Hos Mommer

10. februar 2015

Staveelendigheden breder sig

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:01
Tags:

Der er heldigvis altid noget at lave for os sprogbrokkehoveder – vi løber aldrig tør for stof!

I dag så jeg fejl både i byggemarkedet og i Brugsen. Denne gang er det dog ikke de enkelte butikkers ansattes staveevner, den er gal med her; fejlene skyldes sjuskeri en del højere oppe i systemerne.

P1050146

Først byggemarkedets Polyfilla-produkt: Nutids-r, nutids-r – NUTIDS-R! Så lær det dog!
Øv hvor er de tankeløse. De ved åbenbart godt, at det hedder hæfter – eller … det ved de måske ikke, men der kan man høre r’et. Så burde der da for sørensen ikke være så skrækkelig langt til den tanke, at så skal der nok også være r i det næste verbum. På svensk kan de godt finde ud af det, men til gengæld kan de ikke stave de svenske fuger korrekt mere end én gang: forgar i første linje, fogar i næste.
Det er ganske enkelt ikke godt nok, Polyfilla-fabrikant! Når jeg tænker på, hvor mange gange der blev læst korrektur på medicinetiketter i mit gamle firma … der må blive fremstillet i hundredtusindvis af disse tuber med fugeopfrisker, så var det mon ikke umagen værd at tjekke rigtigheden af teksten?

P1050147

Dagens anden r-oplevelse var på sedlen med brugsens nye tiltag om at samle varerne sammen til den travle. God ide. Men. Igen.
Læs dog korrektur! Varer er rigtigt skrevet i “dine varer”, men forkert i “dine friske dagligvare”. Fæhoveder.
Bortset fra det, er det en god ide til personer for hvem det kniber med at få hverdagstiden til at slå til, men denne slags sjuskeri støder mig.
Jeg ved udmærket, at jeg er pedantisk, men hvorfor skulle det være mere acceptabelt at stave et ord forkert, end det ville være at tage den forkerte vare til kunden? Ingen af delene dør nogen af, men de vækker en irritation, som i bund og grund er unødvendig.
I øvrigt skal der være forkortelsespunktum i ca. – det er oven i købet det sidste ord i en sætning, men tekstforfatteren har nok været forvirret pga. parentesen … Uhhh, hvor skal jeg nu sætte det punktum? Før eller efter parentesen? Eller både før og efter? Nå – jeg lader bare være med at sætte noget overhovedet, så er jeg ude over det problem.
Man ved forunderligvis godt, at “kl.” har forkortelsespunktum.
I minut er der valgfrit punktum ved forkortelse, men jeg ville i dette tilfælde have valgt at skrive ordet helt ud, da det ville have haft større effekt at skrive “Det tager kun ét minut” – og fordi man skriver tal under 10 med bogstaver.
Noget helt andet er, at så er det vel i arbejdstiden, man ‘kommer til’ at handle? Hvad mon arbejdsgiveren siger til det?
Alternativt skal man sørge for at få det gjort aftenen i forvejen, men hvor mange husker det?

Reklamer

51 kommentarer

  1. Hvad andet er der at sige, end at du har så inderligt ret … Jeg fatter ikke, at folk ikke kan finde ud af nutids-r, måske kender de ikke den gode gamle “løber-regel”. Sæt løber ind, hvis du ikke kan høre forskel, så vil det være let at afgøre ved at sætte “løber” ind i stedet.

    Kommentar af Stegemüller — 10. februar 2015 @ 17:43

    • Næhh, hvad kan man sige? 😉
      Du har helt ret i løbe-reglen – jeg synes jo bare det er mindst lige så nemt én gang for alle at lære udenad, at der er r på i nutid – altså når man kan nøjes med at sætte ‘jeg’ foran.

