Hos Mommer

19. december 2014

I Hugh Grants fodspor

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:30
Tags: ,

Vi lagde ud med Notting Hill og dermed også markedet på Portobello Road. Filmen Notting Hill fra 1999 gjorde området så mondænt, at Hugh Grant i rollen som den beskedne boghandler ikke ville have råd til at bo i området i dag, hvor en etværelses lejlighed kan løbe op i en million pund. Altså … Hugh Grant har jo nok, men ikke boghandleren.

P1040452P1040456

Har man set filmen, vil man kunne huske den flotte scene, hvor Grant går gaden igennem, og hvor man oplever et helt år gå i løbet af ét musiknummer. Ret godt fundet på og ret godt lavet. 
I Portobello Road kan man købe alt. Som i ALT, bortset fra møbler og biler. Der fås vinkende Dronning Elizabeth’er, cashmeresweaters, gamle skilte, tonsvis af überprangende smykker, gammelt og nyt porcelæn, ditto bestik (jeg købte en potageske til £20 og er garanteret blevet snydt), tasker, nips, junk af alskens art, udover det allerede nævnte – det er en oplevelse at gå hele gaden igennem.>
Notting Hill, som Charlotte var med til at sy kostumer til, så hun har rørt ved både Hugh Grant og Julia Roberts. Det var stort for hende at blive elev hos et af de helt store kostumefirmaer (Angels & Berman, som i dag hedder Angels Costumiers) – stort både karrieremæssigt og personligt – hobbyen, der blev omsat til en levevej allerede da hun var 20 år.

P1040463

Dyr balsamicoFiskehandleren behøver ikke at kende sine fisk så godt her – han kalder det hele for ‘fisk’ og sætter bare forskellige priser på …

Efter denne markedsoplevelse tog vi bussen til Kensington High Street og gik ind i Whole Foods Market, hvor vi først kiggede os omkring (nøjedes vist ikke helt med at kigge …) og gik bagefter op på 1. sal for at finde en frokost, der passede os hver især. Der er mad for enhver smag her, lige fra sushi til pizza til salatbar til mexicansk og græsk mad – et meget spændende sted.
Nede i butikken så vi bl.a. den afbildede lille – meget lille – balsamicoeddike, som vi ikke købte. 450 kroner for under ½ dl eddike, så er den helt sikkert betalt, også selv om den er 60 år gammel. Jeg kunne såmænd godt tænke mig at smage den, men så skal jeg lige vinde i Lotto først, og helst en hel del mere end hvad jeg har vundet hidtil.

P1040471

Man kunne blande sin egen müsli …

…‘P1040477

Eller få skåret lidt spansk skinke direkte fra grisen med de fine laksko på …

P1040468P1040470

P1040482Man kan købe alverdens bønner og andre tørrede ting – eller måske kan krydderier i løs vægt friste?
Jeg elsker at besøge Whole Foods Market – både Merete og jeg købte nogle spændende ting, som vi ikke kan få derhjemme.

Efter frokost tog vi til St James’ Park, som er hyggelig og smuk at gå igennem på alle årstider, rundede lige Buckingham Palace, nu vi var i nærheden, for sidst på eftermiddagen at tage hjem til hotellet for at smække benene op en times tid, inden vi tager ud for at finde et sted at spise aftensmad.
I dag har vi kun set en høj og blå himmel – pokkers, at vi ikke byttede rundt på i går og i dag, men gårsdagens vejrudsigtsagde desværre intet om dagens smukke vejr.

Advertisements

24 kommentarer

  1. Vi var ikke imponerede af Notting Hill…. VI er måske gået forkert?
    Besøgte en Whole Foods, men kan ikke huske hvor. Der var godt nok meget forskelligt… til pæne priser!!! Grisen med laksko så vi så ikke, det ser nu spøjst ud med den serveringsform!
    Så hellere en gåtur i St. James. Vores absolutte favorit. Godt I havde tørvejr (hvad vi IKKE har) London er nu pænest i solskin!

    Kommentar af Anne Holtegård — 19. december 2014 @ 19:40

    • Det ved jeg jo ikke, om I var 😉 – men jeg synes det er et hyggeligt kvarter, og Portobello Road er jo noget helt specielt i londonbilledet.
      Der er vistnok kun ét sted, der hedder Whole Foods Market, og priserne er pæne, ja, men de har også mange specielle ting.
      St. James’ er fint, og vi har åbenbart bedre vejr end i DK 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2014 @ 22:16

  2. Whole Foods Market, ser meget spændende ud, jeg kunne på shop amok der, for jeg synes ikke rigtig vi har den slags markeder herhjemme, eller også har jeg i hvert fald overset dem.

