Hos Mommer

11. februar 2015

Mere om pendulord eller janusord

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:20
Tags:

Som indledning linker jeg til en vældig god artikel, som, hvis man orker at læse den, kan blive meget klogere af på pendulord og på Sprognævnets opgave. Pendulord kaldes også janusord efter guden med de to ansigter, hvilket er et bedre ord for det, da ordenes (nye) betydning ikke svinger tilbage igen, men pendulord er det almindeligst brugte.
Der har altid været pendulord, og man kan ikke gøre noget ved det; sproget udvikler sig, og for at citere Sprognævnet, så kunne man teoretisk set godt forestille sig at der blev lavet en lov der forbød sprogændringer. Men den ville være lige så virknings- og meningsløs som en lov der forbød regnvejr i sommerferien.

Ordet ‘forfordele’ begyndte allerede i 1960’erne at ændre betydning fra at ‘give nogen en mindre del end det de har krav på’, til ‘give nogen en større del end det de har krav på’. Historien bag ændringen kan læses i artiklen, jeg linker til.

Et af de mærkeligste pendulord er ’psykopat’. I en fremmedordbog fra 1927 dækkede det over en læge, der behandlede sindssyge patienter – det er et eklatant eksempel på en ændring til den diametralt modsatte betydning. (Nej, ikke diamentralt – det har noget med en diameter at gøre).

Klippet fra en andel artikel: I moderne dansk er klimaks synonymt med højdepunkt. Den betydning har vi i en sætning som festens klimaks var et storslået fyrværkeri, men tidligere havde klimaks betydningen ’gradvis stigning; stigende skala’. Det skyldes at ordet kommer fra græsk klimax, der betyder ’stige’ eller ‘trappe’. Allerede ODS nævner i bind 10 fra 1928 at klimaks også bruges om ’højdepunkt, kulmination’, og at denne betydning er ”mindre rigtig”. Men trods denne slet skjulte advarsel fortsatte sprogbrugerne ufortrødent med at bruge klimaks i betydningen ’højdepunkt’, og nu er den oprindelige betydning vel på det nærmeste udraderet.

Hvad angår de to sidste eksempler, skal der nok have siddet nogle ældre mennesker og rystet på hovedet, mens den nye betydning langsomt tog overhånd.

Jeg må selv erklære mig skyldig i at anvende to ord i den modsatte betydning af dem, jeg lærte som barn. For at gøre forvirringen total bruger jeg dem oven i købet i begge betydninger – dog ikke i samme sætning, så meningen vil forhåbentlig fremgå af konteksten.
Når jeg bliver spurgt om kvaliteten af et eller andet, fx en film eller en rejse, kan jeg finde på med et smil på læben og glimt i øjet at sige, at joohh, den var rimelig god. De fleste vil vide, at så har jeg haft en særdeles god oplevelse og ikke ved det ordvalg udtrykker mellemfornøjelse med den.
I den originale betydning siger jeg, at et eller andet bestemt ikke er rimeligt – og mener det!
På samme måde siger jeg – og man – om fx en restaurantoplevelse, der godt kunne have været bedre: “Det var da såmænd udmærket, men …”.
En gammel karakterafgivelse var UG for udmærket godt og betegnede det bedste, man kunne opnå. ‘Udmærket’ har derfor skiftet betydning fra at være noget meget godt til noget halvskidt. Når noget i dag betegnes som ‘udmærket’, forventes vist i de fleste tilfælde det efterfølgende ‘men’, der forklarer hvorfor det ikke var så godt alligevel.

Hvad skal det hele ende med? Kan vi til sidst ikke forstå hinanden? Og hvorfor gør Dansk Sprognævn ikke noget? Det sidste spørgsmål kan der svares ganske kort på: Det må Sprognævnet ikke. De lovgiver ikke, og som tidligere nævnt ville det alligevel kun hjælpe som en skrædder i helvede.
Det udtryk har vist endnu ikke ændret betydning?

Reklamer

21 kommentarer

  1. “for at citere Sprognævnet, så kunne man teoretisk set godt forestille sig at der blev lavet en lov der forbød sprogændringer. Men den ville være lige så virknings- og meningsløs som en lov der forbød regnvejr i sommerferien”

    Det ER da plat!

    Man kan ikke forhindre regnvejr ved at informere “vejrguderne”, men man kan forhindre vanvittig sprogbrug ved at informere sprogbrugerne, og det bør starte i skolerne, hvor man jo stadig (oh skræk!) i det mindste i et vist omfang forsøger at lære folk at stave.

    At Sprognævnet ikke må, er ganske vist en forklaring, men det er ikke nogen god undskyldning for den nedbrydning, der foregår ganske uhæmmet. Der bør ruskes op på rette sted, men det bliver der jo nok ikke. Det store flertal lader til at være temmelig ligeglad med sproget.