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 19:47

  2. Dejligt med et sprogindlæg, her hvor jeg holder i kø til at få bilen vasket 🙂

    Kommentar af Lene — 10. februar 2015 @ 17:45

    • Altid rart med lidt underholdning 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 19:47

  3. I dag har jeg talt med Sprognævnet om flere ting og til sidst om godt og vel i betydningen knap og nap, som er helt ny for mig (jeg lever en beskyttet tilværelse). Jeg var meget venlig, men fik dog sagt, at jeg havde et horn i siden på dem, fordi de ikke gjorde noget ved den slags “nyskabelser”, hvor der er tale om eklatante misforståelser, som strider imod sprogbrugen i øvrigt. Jamen de gjorde da også noget. Da jeg så spurgte hvad, smuttede den venlige herre udenom ved at sige, at den sag var afgjort, og at det var historie. Jeg blev så harm, at det nok var meget godt, at det ikke lod sig gøre at smide et eller andet tungt efter ham. Normalt er jeg ikke voldelig, men når man simpelthen ikke kommer igennem med ord til sprogfolk ….!

    Med hensyn til nutids-r kom jeg engang til at tale med en om det, som påstod, at man ikke kan høre det. Kan man ikke det?

    Det er da rigtigt, at det nærmest er blevet til en vokal eller i nogle tilfælde kun kan høres på den indflydelse, det har på vokalen foran. I alt fald bilder jeg mig ind, at jeg kan høre det, men vedkommende påstod hårdnakket, at det kunne han ikke, og at det bare var noget, jeg bildte mig ind, fordi jeg kunne stave. Siden har jeg lyttet ret opmærksomt efter nutids-r’er og er stadig overbevist om, at de kan høres, men det bliver nok aldrig opklaret, før de forkerte stavemåder faktisk får gjort det af med det stakkels r – og så kan Sprognævnet jo sige, at det er historie.

    IJeg er ret overbevist om, at det hele skyldes den elendige reviderede Folkeskole.

    I det hele taget er jeg efterhånden så træt af alle de fejl, at jeg øver mig i at overse eller overhøre dem, fordi ingen, der kunne, vil gøre noget ved det. “Offentlige instanser skal jo ikke bestemme, hvordan folk må tale.”

    Det er dybt sørgeligt, er det.

    Kommentar af Rasmine — 10. februar 2015 @ 18:21

    • Hehe, ja du lever vist en beskyttet tilværelse 🙂 Jeg vil holde fast i, at der altid har været pendulord og at det altid er den yngre generation, der ændrer på det bestående, men derfor synes jeg alligevel, at du fik et ualmindelig dårligt og faktisk direkte uhøfligt svar fra sprognævnets side.
      Jeg er enig i, at man for visse verbers vedkommende ikke kan høre nutids-r’et. “Jeg hører ikke så godt” versus “Jeg kan godt høre dig” – begge lyder helt ens for mig – og for de fleste. Ville du udtale disse to sætningers verbum forskelligt? Der er talrige eksempler – lære, erfare, forhindre (dagens ord) o.m.f.Bevægelsesverber er anderledes – jeg har givet Hannes regel til mine gamle kolleger ved at bede dem anvende ordet ‘danse’ – man er overhovedet ikke i tvivl om der er ‘r’ eller ej.

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 19:56

      • Jeg bilder mig faktisk ind, at jeg kan høre forskellen hos folk, der taler et ordentligt sprog, men den ER meget lille – kan måske ikke høres af dem, der har fået hørelsen delvis ødelagt af såkaldt musik.

        Med hensyn til pendulord er jeg faktisk interesseret i, om der findes nogle, der har en anvendelse, der i den grad strider mod ordets “iboende” betydning som i den nydanske anvendelse af godt. Som sagt lever jeg en beskyttet tilværelse, men for eksempel har jeg ikke så meget imod den nydanske brug af bjørnetjeneste, netop fordi den ikke er i modstrid med selve ordets indhold.