    Det er da rigtig klog af jer at tage tre dage i skønne pulserende London inden I skal videre.

    Kommentar af Stegemüller — 19. december 2014 @ 19:54

    • Jeg tror ikke du har overset noget – de kan noget i UK, som selv Irma ville have meget svært ved at leve op til 🙂
      Det var nemlig en god ide, ja!

      Kommentar af Ellen — 19. december 2014 @ 22:17

      • Whole Foods er der nogle stykker af rundt omkring i byen og det er bare de laekreste supermarkeder, men… vi kan ikke tage aeren af dem, de er nemlig en amerikansk import fra Texas. 🙂

        Kommentar af Tina - omme i London — 20. december 2014 @ 02:39

        • DET var pokkers! Kan noget så godt virkelig være af amerikansk afstamning?
          Og der er flere, siger du … pudsigt nok er den på Kensington High Street den eneste der dukker op, når jeg googler det 🙂

          Kommentar af Ellen — 20. december 2014 @ 09:04

  3. Mon UK har en undtagelse i forhold til EUs forordning 1224/2009, der bla. omhandler navngivning af fisk i detailhandlen? Eller er det bare uvidenhed eller en stille protest!
    Personligt er jeg ikke til “tag-tøj” i sølv eller andet metal, da metal er betydeligt mere varmeledende end plastik og husholdningen sætter pris på varm sovs, kartofler og gemyse og så længe kokke- og stuepige udelukkende er synonymer for mig selv, må æstetikken vige for magelighed og madro. 😋😋😋
    Jeg husker tydeligt den scene i filmen, du refererer til og det er interessant, din datter har haft en finger med der. Havde hun også noget at gøre med Spikes mundering? 😱
    Hvad er det, du har købt i Whole Market Foods, der ikke kan fås i DK?
    Fortsat god ferie og vejr

    Kommentar af Kristine — 19. december 2014 @ 20:04

    • Jeg kan i sagens natur ikke sige hvad grunden er, men jeg tør nu alligevel godt vove den påstand, at samtlige handlende på Portobello Road er ophøjet ligeglade med EU-regler 😀
      Enig, men det der ta’tøj er så flot, at folk må finde sig i at lide lidt …
      Nej, ikke til Spike; faktisk var det mest Julia Roberts tøj, hun havde med at gøre, men hun syede også til Shakespeare in Love, The Mummy og Titanic – det var hårdt, men også meget spændende for hende, selv om det var lange arbejdsdage til en ussel løn.
      Vi købte bl.a. mad, der er godt at have med på kanoture eller andre former for primitiv ferie. Til den slags har de et noget mere spændende udvalg, end jeg har set hjemme. Merete købte et par instant coffee med temmelig aparte smagsvarianter, vi ikke hidtil har set – de tiltalte ikke mig, men hun kan godt lide den slags.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2014 @ 22:35

  4. Tak for turen – jeg kan jo godt se jeg må en tur til London inden det bliver for sent.

    Kommentar af Jørgen — 19. december 2014 @ 20:07

    • Det kan jeg i hvert fald kun anbefale, Jørgen!

      Kommentar af Ellen — 19. december 2014 @ 22:39

  5. Skønt med den slags markeder, hvor man kan gå rundt og svælge uden faktisk at købe noget. Skinkeanordningen ser man også i Spanien, og på Tenerife kan du købe en hel, skæreklar skinke for knap 50 euro. Hvordan man så får den hjem til DK er en anden sag, for den er vel stor til håndbagagen …

    Kommentar af Eric — 19. december 2014 @ 21:49

    • Ja, det er herligt.
      Hehe, den er nok for lang, for rent vægtmæssigt kunne den jo nok gå … kunne du ikke bare tage den med under betegnelsen ‘Odd luggage’? 😉

      Kommentar af Ellen — 19. december 2014 @ 22:40

  6. Krydderier i løs vægt må jo miste en del af aromaen, jeg er heller ikke til te i løs vægt fra en plastik-beholder. Det er noget andet hos Perch, der opbevarer teen optimalt i metal-bøtter.
    Du burde spare sammen og unde dig en spiseskefuld af den balsamico: den har efter 60 og en rejse gennem 12 forskellige trætønder, startende med en på 200 liter, så vidt jeg husker, for at ende som 5 liters koncentrat i en tilsvarende størrelse enebær-bimpel transmogryfferet sig til himmerigsmundfuld. Jeg selv vil for nærværende ikke være i stand til at nyde den, jeg gruer for julens rødvin, og har derfor købt champagne. Det kan man jo altid drikke! 🙂

    Kommentar af AagePK — 19. december 2014 @ 22:16

    • Arrhh, Aage, hvis det kom til en blindsmagning, tror jeg ikke du ville kunne smage forskel – og i øvrigt var teerne faktisk opbevaret i metalbeholdere helt mage til Perchs – billedet viste kun bønner, couscous og lignende.
      Det er muligt, den er fantastisk god, den balsamico, men jeg nægter ganske enkelt at betale så meget for det!
      God champagnejul – godt at du kan lide det, men jeg håber du snart får smagsløgene tilbage.

