Hos Mommer

14. december 2014

Nu var jeg lige så glad …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:49
Tags: ,

Først droppede de apostroffen i slagterens. Hvorfor de ikke med det samme droppede den i bagerens, vil forblive et mysterium for mig, men nu har de gjort det. Måske i forbindelse med, at de overtog byens bager, inklusive de ansatte, heldigvis, men eksklusive ejeren, og dermed fik en rigtig bagerforretning i stedet for det bake-off, de havde haft indtil da. I forbindelse med ombygningen fjernede de skiltningen med SLAGTERENS HJEMMELAVET.
Nu mangler de vist efterhånden snart kun at sælge tøj, inden min Superbrugs kan kalde sig for Kvickly.
Jojo, jeg var rigtig glad – se bare på billedet herunder: ingen fejl. Ingen apostrof i slagterens, de skriver hjemmelavede i stedet for hjemmelavet og svær uden ‘d’.

P1040314

Der kom dog lidt skår i glæden, da jeg ikke langt fra ovenstående skilt fik øje på et andet skilt:

P1040315

Stært. Det kan jeg godt huske, at Charlotte sagde, men da var hun altså kun to år! “Hvor er du al’så stært, mor. Du har så mange kræsper”.
Akja, det var dengang, barnet så op til og beundrede sin mor … hvordan landet ligger mht. til det nu, har jeg det lige som Generalen i Basserne med: “Jeg VIL ikke spørge”.
Jeg spurgte heller ikke nede i Brugsen, hvem af deres medarbejdere, der ikke er nået længere end til to-årsstadiet.
Ydermere forstår jeg slet ikke prisen på det skilt. Hvorfor står der 55 kroner, når de samtidig skriver, at stykprisen er 30,95? Det er ikke fordi de ikke kan finde ud af forskellen på stykker og kilo (hvilket er set før), for en chorizo vejer ikke 1,78 kg – hverken som sød eller stært.

P1040321
Endelig er der deres frie indkøbsvogne. Ville I ikke anvende ordet gratis i dette tilfælde? For mig er fri synonymt med ubundet og ikke med gratis (jeg ved godt, at man siger kvit og frit, men det er noget andet …) – jeg får en association om at skulle til at indfange en vogn med lasso og det hele, inden man kan gå i brugsen.
Anglicisme? Fordi gratis hedder free på engelsk? Måske.
S-togene skrev også Fri internet i S-toget – for mig var der noget Befri Wllly over den måde at formulere det på, hvilket man åbenbart selv fandt ud af, for det er nu omformuleret.
Nå, men man kan ikke få alt.
Jeg synes egentlig, det er skønt at bo så langt ude på cowboy?landet, at Superbrugsen ikke finder det nødvendigt at tage pant for at benytte en indkøbsvogn, og jeg er glædeligt overrasket over, hvor sjældent jeg ser en indkøbsvogn, der bare er smidt, fordi vedkommende har fundet det uoverkommeligt at gå de 20-30 skridt hen til ‘garagen’.
Derfor er jeg overordnet set glad, trods alt.
Nu mangler vi bare, at de ansatte på Samvirke-redaktionen lærer at regne …

Reklamer

43 kommentarer

  1. Kommer nok 🙂

    Kommentar af Mormor — 14. december 2014 @ 15:38

    • Vi kan håbe 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 18:07

  2. Stavekontrol er jo en svær en! Hvem bestyrer egentlig, hvad der er korrekt sproglig anvendelse inde i min PC/iPad/sonymobil??? At noget pågår istedet for foregår? Jeg kan ikke lige komme i tanke om flere udtryk….
    Vi bor endnu længere ude i wild west… det er ved at være længe siden Bilka slap indkøbsvognene fri…. De holder nu alligevel til i læ under halvtaget; vi har ikke haft brug for vores lasso!

    Kommentar af Anne Holtegård — 14. december 2014 @ 15:43

    • Pas – men stavekontrol er godt for dem, der har svært ved at stave. For os andre er den vist mest irriterende …
      Så må I gemme lassoen til noget andet 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 18:08

  3. Jeg tænkte først, at det var snuppet fra en lidt for fri oversættelse af det engelske ord FREE; men hvis der er fri bar, betyder det vel, at man kan drikke vederlagsfrit. Så der er anvendelsen fuldt accepteret.

    Måske er det ligefrem en medarbejder med hang til ordleg, som står for teksten. Det danske ord FRI kan vel også undertiden erstatte ordet LEDIG.
    I så fald er det en opfordring til at snuppe en af de ikke-panthæftede ledige indkøbsvogne.