        Kommentar af Rasmine — 10. februar 2015 @ 20:10

        • Jeg har altså ikke fået hørelsen ødelagt 🙂
          Jeg mener at have et par eksempler på sådanne pendulord, men de bliver gemt til et senere indlæg – jeg havde pudsigt nok tænkt på selv at finde eksempler på det – og ja: den nye betydning af bjørnetjeneste er logisk nok – dog kun hvis man ikke kender den bagvedliggende fabel.

          Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 21:45

          • Jeg vil glæde mig til dit endlæg om pendulord 🙂

            Kommentar af Rasmine — 11. februar 2015 @ 10:40

      • Undskyld, men er den korrekte skrivemåde ikke “… de to sætningers verbER …”?
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 11. februar 2015 @ 15:08

        • Næh, det synes jeg ikke – det er det ene(ste) verbum i hver af de to sætninger, jeg henviser til. Dit forslag indikerer, at hver sætning har flere verber 🙂

          Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 15:34

          • Mit forslag indikerer, at hver sætning har hvert sit udsagnsled, der består af mindst et verbum. “Jeg kan godt høre dig” indeholder f.eks. to forskellige verber: kan og høre.🔍🔍

            Kommentar af Kristine — 11. februar 2015 @ 15:49

            • Ja okay, der var jeg lige hurtig nok, men jeg vil stadig holde fast i, at ‘verbum’ ikke er forkert at bruge i dette tilfælde. Vi må spørge en ekspert. Kender du en? 😉

              Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 16:02

              • Ja jeg kender en, som jeg allerede har haft en indre dialog med 😂😂😂.
                Ved anvendelse af substitution fremgår det tydeligt for mig jf. “Ville du tegne de to mænds næse forskelligt”, at min opfattelse er den rigtige.😛😛😛😛
                Og så et spørgsmål: Hvad forstår du ved et foreløbigt klimaks?
                Mvh. og god kommen på plads med flyttegodset

                Kommentar af Kristine — 11. februar 2015 @ 16:59

                • Et foreløbigt klimaks? Forventer man et til lige om lidt, der er større? Det er forhåbentlig ikke en formulering, du har set mig anvende?
                  Tak – vi knokler …

                  Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 17:40

                  • Nej. Mit spørgsmål var alene afledt af dit indlæg om pendulord og så blev jeg nysgerrig, da et foreløbigt klimaks kun kan bruges i den “nye” forståelse af klimaks, mens det i den “gamle” vil være en pleonasme. Glemte du at forholde dig til verbum versus verber!

                    Kommentar af Kristine — 11. februar 2015 @ 17:58

                    • Okay … og næh, jeg glemte det ikke, men der er vel næppe grund til at fortsætte diskussionen – den bliver bare endeløs 😉

                      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 18:08

  4. Man må kun springe køen over, hvis man har et arbejde – eller hvad? 😉

    Kommentar af Lone Nielsen — 10. februar 2015 @ 18:48

    • Hehe, nej, bestemt ikke, Lone, men jeg forestillede mig bare, at det var dem, der primært ville benytte sig af ordningen 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 19:57

      • Nå – phy ha, det troede jeg et kort øjeblik. da jeg læste den lille parantes i teksten, hvor de uddyber, at det skal være på vej hjem fra arbejde, at varerne skal hentes – ja, man kan hurtigt blive misforstået 🙂

        Kommentar af Lone Nielsen — 10. februar 2015 @ 20:36

        • Du har da helt ret i, at det er noget pjat at skrive den sætning – brugsen kan være helt ligeglade med, hvor man kommer fra, når varerne afhentes 🙂

          Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 21:33

  5. Åhhh gudskelov at de bliver ved med ikke at stave rigtigt.. 🙂

    Kommentar af Inge — 10. februar 2015 @ 19:20

    • Ja for pokker – jeg skal da have noget at brokke mig over 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 19:57

  6. Må jeg spørge jer sprogkyndige om, hvordan ordet VIKINGER skal deles efter ordets oprindelige betydning. I véd, de der, der bliver tegnet med horn i panden. ;-/
    Magnus

