Hos Mommer

14. marts 2015

Når det regner på præsten …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:56
Tags: , ,

Når det regner på præsten, drypper det på degnen.
Merete spurgte, om vi kunne have en spand med vand i med i bilen.
Øhhh, ja … ??? Bare ikke fuld af vand; det ville nok ikke gå helt godt i svingene eller ved opbremsninger …
Hun havde efter sin operation fået et hav af blomster og nænnede selvfølgelig ikke at lade dem stå derhjemme og blive grimme i de dage, hun skal opholde sig i Sverige, men det var heller ikke noget problem med den spand, så der røg seks af buketterne med til Sverige. De sidste havde alligevel kun en dag eller to tilbage i sig, så de fik lov til at blive i Danmark.

Meretes blomster rejste til Sverige

Aldrig har svenskerhytten været så blomsterrig inden døre, så det kan næsten siges også at have regnet på degnen i dette tilfælde, og blomsterne gør nu tre mennesker glade i stedet for ét, så vi siger tusind tak til de flinke givere – også kollegerne, som vi naturligvis overhovedet ikke kender.

Selv om der er gået ekstraordinært og rekordlang tid siden sidst, er alt som det skal være heroppe. Det eneste lille minus var, at vi måtte starte med at undskylde, at der så ud som der gjorde … vi måtte jo forlade stedet i utide og ret hastigt sidste gang, fordi Karin ringede og gav os den tragiske nyhed om Pernille.
Merete kunne naturligvis godt forstå, at den ellers rutinemæssige, afsluttende rengøring i sådan et tilfælde nok ikke lige var det, der lå øverst i bevidstheden … og så aldeles skrækkelig snavset var der altså heller ikke, men det var bare ikke i sådan en stand, vi ville have forladt stedet under normale omstændigheder.
Det var 11° og sol ved ankomst, så efter frokost plantede vi to daamer os på terrassen i hver sin magelige stol med hver sin kopkaf og hver sit tæppe om maven og læste og strikkede og småsnakkede. Man må jo hellere være solidarisk med rekonvalescenten og slappe grundigt af …

Advertisements

18 kommentarer

  1. Sikken et blomsterhav, hvor er det flot..lige så flot som vejret har været i dag. Solidaritet er en god opfindelse.. 🙂

    Kommentar af Inge — 14. marts 2015 @ 19:15

    • Det har været så skønt … og ja, solidaritet er godt 😉

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2015 @ 19:40

  2. Det er dejligt at nogle betænker sygdomsramte med en blomst. Det har vi også lært her.

    Kommentar af Jørgen — 14. marts 2015 @ 19:53

    • Det er dejligt med blomster – jeg fik også mange dengang. Det gør en glad.

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2015 @ 22:41

  3. Opbakning kan man aldrig få for meget af… Og med et kongeligt blomstersmykket hus, solskin og varme på terrassen, så er scenen jo sat til at nyde tilværelsen.
    Her blæser en polarvind og det er pivkoldt, trods smukt solskin!

    Kommentar af Anne Holtegård — 14. marts 2015 @ 20:02

    • Nej, vel? Og vejret var så godt. Det blæste godt på vej herop, men her inde i skoven var det fint og stille.

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2015 @ 22:42

  4. Det ville da også være synd, hvis blomstesynet ikke kunne nydes.
    Her kom solen da frem op på dagen, men det har været gevaldigt blæsende og bidende koldt.

    Kommentar af Pigen fra landet — 14. marts 2015 @ 21:04

    • Ja, det ville være ærgerligt både for giveren og for modtageren.
      Det blæste også meget på hele vores vej herop, men på torpet var der stille – i hvert fald på terrassen 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. marts 2015 @ 22:43

  5. Lidt behov er der vel altid for en afslappet stund på ‘balkonen’? Rengøring er en overvurderet beskæftigelse 🙂 Jeg håber I nyder både blomster og hus i fulde drag alle tre.

    Kommentar af fiberfryd — 15. marts 2015 @ 08:27

    • Det kan man altid bruge, Ditte 🙂
      Jeg hader rengøring af et godt hjerte, men det skal jo gøres, desværre.
      Vi nyder skam!

      Kommentar af Ellen — 15. marts 2015 @ 10:13

  6. Hjertefryd med blomster, søstersolidaritet og solnydning på terrassen 🙂

    Kommentar af Lene — 15. marts 2015 @ 08:34

    • Ja – livet er lige til at holde ud – heldigvis også for Merete 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. marts 2015 @ 10:13

  7. Sikke en flot collage, du har lavet med alle blomsterne.

    Sol, strikketøj og småsnak på terrassen lyder rigtig godt for begge – ikke kun rekonvalescenten

    Kommentar af Stegemüller — 15. marts 2015 @ 12:04

    • Tak 🙂 – det var skam også glimrende for begge parter!

      Kommentar af Ellen — 15. marts 2015 @ 12:32

  8. Skønne blomster 🙂

    Kommentar af udvandreren — 16. marts 2015 @ 07:28

    • Ja, smukke, smukke 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. marts 2015 @ 09:08

  9. Skoenne blomster Ellen – og et kaempe knus til ((((((((dig og din soester))))))))))))). Jeg er glad for hun er ude paa den anden side af operationen.

    Kommentar af Tina - omme i London — 18. marts 2015 @ 00:46

    • Tak, søde Tina, og knus retur 🙂 Vi håber søreme, at det nu bliver ved det, men chancerne er vist pæne for det.

      Kommentar af Ellen — 18. marts 2015 @ 09:13


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.