Hos Mommer

25. marts 2015

Frikendt! Clean! Endnu …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:31
Tags: , ,

Det var tid til kontrol i dag. Bare en befamlingskontrol igen, men jeg vil blive indkaldt til (rutinemæssig) mammografi i løbet af april.
Gad vide hvordan man laver en mammografi på et bryst, der ikke er der? Det er jeg lidt spændt på …
Så til befamlingskontrol igen både i juni og december og videre hvert halve år.
Jeg har hørt så meget om, at man går i selvsving op til kontrollen, men det er ikke tilfældet for mit vedkommende – hvorfor ved jeg ikke; måske er det bare min måde at distancere mig fra det hele på. Jeg har den holdning, at det kunne opstå, derfor kan det også genopstå, og gør det det, tager jeg den derfra, for det nytter ikke spor at gå rundt og have det dårligt, bare fordi systemet virker og holder godt øje med mig. Okay … ved befamlingskontrollen får jeg svar med det samme, hvilket jeg ikke gør for mammografiens vedkommende. Det gør måske en forskel, men det finder jeg snart ud af, om det gør.
Nemmere sagt end gjort at være stort set upåvirket, vil nogle måske sige, men det er ikke noget, jeg anstrenger mig for – sådan er det heldigvis bare.
Min søster distancerede sig også fra det i så høj grad hun kunne. Hun ville med vilje ikke forholde sig til, at hun muligvis skulle have en stomi eller at behandlingen skulle afsluttes med kemoterapi – den bro ville hun krydse, hvis hun nåede til den – og det gjorde hun gudskelov ikke. Hun er også blevet frikendt; kræften var ikke nået til ydersiden af tarmen, og der var ikke noget i lymfekirtlerne, så det havde endnu heller ikke spredt sig.
Poncho til Anna 1Vi er to glade søstre – Merete forståeligt nok i endnu højere grad end mig; for hende er det hele jo så nyt og gik så hulens stærkt alt sammen, men igen: Tak for screeninger. De er skyld i, at vores yngste søster ikke bliver enebarn sådan lige inden for den nærmeste fremtid.

Annas poncho er færdig – det tog to lange aftener bare at klippe garn til og sætte alle de frynser i, men for Anna er de næsten vigtigere end selve ponchoen – ønsket opstod fordi jeg havde strikket en poncho til hendes Baby Born, og barnet faldt totalt for frynserne. Jeg er spændt på, hvad hun synes om den, når hun får den om en god måneds tid.
Da jeg nu er kræftfrikendt indtil videre og regner med at være i live resten af 2015, tør jeg kaste mig ud i en fair isle-sweater, jeg i et vist meget svagt øjeblik lovede at strikke til Charlotte. Det er noget af et projekt, som jeg ikke bliver færdig med før til efteråret. Vil jeg tro, for der er nok nødt til at komme lette småarbejder indimellem, når jeg går død, hvad jeg ved, jeg vil gøre på et eller andet tidspunkt. Jeg er desværre ikke en Anne-type – hun ville være færdig med den om en uges tid …

P1050567P1050583

Det er denne her – den skal bare være lidt længere og have en anden hals, da den viste er for åben til en varm sweater. I opskriften er alle dele strikket frem og tilbage, hvilket jeg overhovedet ikke gider til den slags mønsterstrik, så jeg vil strikke rundt, strikke begge ærmer på én gang, klippe dem op og så strikke det hele sammen til overstykket. Det er også noget helt andet garn end angivet på det Rowanmønster, jeg har fundet.
Med andre ord: Opskriften bruges stort set kun til mønstret, så det er en anelse spændende, hvordan det hele flasker sig undervejs i processen.

Reklamer

28 kommentarer

  1. Dejligt for begge, at I er raske og for at du ikke skal gå i spænding frem til mammografien, så kan jeg afsløre, at din protese selvfølgelig skal mammograferes 😇
    Nu er du jo ikke kendt for at have et standpunkt til du tager et andet 😜, men jeg tillader mig alligevel at foreslå, at du strikker ærmerne rundt hver for sig (strømpepinde eller magic loop), da der ellers bliver en unødvendig tyk søm og så ligner sweateren en fra H&M, hvilket vel ikke er meningen med mange timers hyggeligt arbejde!
    God fornøjelse

    Kommentar af Kristine — 25. marts 2015 @ 20:16

    • Ja, det er skønt – og jeg skal nok huske at medbringe protesen til mammografien 😀
      Du har ganske ret: Jeg kunne da ikke drømme om at skifte mening 😉 – jeg har faktisk før strikket begge ærmer på én gang og syet dem sammen, og ja, sømmen bliver tyk, men ikke tykkere, end jeg kunne leve med det ( https://mommer.wordpress.com/2012/03/10/blt-til-lyst/ )
      Magic loop er fint, men jeg lider så skrækkeligt af SSS og 2 x ML på én gang er udelukket her, fordi jeg sidder med fire nøgler ad gangen pr. ærme. ML er dog under overvejelse, for igen: du har ret i, at det bliver pænere, og sweateren er jo ikke til mig selv, men til min uhyre detaljeorienterede datter.