    Kommentar af Domus1 — 10. februar 2015 @ 20:43

    • Vi-king-er. Vil jeg tro, men jeg vil ikke vædde … ville vælge at undgå at skulle dele ordet for ikke at begå en dumhed 😉

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 21:39

      • Jeg har engang læst fra nogle “sagkyndige” , at man ikke vidste, hvor ordet VIKING kom fra og dets betydning.
        Jeg synes, det er temmelig indlysende. VIK, gammelt nordisk for VIG (altså der hvor landet viger for vandet(=viker på norsk = gammelt oldnordisk).Nogle steder i Norge hedder fjord stadig vik. INGE eller INGER = populationen/befolkningen/menneskene, som man har det i islændINGE.
        VIK-INGER-NE boede altid ved vandet – af beskyttelsesmæssige hensyn i bunden af VIK-ene/fjordene/bugterne. Altså noget i retning af (på nudansk) “menneskene omkring/i bunden af fjordene”.
        At det var landet/jorden, der veg for vandet forstås vel ved, at det var jorden, der var det vigtigste; der hvor man boede og avlede sin mad – vandet noget sekundært: transportvej og til fiskeri.
        Vikingerne var små selvstændige samfund, der nemt kunne blive overbefolket, hvorfor de måtte drage ud at søge nye bopladsforhold (togterne). De var meget mere mobile end den agerdyrkende landbobefolkning, som i deres samfund var underlagt en hertug/(senere)adelsmand/småkonger – senere landsdelskonger.
        Må hellere stoppe her
        Magnus

        Kommentar af Domus1 — 10. februar 2015 @ 22:16

        • Der kan du bare se … jeg ville absolut undlade at skulle dele det ord 😉
          Jeg havde ikke lige tænkt over det med en vik …

          Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 22:25

  7. Ad “Superbrugsen”s opslag: I sætningen “Bestil dine varer på nettet …. Man sætter IKKE opremsningskomma foran og; ej heller bestiller man heller ikke varer PÅ nettet men VIA nettet. Du kan bestille varerne PÅ deres hjemmeside eller I deres netbutik.
    Sætningen “Du skal bestille og betale….” Heri er SOM overflødigt og der mangler et komma; bør lyde: “Du skal bestille og betale senest kl. 13 samme dag, du ønsker varerne udleveret.”
    — Egentligt underligt, der ikke er nogen begrænsning på, hvor tidligt (hvor mange dage før udlevering) man kan bestille.
    Næste sætning bør lyde: “Du får en SMS, når varerne er klar til afhentning.
    Når du holder på udleveringsstedet, sender du denne SMS retur (intet komma) og vi kommer springende med alle dine dagligvarer, som vi sætter ind i bilen for dig.

    Indrømmet: “Det er så nemt at se splinten i broders øje, men bjælken i eget kan man ikke få øje på.

    Kommentar af Domus1 — 10. februar 2015 @ 21:06

    • Det med splinter og bjælker kender vi så udmærket, men vi skal jo have noget at brokke os over 😉
      Du har ret i dine rettelser – jeg tror jeg sender COOP et link til dette indlæg og beder dem om også at læse alle kommentarerne 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 21:41

  8. Ak ja, allerede i anden sætning skriver jeg noget vrøvl 😦
    Magnus

    Kommentar af Domus1 — 10. februar 2015 @ 21:08

    • Ja, den var lidt vrøvlet, men Murphy træder i karakter her: Når man skriver et sprogbrokkeindlæg, begår man altid selv fejl 😀

      Kommentar af Ellen — 10. februar 2015 @ 21:42

      • Ja, man skal huske på, at når man begår hybris, bliver man nemt ramt af Nemesis. Ham der Murphy, er det navnet på sætternissen?jeg tror var på spil i mit tilfælde 😉 .
        Det med splinten og bjælken var tiltænkt mig selv – jeg behøver jo ikke gå længere væk end til egne kommentarer.
        Magnus

        Kommentar af Domus1 — 11. februar 2015 @ 10:58

        • Murphy huserer overalt – også som sætternisse 🙂 – og jeg var godt klar over, at du sigtede til dig selv, men det gælder jo for alle …

          Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 14:36

  9. Du påpeger ganske præcist problemets kerne. Hvordan kan man forvente at produkter, service og andre ydelser er i orden, når man ikke ulejliger sig med sproglig ordentlighed? Det er efterhånden ved at være afgørende for mig. Det handler med andre ord om tillid til virksomheden. Måske skulle flere virksomheder tænkte på dette, som også har med signalværdi at gøre.

