Hos Mommer

6. februar 2015

First night

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:10
Tags:

Nu er det nu. Eller i hvert fald om nogle få timer, for jeg er ikke umiddelbart på vej i seng, men i nat bliver første nat i Den Stråtækte.
Det bliver nyt på flere måder, for ikke kun er det nye omgivelser, men vi var som tidligere skrevet ude for at købe os nogle nye senge, så de skal også indvies – det bliver lidt spændende, om vi banger direkte omkuld og sover som små sten, eller vi ligger og vender og drejer os den halve eller hele nat.
I rækkehuset er der ikke meget tilbage – og alligevel ved jeg, at vi vil blive overrasket over hvor meget der så alligevel er, når det kommer til stykket … vi har dog nogle dage endnu, til de stærke mænd kommer og flytter de tunge møbler.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lige om lidt bliver det første gang, jeg skal bruge det nye komfur. I morgen eller i overmorgen bliver det første gangs brug for opvaskemaskinens vedkommende. Lige nu sidder John og leger med sit nye smart-tv. Det er hans, for det er legetøj for store drenge, men jeg må gerne kigge med, hvis jeg har lyst.
Stuen er varm; brændeovnen fungerer fint, og det gør fyret heldigvis også. Der var lige noget med radiatoren på børneværelset, der ikke virkede, men en VVS-mand klarede det på få minutter – noget med en dims inde i termostaten, der var kalket til, og som lige kunne udskiftes. Gid alt var så nemt.
Der er varme i gulvet i badeværelset og i køkkenet. Fed fornemmelse – jeg er glad for, at det virker, for varme i badeværelsesgulvet ville jeg have virkelig svært ved at undvære. Ikke alene er det for koldt for de stakkels små fusser om natten og om morgenen, hvis der ikke er varme i gulvet, men håndklæderne er også altid halvklamme og dermed lettere ulækre. Synes jeg … som har været privilegeret med gulvvarme i over 30 år nu, og da der er visse ting, jeg helst ikke vil gå på kompromis med, var jeg glædeligt overrasket over, at det fandtes i Den Stråtækte – og oven i købet også i køkkenet. 

Internetforbindelsen er bedre end jeg havde turdet håbe. Selv om John ser tv over nettet, viser min bredbåndstest 25/14, hvilket er lidt mere, end når vi er i Sverige og absolut fint nok til det umiddelbare behov. Vi har stadig ikke fået besked om vi kan få fibernet eller ej, og får vi det, er det selvfølgelig optimalt, men 25/14 kan jeg godt leve med.

Advertisements

32 kommentarer

  1. Lykke til med innvielsen av senger 🙂 Og gledelig innflytning, for godt 🙂

    Kommentar af Mormor — 6. februar 2015 @ 18:25

    • Tak skal du have, Mormor 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2015 @ 19:51

  2. Det tager måske en smule tid at vænne (stavet rigtigt i dag? til noget så nyt. Skulle I nu ikke sove, gør det vel ikke noget, idet en morfar kan klare problemet i morgen. Dejligt at det nu er blevet nu! God weekend.

    Kommentar af Jørgen — 6. februar 2015 @ 18:33

    • Det gør det jo nok – gamle hunde og nye kunster, ved du jo. Og jo: rigtigt stavet 😉
      Problemet er bare, at mens mormor ikke kan finde ud af at tage en morfar, er morfar er vældig god til at tage sådan nen, men det går nu nok alligevel.
      God weekend herfra også.

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2015 @ 19:54

  3. Der er bare ting, som hurtigt bliver uundværlige – varme i badeværelsesgulvet er en af dem 🙂 Nu bliver det spændende, om du kan enes med det nye komfur, det kan godt være en udfordring at lave mad på et komfur, man ikke er vant til. Jeg havde lidt svært ved at vænne mig til mit, men nu føles det jo som om, jeg har haft det altid 🙂

    Kommentar af www.bedstesblog.dk — 6. februar 2015 @ 19:16

    • Absolut! Det har I også, kan jeg regne ud 🙂
      Komfuret er godt nok nyt, men fordi det gamle ikke var særlig gammelt, og fordi jeg var superglad for det, købte jeg et mage til 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2015 @ 19:57

  4. Held og lykke med den første nat 🙂

    Kommentar af Per Teilmann — 6. februar 2015 @ 20:27

    • Jo men tak skal du da have, Per 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2015 @ 20:52

  5. Velkommen i jeres nye bolig, må søvnen indfinde sig prompte og må varmen i gulvet forblive hos jer 🙂

    Kommentar af Lene — 6. februar 2015 @ 21:04

    • Tak, Lene – og mon ikke varmen forbliver? Det tror jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2015 @ 21:33

  6. Sov godt begge to, når I er færdige med at lege med alt det nye ‘legetøj’ 😉

    Kommentar af fiberfryd — 6. februar 2015 @ 21:20

    • Tak, Ditte – vi er ved at være modne … er en anelse trætte 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2015 @ 21:34

  7. Så meget nyt der nærmest skal tages i brug samtidig. Alligevel tror jeg I hurtigt finder jer gidt tilpas mellem alt det nye. Hvis jeg husker rigtigt, så kan du jo sove alle steder 😉 sov godt begge to, når I når så langt.

    Kommentar af Pigen fra landet — 6. februar 2015 @ 21:27

    • Ja, der er meget nyt – og snart kommer der også en vaskemaskine …
      Næsten alle steder – jeg kan ikke sove i en flyvemaskine, desværre – men tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2015 @ 21:34

  8. God nat og sov godt i alt det nye 🙂 En ting er nye senge, nyt soveværelse med nye lyde, nye dufte og anderledes lys er noget helt andet.

