Hos Mommer

8. februar 2015

Superceller

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:03
Tags: , , ,

Rigtige superceller har det vel ikke været, der skal nok være mere i dem, end der var i dag på Sydsjælland, men det lignede nu meget sådan nogle, man ser i forbindelse med udsendelser med storm chasers i USA.
Vi stod op sammen med en smuk solopgang med kun små klatter af skyer på himlen, men knapt nok havde vi nået at nyde og kommentere sceneriet og den fuldstændig fantastiske blå himmel, før det nærmest blev helt mørkt mod sydvest. Kun mod sydvest. Vi kunne se sneen komme mod os i fejende bølger, mens solen stadig skinnede hvor vi var. Det blev til en forrygende snestorm, der varede omkring fem minutter, hvorefter det igen blev blåhimmelsk og solrigt.

Supercelle

Da vi satte kursen mod rækkehuset, så vi flere superceller på vejen – der kunne være blå himmel til venstre for os og snestorm til højre for os … en lidt underlig fornemmelse. Det var virkelig lokale snebyger – nogle af dem strakte sig kun nogle få hundrede meter. Det vekslede mellem sol og snestorm hele fem gange på de godt 50 kilometer.
Og ‘godt’ 50 betyder lidt mere end 50!
Jeg kan sagtens forstå, at man kan misforstå ordet bjørnetjeneste, men hvor logikken er i, at ‘godt’ eller ‘godt og vel’ skulle være det samme som ‘knapt nok’, har jeg meget svært ved at se.
Vidste I godt, at for mine bedsteforældres generation betød ‘lemfældig’ forsigtig? Ikke som vi bruger det i dag i betydningen skødesløs eller sjusket. Vore forældre har været lige så slemme til at ‘fordreje’ ordene, som min generation og de unge er.
Skal vi lige huske at huske. Der har altid eksisteret pendulord.

Reklamer

20 kommentarer

  1. Er de mon cellekammerater ligesom regnearksdrengene?

    Kommentar af Eric — 8. februar 2015 @ 16:17

    • Hehe, så var de i hvert fald uvenner, for sikke de spyede 😉

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2015 @ 21:04

  2. Jeg så også skyerne her – og lidt sne blev det til.
    Vi må jo anerkende at pendulord er kommet for at blive, men det forekommer vigtigt at at nævne både oprindelig og ny betydning så flere og flere forstår begge betydninger.

    Kommentar af Jørgen — 8. februar 2015 @ 16:49

    • Det er nok det eneste vi kan gøre for at forhindre misforståelser – altså at kende pendulordene og alderen, hvor vandene skilles, så at sige.

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2015 @ 21:06

  3. Jeg må tilstå, at jeg indtil, jeg lærte dig at kende, har brugt “godt” på den forkerte måde. Jeg kan ikke argumentere for at hverken det ene eller andet er rigtigt. Jeg retter mig bare efter “sagkundskaben”

    Ordnet om “lemfældig” er egentlig ret interessant på Ordnet: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lemf%C3%A6ldig&tab=for

    Kommentar af Stegemüller — 8. februar 2015 @ 16:57

    • Jeg troede egentlig, at det var yngre personer end dig, der brugte det i den nye betydning.
      Ja … men jeg synes som sagt, at det var interessant at lære, at det før betød mild og overbærende. Det vidste jeg ikke, men det er også længe siden, at det var et pendulord.

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2015 @ 21:11

  4. Det er da godt nok ( 😉 ) nogle fantastiske vejroplevelser, du har fået i dag – både fascinerende og lidt uhyggeligt, hvordan (vejr-)kræfterne så hurtigt kan skifte.
    Her lidt nordligere har det været flot blå himmel – men ret blæsende – til kl. 16.
    Godt vi ikke bor i Norge; jeg så i vejrudsigten i går aftes, at den norske vejrtjeneste havde varslet bølger med op til 20 meters højde i området omkring Lofoten (gad vide, om det er målt fra bølgedal til bølgetop eller om det er målt i forhold til et fast punkt). Man forstår godt, at de havde travlt med at evakuere beboere fra øer, der har højeste punkt over daglig vande på kun 10 meter.

    Det ord, du nævner, dine bedsteforældregeneration brugte i betydningen forsigtig – lemfældig – er det mon ikke ordet, vi i dag (eller vores generation) har: “lempeligt”. Det udlægges vist også med forskellige betydninger: at lempe noget (fra et sted til et andet), betyder i min terminologi “at flytte noget forsigtigt”. Jeg har dog også hørt det brugt i en sammenhæng, hvor det nærmest betød skødesløst at verfe noget væk.
    At skøde noget betyder egentligt “at beskytte noget” fra det tyske verbum “schützen”. Vi har det i det danske ord “skødeskind” (et læderforklæde for håndværkere), der skal beskytte mod f. eks. varme/gnister/slag især for smede. Det har altså ikke noget med “skød” at gøre.
    Det moderne (slang-)sprog har jo endnu flere udtryk (de fleste kender jeg ikke engang betydningen af), hvor betydningen afhænger af den sammenhæng, hvori de er brugt.
    PS. Jeg var helt nervøs for, at der var sket jer noget, da du (kvinde) 😉 ikke havde været inde på bloggen i lang tid; forstår nu hvorfor, da I jo så alligevel ikke har tilladt jer en HEL slapper-week-end – blot ventet med at skrive om jeres forehavende, til det var overstået. 🙂
    God aften,
    Magnus

