Hos Mommer

25. december 2014

Jeg skal ikke have noget at spise de næste otte dage

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 23:31
Tags: , , ,

P1040686Holddaop. Jeg er mæt. Særdeles, ovenud og på alle måder mæt. Men sikke da et lukullisk måltid vi fik hos Tims mor: Først en Bucks Fizz serveret med omhyggeligt tilberedte miniblinis med vagtelæg, rejer, kaviar og laks.

Efter en times tid var Elizabeth færdig med at tilberede den traditionelle julekalkun, som i princippet var helt mage til den, vi fik hos Tims far. The Christmas pudding med brandy butter var også det samme; forskellen på i dag og i søndags var forretten med laks, og frugtsalaten og mince pies sammen med ‘julekagen’. Vi sagde pænt nej tak til tilbuddet om ost – den fik vi i stedet serveret ved 20-tiden. Sammen med frugtsalaten og hvad man ellers måtte ønske at indtage.

Det var smadderhyggeligt. Igen. Tims mor og mand er langt mere formelle end faderen og dennes kone, og borddækningen kunne da også måle sig med opdækningen til en kongelig begivenhed.

P1040689

Men man skal ikke lade sig narre – når alle formaliteterne er overstået, og vi har kysset og beundret og sagt glædelig jul og hun har serveret maden til os alle, er det ikke spor formelt mere, men bare smadderskægt og hyggeligt. Der bliver altid skænket vin i overdådige mængder – man skal virkelig være om sig for ikke at blive svimmel på rekordtid, for det ville trods alt være pinligt. Mit engelske bliver også hurtigt lidt for lidt engelsk, hvis tungen ikke helt vil, som jeg vil.
Men lækkert var det alt sammen. Og nogen blev lige pludselig ret trætte … James opdagede overhovedet ikke, at ungerne overdængede ham med gaver.

P1040695

Gaveudpakningen var umiddelbart efter middagen. Vi fik alle gode gaver – Aubrey fik en quadbike. I morges, dog, fordi vi vidste, at gaverne først ville blive pakket ud omkring mørkets frembrud, og så ville det være for sent at lære at køre den.
Det var guld værd at se hans ansigt, da det gik op for ham, hvad det var han havde fået. Der var fornuftigvis købt hjelme til både Anna og Aubrey, og de skiftedes så nydeligt til at køre ude i haven. Den kan indstilles til at køre med maximalt hhv. 10, 15 eller 20 mph, og ungerne har ikke fået at vide hvor den knap sidder – 16 km/t er rigeligt her i starten.

P1040683

Stjernekikkerten var også et stort hit, og han hoppede af glæde, da han så hvad det var, men da den blev samlet, manglede der den dims, hvori vinkelspejlet sidder, så man kunne ikke stå op og se ned i kikkerten, hvilket er ret uhensigtsmæssigt og meget besværligt, selv når man er så lille som Aubie. ÆV, hvor blev jeg ærgerlig over det – nu skal vi hjem og klage, og de har dæleme at tro os på vores ord, for vi nægter at slæbe den med tilbage til Danmark.
Det er ellers den perfekteste aften til stjernekiggeri: kun nymåne og ikke en sky på himlen.

Tiden er fløjet afsted; det er sidste aften, og jeg synes lige, vi er kommet, men sådan er det hver gang jeg er herovre.

Advertisements

16 kommentarer

  1. Glædelig jul.
    Hvilken overflod vi besidder. Det var faktisk et af vore samtaleemner juleaften efter det store spise- og gaveræs.
    Hvordan styrer vi gave- mad- og drikkevareinflationen?
    Mængderne er for længst maksimeret; men antallet af specialiteter øges her i huset stadig årligt såvel ved bord som under træ.
    Har vi bibragt vore yngste i flokken evnen til at nyde mådeholdet og tåle afsavnet?

    Min svigermors barndomsjul i det sortsandede jyske husmandssted bestod af ribbensteg (ét stykke til hver) med efterfølgende citronfromage. Derefter én tøjgave til hver af børnene. Det festlige bestod mest i, at juleaften gik kun faderen i stalden for at arbejde efter aftensmaden.
    Der er sket en del på tre generationer -og Gud ske lov for det!
    Hvordan mon der blev holdt jul i UK under 30’ernes krise og i krigsårene?

    Kommentar af Farmer — 26. december 2014 @ 06:22

    • Tak, i lige måde, Farmer.
      Du siger det selv: Gudskelov for det! Mådeholdet kan komme efter jul/nytår.
      Julen har vel altid været den gode mads tid – jeg har da altid været vant til, at der blev gjort mest muligt ud af julen, selv dengang mine forældre ingen penge havde.
      Krisen og krigsårene blev også klaret – alt er relativt, og på en eller anden måde formåede de altid at have lidt ekstra, så der var forskel fra hverdagen. At vi så i dag ville synes, at det var noget skrækkeligt noget, er en hel anden historie, men man er, hvor man er, og jeg ønsker mig i hvert fald ikke tilbage.

      Kommentar af Ellen — 26. december 2014 @ 11:43

  2. Det er hårdt at være julegæst – både hvad angår indtagelige mængder og gaver – kan man se, så hårdt at man må have en morfar midt i det hele. Morsomt billede. Jeg synes faktisk Farmer får stillet et velvalgt spørgsmål. Det om mådehold. Jeg noterer mig at jeg ikke har overspist i julen, hvilket må være en slags mådehold. Hvordan kan man lave gavemæssigt mådehold, er nu vanskeligere at forholde til, tror jeg.
    Pas på – her er glat i nabolaget!

