Hos Mommer

5. februar 2015

Det bliver da også værre og værre

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:15
Tags: ,

Svindelmails er en næsten daglig foreteelse for mit vedkommende, og vi gider vel næsten ikke se eller høre flere advarsler mod dem – på den anden side må der stadig være folk, der falder i fælden, idet jeg går ud fra, at man i modsatte fald ville ophøre med at lade denne slags mail tilflyde vores indbokse.
Lige nu huserer der tilsyneladende den samme både i Danmark og i Sverige.

image

Jeg kan kun gentage mig selv: Hvordan kan man dog falde for den slags? Hverken danske eller svenske skattemyndigheder skriver for pokker da breve på engelsk!

Jeg modtog forleden dag en, der måske var en anelse mere skræmmende – nogle ville måske kunne lade sig narre, fordi den var formuleret på fejlfrit dansk! Det har jeg ikke set før, og som sagt kunne det desværre nok foranledige enkelte ekstremt naive sjæle til at gå i fælden. Det var angiveligt NemID, der havde haft et nedbrud, og for at det skulle kunne genaktiveres, skulle man returnere mailen med angivelse af hvilken bank, man bruger, samt have skrevet ens personlige adgangskode og endelig vedhæfte et skannet/fotokopieret billede af ens nøglekort. Det var i den forbindelse understreget, at alle kortets koder skulle være synlige. Jamen altså …

Det bliver værre og værre

I dag kom ovenstående. Nok den hidtil værste – jeg troede faktisk ikke, at oversættelsesmaskiner kunne være SÅ elendige.


Den næste er næsten lige så slem, selv om den ikke franarrer folk penge. På FB ville en ‘ven’ gerne dele dette følgende med mig (jeg har kun medtaget et ganske lille udpluk af teksten, som i øvrigt er maskinoversat):
Opskriften mod cancer :
To skriver øko citron presset ned i et glas fyldt op med vand tilsat en teskefuld natron to gange om dagen i max 3 – 6 mdr.>>>> indtages sammen med måltider da det kan være hårdt for maven.
Set udfra at cancer celler ikke kan leve i et basisk miljø !!!
Kombinationen af citron og natron har 10 000 gange mere stærkere effekt end kemoterapi!
Citroner har magt til at helbrede kræft, da det er blevet testet på alle kræfttyper. Tilføjelse bagepulver gør det endnu mere magtfulde, fordi bagepulver  bringer pH til normalt niveau.

Hvor blev så lige det basiske miljø af? I det hele taget er den tåbelige ‘opskrift’ én stor selvmodsigelse.
Mit svar til vedkommende var en anelse sarkastisk!
Hvis man har lyst til at få sig et billigt grin, kan hele teksten læses her.

Reklamer

18 kommentarer

  1. De er nemlig blevet ret gode de der oversættelser og så snyder det nemmere. Konen fik osse en mail fra “skat” og spurgte mig om hun skulle åbne. Nix, du skal gå ind på skat.dk og se om beskeden osse ligger dér. (og det gjorde den). Men jeg var skeptisk.

    Er aldeles ordløs ift opskriften på kræft-medicinen og er næsten ærgerlig over at vi ikke må se dit svar.. det har garanteret været …. ahem… særpræget. 🙂

    Kommentar af overleveren — 5. februar 2015 @ 19:37

    • Hellere tjekke en gang for meget end en gang for lidt, selv om ægte meddelelser fra banker, skattevæsenet m.m. altid henvender sig med ens navn.
      Mit svar var såmænd ikke specielt særpræget – bare en dyb ‘undren’ over, at der, med den fantastiske opdagelse, overhovedet var nogen, der døde af kræft.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2015 @ 20:12

  2. Vi får heldigvis sorteret de fleste af den slags mails fra inden de rammer vores mailbokse, nogle gange logger vi ind og undrer os over alt det møg der forsøger at komme gennem vores spamfilter.. NemID beskeden var så skræmmende god så den slap gennem nogle gange før vi fik den blokeret.