      Kommentar af Ellen — 25. marts 2015 @ 21:18

      • Pæn sweater du henviser til.
        For at undgå SSS, så strik da ærmerne parallelt på hver sin ML/strømpepinde en mønsterbort ad gangen. Min erfaring med dit garnvalg er, at det nemt lader sig gøre at strikke med en tråd udefra og en tråd indefra fra samme nøgle, hvorved antallet af nøgler pr. ærme er halveret, da jeg går ud fra, at du regner med at strikke med to tråde af hver farve og kun skal strikke med to forskellige farver samtidig, men ellers kan husbonden vel sidde stand-by og holde rede i garnnøglerne …
        Hvornår har du haft brug for at strikke en spændetrøje: “strikket begge ærmer på en gang og syet dem sammen”??? 😂
        Fortsat god fornøjelse med projektet

        Kommentar af Kristine — 25. marts 2015 @ 22:42

        • Tak – og nu er linket mere specifikt.
          Det er nok mest John, der indimellem kunne ønske sig en spændetrøje til mig 😉
          Du har ret i det meste: Der er kun to farver pr. pind, men jeg bryder ikke garnet, og det er med dobbelt garn, ja, og det havde nok været smartere at gøre som du siger, og ikke vinde dem op igen, dobbelt, som jeg har gjort, men det er for sent nu, desværre. Jeg nægter at spørge John, om han vil lege med 🙂

          Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 09:09

  2. Dejligt at du og din søster er kommet godt igennem jeres sygdomme.
    Dit indlæg er som vanligt godt at få forstand af. Jeg tænker at jeg i tilfælde af alvorlig sygdom vil tage den derfra og se hvad der sker. Sikker kan jeg nu ikke helt være fordi jeg ikke har prøvet ret meget endnu. Men jeg har nu reflekteret lidt over mulige reaktioner. Andre læsere kan sikkert også mærke deres mulige reaktioner ved læsningen – lidt som nogle får aktiveret flyveskræk efter gårsdagens flyulykke og andre ikke gør det.

    Kommentar af Jørgen — 25. marts 2015 @ 20:43

    • Tak for de pæne ord. Man ved jo aldrig hvordan man reagerer, før man står i situationen, og jeg har reageret på en positiv måde … siger også mine omgivelser, men jeg ved ikke hvor meget man selv kan gøre for eller ved det. Jeg har da også haft mine søvnløse nætter, men der har heldigvis ikke været ret mange af dem. Jeg er nok delvist fatalist … og så alligevel ikke, da jeg gerne vil i behandling.

      Kommentar af Ellen — 25. marts 2015 @ 21:23

  3. Bravo…..både for frikendelsen og for dit forhold til forløbet. Jeg tror det er sundt ikke at gå rundt og være syg før man er det.
    Skønne farver til den genser til Charlotte. Måske går det raskere end du tror 🙂

    Kommentar af udvandreren — 25. marts 2015 @ 21:17

    • Nej, det er ikke fremmende for helbredet, og det må ikke være rart at være så ødelagt bare fordi man skal til kontrol. Jeg har lige hørt om en, der er en total pestilens for sine omgivelser i lang tid både før og efter kontrollen, indtil hun har fået svaret. Godt det ikke er mig, siger jeg bare …
      Ja, det er meget dejlige farver – datteren har også godkendt dem, og det går forhåbentlig hurtigt “jeg skal bare lige nå en stribe til” 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. marts 2015 @ 21:25

  4. Gode nyheder 🙂
    Jeg er sikker på Anna vil nyde sine ‘frynsegoder’ OG at Charlotte vil værdsætte dit kommende arbejde; der er da til mange timers strikning! Farverne er så fine og jeg er sikker på, at du får en skøn bluse ud af det.

    Kommentar af fiberfryd — 26. marts 2015 @ 00:52

    • Frynsegoder, hehe 🙂
      Jeg ved heldigvis, at C værdsætter det – hun ved godt, hvad godt håndværk er; det er også derfor jeg godt gider have det store arbejde, når jeg ved, det ikke bare bliver gemt væk.