    Kommentar af Domus1 — 8. februar 2015 @ 18:01

    • Norge har godt nok været særdeles hårdt ramt. Jeg mener, at en bølgehøjde måles fra top til bund, men 20 meter er næsten et 7-etages hus! Hørte godt om de øboere, der skulle evakueres i en vis fart.
      Ja, du bekræfter her, at der gennem tiderne altid har været pendulord. Jeg læste engang en interessant artikel om det – vi ville have svært ved at forstå en tekst, der var skrevet i 1500-tallet – vi ville i hvert fald misforstå en masse ord 🙂
      Vi havde hele tiden været enige om, at der kun var én afslapningsdag denne weekend – vi har faktisk skidetravlt, til englænderne kommer på lørdag!
      Så du skal altså ikke blive bekymret for mig, men det var da helt sødt 😉

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2015 @ 21:18

  5. Her vågnede vi ikke op til nogen blå himmel, men en blæst der startede i går og har fået huset til at knage og brage det sidste døgns tid. Det blev dog bedre i løbet af dagen, og sne fik vi også et par gange af få minutters varighed.
    Jo, den gamle betydning af lempfældig, kender jeg godt, og vi farer også stadig frem med lempe.

    Kommentar af Pigen fra landet — 8. februar 2015 @ 20:25

    • Det har også blæst meget her både i går og i dag, men vi har åbenbart fået mere sne end jer – vores er dog helt væk igen.
      Hmm – der er ikke ‘p’ i lemfældig … men jeg kan godt se, at den gamle betydning kan minde om at fare med lempe 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2015 @ 21:21

  6. ja jeg forstår jo heller ikke hvordan godt kan blive til knap, men sjovt er det at få at vide at der altid har været pendulord 🙂 Og her har det bare blæst og blæst, men ingen superceller. Også et ord, jeg ikke kendte.

    Kommentar af Lene — 8. februar 2015 @ 20:50

    • Det har der nemlig altid været, så det dur ikke at blive irriteret, men man skal kende dem 🙂
      Vi er nok lidt påvirkede af alle de vejrudsendelser vi har set om det USA’ske vejr 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2015 @ 21:22

  7. Jeg vidste ikke det hed superceller, men vi oplevede også et par stykker af dem i formiddags. 🙂

    Kommentar af Inge — 8. februar 2015 @ 21:15

    • Jeg ved som sagt heller ikke, om dette var superceller – kunne godt forestille mig, at der er noget mere power i en rigtig supercelle, men i princippet var det helt det samme. De er lidt fascinerende, ikke?

      Kommentar af Ellen — 8. februar 2015 @ 21:23

  8. Cellerne rendte desværre uden om om os, men hvis de var så lokale som du siger er det vel naturligt nok at nogen får dem nærmest som perler på en snor og andre er uden for perlekæden.

    Er overrasket over “lemfældig” og dets oprindelige betydning og hvordan det er skredet den vej kan man jo kun gætte på… måske noget med to generationers opfattelse af samme situation?

    Kommentar af overleveren — 9. februar 2015 @ 05:35

      • Jeg så ikke et oversigtskort, men de virkede meget lokale 😉
        Det skal jeg ikke kunne sige … sikkert på samme måde, som alle andre ord begynder at ændre betydning, men det er ret interessant at læse om tidligere pendulord.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2015 @ 07:04

  9. Spændende vejr I har været ude i. Her så vi intet til superceller eller bare snefnug.
    Hvor er det fint med et eksempel på et pendulord som de unge ikke kan holdes ansvarlige for. De får skyld for meget, men er såmænd ikke spor værre end tidligere generationer – det vidste de gamle grækere allerede 😉

    Kommentar af fiberfryd — 9. februar 2015 @ 10:40

    • Det var ret fascinerende.
      De unge skal nemlig ikke altid skydes i skoene, at de ingenting kan eller vil – de kan bare nogle andre ting end vi kunne 🙂
      Ja, var det ikke Aristoteles, der brokkede sig over den uansvarlige og dovne ungdom? Eller var det Diogenes?

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2015 @ 13:28

  10. Her blæste det bare og var dejlig lunt. Jeg elsker ord men ved ikke så meget om dem – bruger dem bare:) Ordet lemfældig har hørt før men ikke ret tit. Viste egentlig ikke, hvad det betød men har heller aldrig skulle bruge det:) Nu ved jeg det så måske jeg skal til at bruge ordet.

    Kommentar af Mette — 9. februar 2015 @ 11:56

    • Hehe, jeg bruger også ordene meget, men elsker at vide noget om dem 🙂
      Lemfældig bruges vist i dag mest i forbindelse med at man bruger udtrykket “lemfældig omgang med sandheden”.

      Kommentar af Ellen — 9. februar 2015 @ 13:30


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.