Hos Mommer

31. december 2014

The Einstein Spiral Clock

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:15
Tags: , ,

Einstein Clock

I skrivende stund, hvor der blot er små ni timer til 2014 rinder ud, må det være en passende lejlighed til at vise det noget anderledes ur, vi fandt, da vi gik rundt i Covent Garden på vores sidste dag i London, nemlig Einstein-uret.
Der var en del specielle ure i forskellige udformninger, men ens for alle var, at især den lange viser var temmelig forskellig fra normalen.
Det var så heller slet ikke den lange viser, men den korte, der var blevet lang … forstået på den måde, at den lille, lige viser på billedet faktisk er minutviseren og den lange, buede er timeviseren.
Nogle af urene var de rene kunstværker og krævede en stor væg. Merete købte et af dem, mens vi nøjedes med at investere i et af de små, nemlig det viste, som er omkring 17 cm højt.

Her vises klokken 13:35. Eller 01:35 om man vil – den skarpe iagttager vil have bemærket, at det ikke er et 24-timers ur. Den hele time er altid den, der er lige oppe over spiralen; minutviseren skal læses som gængse minutvisere.

Uret er baseret på Einsteins spiral, som jeg vist ikke før har hørt om … og mig, som – i hvert fald af navn – er matematisk student. Kender I den spiral? Noget med kvadratroden af 2 – matematiknørderne vil sandsynligvis nyde at klikke de to tegninger i bunden af indlægget større og studere dem nærmere.

Tims farfar på 94 år samler på ure, så jeg har sendt billederne til Tims far til videregivelse til hans far igen – som i øvrigt ikke forventes at leve så meget længere, da det går hurtigt tilbage for ham for tiden. Farfar, som er en af de få RAF-piloter, der overlevede hele 2. verdenskrig; som havde sit første bombetogt kort tid efter 1. september 1939 og det sidste engang i 1945, er nu ved at synge på sidste vers. Der kan ikke være mange tilbage, der deltog aktivt i 2. verdenskrig.
Han har aldrig villet tale om sine bombetogter til sin familie. Engang forsøgte man at få ham til at fortælle sine erindringer til en ghost writer, men ikke engang til en fremmed var han i stand til at fortælle. Han prøvede, men måtte melde fra igen. Krig sætter dybe og uudslettelige spor i folk, og det er ikke første gang, jeg har hørt, at de ikke kan (eller vil) tale om det. Han fungerede dog helt normalt efter krigen og har tilsyneladende ikke haft psykiske problemer som sådan, men det må være underligt sådan at lukke helt af.
Han fortsatte som civilpilot, og da han blev tvunget til at stoppe med at flyve som 55-årig, underviste han kommende piloter, så han har aldrig kendt andet arbejde end hvad der har med flyvning at gøre, men har altid interesseret sig for alt, hvad der har med matematik og mekanik at gøre.

Det var et sidespring, men den slags mænd fortjener at blive husket. Han er en mand af format – vi har mødt ham og jeg havde fornøjelsen at være tolk for ham og min far, som var lige gamle og havde en masse at tale om – man var ikke i tvivl om, at de var helt på bølgelængde og kunne have brugt mange, mange (flere) timer i hinandens selskab, men det vanskeliggjordes naturligvis af, at ingen af dem talte den andens sprog.

Einstein Clock 1Einstein Clock 2

Godt nytår derude!

Advertisements

26 kommentarer

  1. Også et rigtig godt nytår til både dig og John. Tak for mange interessante blogposter – og kommentarer – i de de forgangne år. Blive endelig ved med det 🙂

    Kommentar af Stegemüller — 31. december 2014 @ 15:22

    • Tak, Hanne – jeg kan nok heller ikke lade være 😉

      Kommentar af Ellen — 31. december 2014 @ 16:15

  2. Tak, Ellen og et godt nytår til jer også. Der er mange vi skal mindes og som fortjener respekt for den indsats de gør eller gjorde. Tims farfar var vist gjort af noget ganske særlig stof, og han vil vist elske de ure.

    Kommentar af Lene — 31. december 2014 @ 15:42

    • Tak, Lene.
      Ja, vi mister et specielt menneske, når han ikke kan mere.