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 09:11

  5. Dejligt at I begge er frikendt, er sikker på Bodil sætter stor pris på ikke at blive enebarn endnu.

    Kommentar af Inge — 26. marts 2015 @ 06:48

    • Det gør hun underligt nok 😉

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 09:11

  6. Godt at høre, at både du og din søster har fået gode meldinger!

    Kommentar af Randi — 26. marts 2015 @ 07:11

    • Tak, vi er også glade lige nu 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 09:12

  7. Ih hvor jeg elsker din holdning – ikke at tage bekymringerne på forskud.
    Dejligt for alle at lillesøster ikke skal være enebarn. Vi kan jo heller ikke undvære dine underholdende indlæg.
    God fornøjelse med trøjen til datteren.
    Jeg får fire HF kit på søndag jeg skal strikke for mit barn ☺️

    Kommentar af Kisser — 26. marts 2015 @ 08:13

    • Tak for ordene – også de rosende. Det dur jo ikke at være ked – det gavner ingen.
      FIRE??!! Jeg kaster ydmygt håndklædet i ringen – min fair isle er jo småting i sammenligning 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 09:14

  8. Det er bare så dejligt, at canceren har sluppet sit tag i både dig og din søster 🙂 Intet bryst – ingen mammografi, og John behøver kun at vente halvt så længe som tidligere. Nogle fordele skal der da være 😉 Det bliver en flot trøje, C får.

    Kommentar af Fruen i Midten — 26. marts 2015 @ 08:42

    • Ja, skønt. Indtil videre er den holdt i ave, men det varer åbenbart lææænge, inden man for alvor tror på det – på trods af alverdens distanceringer..
      Hos en af mine gamle kolleger vendte kræften tilbage inde bag det bryst, der var fjernet, men det kan nok kun en MR- eller ultralydsskanning afsløre, så? Det er en af de slags ting, jeg noterer mig som værende hørt og så tænker jeg, at det ikke sker for mig …
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 09:18

      • Ja, så skal der nok en scanning til. Og nej, det sker selvfølgelig ikke for dig 🙂

        ..Og nu sidder jeg så pludselig og spekulerer på, hvordan man undersøger kvinder med brystimplantater??

        Kommentar af Fruen i Midten — 26. marts 2015 @ 09:33

        • Pas 🙂 – også skanning, måske?

          Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 09:44

  9. Gode nyheder er altid velkomne… Især den slags om frifindelser.
    he he… en uge…. Så skal det være på p 6!
    Men smuk trøje og dejlige farver i lækkert garn. To tråde: Hvilken p strikker du på?
    Selvfølgelig skal der frynser på en pigelig pigeponcho… Hun bliver forårssmart.

    Kommentar af Anne Holtegård — 26. marts 2015 @ 14:24

    • Arh Anne, det tror jeg ikke på, med dit strikketempo 🙂
      Jeg strikker på p 3,5, så passer strikkefastheden lige i øjet, og jeg kan rette mig efter opskriftens maskeangivelser.
      Jeg håber virkelig, at Anna kan lide ponchoen, men hun bad om en blå …

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 15:01

  10. Tillykke med frikendelsen! Som du måske ved/husker, var jeg i en femårspakke, der blev skåret ned til to år p.gr. af sparehensyn. Jeg har så den holdning, at jeg ikke regner med at få mere kræft. Den ene gang var en fejlleverance, og når “the powers that be” virkelig mener, at det er forsvarligt at lukke mig ud i samfundet uden flere kontroller (som jeg virkelig aldrig så frem til), så må det være, fordi de er helt sikre på, at min kræftrisiko er hverken større eller mindre end andres, hvis du forstår, hvad jeg mener. Mvh. Vrøvlesen

    Kommentar af Henny Stewart — 26. marts 2015 @ 20:49

    • Tak, og ja, jeg husker det godt, men jeg vælger som dig at tro på, at hvis de virkelig havde været bekymrede for dig, havde de ikke ladet dig gå.
      Jeg spurgte lægen, om jeg skulle være glad eller ked af det over at skulle gå til kontrol i 10 år frem for tre, hvortil han svarede, at sådan noget måtte jeg ikke spørge om, for der fandtes ikke et godt svar. Jeg bliver kontrolleret i 10 år, fordi jeg havde HER2-receptorer, hvilket desværre forringer mine chancer en del, men de er dog blevet forbedrede med indførelsen af herceptinbehandlingen, som er forholdsvis ny.
      Jeg håber virkelig, at du også er ‘clean’, og at du, når tiden kommer, dør af noget andet end kræft – om mange, mange år 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. marts 2015 @ 21:11

  11. Hvor er det dejligt for både dig og din søster. Og det er også godt at du ikke får det skidt op til kontrollerne. Desværre tror jeg ikke man selv er herre over de følelser. Jeg er optimist og derfor slipper jeg også for nogle af følelserne op til eksempelvis svar på screeninger.
    God strikkelyst til dig 🙂

    Kommentar af Lene — 27. marts 2015 @ 12:25

    • Jeg giver dig helt ret i, at vi ikke selv er herre over hvordan vi tackler vores sygdomme og hvad der følger af at have (haft) dem, så man kan kun være glad over at kunne tage det så nogenlunde smertefrit.
      Tak – og i lige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. marts 2015 @ 13:38

  12. Aaah, som er det bare godt nyt for baade dig og din soester. Tillykke med resultatet!

    Kommentar af Tina - omme i London — 4. april 2015 @ 21:41

    • Det var det bedste nyt, man kan få … tak, Tina 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. april 2015 @ 23:42


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.