Hos Mommer

10. januar 2015

Gardiner, fødselsdag, trapper, køkkenlys, blæsevejr …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:04
Tags: ,

Gardiner - stuen (5)Tiden flyver ikke kun i godt selskab – den flyver bare. Hele tiden. Jeg har syet gardiner og malet trappe. Vi har været til fødselsdag hos Pernille i går. John har monteret lys under skabene i køkkenet, så nu vil jeg også kunne se at lave mad. Meget praktisk …
I går, inden vi drog nordpå til fødselsdag, var vi i Præstø for at sætte gardinstænger op; hhv. hænge de næsten færdigsyede gardiner op. Ingen af dem er lagt op endnu.
Eftersom der ikke er noget i det hus, der er lige, hængte vi stængerne op efter øjemål og ikke efter centimetermål og vaterpas – det ville hurtigt komme til at se skævt ud. Altså hænge dem op og så lægge op bagefter.
Kattens til arbejde … men nu er de alle hæftet op med knappenåle, så mangler jeg bare at tage symaskinen med derned, pille alle gardinerne ned igen, klippe til og lægge op. “Bare” … som om … det havde godt nok været lettere at kunne måle sig frem til det hele, men sådan er det ikke i et gammelt hus. Vi kender det jo fra Svenskerhytten. Godt jeg selv kan sy – det ville have kostet en formue at få dem syet af en professionel – og så var de måske alligevel ikke kommet til at se ens ud. Så hellere gøre det selv.
Selv om det er meget lyse gardiner, som ikke fylder meget, gør det alligevel en stor forskel, at de kom op – de blødgør rummet, hvis man kan sige sådan.

P1030050P1040761

Den ene trappe valgte vi at få slebet og hvidpigmenteret. Den anden malede vi grå. Hvorfor ikke ens? De kan ses ikke på samme tid, og vi ville vurdere, hvad der er pænest. Det har vi ikke fundet ud af endnu. Foreløbig er vi kun enige om, at det har pyntet.

P1020636P1040780P1040760P1040778

Vi kommer nærere og nærere … vi mangler faktisk bare en køber til rækkehuset. For vores skyld kunne vi flytte den dag i morgen, men nu tager vi lige en tur til Sverige i stedet for, hvis ellers Egon er faldet til ro igen – han rusker noget i det derude.

Reklamer

22 kommentarer

  1. Det er noget af et redebygningsprojekt, men sjovt at følge, når man ikke selv skal løfte en finger. Jeg beundrer jeres stamina.

    Kommentar af Eric — 10. januar 2015 @ 18:23

    • Det er jo sjovt, Eric! Det synes vi i hvert fald, men det er jo nok meget godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. januar 2015 @ 18:50

  2. Morsomt å følge med. Blåsevær er kanskje ventet i Sveariket også. Kos dere.

    Kommentar af Mormor — 10. januar 2015 @ 19:04

    • Ja, det er det vist – vi må se, om vi kommer afsted i morgen eller på mandag 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. januar 2015 @ 19:29

  3. Jeg har det som Eric, men jeg kan jo mærke, at I synes om processen, og det er det eneste, der betyder noget 🙂 Heroppe rusker det også vældigt og grene banker konstant på vinduerne.
    Jeg håber snart at nogen bliver interesseret i jeres hus, så I kan reducere mængden af huse, der skal tilses. God tur til Sverige, hvis vinden lægger sig.

    Kommentar af Lene — 10. januar 2015 @ 19:17

    • Det er da bare spændende at have så meget indflydelse på det selv 🙂
      Vi kunne virkelig godt tænke os at få mængden reduceret med en tredjedel!
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. januar 2015 @ 19:30

  4. Ja det kunne da være på sin plads at få solgt snart; det kan være, der kommer lidt mere gang i markedet, nu hvor de har introduceres 2% lånene?

    Den hvidpigmenterede trappe er jeg ret vild med. Alting bliver så fint hos jer, og det er meget spændende at følge jeres arbejde.

    Pas på hinanden her mens Egon hærger 🙂 I Hvidovre puster det lidt men ikke noget videre.

    Kommentar af Stegemüller — 10. januar 2015 @ 19:42

    • Det kunne man jo håbe, Hanne!
      Vi synes også selv, at det bliver fint … og Egon er lidt slem lige nu, men jeg tror det er værre i Jylland.

      Kommentar af Ellen — 10. januar 2015 @ 21:27

  5. Jeg synes bedst om den hvidpigmenterede 😉 Men nu er det jo ikke en afstemning, I er ude efter. Der bliver så fint med gardiner og det hele. Jeg slutter mig helhjertet til de tidligere skribenter her på siden, når det handler om at følge med i processen. Det er spændende og i særdeleshed dejligt, ikke selv at skulle levere. God tur til Sverige. Måske I slapper af der?