      Kommentar af Ellen — 31. december 2014 @ 16:17

  3. Godt nytår til dig og John her fra Køge.
    Eij, et spændende ur.
    Puha, tænk hvad Tims farfar har båret rundt på i så mange år.

    Kommentar af Kisser — 31. december 2014 @ 15:58

    • Tak, Kisser.
      Ja – han må være en psykisk meget stærk mand, siden hans familie intet har mærket til det.

      Kommentar af Ellen — 31. december 2014 @ 16:17

  4. Tak for de gode nytårsønsker – og i lige måde.
    Jeg har aldrig hørt om det spændende ur.
    Det ville have været fint, hvis Tims far havde formået at overvinde sig selv og fortælle sin beretning om livet under krigen, men det kunne han ikke. Så man man glæde sig over, at der tilsyneladende ikke har været traumevandringer til efterfølgende generationer. I øvrigt synes jeg det er meget fint at det er lykkedes at samle mange beretninger ind fra veteraner, der har kunnet og villet fortælle deres historier.

    Kommentar af Jørgen — 31. december 2014 @ 15:58

    • Tak, Jørgen.
      Ja, det er et spændende og anderledes ur.
      Familien havde jo håbet på, at det kunne gøre forskellen med en fremmed lytter, men nej … det kunne ellers have været så dejligt, hvis hans erindringer var blevet nedskrevet. Han må have været meget stærk, siden hans familie ikke kunne mærke det, hvilket man ellers alt for ofte hører om.

      Kommentar af Ellen — 31. december 2014 @ 16:21

  5. Rigtig godt nytår til dig og dine! Jeg glæder mig til at følge din blog også i det nye år 🙂

    Kommentar af Randi — 31. december 2014 @ 16:13

    • Tak for ordene og tak i lige måde, Randi 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. december 2014 @ 16:21

  6. Først fascineres man af uret, siden af den utrolige personlige historie om Tims farfar.
    Gitte og jeg var i biografen og se Made in Dagenham, en af rollerne var ramt krigstraume. Det var min første tanke da jeg læste… Men Tims farfar har formået at skabe et live og lukket ned for rædslerne…. uden at nogen får at vide hvad det har kostet ham…. Fantastisk personlighed.
    Gitte er også matematisk stud. Har heller ikke hørt om Einsteins spiral…. Så fik vi også lært noget på årets sidste dag.
    Men et specielt design er der kommet ud af det!
    Godt nytår til dig og dine.

    Kommentar af Anne Holtegård — 31. december 2014 @ 17:07

    • Han er en stærk personlighed, og/men Tims far ville meget gerne have kunnet tale med ham om krigen.
      Det glæder mig, at det tilsyneladende ikke er mig, der ikke har hørt efter i matematiktimerne 😉
      Tak, Anne!

      Kommentar af Ellen — 31. december 2014 @ 18:56

  7. Morsomt ur – det kan jeg godt forstå, I faldt for. Interessant historie om Tims farfar. Jeg har stor forståelse for, at man ikke ønsker at fortælle om gru, man (måske) med stort besvær har kapslet ind og gemt langt væk i erindringens aflåste kælderrum. Andre skal bare have det ud, vi er så forskellige. 94 er en høj alder for hans generation, men det er alligevel trist, når det lakker mod enden, medmindre selvfølgelig man er mæt af dage.

    Vi læses ved i det nye år 🙂

    Kommentar af Eric — 31. december 2014 @ 17:43

    • Ja, ikke?
      Forståelsen er der måske nok, men han har sikkert nogle yderst interessante historier at fortælle, hvis han havde kunnet få sig selv til det – sådan skulle det så bare ikke være.
      Ifølge Tims far er farfar overhovedet ikke parat til at dø, men han har vist indset, hvor det bærer hen.
      Ja, vi gør så. Eric 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. december 2014 @ 18:59

  8. Spændende ur. Jeg har helt sikkert ikke hørt efter i timerne. Jeg har aldrig hørt om Einsteins spiral, men jeg ved, at der er en tegneseriefigur, der hedder Spirillen. Godt nytår til jer begge.