    Efter min mening er der ingen af de pendulord, du nævner, der er helt vanvittige. Det er betydningsforskydninger, men der er ingen af dem, der har fået den stik modsatte betydning sådan som godt og godt og vel – bortset fra forfordele, men her er der jo tale om, at det har fået en betydning, som er i overensstemmelse med elementernes normale betydning – lidt i retning af den nye betydning af bjørnetjeneste. Nåja og så psykopat, men det er alligevel heller ikke så galt. Begge dele har noget at gøre med sygdomme i sindet, og det er det, der ligger i ordet.

    Måske ville det være godt for mit blodtryk at emigrere …

    Med hensyn til rimeligt har jeg aldrig kunnet fordrage det i den forstærkende betydning, selv om betydningsforskydnigen stadig ikke er helt vanvittig,.

    såmænd ganske udmærket, men … hører ikke rigtig hjemme her, fordi udmærket modificeres af såmænd ganske og i de tilfælde, jeg kan komme i tanker om, også af tonefaldet – også uden såmænd ganske.

    Kommentar af Rasmine — 11. februar 2015 @ 18:46

    • Nu var ordet ‘lovgive’ og ikke informere – det gør en forskel. Og Sprognævnet informerer – på sproget.dk kan man finde masser af nyhedsbreve og spørgsmål og svar.
      Mht. psykopat er det da ulogisk, at det er kommet til at betyde den syge i stedet for helbrederen, uanset at begge dele har med sygdom at gøre – jeg kender ikke andre eksempler på dette; en anden ‘helbreder’ fx, kaldes osteopat. En alternativ af slagsen kalder sig homøopat.
      Jeg tror ikke, du bør emigrere – jeg tror faktisk, at Danmark er ret godt at befinde sig i, og jeg kender ikke til nogen lande, hvor dele af befolkningen ikke brokker sig over sprogets forfald 🙂
      ‘Udmærket’ var måske ikke det bedste eksempel, men det har dog skiftet betydning – kan også bruges negativt uden modificerende ord.

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 19:58

      • Undskyld – men jeg mener faktisk, at den, jeg talte med, sagde lovgive – i alt fald var indholdet, at man ikke kunne bestemme over, hvordan folk taler, hvad jeg altså mener, at man kan, i alt fald til en vis grad, ligesom man kan lære dem at stave. Jeg ved godt, at de informerer på den måde, men det er godt nok ikke noget, der når ret langt ud.

        Kommentar af Rasmine — 12. februar 2015 @ 13:49

        • Det sidste har du desværre nok alt for ret i. De har dog taget et godt skridt i retning af at få flere til at kigge på deres side ved at designe sproget.dk, som har en ‘smartere’ tilgang til det danske sprog – jeg fornemmer i hvert fald, at målgruppen sagtens kunne være unge/yngre mennesker. Men om det har virket, ved jeg ikke …

          Kommentar af Ellen — 12. februar 2015 @ 14:49

  2. Og så er der de regionale forskelle.. Hvis man i Nordjylland siger.. Det er ikke så ringe endda.. er det godt, i Sønderjylland og helt fantastisk her på Djævleøen.. 🙂

    Kommentar af Inge — 11. februar 2015 @ 18:55

    • Hehe, ja, regionale forskelle er der jo også nogle stykker af – men de er da kun underholdende 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 19:59

  3. Skamrose må med. Det er sært at noget med skam er positivt.
    Jeg synes ikke man skal tale om sprogudvikling, men sprogændring – og det må vi jo finde os i. Vi dør på et tidspunkt og det er så kun de gamle ordbøger, der omtaler de gamle betydning af pendulord.
    Jeg synes noget af dette er trist. Trist er det at høre Mikkel Fønsgaard endnu endnu sige at Aftenshowet er godt og vel, når han burde sige at det er en lille time. Trist at ingen i DR siger det til ham. Lige så trist er at det se DR skrive gods ejer, når man mener godsejer. Det er nogenlunde ubegribeligt at misforståelsesmulighederne ikke påtales/bevidstgøres af en eller anden i virksomheden, der vel bure vide bedre. En del af problemet forekommer at være at ordene forstyrrer fordi de forstyrrer opmærksomheden på det der foregår.

    Kommentar af Jørgen — 11. februar 2015 @ 19:36

    • Beklager lidt for rigeligt med fejl!

