Hos Mommer

4. januar 2015

En god bog om en fantastisk kvinde

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:19
Tags:

Jeg fik en nytårshilsen fra en af mine gamle kolleger, som bl.a. skrev, at hun var ved at læse Cecilie Frøkjærs Fruen kommer i dag, som er “en af de sjoveste bøger jeg har læst længe”. Hun skrev også, at hun flere gange undervejs var kommet til at tænke på mig “på den go’e måde”. Der var åbenbart visse paralleller mellem Lise Nørgaard og mig.
Det kan man da kun tage som en kæmpestor kompliment. Den dame er SÅ sej og har aldrig været bange for at lufte sine meninger. Skræppe op, som hun selv kalder det flere gange løbet af bogen, hvilket pudsigt nok var et udtryk, mine forældre også kunne finde på at anvende om og til mig … forstå det hvem der kan …
Jeg blev selvfølgelig temmelig nysgerrig og investerede omgående i bogen og har nu læst cirka en tredjedel. Det er en af fordelene ved e-bøger: Man behøver ikke at vente på, at boghandleren åbner, man går ind og køber bogen, og 20 sekunder senere kan man downloade den og kaste sig ind i den.

Familien og Lise NørgaardDen er virkelig morsom. På alle måder god. Den er et flot portræt af en fantastisk kvinde, som man vist skal være meget, meget ung for ikke at have hørt om. Jeg hørte om hende, længe inden hun blev hele Danmarks eje, så at sige, da min far var ven med Poul Justesen, som var redaktør på Roskilde Dagblad og derfor kendte LN ganske godt. Da far også sad i bestyrelsen for samme dagblad (sammen med Karen Thisteds far, som var bestyrelsesformand), var han ved flere lejligheder sammen med den begavede dame, som han vist beundrede meget. Hun var jo kun tre år ældre end far.

Jeg bilder mig ind at have gættet i hvert fald nogle af de ting der er årsager til, at Hanne kom til at tænke på mig undervejs, og jeg er nødt til at spørge hende ved førstkommende lejlighed, om jeg gættede rigtigt.
Fru Nørgaard er som sagt en skrap dame – jeg vil ikke sige, at jeg er enig med hende i alt; meget langt hen ad vejen er jeg, men jeg kommer fx aldrig til at dele hendes holdning til hunde!
Hun modsiger sig selv lidt ved i starten af bogen hævde, at der i virkeligheden kun er to af Matadors karakterer, der er kopier af folk, LN kender eller har kendt, for lidt efter lidt dukker der flere sammenligninger op.
Der bliver i bogen skrevet en del om filmatiseringen af Matador – ting som jeg ikke har læst noget om før; bl.a. andet, at hun meget sjældent var uenig med Erik Balling, og hvis der var optræk til noget, truede jeg ham med at sende en masse børn ind i manuskriptet. Balling hadede at arbejde med børn, for han syntes, det var synd for dem. En typisk LN-bemærkning.
Hendes humor fornægter sig absolut ikke – den løber som en slags rød tråd bogen igennem.

Meget kort kan jeg sige, at jeg kun kan anbefale at læse denne bog. Uanset om man deler damens holdninger eller ej, kan man næppe undgå at beundre hende for at have gået imod de forventede normer stort set hele sit liv.

Reklamer

30 kommentarer

  1. Jeg synes også. at Lise Nørgaard er en prægtig kvinde – og jeg kan forstå, at bogen på alle måder er værd at læse, så den vil jeg glæde mig til at kaste mig over på et tidspunkt.

    Kommentar af Randi — 4. januar 2015 @ 18:06

    • Det kan du også roligt glæde dig til!

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2015 @ 22:54

  2. Nåååh ja, det er jo hende – Damen – dine børnebørn står og klapper. 😉
    Tak for anbefaling. Jeg er skrevet op på biblioteket, så jeg venter.

    Kommentar af Betty — 4. januar 2015 @ 18:53

    • Jamen det er det jo 🙂 – og du har noget at glæde dig til!

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2015 @ 22:55

  3. Jeg så for nylig Fruen i Her er dit liv. Hun er fantastisk. Nu ligger bogen på Mofibo, indledningen er slugt, og når jeg finder frirum til det, vil jeg gå om bord. Tak for tippet.

    Kommentar af Susanne — 4. januar 2015 @ 21:20

    • Den så jeg også – er ellers ikke begejstret for den udsendelse, men jeg ville ikke gå glip af Lise Nørgaard.
      Velbekomme … glæd dig til resten.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2015 @ 22:56

  4. LN er en fascinerende personlighed…. Og personer med kant og holdninger vil nok kunne spejle sig i hendes historie!
    Den bog skal jeg da også have fat i….

    Kommentar af Anne Holtegård — 4. januar 2015 @ 21:27

    • Hun er nemlig fascinerende, og jeg tror ikke du fortryder, hvis du køber bogen.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2015 @ 22:56

  5. Hun er en meget spændende og interessant kvinde, der ikke har været bange for at gå imod strømmen. Er besværligt barn – eller måske bare et barn, der var født alt for mange år for tidligt 😉

    Kommentar af Pigen fra landet — 4. januar 2015 @ 21:31

    • Meget interessant, men hun var faktisk slet ikke et besværligt barn … du er simpelthen nødt til at læse bogen 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2015 @ 22:58

      • Det jeg mener, med de vanskelige barn, er at hun aldrig har gjort hvad man forventede og hvad en pige burde og skulle for slet ikke at nævne det en pige ikke kunne dengang.