    Kommentar af Fruen i Midten — 6. februar 2015 @ 22:51

    • Tak – vi sov glimrende, selv om der var mange nye lyde .-)

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2015 @ 09:48

  9. Hei igjen, Ellen

    Nå er det lenge siden jeg har skrevet her, heller ikke fått med meg alt, ser jeg. Flyttet også, ser jeg. Spreke er dere. Vi har holdt på i flere måneder nå med planlegging og forberedelser for å flytte en etg opp i samme huset. 🙂 Men det har ikke bare med latskap og manglende initiativ å gjøre. Vi trenger så mye hjelp til det, slik at det tar sin tid. Selv om det er mange som hjelper, så har de også hendene fulle med andre gjøremål. Men det haster ikke for vår del.

    Håper at alt står bra til ellers med helsa og alt for dere og at livet går sammen med dere i takt, som jeg liker så godt å si. Skal forsøke å komme etter med de manglende innlegg og store hull. Tankene er titt og ofte innom fortsatt. Det skal du vite. 😉

    Kommentar af karlhalvorsen — 7. februar 2015 @ 00:00

    • Hej Karl
      Når bare det ikke haster, skal det nok gå alt sammen 🙂
      Tak for dine tanker og jo tak – livet og helsa er fint her i vores lille hjørne af Danmark.

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2015 @ 09:50

      • Det var fint å høre, Ellen. Slik må det fortsette fremover. 😅 Her blåser det noe så inn i granskogen, midt i den nesten treffe byen. 😆 God helg, Ellen! & Co.

        Kommentar af karlhalvorsen — 7. februar 2015 @ 09:55

        • Tak, og i lige måde til dig 🙂

          Kommentar af Ellen — 7. februar 2015 @ 10:09

  10. Spændende med første nat… hvem ved.. det kan være der gemmer sig en hvid dame et sted mellem murene og som I først ser om natten 🙂

    Der er med garanti meget mere end I lige tror efterladt i rækkehuset.. det ser ud af så lidt når det står i en krog, sat på bord og sådan noget.. men når det kommer ud i bilen ender man med at sidde med poser på knæene og have blomster hængende i panikhåndtagene…

    Håber I får en fantastisk weekend og finder jeres “fødder” på det nye gulv så det hurtigt bliver gammelkendt, trygt og … nåehja.. varmt…

    Din internetforbindelse tror jeg ikke du skal klage over.. den er da ok.

    Kommentar af overleveren — 7. februar 2015 @ 06:34

    • Den eneste hvide dame var vist mig … 😉
      Der er altid mere, end man regner med, også selv om man ved, at der er mere end man regner med …
      Weekenden tegner fint med flot blå himmel og tøvejr.
      Jeg klager ikke – de hernede, der er ‘på kobberet’, har helt ned til 0,9 ned og 0,3 op … tror du lige, at DE sukker for at få det fibernet? Hvis det glipper, så fortæller jeg dem om 3, men ikke før 😉

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2015 @ 09:53

  11. Nuet er ikke det værste, man har. Vi deler det alle, og alligevel er det så forskelligt. Det er dejligt, når nuet endelig er det nu, man har glædet og forberedt sig til i mange tidligere nuer.

    Kommentar af Eric — 7. februar 2015 @ 08:36

    • Som altid siger du det så godt.

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2015 @ 09:53

  12. Der er en første gang for alting – og også en sidste gang. Spændt på en “rapport” om hvordan natten har været 🙂

    Kommentar af Kisser — 7. februar 2015 @ 09:29

    • Natten har været fin på alle måder – vi har også sovet godt 😉

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2015 @ 09:54

  13. Håber I har sovet godt.. 🙂

    Kommentar af Inge — 7. februar 2015 @ 09:35

    • Det har vi, tak – ingen af os vågnede i utide 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2015 @ 09:54

  14. Jamen velkommen til at det nye, det må være skønt. Du har ret i det med håndklæderne, så jeg ønsker mig også varme i gulvet i badeværelset.

    25/14 er da helt fint, og hvis I så senere får fibernet, er det jo bare perfekt.

    Kommentar af Stegemüller — 7. februar 2015 @ 10:40

    • Tak … og badeværelsesgulvvarme er ikke til at leve uden, hvis man først har prøvet det …
      Det er absolut fint nok med 25/14.

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2015 @ 15:37

  15. Jeg kan se, I har sovet godt i jeres nye omgivelser. Dejligt, I er kommet så langt, og at tingene fungerer.
    Fantastisk flot solnedgangsbillede.
    Varme i gulvet lyder som en drøm. Jeg fik renoveret badeværelse i 2002, og boligforeningens (afdelingens) bestyrelse skulle give tilladelse til gulvvarme, som betales delvis af lejeren og delvis af afdelingens vedligeholdelsesmidler. Jeg fik afslag. Det er jeg stadig indebrændt over, når jeg bliver mindet om det. Det var nemlig det sidste afslag. De næste lejere, der ønskede gulvvarme, fik tilladelse. Jeg har ikke undersøgt, hvad det vil koste at få gulvvarme nu. Måske behøver hele gulvet ikke at blive brækket op?
    God weekend til jer.

    Kommentar af Betty — 7. februar 2015 @ 11:58

    • Den slags er også bare SÅ irriterende. Charlotte og Tim prøvede noget tilsvarende i deres forrige hus. De fik afslag på noget, den næste ejer fik lov til – af den samme myndighed, som havde givet afslaget i første omgang. Du må prøve igen – jeg har dog ingen anelse om prisen eller hvor meget af gulvet der skal brækkes op, men umiddelbart vil jeg tro, at det må være hele gulvet, ellers kan de vel ikke få ført varme til over det hele?
      Tak, i lige måde.

      Kommentar af Ellen — 7. februar 2015 @ 15:40


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.