    Kommentar af Jørgen — 11. februar 2015 @ 09:17

    • Vi er SÅ enige – det var præcis det med tillid og signaler, jeg prøvede at banke ind i knoldene på kollegerne, da jeg arbejdede. De fleste forstod det godt, da det blev skåret ud i pap. Og ikke mindst, da The big, big boss, som var min chef, gav mig ret i alles påhør 😉

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 14:38

  10. Jeg staver vist tit forkert så der vil jeg ikke gøre mig klog. Altså jeg kan godt stave men jeg laver vist fejl så vil ikke sige noget:) Til gengæld driver det mig til vanvid, at de der ansætter tekster – altså dem der oversætter og laver undertekster på tv m.m – ikke kan finde nogle der i det mindste kan oversætter ordenligt og korrekt! Vores søn på syv som nu kan læse, siger sommetider: Hvorfor skriver de det?? Det hedder det ikke på dansk! Ja, med to-sprogede børn (engelsk/dansk) så bliver det jo sådan. Jeg bliver også irriteret for, hvor svært kan det være at oversætte det der bliver sagt når nu man er ansat til det, og har en universitetsuddannelse! Ej, undskyld jeg stjæler dit kommentarfelt med brok om noget helt andet. Sorry:/

    Kommentar af Mette — 11. februar 2015 @ 10:11

    • For det første skal du så absolut brokke dig – lige så meget du lyster. Jeg brokker mig jo selv, og det er da kun dejligt, at også andre enige i, at det med sproget ikke altid er godt nok.
      En universitetsuddannelse er ikke altid nok. Desværre … men er det en cand.mag. i dansk, vi taler om, så burde det være nok 😉

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 15:23

  11. Åh ja, nutids-R – det er så skidt hos rigtig mange og jeg bilder mig selv ind at mange er så forvirrede efterhånden (hvorfor egentlig??) at de sætter R lidt i flæng og derfor nogle gange udelader det som flertalsendelse…..

    Kommentar af Moster Tulle — 11. februar 2015 @ 10:40

    • Det tror jeg, du har ret i, men jeg forstår heller ikke, hvorfor så simpel en regel kan være så svær. Visse af vores biokemikere, som havde lært Krebs’ cyklus udenad, kunne ikke engang finde ud af det – hvilket jeg drillede de af dem med, som havde problemet. Så blev de så flove, at de lærte det 😉

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 15:25

  12. Ok, jeg indrømmer… kryber til korset og alle de andre skafotlignende indretninger der var rundt omkring i hine tider. Jeg “glemmer” ind i mellem nutids-r når jeg skriver. Jeg ved det skal være der, og jeg ved som regel osse hvor det skal være, men det er ikke altid fingrene husker at sætte det ind når jeg skriver. Det er som om fingrene ved hvilke ord der er gyldige og hvilke der ikke er når jeg skriver. Og et ord uden nutids-r finder både fingre og stavekontrol fuldt acceptabelt. Men ok, finder som regel fejlene når og hvis jeg læser med korrektur inden jeg trykker på send-knapper. Så jeg fortjener vist tæsk. Det er ikke uvidenhed, det er sjuskeri og dovenskab når den smutter igennem alligevel.

