Hos Mommer

19. januar 2015

“Skal vi ikke foretage os et eller andet?”

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:58
Tags:

“Skal vi ikke foretage os et eller andet?”, lød ordene fra John i går formiddags. Jeg forstod ham jo så glimrende – det er ikke spor rart bare at sidde hjemme i stolen og gro fast i elendigheden. Så hellere komme ud og lade noget andet adsprede de triste tanker.
“Har du selv noget forslag?”, spurgte jeg, men ikke overraskende var svaret benægtende, så jeg lurede lidt omkring på nettet og nåede ned til Vordingborg. Hmmm – Pia havde da vist skrevet et eller andet om Gåsetårnet og Danmarks Borgcenter. Det lød interessant, så jeg spurgte, om det var noget at studere det lidt nærmere, hvilket det var, så vi drog afsted.

Vordingborg - Gåsetårnet (4)Vordingborg - Gåsetårnet (7)

Vordingborg - GåsetårnetPå museet har de lavet et ret genialt koncept. Vi fik hver et sæt hovedtelefoner og en tablet, som vi kunne aktivere ved at ‘skrive’ koden, ganske som man kender det fra oplåsning af sin smartfon. Disse koder var angivet ved de fleste af de udstillede ting, hvorefter man på mellem et og tre minutter kunne høre historien bag genstanden.
Da vi kom udenfor, ændrede skærmen sig til et kort over Vordingborg, som jo oprindeligt kun var selve borgen og ikke resten af byen – og som var landets dengang største kongeborg, hvilket var nyt for mig.
På kortet var man selv en lille blå plet, der bevægede sig rundt på området, så man hele tiden kunne se præcis hvor man befandt sig, og også her var der forklaringer, som man bare skulle trykke sig til. Når man holdt tabletten op foran sig, på samme måde som en langsynet person ville læse en avis, og drejede sig langsomt rundt, så man en animation af borgen, som den menes at have set ud, da den fungerede.

Vordingborg - Gåsetårnet (1)Det var godt tænkt, det hele. Man kan tage det i sit eget tempo og/eller rækkefølge, og man er aldrig i tvivl om man er nået for langt eller for kort i forhold til de hovedtelefonguider, vi kender fra de gamle kassettebåndsdage. Der var supplerende film og oplysninger, som man kunne vælge eller vælge fra, og der var spil til børn og barnlige sjæle. 
Billedet nederst til højre: Det er da bare det eneste rigtige sted at finde et sværd, er det ikke?
Vi vil herned igen, når det ikke bider så meget, som det gjorde i går – det var godt nok pivkoldt at gå oppe på borganlægget, og jeg kunne ikke have handsker på, da jeg hele tiden skulle trykke på skærmen … gad ikke hive dem af og på hele tiden, men vi har meget viden til gode, som vi altså valgte at erhverve ved en senere lejlighed.

Frokosten blev indtaget i museets restaurant og var en kulinarisk oplevelse. Seriøst. Det var bestemt ikke ‘cafeteriamad’.

Hjemvejen lagde vi forbi Den Stråtækte, hvorfra vi igen kørte direkte til min ene søster, som havde været så sød at tilbyde at lave noget mad til os, så således gik hele søndagen på hyggelig vis – selv om vi selvfølgelig talte med Merete om Pernille. Begge mine søstre – og deres børn – har naturligvis kendt Pernille og har fulgt hende gennem mine mange år med John, så de var alle meget berørte af at høre, hvad der var sket.

Advertisements

30 kommentarer

  1. Det er vigtigt at holde pause fra sorgen.
    Det lyde som om det er en god ide at køre til Vordingborg en dag.

    Kommentar af Jørgen — 19. januar 2015 @ 12:07

    • Ja, det er …
      Det kan jeg varmt anbefale – det har de lavet godt dernede.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 12:10

  2. I min familie har ordene “sorrig og glæde, de vandre i hobe” vakt genklang. Vi har helt instinktivt også følt og gjort som jer: finde plads til gode ting, ting som vi gjorde før. Sorgen over tabte af og savnet af Pernille vil altid være der, det vil få en anden karakter, men det forsvinder aldrig. Og jeg tror I to er gode til både at være stille sammen, tale sammen og at gøre noget sammen. Varme tanker til jer

    Og Vordingborgs koncept lyder rigtig spændende.