    Kommentar af Inge — 5. februar 2015 @ 19:39

    • Så du har også set NemID-mailen … de fleste af mine bliver også stoppet ved indgangen, men der er alligevel nogle gange om ugen en ny, der skal blokeres.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2015 @ 20:14

  3. Der kommer så meget skrammel, at man skulle tro, det var løgn. Jeg fatter ikke, at der findes mennesker, der hopper på det. Jeg så i TVA en ældre mand, der var hoppet på den med at scanne sine NemID-koder, og han havde mistet en hel del tusinde. Det værste p.t. er ransomware, altså når ens filer bliver krypteret, og det koster spidsen af en jetjager at få dem dekrypteret. Det vil jeg meget nødigt udsættes for, da det vist er temmelig svært at slippe af med.

    Kommentar af Stegemüller — 5. februar 2015 @ 19:48

    • Det sidste er jeg også noget mere nervøs for end de der fjollede skatte- og ‘lotterivinder’-mails.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2015 @ 20:16

  4. Trist at det er en del af det man må forholde sig til. Og stedse bruge en stopklods i hjernen, så man ikke hopper på tåbelighederne.

    Kommentar af Jørgen — 5. februar 2015 @ 20:09

    • Tåbelighederne er heldigvis supernemme at gennemskue – det er straks værre med fx det, som Hanne nævner herover. Det kan godt skræmme mig, selv om det ikke er noget, jeg går og tænker på hele tiden – det ændrer jo ikke noget, og jeg kan ikke gøre mere end at sikre mig med en god firewall.

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2015 @ 20:18

  5. Det er snart længe siden jeg så den mail om NemID. Om man forstår at nogen hopper på den, når vi hele tiðen bluver tudet ørene fulde med at vi skal passe på vores koder. I min spammappe smutter der af og til en mail i nettet, men de fleste når ikke så langt.

    Kommentar af Pigen fra landet — 5. februar 2015 @ 20:30

    • Nej, det forstår jeg jo heller ikke, og alligevel er der åbenbart folk, der hopper på den.
      Jeg tror vi skal være glade for, at de fleste bliver fanget – ellers kunne vi ikke bestille andet end at sidde og sortere i indboksen 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2015 @ 21:12

  6. Ja der er desværre nogen der hopper på den. Jeg prøver at vejlede mine børn, men er stadig nervøs for at de glemmer at tænke sig om.
    Jeg har været ‘heldig’ at der findes personer, der gerne vil hjælpe mig med den forsendelse, som er endt i Italien og som de vil sørge for at jeg får hjem. De har endda været meget ihærdige!
    Nu er det sådan at jeg meget meget sjældent køber på nettet (gemalen er postbud og kan se ALT jeg køber… 😉 ) så jeg må sige at de ikke bruger meget tid på at undersøge ‘offeret’ 😉

    Kommentar af Kari — 6. februar 2015 @ 09:22

    • Uha ja, det må være vanskeligt med børn – de er jo meget mere impulsive end vi andre er.
      Hehe, næh, du kan ikke rigtig købe nogle overraskelser til din mand – og dog – han kan vel ikke se, hvad der er inde i pakken? Og der er mange ting, der er praktisk at købe via nettet – vi har fx lige købt en ny brødrister og skraldespand uden at skulle i butikker. Dejligt nemt 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2015 @ 09:41

      • Min mand køber med mellemrum på nettet. Men han får tit pakkerne stukket i hånden, når en af kollegaerne pakker bil, så den med ‘at det har jeg haft liggende i skabet en rum tid’ – ja den kan jeg ikke lige bruge 😉
        Det er dejlig nemt, for der købes kun hvad man skal bruge og ingen ‘overraskelser’ ender i kurven 😉

        Kommentar af Kari — 8. februar 2015 @ 16:46

        • Okay, så forstår jeg.
          Men … det med at impulskøbe kan jeg (desværre) også godt finde ud af at gøre via nettet 😉

          Kommentar af Ellen — 8. februar 2015 @ 21:04

  7. Jeg tør dårligt skrive nedenstående – tænk, hvis de også fik øje på mig og begyndte at spamme mig med lignende. Jeg har til dato heldigvis været forskånet for jeres eksempler.