      Kommentar af Ellen — 19. december 2014 @ 22:48

  7. Det lyder som en interessant tur med forskellige oplevelser.
    Jeg vidste ikke at C havde syet til netop disse personer. Nu er det ikke fordi jeg har syet noget til nogen berømtheder, men rørt ved mange, og har endda ligget under en meget kendt kvindes skørter for at sy en flækket kjole. Ikke nogen nem opgave, men jeg fik ordnet det så gæsten var tilfreds. Sådan noget er altså meget grænseoverskridende, men også sjovt – mest når det er overstået.

    Kommentar af Pigen fra landet — 20. december 2014 @ 08:13

    • Hehe, det må godt nok have været lidt specielt at ligge dernede og rode rundt 🙂
      Det har hun, plus til mange andre, og de kom jo alle og skulle prøve tøjet, så det var en spændende tid for hende.

      Kommentar af Ellen — 20. december 2014 @ 09:07

  8. Det er da det rene mad-mekka du viser frem der.. (føler mig lidt hensat til et tilsvarende et sted i øst-ungarn) … men der var godt nok ikke skær-selv skine iført laksko.

    Feinschmecker-balsamico.. ja, hvorfor ikke… der er jo fein… alt muligt andet men tror nu nok osse jeg ville føle mig en lille smule til grin ved at bruge så dyre dråber i madlavningen.. kejserens nye klæder – nærmest.

    Kommentar af overleveren — 20. december 2014 @ 13:25

    • Vi måtte så ikke selv skære, men skulle få slagteren til det, men det var det rene mad-mekka, ja!
      Jeg sætter i hvert flad en grænse også før denne pris er nået 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. december 2014 @ 18:00

      • Hov-hov: det er jo netop det specielle ved 60-års balsamico: den tages som en livseliksir, ikke noget med at putte den i mad! Allerhøjst dryppe på helt specielle ting. Sådan har jeg i hvert fald fået det berettet.

        Kommentar af AagePK — 20. december 2014 @ 23:15

        • Det er muligt, men det er stadig alt for mange penge at bruge på den slags, når man ikke er multimillionær 🙂

          Kommentar af Ellen — 20. december 2014 @ 23:24

          • Det er et simpelt spørgsmål om præference. Som der står på flasken: Traditionale og Batteria: det er den ægte balsamico, og ikke fabrikssprøjtet, du får i Brugsen. Bichel har en flaske 12 års på nettet til under 500 kr. Den skulle være god til mange ting, jordbær og vanilleis, f.eks. 🙂 Der er til et par sæsoner!

            Kommentar af AagePK — 20. december 2014 @ 23:36

            • Jamen det er jo netop det, jeg siger: dette er alt for dyrt. Jeg har skam noget glimrende balsamico derhjemme. Det behøver hverken at være 60 år gammelt eller koste 12500 kr literen – jeg ville føle jeg var godt åndssvag, hvis jeg gav så meget.

              Kommentar af Ellen — 21. december 2014 @ 03:00

              • En sidste gang: du KAN IKKE sammenligne brugsens eller andres balsamico med Balsamico traditionale, slut, prut, færdig. Det ville være det samme som at sammenligne Jairo, 3 for hundrede kroner, med Cenge Amarone 2008. Sidstnævnte har jo også sin pris.
                Få din vinklub til at organisere en smagsprøve, hvor balsamico traditionale indgår, evt bare som dryp på is eller taglia de tonno, eller carpaccio. MUMS!

                Kommentar af AagePK — 21. december 2014 @ 10:27

                • Det er dig, der bliver ved med at gå ud fra, at jeg ikke kan finde ud af at købe balsamico andre steder end i Brugsen eller at jeg ikke ved hvad der er godt. Jeg har kun sagt, at der er en grænse for, hvad jeg vil ofre på sagen. De dyreste vine jeg har fået, har absolut ikke været de bedste, og når man kommer op over en vis pris, smager det ikke bedre og bedre, bare fordi det bliver dyrere og dyrere – det har vi erfaret temmelig mange gange i vinklubben.

                  Kommentar af Ellen — 21. december 2014 @ 11:13


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.