    Ville i øvrigt have delt vikinger som dig, Ellen. Det bliver lidt svært hvis vi skal indføre alverdens undtagelser pga ords oprindelse. Jeg ved godt at mange ord er delte efter emne og selvstændige ord, men jeg tror ikke der er mange der vil opfatte vikinger som vik-inger.

    Men bliver som dig ganske forbløffet når virksomheder ikke lige checker deres markedsføringsskrivelser for den slags fejl.

    Kommentar af overleveren — 11. februar 2015 @ 10:49

    • Det er svært at læse korrektur på sig selv, og selvfølgelig sker der smuttere. Der er ingen, der tæver dig af den grund, for du er ikke professionel skribent.
      Vi har såmænd så mange undtagelser i forvejen, så en mere eller mindre … 😉
      JA! Markedsføringsskrivelser og lignende skal bare være fejlfrie. Punktum.

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 15:28

  13. Har selv været ivrig sprogrevser og ordkløver, men har efterhånden fået den opfattelse, at rigtig mange mennesker anser sproglig akkuratesse for uvæsentlig, hvis blot betydningen kan gættes. Nogle gange støjer fejlene bare så meget, at jeg helt overser budskabet 🙂

    Kommentar af Conny — 11. februar 2015 @ 13:42

    • Det var/er bestemt også min opfattelse, men når en virksomhedsledelse har en opfattelse som vores, så bliver der gjort noget ved det, og derfor stod der i min stillingsbeskrivelse, at jeg skulle rette andres fejl 🙂 Det lykkedes mig faktisk også at banke ind i hovedet på op til flere kolleger, at mange har det som dig: at budskabet går tabt, fordi man fokuserer på noget andet.

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 15:30

  14. Jeg holder med dig Ellen 🙂 Men det ville være lidt trist, hvis de alle blev korrekte, for så ville vi mangle nogle af dine herlige skriverier. Siger det bare…..

    Kommentar af Susanne — 11. februar 2015 @ 15:22

    • Hehe, tak, Susanne, men bare rolig … det vil aldrig ske. Altså at alle skriver korrekt 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 15:31

  15. Har du set Lokalavisen Solrød i dag? Ellers se side 11, når den bliver synlig på kenddinby.dk
    Her finder du en annonce som svarer til den sidste i dette indlæg. Men både med punktummer og r i friske dagligvarer. Enten har brugsen i nabobyen lært noget af dig eller …

    Kommentar af Jørgen — 11. februar 2015 @ 16:00

    • Tak … enten har ‘nogen’ opdaget fejlene, ‘nogen andre’ har gjort opmærksom på dem, eller også har avisens korrekturlæser simpelthen rettet dem.

      Kommentar af Ellen — 11. februar 2015 @ 17:41

  16. En skøn tråd (som jeg indrømmer, jeg læser på mit arbejde … men det er jo næsten fagligt …). Der er ikke så meget mere at sige, jeg vil bare komme med mit seneste eksempel på en fejl: En stor plakat, som i KÆMPEstor, i et ejendomsmæglerfirmas vindue indeholder ordet “massere” – ikke i betydningen “at massere en øm skulder”, men som i betydningen “masser af plads”. Jeg fik desværre ikke taget et billede, men det står skarpt inde i brokkecenteret 🙂

    Kommentar af conny — 12. februar 2015 @ 09:11

    • Den slags må være helt legalt at læse, mens man er på arbejde!
      Den har jeg set nogle gange, Conny – dog ikke i mere professionelt øjemed, som du præsenterer her.

      Kommentar af Ellen — 12. februar 2015 @ 14:36

  17. Det med stavning og udtale. Har I lagt mærke til, hvor mange “skinke-byer” der findes i England, hvis man skal tro (især sports-)journalisternes udtale af disse navne i TV.
    Magnus

    Kommentar af Domus1 — 12. februar 2015 @ 17:41

    • Det kan du tro, vi har. Jeg har …
      Det er vist kun et fåtal, der er klar over, at -ham i dette tilfælde skal udtales som et meget lille ‘om’ 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. februar 2015 @ 17:59


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.