    Jeg havde engang en kollega, der på KU studerede datalogi (vist nok fritids-/deltids-studier). Han “pralede” med, at han da gemte på (hedder det?) malware (virusprogammer o.lign. for at kunne bruge det “for sjov”.- Der er altså nogle derude, der finder en sport i at genere andre mennesker.
    Så er der de mere alvorlige, der gør det for vindings skyld – og som sikkert er mere “professionelle”.
    Jeg har én gang været ude for, at en bekendt havde fået stjålet sin identitet med billede og det hele – og altså også mail-adresser på de, vedkommende lorresponderede med. Beskeden fra vedkommende mail-adresse sendte mig en mail om, at vedkammende var strandet i udlandet og var blevet frarøvet sin identitetspapirer og penge. Vedkommende bad mig sætte et lån ind på en engelsk bankkonto. Pudsigt nok var der ikke angivet hverken bank eller kontonummer.
    Mailen til mig var dog skrevet i et så dårligt dansk, at jeg var sikker på, det måtte være en falsk identitet.
    Problemet efterfølgende er jo så blot, at jeg ikke kan kommunikere med “den ægte” via mail, når man ikke véd, hvor ens “post” ender.
    Magnus

    Kommentar af Domus1 — 6. februar 2015 @ 12:41

    • Det med din kollega kan godt nok forarge mig – jeg håber virkelig, han selv er blevet generet, men det er han jo nok ikke med sit kendskab til det.
      Den mail med bøn om hjælp, fordi vedkommende hævdede at være strandet i UK, har jeg også fået. Den er, som du skriver, behæftet med så mange fejl, at det er svært at forstå, hvordan man kan falde for den – ikke mindst fordi hende, der angiveligt bad om hjælp, var dansklærer! Ikke desto mindre var der en af den pågældende bekendts meget nære venner, der fluks sendte 15000 kroner afsted, hvorfor han naturligvis mistede den pæne sum penge.

      Kommentar af Ellen — 6. februar 2015 @ 13:45

      • Efter dit svar at dømme kunne det tyde på, at det er en person (organisation), der søger over et “kartotek” af mail-adresser, hvor bestemte ord indgår – f.eks “hjælp” og stjæler deres identitet.
        I mit tilfælde var det en mand, der rejste meget (i forvejen – dog ikke til den destination og på det tidspunkt, der var angivet i mailen). Han var efter mailen strandet i Holland og der blev skrevet, at hans danske konto var spærret, hvorfor “han” bad om at få overført til en engelsk konto.
        Jeg kopierede teksten og sendte den til en anden bekendt og bad ham advare andre i samme “mail-gruppe” om at advare disse – altså ikke en videresendelse af mailen, jeg havde modtaget. (for ikke at spore “gerningsmanden” ind på denne gruppe.

        Desværre kan systemerne nok ikke laves sikre nok på grund af krav fra vore (danske og “over there”) “snushaner”, der (sikkert) forlanger af udbyderne at kunne læse over skuldrene på netbrugerne. – Vi skal jo kunne overvåges i alle ender og kanter.
        Alle hjemmesiderne (som det jo er, vi mailer over) hører jo under jurisdiktion “over there”.
        Magnus

        Kommentar af Domus1 — 6. februar 2015 @ 14:25

        • Det er givetvis sat i en form for system, og alt det sidste du siger, er forbi min it-horisont, så jeg kan kun sige, at det skal da nok passe 🙂

          Kommentar af Ellen — 6. februar 2015 @ 17:32


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.