    Kommentar af Lene — 19. januar 2015 @ 12:51

    • Meget godt og rigtigt sagt, Lene – det er jo sådan det er, og jo: jeg synes også vi er gode til at gøre det, vi føler er det rigtige – både hver for sig og sammen.
      Det er en god måde at formidle viden på – jeg håber andre tager det op.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 13:16

  3. Min far elskede at køre bil, også om søndagen, selv om han tilbragte en stor del af sin arbejdsdag i bilen. Af en eller anden grund kom vi på flere af søndagsturene til Vordingborg, og hver gang måtte min bror og jeg absolut en tur op i Gåsetårnet, selv om man dengang ikke havde gjort noget særligt ud af anlægget. – Hvem der dog havde fået taget det kørekort!

    Kommentar af Rasmine — 19. januar 2015 @ 13:20

    • Det kan jeg godt forstå, du ærgrer dig lidt over – friheden er så uendelig stor, når man har en bil og ikke er afhængig af offentlige og sommetider ikke-eksisterende transportmidler.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 17:20

  4. At blive luftet lidt er altid godt – og sommetider helt nødvendigt. Spændende måde at formidle på. ‘De’ bliver altså dygtigere og dygtigere til den slags rundt omkring.

    Kommentar af Fruen i Midten — 19. januar 2015 @ 13:44

    • Ja, ‘de’ bliver bedre og bedre – måske fordi ‘vi’ bliver mere og mere krævende? Men pyt med hvorfor – det er en fornøjelse at gå på museum på denne måde.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 17:22

  5. Også jeg tænker fortsat på både jer og Pernille. Det er ikke noget, man sådan lige slår ud af hovedet; det er det for alvorligt til.

    Den form for formidling har jeg også oplevet for mange år siden på War Museum, Design Museum og et andet sted, som jeg ikke lige kan huske, og det er intet mindre end genialt, især det med at man kan tage det i sit eget tempo, måske endda genhøre en passage. Jeg plejer at påstå, at danskerne kunne lære noget af dette – og så er det glædeligt at høre, at vi i hvert fald er begyndt.

    Kommentar af Stegemüller — 19. januar 2015 @ 13:44

    • Tag det nu ikke for tungt, Hanne, du kendte hende jo slet ikke.
      Danskerne kan såmænd fint være med mht. museer og formidling, synes jeg, men dette var en god, ny metode.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 17:24

  6. Tiden fra dødsfald til bisættelse eller begravelse er svær, fordi den er præget af
    chock
    sorg
    ting der skal tages stilling til
    praktiske gøremål
    tanker om dødsfaldet kunnet været udskudt
    fik jeg været der nok for afdøde og
    VENTEN på det sidste farvel, så der er bestemt brug for adspredelse. Godt I gjorde det og måske kan http://www.befaestning.dk give inspiration til en anden udflugt før eller senere.
    Selv har jeg det sådan, at mit tab af afdøde først FØLES for alvor, når bagklappen på rustvognen lukkes ved bisættelsen eller når kisten sænkes i graven, hvor jeg så til gengæld bliver til “Tudemarie i uendelig løkke” – når det visualiseres – indtil jeg heldigvis får et andet fokus ved det efterfølgende gravøl, hvor mindet om den afdøde kommer i højsædet og dermed, at afdøde har sat solide positive aftryk i manges liv.
    Hvis I har overskud, så hjælp dem af Pernilles omgangskreds – der gerne vil, men ikke orker – til at deltage på fredag. Det vil glæde dem og nok også jer.
    Mange gode tanker til jer og pas på hinanden.

    Kommentar af Kristine — 19. januar 2015 @ 16:32

    • De første fire nikker vi genkendende til, og punkt nummer fem og seks er heldigvis ikke i spil hos os. Vi ved, at der blev gjort alt menneskeligt muligt for Pernille. Den venten er bestemt ikke rar – vi glæder os faktisk til fredag er overstået, og ja: rustvognens langsomme forsvinden får det til at gå op for en, at det er uigenkaldeligt slut.
      Gud og hvermand er orienteret, og jeg har på fornemmelsen, at det bliver det største begravelsesfølge, jeg har oplevet.
      Tak for link – som hedder befæstningEN.dk … men så virker det også fint – der er jo masser at studere.
      Tak for gode tanker og vi skal nok passe på hinanden.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 17:33

  7. Når tingene er svære og livet gør ondt, har man brug for adspredelse.
    Godt I også syntes om konceptet. Der er nemlig rigtigt skønt på Borgen, især når det er solskin og stille vejr. Det var nemlig koldt i går, og det bider også i dag.

