have” eller har I taget haven ind? 😱
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 26. marts 2015 @ 16:35

    • Altså, selvkorrektur … tsk, tsk …
      Tak. Sætningen er nu blevet mindre brugs-agtig (og jeg skrev i det mindste ikke “både – men også …” 🙂 )

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 18:00

  4. Koselig med fugler og ja, det er smittsomt med interesser.

    Kommentar af Mormor — 26. marts 2015 @ 17:47

    • Det er det. Men jeg kommer ALDRIG til at interessere mig for biler 😉

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 18:00

      • Ellen da, har du ennu ikke lært at man aldrig skal si aldrig 😆

        Kommentar af Mormor — 26. marts 2015 @ 19:09

        • Ehhh jo – men her tør jeg alligevel godt sige det 😀

          Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 19:25

          • 🙂

            Kommentar af Mormor — 26. marts 2015 @ 20:05

  5. Jeg ved knap, hvad de forskellige hedder, men jeg nyder at se og høre dem. Nu starter koncerten før, jeg tager på arbejde. Det er dejligt.
    Hvis det er en jernspurv, er det så jernladyen, vi ser på billedet, eller er det en jernmand?

    Kommentar af Eric — 26. marts 2015 @ 18:11

    • Det vides ikke, om det er Mrs Thatcher eller en ironman, Eric – ifølge sagkundskaben er han og hun ens for jernspurvens vedkommende.

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 18:21

  6. Min interesse for fugle kom fra min far, der kendte de fleste. Og da jeg var i tyverne, boede jeg i Nordsjælland, hvor jeg ofte tog ud sammen med min rare mand ved nattetide, så vi kunne se og høre morgensangen. Så jo, jeg kender de fleste pipper – og jeg er glad for, at jeg har ikke bare ét, men hele to par jernspurve, der har slået sig ned i min have. Jeg glæder mig til små jernspurvebørn… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 26. marts 2015 @ 19:34

    • Ens barndoms prægning har større effekt, end man nok lige går og tænker over i hverdagen.
      Det bliver hyggeligt med jernspurvesmå, men du har vist rigtig mange fugle at glæde dig over på dit dejlige Hollymount 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 21:02

  7. Hvor pokker er min kommentar blevet af.. Hmmm jeg prøver igen..
    Hvornår mon de kære mænd lærer at lytte til de guldkorn der flyder mod dem.. 🙂

    Kommentar af Inge — 26. marts 2015 @ 20:16

    • Underligt …
      Selv om jeg lige er blevet advaret af Mormor mod at sige aldrig, vil jeg alligevel svare dig: aldrig 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 21:03

  8. Fuglene er ikke så nemme at lokke til en ny “restaurant”, men når det er meget koldt og de har svært ved at finde insekter, tager de gerne til takke med hvad vi simple bønder (eller byfolk) kan tilbyde. Jeg har med undren konstateret, at fuglene er meget glade for (billigste) havregryn idet jeg er løbet tør for “fuglefrø”, som de faktisk ikke er specielt begejstrede for.
    🙂

    Kommentar af Donald — 27. marts 2015 @ 00:56

    • Hansens vildfugleblanding er altid et hit, men de skal jo lige finde den 🙂
      Havregryn er lettere at gå til end hele havrekerner, som op til halvdelen af supermarkedernes såkaldte fuglefoder består af, og ingen gider æde det. Derfor er det i det lange løb ikke dyrere at købe dyrt foder, hvor alt bliver spist, end det discountsnask, som de har i dagligvarebutikkerne. Vi køber det i sække á 20 kilo; så får man det til en favorabel kilopris.

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2015 @ 08:56

      • Jeg har også købt den bedre blanding i år, men alligevel graver fuglene sig igennem alle de små frø (hirse), der falder til jorden, og ligger dér og venter på at de har spist de andre ting – vistnok solsikkefrøene, som de holder mest af. Senere tager de fat på dem på jorden, og i går så jeg så den hvide nabokat ligge og betragte de små spurve – og formentlig drømme om at fange nogen. Den ved nok ikke at den bedre kan lide dåsemad fordi der ikke er fjer i! 🙂 Havregryn lægger jeg på jorden der hvor “min solsort” bor, og den er glad for at de ligger der og bliver lidt fugtige, gætter jeg. – Nu har spurvene også opdaget jord-grynene og de forsvinder hurtigt.

        Kommentar af Donald — 27. marts 2015 @ 10:54

        • Det er bare med at finde det, de lokale fugle bedst kan lide, så får man så meget mere glæde af de små bæster 🙂
          Vi har heldigvis ikke rigtig nogen katte i vores nye nabolag. Jeg kan såmænd ellers godt lide katte – bare ikke andres, og især ikke, når de tager mine fugle …
          Jeg tror da, vi skal prøve at lægge lidt havregryn ud til dem.