    Kommentar af Jørgen — 26. december 2014 @ 06:48

    • Mådeholdet kommer helt af sig selv, når vi er hjemme igen. Jeg ville da også have givet den hele armen, hvis jeg skulle have tre englændere på besøg og skulle vise dem, hvordan en traditionel dansk jul foregår.
      Det er ikke det vi spiser mellem jul og nytår, vi bliver tykke af – det er det vi spiser mellem nytår og jul, ved du nok 😉
      Vi passer på, når vi skal hjem, tak.

      Kommentar af Ellen — 26. december 2014 @ 11:49

  3. Velbekomme!
    Med skam at melde hører jeg bestemt ikke til de, der evner at sige nejtak til god (og rigelig!) mad. Så jeg er også totalt fyldt for adskillige dage frem nu……
    Som sædvanlig skønne billeder. Heldige unger, at de nu er i besiddelse af sådan en bike. Det må være noget af det sjoveste legetøj at eje

    Kommentar af Den Gamle Krage aka Ellen — 26. december 2014 @ 10:50

    • Tak, tak 🙂
      Nemlig, og som jeg skrev i svarene til Farmer og Jørgen, skal mådeholdet nok komme, så snart vi er hjemme igen – man har simpelthen fået nok og kan sagtens klare sig med let en enkel mad.
      De er meget heldige, de to børn. Jeg ville ønske, jeg kunne fotografere Aubies øjne, når han sidder og koncentrerer sig om at styre monstrummet.

      Kommentar af Ellen — 26. december 2014 @ 11:52

  4. Jeg måtte slå “quadbike” op; sikke en gave, de må da være helt vilde. Det er godt, at der følger hjelme med, for man kan jo aldrig vide. Det er altså synd, at der mangler spejlet i kikkerten, en gave skal jo kunne bruges med det samme. Jeg håber ikke, I får problemer med at få det eftersendt.

    Meget flot og fornem borddækning.

    Her i Hvidovre har vi 7 graders frost og solskin, det er helt velsignet efter en måned med regn.

    Kommentar af Stegemüller — 26. december 2014 @ 14:29

    • Ja, jeg grumlede noget over det manglende spejl 😦
      Ja, regn er aldrig særlig spændende, men vores flotte solskin synes jeg jo er meget dejligt.

      Kommentar af Ellen — 26. december 2014 @ 21:38

  5. Forresten: Det var den navnkundige Lars Okholm der sagde: “Det er ikke hvad du spiser mellem jul og nytår, der er afgørende for din vægt, men hvad du spiser mellem nytår og jul !”

    Kommentar af Stegemüller — 26. december 2014 @ 14:34

    • … som jeg også skrev til Jørgen herover – men jeg var ikke klar over, hvem udtrykket stammede fra, så tak for at sætte navn på det 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. december 2014 @ 21:39

  6. Hvor ser der skønt ud; det er lige sådan et julevejr, jeg holder mest af… 😉 Det bliver også så fint med Granny Flat’en – det bliver da alle tiders. Fortsat god jul i det engelske 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 26. december 2014 @ 21:16

    • Det er simpelthen det bedste julevejr, hvis du spørger mig!
      Den bliver så fin – jeg håber jo den er færdig næste gang vi er derovre, men det kan godt være, at jeg er for optimistisk.
      Tak, i lige måde – vi er hjemme nu 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. december 2014 @ 21:40

  7. Åh, sikke en smuk opdækning… Vi får aldrig gjort så meget ud af det, men jeg nyder synet af smukt dækkede borde! I har virkelig haft en fantastisk juletur. (suletur)
    Mådehold og hverdage er vel det, vi har mellem nytår og jul…. Mellem jul og nytår nyder vi livet og bordets glæder, begrænsningen ligger i maveskindet!
    Hvad gaverne angår… alt har sin tid… Jeg tror på, at man kan give en bevidsthed om at modtage med glæde. At gaver ikke er en selvfølge. At de gives efter evne, men af hele hjertet.
    Det lyder floromvundet, men vi kan jo ikke genskabe nøjsomheden fra tidligere tider. Vi må forholde os til dagens vilkår.
    Velkommen retur til hverdagen.

    Kommentar af Anne Holtegård — 26. december 2014 @ 22:17

    • Det er virkelig appetitvækkende med så smuk en opdækning, og det er faktisk meget sjovt at gå og hygge sig med, hvis man ellers ikke er for stresset over alt det andet, man skal nå.
      Ja, vi nyder bordets glæder og gaverne. Jeg er glad for, at det ikke er de gamle dage, for de var IKKE gode, og jeg synes ærlig talt, at det enten er naivt eller hyklerisk at længes tilbage til dem 🙂
      Tak!

      Kommentar af Ellen — 26. december 2014 @ 22:35

  8. Stakkels John, skal han nu gå og vansmægte i en hel uge, mens du spæger dig? 😉 Det mest urímelige ved at overspise er netop det, at man absolut ikke kan lade være med at spise efterfølgende. Nærmest tværtimod. Heldige unger 🙂

    Kommentar af Fruen i Midten — 26. december 2014 @ 22:32

    • Hehe, han glæder sig såmænd til at ‘vansmægte’ lidt – efter i morgen, hvor vi skal være sammen med hele min familie 🙂
      Du har desværre ret – man vænner maven til at skulle fyldes mere og mere, men så må vi jo sende samme mave på en kold tyrker – som ikke må forveksles med cold turkey 😉

      Kommentar af Ellen — 26. december 2014 @ 22:38


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.