    Kommentar af Pigen fra landet — 19. januar 2015 @ 17:05

    • Der skal simpelthen noget til – det ved du jo desværre en del om …
      Vi skal helt sikkert dertil igen på en dejlig solskinsdag! Det var og er virkelig bidende … pudsigt nok for det er ikke videre koldt, og det blæser heller ikke ret meget, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 17:35

  8. Godt at i kunne få tankerne lidt væk fra alt det triste, men også godt og sundt at få lov til at blive lyttet til hos din søster

    Kommentar af Moster Tulle — 19. januar 2015 @ 17:29

    • Begge dele var nemlig godt på hver sin måde.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 17:35

  9. Vi har også besøgt Vordingborg og Gåsetårnet…. for lææænge siden! Ungerne var fascineret af turen op i tårnet..
    Gitte er dedikeret tilhænger af Londonmuseernes Audioguides… Det giver både stille museer og man kan tage viden ind i eget tempo.
    Jeg kunne godt tænke mig at prøve Vordingborgs løsning… Den lyder smart! Tænk hvis man hjemme fra kunne downloade guides til de steder, man ville besøge og så bare bruge egen smartphone eller iPad!!!
    Det var godt, I valgte at tage på tur ud i frisk (kold) luft og få andre indtryk ind i sindet, blandet med stille snak med hinanden og din søster.

    Kommentar af Anne Holtegård — 19. januar 2015 @ 17:36

    • Jamen så må du jo til Vordingborg igen, Anne. Jeg synes sådan set, det var helt fint at få udeleveret en tablet, og det er jo en del af indtægterne for museet med lånet af den. Man kan nemlig godt gå rundt på borganlægget uden at skulle betale entre til museet, men man får jo så ikke den information, der følger med samme entre.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 17:54

      • Det var bestemt ikke, fordi jeg ikke vil betale entré… Det er helt fint med betaling for en god oplevelse. Jeg tænkte vist lige så meget på de mange turistbrochurer, der uddeles… Vi har flere ruter rundt her i byen, kultur, arkitektur… Der synes jeg, det ville være smart med en digital version med GPS kort og information i et!

        Kommentar af Anne Holtegård — 19. januar 2015 @ 19:18

        • Okay – beklager, jeg misforstod dig – det, du forklarer det med nu, lyder absolut som en god ide 🙂

          Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 19:28

  10. Klem 🙂

    Kommentar af Mormor — 19. januar 2015 @ 18:11

    • Klem retur 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 18:30

  11. Jeg har aldrig sat mine ben i Vordingborg, og jeg kan godt høre, det er en mangel i min opdragelse, når jeg læser om jeres oplevelser der. Jeg elsker god formidling, og det lyder som om I har fået det. Godt, I har hinanden og kan tage ud til frisk luft og spændende steder.

    Kommentar af Betty — 19. januar 2015 @ 19:15

    • Jeg tror der er rigtig mange steder rundtomkring i landet, der er et besøg værd – det er bare om at finde dem, og der har blogland hjulpet mig/os på vej mange gange.
      Det er godt at have hinanden, ja – det har vi haft meget glæde og gavn af det sidste 1½ år!

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 19:29

  12. Det lyder som et godt sted at besøge, og All Inclusive kan vi jo stadig nå sammen.. 😉

    Kommentar af Inge — 19. januar 2015 @ 22:10

    • Ja til begge dele 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 22:57

  13. Forrige sommer holdt vi ferie i nærheden af Vordingborg, der desværre lider voldsomt af butiksdød. Vi besøgte også Gåsetårnet, men på det tidspunkt var området under renovering og der var ikkemeget at se på. Det lyder som om de er kommet rigtig godt efter det, så turen skal vist gå til sydsjælland, når vejret igen bliver varmere.

    Kommentar af fiberfryd — 19. januar 2015 @ 22:20

    • Nemlig – der kan være flere gode grunde til at besøge Sydsjælland. Bl.a. et stråtækt hus 😉

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2015 @ 22:59

  14. Hvilken god ide med den “tablet-guide”. Der er sørme sket noget, siden vi var der for ca. 20 år siden.
    Mine tanker går til jer i denne tid.

    Kommentar af conny — 22. januar 2015 @ 21:15

    • Ja, ikke? Det er heldigvis ikke alle fremskridt, der er noget skidt 😉
      Tak, Conny.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2015 @ 23:14


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.