    Kommentar af Anette — 31. december 2014 @ 23:26

    • Ih, hvor er vi heldigvis mange, der ikke har hørt efter …
      Spirillen har jeg dog hørt om, og du må også have et rigtig godt nytår 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2015 @ 00:49

  9. Godt nytt år, Ellen! Godt og friskt år.

    Morsomt innlegg om ganske så stilige klokker laget av kreative mennesker. 🙂 Og tiden.

    Nå begynner Nye tanker om litt av hvert å komme I gang, igjen. Og med det også jeg i bloggens verden. Pausen har vært lang nok nå. Savner dere, så nå er det på tide å gjøre noe med det.

    Kommentar af karlhalvorsen — 1. januar 2015 @ 07:33

    • Tak, i godt nytår til dig Karl – så er du på banen igen – det var en lang pause 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2015 @ 10:15

  10. Godt nytår til dig og John – nu hvor vi allerede er godt i gang med 2016! Tak for herlige blogposter og hyggeligt samvær i 2015, det har været en fornøjelse.
    .
    Det var da et pudsigt ur. Her i starten skal der nok mere end et flygtigt blik til, for at fange klokkeslettet, men sådan har jeg nu også haft det med digitale ure. Jeg kan godt forestille mig at der kan kreeres nogle helt unikke og smukke eksemplarer. Matematiken vil jeg straks sende videre til husbonden – han elsker jo den slags 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 1. januar 2015 @ 08:43

    • Hold da op; et helt år synes at være forsvundet i løbet af natten! Jeg takker selvfølgelig for 2014 (og nej, så meget fik jeg heller ikke at drikke) Matematiken er som sagt, og med god grund, Peters gebet 😉

      Kommentar af fiberfryd — 1. januar 2015 @ 08:56

      • Måske skal jeg helt afholde mig fra at kommentere på bloggene i dag 😮
        De manglende k’er kan du selv fordele, ikke? Og hvis der er andet vrøvl, så vær sød at bære over med det 😉

        Kommentar af fiberfryd — 1. januar 2015 @ 09:00

        • Hahaha, Ditte – du er da bare forud for din tid 😉
          Eller måske er du bare træt … sæt du dig hen i sofaen med et strikketøj og lad 2015 starte stille og roligt … og kommenter endelig videre – det kan blive underholdende læsning 😀
          … og selv tak, selvfølgelig – lad os fortsætte i samme gode stil 🙂

          Kommentar af Ellen — 1. januar 2015 @ 10:13

  11. Også godt nytår til jer to fra os to 🙂
    Det er et sjovt ur, som man vist lige skal øve sig ligt i at aflæse, inden man bliver helt dus med det.
    Angående krig, så har far jo også deltaget i det, men alligevel er der ikke rigtigt nogen af os der ved noget konkret. Det er noget Mark og jeg ville ønske vi vidste noget om i dag. De historier han altid fortalte, var vi lidt trættende at høre på, Vi skulle have spurgt ind til det. Måske havde vi været lidt klogere på det i dag?

    Kommentar af Pigen fra landet — 1. januar 2015 @ 15:42

    • Tak, i lige måde, Pia.
      Hmm, det lyder måske blæret, men både John og jeg kunne umiddelbart aflæse tiden 🙂
      Jeg tror, at villigheden eller mangel på samme til at fortælle om krigen afhænger lidt af ‘rædselsgraden’ for folk. Far fortalte gerne om sine krigserfaringer, som bestod i at uddele illegale blade. Det kan på ingen måde sammenlignes med dem, der fx var med i modstandsgrupper.

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2015 @ 16:55

  12. Godt Nytår!!!
    Nej, jeg kendte heller ikke Einsteins Spiral og er også matematisk student (1965, Frederiksberg Gymn). Det er snart 50 år siden.
    Men OK jeg ser ideen i spiralen, og hvis jeg kan tillade mig at sige det, så er udsmykningsværdien stor, og større i det smukke ur du har købt. Dér er den da udnyttet på en rigtig sjov måde 🙂

    Kommentar af Donald — 1. januar 2015 @ 20:32

    • Tak, i lige måde, Donald 🙂
      Det kan du da sagtens tillade dig at sige – og vi synes også, at det er en ret genial ide og et smukt ur 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2015 @ 21:15


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.