      Kommentar af Jørgen — 11. februar 2015 @ 20:11

    • Ja, det er lige så underligt som godt og vel-fænomenet – men er det trist? Jeg synes det er mere trist at se alle de særskrevne navneord, som i det eksempel, du nævner her, og jeg synes det er trist, at nutids-r-reglen åbenbart er noget af det sværeste her i verden.
      Det er afgjort også trist, at den generelle holdning er blevet, at retskrivning er af ringe betydning.
      Pyt, Jørgen … man begår af murphyske årsager altid fejl i sproglige indlæg/kommentarer 😉

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 20:54

      • Jeg skal beklage, at jeg har givet Mikkel et forkert efternavn. Dette rette er Fønsskov.
        Jeg er enig i at der må være forskellige grader af tristhed i denne sammenhæng og især at der lægges så stor vægt på ligegyldighed på det sproglige område, når vi nu skal markere os som en særdeles kompetent nation. Det må gerne smitte af på indstillingen til sproglige fænomener.

        Kommentar af Jørgen — 12. februar 2015 @ 08:57

        • Det opdager Mikkel nok slet ikke …
          Vi er, ikke overraskende, helt enige, Jørgen!

          Kommentar af Ellen — 12. februar 2015 @ 14:38

  4. Jeg troede ordet skamrose var negativt. Altså man kan rose FOR meget men se, nu lærte jeg noget her på en grå torsdag morgen:) Ikke at jeg bruger ordet men jeg husker både min mor og mormor sige det. Jeg nyder de her ord/sprog indlæg for tænker ikke lige over sådanne ting i hverdagen. Når så jeg læser dine indlæg lærer jeg jo så noget om noget jeg ikke lige viste:) Hyggeligt:)

    Kommentar af Mette — 12. februar 2015 @ 08:56

    • Den er faktisk god nok, Mette, og man diskuterer om skamrose nu også er et pendulord. Ordbogens betydning siger: ‘overdreven, ofte ufortjent ros fx fremført i ukritisk beundring eller for at behage eller håne nogen.
      Det er altid godt at lære noget nyt 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. februar 2015 @ 14:40

      • Når skamrose bruges i betydning meget stor ros har det intet at gøre med den oprindelige betydning.

        Kommentar af Jørgen — 12. februar 2015 @ 20:50

        • Det har det åbenbart ikke – jeg havde nok bare tolket “ukritisk beundring” som noget positivt. Naivt, ja, men positivt og ikke som sarkastisk eller overdrevet.

          Kommentar af Ellen — 12. februar 2015 @ 21:14

  5. Jeg kan mærke, at det er blevet langt sværere at følge hverdagssprogets udvikling og forandring, efter at ungerne flyttede hjemmefra. Da de boede hjemme var det naturligt/nødvendigt at forstå betydningen af ordene… nu sidder jeg med reaktionær irritation og lytter til mediernes udgydelser på nudansk….
    Paradoksalt, fordi jeg ellers har holdt hårdt på, at sproget er levende og under konstant bearbejdning…Konklusion: Jeg er blevet mindre åben og fleksibel? Holdningen til brug af sproget er præget af ligegyldighed?
    Det er vist typisk at “alderdommen” harcelerer over tidernes forfald… men uden det danske sprog fortabes identiteten for nationen, for nu at blive helt rørstrømsk!

    Kommentar af Anne Holtegård — 12. februar 2015 @ 11:30

    • Jeg elsker, at sproget udvikler sig – og jeg hader den ligegyldighed, der udvises over for det at have et korrekt sprog. Begge dele kan snildt gå hånd i hånd, synes jeg.
      Vi er slet ikke på vej til at miste det danske sprog – det kan du finde hele artikler, der afkræfter, så¨du kan tage det helt roligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. februar 2015 @ 14:43

  6. Jeg har ikke tjekket skamrose, men det har altid været indlysende for mig, at det betyder at rose så meget, at modtageren begynder at skamme sig 🙂

    Kommentar af Rasmine — 12. februar 2015 @ 13:52

    • Den opfattelse har/havde jeg også, men ordet kan vist tolkes både positivt og negativt: ‘overdreven, ofte ufortjent ros fx fremført i ukritisk beundring eller for at behage eller håne nogen.

      Kommentar af Ellen — 12. februar 2015 @ 14:46

  7. Se om skamrose side 13 her: http://www.dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/nyt%20fra%20sprognaevnet%204%2012%20web.pdf

    Kommentar af Jørgen — 12. februar 2015 @ 20:59

    • Tak – den artikel havde jeg faktisk fremme i går, og det var derfra, jeg fik tanken om det ukritiske og usarkastiske, som jeg svarede dig i din anden kommentar her til aften. Men jeg kan godt se nu, at jeg har misforstået noget – har dog aldrig brugt ordet i betydningen “bevidst stor og berettiget ros”.

      Kommentar af Ellen — 12. februar 2015 @ 21:17


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.