På trods af at vejret overhovedet ikke levede op til løfterne om en hel del sol, kørte vi en tur ud til Roneklint Fyr for at gå en tur der.
Det var smukt i morges, men det blev hurtigt diset og gråt. Vinden havde dog været så venlig at lægge sig, så det ikke længere var så hundebidende koldt som det har været lige siden de ankom i lørdags.
Vandet var helt fladt, så jeg tænkte i mit stille sind, om Aubie mon så for en gangs skyld kunne præstere at komme tørstøvlet hjem.
Det kunne han faktisk, men der er som bekendt sørget for, at træerne ikke vokser ind i himlen: Han faldt over sine egne fødder, men formåede mirakuløst at undgå at falde pladask med hele kroppen ned i vandet ved at tage for sig med armene. Han stod i en fin bue på alle fire, så tørre indersider af støvler, ja, men våd op til over albuerne …
Han var lidt sur på sig selv, kunne man godt se, for han var naturligvis helt klar over, at han kunne takke sig selv for, at den herlige tur blev forkortet.
På vejen hjem var der pitstop ved Superbest-bageren, hvor der blev investeret i to kajkager og to romkugler – to meget danske ting, som er blandt de musts, der er hver gang, Charlotte er hjemme.
I det seneste Samvirke var der en artikel om kajkagens historie og en billedkavalkade over dens forskellige udtryk, afhængigt af hvor i landet, man befinder sig. Her i Præstø er det en af de frække udgaver, hvor Kaj rækker en lang tunge ud. Ungerne syntes selvfølgelig, at det var en sjovere udgave, end de var vant til fra Havdrup, hvor han var noget mere velopdragen.
Ellers intet nyt her fra østfronten – det har været en laveingentingdag i dag, bortset fra gåturen – alle er lidt trætte efter i går.
Hos Mommer 
Ti hi, jeg anede ikke, at det hed Kajkager. Men jeg ved, at de – og romkuglerne – er ganske gode. Men jeg er altså ikke ret kræsen, når det drejer sig om kager… 😉 Hvor er det dejligt for jer, at I nu har pladsen, så I kan være familiens samlingspunkt.
Kommentar af Mia Folkmann — 17. februar 2015 @ 17:50
Jeg går ud fra, at du kender Kaj og Andrea? Den er meget sød og fylder meget i maven – ikke engang Aubie kan spise en hel.
Vi er SÅ glade for at have fået mere plads 🙂
Kommentar af Ellen — 17. februar 2015 @ 18:11
“Han var lidt sur på sig selv, kunne man godt se, for han var naturligvis helt klar over, at han kunne takke sig selv for, at den herlige tur blev forkortet.” :
Erfaring er den bedste læremester 😀
Magnus
Kommentar af Domus1 — 17. februar 2015 @ 18:20
Ja – meget bedre end skældud 🙂
Kommentar af Ellen — 17. februar 2015 @ 19:34
Herligt med en god laveingentingdag-ogkunblivelidtvådag.. 🙂
Kommentar af Inge — 17. februar 2015 @ 19:04
Det kan man godt få brug for indimellem 🙂
Kommentar af Ellen — 17. februar 2015 @ 19:34
Jeg smilede også af de forskellige Kaj-udgaver i Samvirke. Var ikke klar over at de var så forskellige, at man ligefrem kunne lave en regional opdeling!
Det går da fremad med vandkunsterne….
Vi fik lige lidt sol kl. 14, så jeg skyndte mig ud og gå, det blev til 5 km og en nydelse med lidt strålevarme.
A&A har ikke været heldige med ferievejret… det ser ikke ud til at blive ret meget bedre… Nå, de har jo det godkendte, stråtækte feriehjem at hygge sig i!!!
Kommentar af Anne Holtegård — 17. februar 2015 @ 19:16
Det vidste jeg heller ikke, men jeg kunne da godt se, at Præstøudgaven er meget anderledes end Havdrupudgaven:-)
Så I fik lidt sol, I heldige asener! Jeg håber da sandelig, at vejret bliver lidt bedre, men ungerne er fuldstændig ligeglade – det er os voksne, der gerne vil se lidt på solen.
Kommentar af Ellen — 17. februar 2015 @ 19:36
Godt der findes vaskemaskiner og tørretumblere, når man har så skøn en feriedreng 🙂
Igen- igen må jeg konstatere at min mave og mit appetitcenter er mere rummelig end andres, jeg har ingen problemer med at spise en hel kage 🙂 Jeg måtte så sande en gang, da jeg ville være “god” ved os, fordi jeg havde haft en travl dag, og derfor købte jeg en stor fastelavnsbolle og en Kaj-kage ti os hver. Da gjorde den søde Kaj-kage, at jeg havde det dårligt hele dagen og jeg kunne ikke spise hele kagen. Det er aldrig sket før 🙂
Kommentar af Lene — 18. februar 2015 @ 5:21
Det må du sandelig nok sige …
Haha, det var da godt, at det kunne lade sig gøre, Lene 😀 – det ærgrede godt nok Aubrey, kunne vi se, men han kunne simpelthen ikke spise det hele, hvor gerne han end ville 🙂
Kommentar af Ellen — 18. februar 2015 @ 10:13
Kajkage-research? Det er da også et fantastisk emne at tage fat i. Vidste godt at der var forskel på kaj-kager rundt omkring, men havde nu aldrig spekuleret i at det var et regionalt fænomen. Snarere bagere med mere eller mindre tid og mere eller mindre humoristisk sans.
Det bliver godt til sommer med den dreng – så skal der ikke vaskes tøj – så kan I bare spule ham i haven 🙂
Kommentar af overleveren — 18. februar 2015 @ 11:26
Ja … fremover er vi nødt til at købe en kajkage hver gang vi er et nyt sted i landet og så tage et billede af den 🙂
Hehe – det fortæller vi ham ikke endnu …
Kommentar af Ellen — 18. februar 2015 @ 11:33
Hvad med en heldragt – sådan en dykkerne bruger?
Mit Kajkage-kendskab er begrænset, men på Østerbro bor en bager, hvor de er gigantiske (det er alle hans kager og priserne med), at det kræver en ihærdig indsats over flere dage at få en Kajkage totalkonsumeret. Faktisk slet ikke sjovt, når man nu også godt kunne have tænkt sig at smage den sjove røde ved siden af …
PS: Hvad har stakkels John dog gjort? Det ser grangiveligt ud som om C og Tim fører ham afsted med armene vredet om på ryggen 😉
Kommentar af Fruen i Midten — 18. februar 2015 @ 14:03
Kan man få dem så små? 😉
Når man kommer ind hos sådan en konditor, vil man helst smage lidt på alle kagerne, ikke?
Hehe, jeg kan godt se, hvad du mener, men de har altså ikke arresteret ham 😀
Kommentar af Ellen — 18. februar 2015 @ 15:58
Det er sjovt at se hvorledes børnene farter rundt og opdager medens de voksne går og snakker.
Kommentar af Jørgen — 19. februar 2015 @ 21:17
Ja, ikke? Og det er lige sådan det skal være.
Kommentar af Ellen — 19. februar 2015 @ 21:32