        Kommentar af Pigen fra landet — 5. januar 2015 @ 17:27

        • Johhh … jeg er nok stadig ikke helt enig i ordvalget, men det er jo et spørgsmål om, hvad man lægger i ordet 🙂

          Kommentar af Ellen — 5. januar 2015 @ 18:39

  6. Min mor fik bogen til jul – og glemte den hos os, så den ligger klar til afsendelse nu (ja ja, jeg rider ikke, samme dag jeg sadler. Der skulle et brev til og alt muligt …). Hun har åbenbart noget at glæde sig til. Jeg så LN i Her er dit liv, bl.a. sammen med en journalistkollega/veninde (måske Eva Bendix), og de var simpelthen så sjove at se og høre sammen. Det kan godt være, de er gamle, men humoren har de så absolut ikke mistet.

    Kommentar af conny — 4. januar 2015 @ 22:40

    • Kunne du så ikke vente endnu et par dage med at ride, så du lige kunne nå at læse bogen først? 🙂
      Jeg så også den udsendelse, selvom jeg normalt ikke gider, men LN ville jeg ikke gå glip af, og ja: De var herlige sammen, de to kvinder. Tænk, at hun er 97 år!

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2015 @ 23:00

  7. Den bog skal jeg have læst. Jeg så også Lise Nørgaard for nylig i Her er dit liv. Ja, de er interessante kvinder. Tak for påmindelsen.
    Mon jeg må være så fri at spørge, om du vil skrive et par forslag til, hvad der er godt at se nær Roskilde netop nu.
    Var det ikke i Roskilde, der er en cafe eller lignende, der hedder Korsbæk?

    Kommentar af Annette — 4. januar 2015 @ 22:55

    • Den er vi åbenbart en hel del, der har set, og du kan godt glæde dig til bogen.
      Uha … lige nu? Hvad med vikingeskibsmuseet? Det er meget hyggeligt at gå rundt nede ved havnen, hvor museet ligger. Ellers ved jeg såmænd ikke rigtigt – der er ikke ret meget, der er spændende på denne årstid. Domkirken, måske, men jeg ved ikke hvornår den har åbent.
      Jo, Korsbækbutikken ligger på gågaden (Algade) i Roskilde og er nok værd at kigge lidt rundt i og også tage sig en kopkaf og en kage der.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2015 @ 23:07

  8. Tak, Ellen. Den kommer på listen. LN er en gæv kvinde med sine meningers mod, så det er da en herlig sammenligning, man kun kan glæde sig over 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 5. januar 2015 @ 07:43

    • Du vil nyde bogen, er jeg sikker på – og ja, jeg blev glad for sammenligningen 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2015 @ 18:30

  9. Jeg er også i gang med den – er nogenlunde lige så langt, som du er. Det var én af julegaverne i år. Jeg synes, at Lise Nørgaard er vældig dygtig, så hun er jo en slags “forbillede” for sådan en som mig… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 5. januar 2015 @ 09:41

    • Hun burde være et forbillede for alle kvinder 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2015 @ 18:30

  10. Tak for anbefaling, den må med på listen over bøger jeg gerne vil læse..
    Og tak for i går, fedt at I rykker med kort varsel. 🙂

    Kommentar af Inge — 5. januar 2015 @ 12:05

    • Velbekomme og selv tak – vi rykker gerne, og det er skønt med nogen, der tager gode initiativer, når vi nu åbenbart ikke selv kan 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2015 @ 18:31

  11. Den bog lå heldigvis blandt julegaverne.
    Jeg elsker LN’s måde at skrive på. Hun kan virkelig det med at se og beskrive det absurde i situationerne på en måde så man ligger flad af grin!
    Og så hører fru Frøkjær også til de gode, der er værd at interessere sig for. Jeg må se at komme i gang med at vende de rigtige blade i den bog.

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 5. januar 2015 @ 15:17

    • Hun er ganske enkelt uforlignelig! Alle bladene er de rigtige i den bog 😉

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2015 @ 18:32

  12. LN er en utroligt underholdende forfatter. Men jeg er lidt nysgerrig…..hvorfor deler du ikke hendes store kærlighed til hunde?

    Kommentar af Dina Reiff — 5. januar 2015 @ 16:45

    • Det er hun bestemt. Jeg er bare slet ikke hundemenneske, og jeg er absolut ikke enig i, at hunde ikke burde føres i snor – især når hun indrømmer, at hendes hunde ikke er velopdragne!

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2015 @ 18:34

  13. Jaja, vi har vel alle en brist, hæhæ. Nå, men jeg er nu enig med dig i, at hunde bør opdrages og såmænd også føres i snor, dog lige med undtagelse af dejlige strandture om vinteren. Men det kræver et godt indkald, for ikke alle mennesker synes, at det er festligt at møde en hund i “løsagtig tilstand”!

    Kommentar af Dina Reiff — 5. januar 2015 @ 21:42

    • Det er godt med dig 😉
      Jeg er ikke bange for hunde og har såmænd heller ikke noget imod de løsgående af slagsen, men hvis ikke de kommer lige pr. omgående, når deres herre kalder, så synes jeg IKKE, det er i orden – men det er vi jo helt enige i.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2015 @ 21:50

  14. Tak for tipsene, selv om det er lidt skævt i forhold til Lise Nørgaard. Roskilde er en dejlig by, synes jeg. Jeg når Korsbækbutikken denne gang. Jeg vender snart tilbage, selv om der er langt. Søde børnebørn kører man langt for. I skal jo meget længere, når børnebørnene skal krammes lidt 😉

    Kommentar af Annette — 5. januar 2015 @ 22:30

    • Åhh, så du er forholdsvis godt kendt med Roskilde i forvejen! Det havde jeg ikke gættet, men ja, man kører gerne langt – næste gang skal vi køre 2 x 1500 km for at kramme dem 🙂
      Har I gået en tur på Skt. Jørgensbjerg? Det er en landsby midt i byen.

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2015 @ 10:40


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.