    Kommentar af Betty — 10. januar 2015 @ 23:32

    • Umiddelbart er det pænest, ja – der er bare noget godt gammeldags over det gråmalede.
      Er der slet ingen, der synes det er spændende og dejligt at gøre i stand og indrette, mon? Så er det godt vi selv gør det – men tak, og jo, vi kommer til at slappe af i Sverige 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. januar 2015 @ 07:19

  6. Jeg synes det er spændende at gøre tingene selv, helt bortset fra at vi aldrig ville have kunnet betale os, fra alt det vi har lavet. Kun elektriker og bliktud har haft deres gang i vores byggerier.
    Men jeg må indrømme, at dengang vi (som det foreløbig sidste projekt) renoverede vores bryggers med opbankning af gammelt gulv, isolering og støbning af nyt gulv med varme, samt installation af nyt fyr – da var jeg godt nok glad for, at der var råd til en maler som satte glasfilt op (noget jeg hader) og malede loft og vægge! Jeg har tidligere klaret alt tapetserer og malerarbejde, så det var en uhørt men vidunderlig luksus 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 11. januar 2015 @ 09:07

    • Det kan jeg sagtens følge dig i! Jeg var også meget glad for, at hele underetagen blev malet af en maler, at gulvene blev lavet af hhv. en tømrer og en gulvsliber og badeværelserne af en VVS’er.Jeg nåede at blive dødtræt af at male vægge og lofter på førstesalen – det er helt afgjort finpudsningen, som vi nu er i gang med, der er det sjoveste 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. januar 2015 @ 09:18

  7. Jo da, jeg synes det er sjovt at lave tingene selv. Især når man virkelig kan se der sker noget, som i gamle huse (Mads’) eller da vi selv gravede grund og lagde den første sten. Det blivet 40 år siden i år.
    Hvis det var mit hus, ville jeg nok vælge hvidpigmenteret. Uanset smag, så har malingen pyntet.

    Kommentar af Pigen fra landet — 11. januar 2015 @ 09:52

    • Ja, det ved jeg jo, Pia – og tænk, at det er 40 år siden, I byggede!
      Det koster bare lige så meget at få slebet en trappe, som et helt gulv koster, så vi holder lige en pause … men ja, det i da i hvert fald pyntet 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. januar 2015 @ 10:03

  8. Jeg er møj’ imponeret over jeres ildhu. Man skulle ikke tro, I var mange dage over de tyve…… – men det er I vel heller ikke, ret beset.
    Har I sat rækkehuset til salg? Er der noget gang i det?

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 11. januar 2015 @ 11:14

    • Ahhhh – tre gange tyve, måske 😉
      Det har været til salg siden maj, så det er ikke meget, der sker …

      Kommentar af Ellen — 11. januar 2015 @ 14:50

  9. Hvor bliver der dog fint – elsker at følge med i sådanne før/efter billeder, så bliv endelig ved med at vise jeres smukke nye hjem. Jeg håber der snart kommer en køber til jeres hus – er der nogen interesse for det eller er markedet helt dødt for tiden?

    Kommentar af Moster Tulle — 11. januar 2015 @ 11:45

    • Tak, det bliver jeg da gerne ved med 🙂
      Det håber vi søreme også – det er ret dødt, men der sker forhåbentlig snart noget.

      Kommentar af Ellen — 11. januar 2015 @ 14:51

  10. Gode før- og efter-billeder. I finder nok ud af, hvad I synes, passer bedst til jeres nye hus.
    Jeg bliver træt bare af at læse om og se på jeres aktiviteter. Jeg håber i den grad, at vi lykkes med at finde noget relativt nyt at flytte ind i, når det bliver tid. Jeg er bare ikke til do-it-yourself.

    Kommentar af conny — 11. januar 2015 @ 15:01

    • Jeg har jo sagt, at I bare kan købe vores hus – det er billigt, det er godt vedligeholdt, og der er ikke ret meget at passe 🙂 Vejarbejdet er snart slut, og du får et dejligt højt kørselsfradrag 😉

      Kommentar af Ellen — 11. januar 2015 @ 15:42

      • 😉 Jeg er ikke mør endnu, Ellen, til den lange tur, kørselsfradrag eller ej. Men jeres hus ville jeg gerne have 😉

        Kommentar af conny — 12. januar 2015 @ 10:55

        • Damn – nu er jeg ved at løbe tør for salgsargumenter 😉

          Kommentar af Ellen — 12. januar 2015 @ 12:13


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.