          Kommentar af Ellen — 27. marts 2015 @ 11:11

  9. Det er så godt når mennesker smitter positivt af på hinanden…uanset om det fugle, sprog eller noget andet.
    Jeg kan overhovedet ikke huske hvad de forskellige fuglearter hedder mere (bortset fra nogle få) men jeg nyder at se på dem og glæder mig til jeg bliver stinkende rig engang og skal bo et sted med fuglefodringsapparater rundt omkring 🙂

    Kommentar af udvandreren — 27. marts 2015 @ 05:50

    • Det er det da 🙂
      Får din medfødte nysgerrighed dig ikke til at slå dem op i en fuglebog? Jeg vil vide, hvad det er jeg ser.
      Jeg håber du bliver stinkende rig, så du bedre kan nyde fuglene 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2015 @ 08:57

  10. Nu er I overordentlig gode ved fuglene, ved jeg, så det bør også give pote. Så vidt jeg kan bedømme er der stor variation i habitaterne omkring Den Stråtækte; perfekt for fugleinteresserede.
    Års samliv kan vist ikke undgå at smitte lidt af og fælles interesser er en fornøjelse. Her er fugle også en af dem. Det er knap så nemt med karaktertræk. Jeg ville ønske at lidt af husbondens flegma kunne smitte af på mig; altså, på betingelse af at han blev smittet af min virkelyst 😉

    Kommentar af fiberfryd — 27. marts 2015 @ 07:51

    • Vi glædede os sandelig også meget til at komme lidt væk fra alle skovspurvene. De er da meget søde, men det blev lidt ensformigt i længden.
      Ih, hvor kunne det have været mig, der sagde det, du lige sagde … men det siger vi ikke til vores mænd 😉

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2015 @ 09:04

  11. Jamen, så blev jeg så klog. Sådan ser en jernspurv ud. 😉
    Det er godt at blive smittet af hinandens interesser. Men der er nogle emner, der er svære. For mig er det f.eks. fodbold. Den ene gang jeg har været med til en live fodboldkamp på ståplads, da havde jeg lige sat mig ned på trappen, da kampens eneste mål blev scoret. Som om det højdepunkt ville have skærpet min interesse …
    Men jeg kan godt blive lidt misundelig, når jeg hører begejstrede tilråb og kommentarerer, når der ses fodbold på tv. Det må være sjovt at være så optaget af en bold og nogle mænd, der prøver at få fat i den. 😉
    Ad dit forrige indlæg: Tillykke med frifindelsen. Hvor er det godt! Og dejligt at høre, at det har været et ukompliceret forløb for din søster. I er beviser på, at screening er en god ting.

    Kommentar af Betty — 27. marts 2015 @ 08:30

    • Altid godt at blive klogere 🙂
      Jeg har det på samme måde med fodbold. Og håndbold. Det interesserer mig om muligt endnu mindre end racerløb – men jeg tror ikke vi er de eneste, Betty 🙂 Det er godt med fællesskaber, helt enig, men jeg synes det er så glimrende med et strikkefællesskab, hvilket jeg tror de færreste fodboldfans kan forstå …
      Tak – ja vi er levende beviser på det gode ved screeninger.

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2015 @ 09:00

  12. Haha, det kunne både Gemalen og jeg også have gjort. Vi er ikke altid lige gode til at tage hinandens paratviden for gode varer 😉 Jeg har vist aldrig set (vidst jeg så) en jernspurv, men de er altså heller ikke så iøjnefaldende nemme at kende som fx stilitsen.

    Kommentar af Fruen i Midten — 27. marts 2015 @ 09:11

    • Tænk, at vi er så skeptiske over for hinanden efter så mange år … der må jo være en grund 😉
      De falder godt ind i landskabet, de små jernspurve, men vi den nye fuglefoderplads på et ideelt sted – både for fugle og mennesker.

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2015 @ 10:10

  13. Jeg havde til hver en tid bare svaret “det er en grossenollike” – som i gråspurv. Jeg er DÅRLIG til at skelne fugle. Jeg prøver gerne, men uden stor succes.
    Både du og Madame (www. huskebloggen.blogspot.dk) har stillitser i haven – de ser ret spøjse ud. Der er en meget hypet bog i øjeblikket (eller måske for nogle øjeblikke siden), der hedder Stillidsen (men meningen er nok den samme) af Donna Tart. Har du måske læst den? Jeg har ikke, endnu.

    Kommentar af conny — 1. april 2015 @ 15:58

    • p.s. Jeg glemte at skrive, at jeg tror, vi er ved at få flere arter i haven, efter at genboen har etableret restaurant uden for deres køkkenvindue 🙂

      Kommentar af conny — 1. april 2015 @ 15:59

      • Du må øve dig lidt mere, men det får du jo åbenbart også mulighed for, hvis I får flere arter i haven 🙂
        Stillidsen er en flot fugl … og jeg har endnu ikke læst noget af Donna Tart, men hun roses vist i høje toner.

        Kommentar af Ellen — 1. april 2015 @ 16:12


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.