    Kommentar af Farmer — 14. december 2014 @ 16:19

    • Jamen hvem pokker ville da snuppe en ikke-ledig indkøbsvogn? Det er rigtigt, at ‘fri’ kan bruges om gratis, men jeg synes bare det lyder forkert lige her.

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 18:10

      • Jamen er det ikke en alm. høflighedsreplik: “Velkommen, tag et glas og find dig en ledig stol så du kan hvile benene lidt.”
        Det er vel også alm. høflighed ikke at sætte sig på skødet af nogen straks når man ankommer som gæst. 🙂

        Jeg synes også det lyder forkert med fri; men jeg søgte af finde en forklaring fra den positive skuffe.

        Kommentar af Farmer — 14. december 2014 @ 21:40

        • Hehe, du har jo sådan set ret i, at det ikke er helt gængs opførsel at sætte sig på skødet af folk 🙂
          Positivitet er altid fint … men verden ville altså blive en anelse kedelig, hvis ikke vi kunne have vores småkævlerier og brokken over samfundet og regeringen og den slags …

          Kommentar af Ellen — 15. december 2014 @ 09:50

  4. Jeg har det som Farmer: det må da være en opfordring til at snuppe den nærmeste ledige vogn; gratis kan den jo ikke være, eftersom vi alle forventer at skulle levere den tilbage efter brug. Desuden var den jo gratis også før, du fik jo din pant fuldtud tilbage.
    Og hvorfor skal Samvirke undgælde, det er da vel ikke dem, der sætter prisen? Jeg har i hvert fald ikke set advertissementer for chorizos i mit medlemsblad. Har du tjekket, hvor mange der er i pakken? 2 stks? Jamen, så er det et sødt/stærkt tilbud! 🙂
    Mine de bedste chorizos smagte jeg på markedet i Sucre, hold kæft, hvor var de gode: kogt i tyk stærk sovs og serveret i en lækker grov bolle, mums!

    Kommentar af AagePK — 14. december 2014 @ 16:59

    • Jamen de mener altså gratis! Der er da heller ingen, der ville tage en indkøbsvogn, der allerede er taget af en anden …
      Samvirke er Coops blad, derfor – to alen ud af samme stykke.
      Hmm, næh, det tjekkede jeg ikke, så det kan være forklaringen, men det undskylder ikke ‘stært’!

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 18:12

  5. I min Kvickly havde de forleden et skilt over fiskedisken – Husk fisk to gange om dagen – så nu er det altså ikke nok med to gange om ugen længere.

    Kommentar af Marianne — 14. december 2014 @ 17:42

    • Hahaha 😀 Det er måske at overdrive det fiskespiseri en kende …

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 18:13

  6. Rom blev ikke bygget på én dag 🙂

    Kommentar af Randi — 14. december 2014 @ 17:56

    • Det er rigtigt, Randi 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 18:13

  7. Herligt at indkøbsvogne også får lov at opleve det frie liv rundt omkring.. 🙂

    Kommentar af Inge — 14. december 2014 @ 18:02

    • Hehe – ja, det kan de få lov til herude på landet 😉

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 18:15

  8. Jeg vil heller ikke bruge ordet fri i den forbindelse. Jeg så i dag at Føtex også havde valgt at deres indkøbsvogne skulle være uden mønter og poletter.

    Kommentar af Pigen fra landet — 14. december 2014 @ 18:55

    • Nej, vel?
      Fint, hvis andre tager den gode ide op 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 20:57

  9. Tænk har du også været efter “Fri internet”? Det må være før jeg kendte din blog, at jeg selv skrev om fænomenet på min egen blog. Jeg argumenterede med at når det hed et net måtte det også hedde frit. Mine læsere var slet ikke enige med mig. De argumenterede noget om fri Tibet, men jeg forstod dem nu aldrig.

    Det godt da trods alt fremad med dine brugs-skilte.

    Kommentar af Stegemüller — 14. december 2014 @ 19:02

    • Mnjah, jeg er nu ret sikker på, at jeg kommenterede det indlæg og netop foreslog, at man bare kunne skrive ‘gratis’, hvor du så svarede, at det havde du slet ikke tænkt på 😉
      Ja, det er fint, at det går fremad.

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 20:58

  10. Det kunne nu da være sjovt at skulle fange sin indkøbsvogn med lasso 🙂 er den apostrof efter værsgo ok?

    Kommentar af Lene — 14. december 2014 @ 20:10

    • Ja, vi kan lige se det for os, ikke? Den apostrof er god nok – både med og uden er tilladt 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 21:00

  11. Jeg ser rødt, hver gang jeg ser en togvogn med påskriften “FRI INTERNET”. Jeg HAR haft fat i Sprognævnet, men den, jeg talte med, mente, at det var i orden, og fik det manglende -t til at hænge sammen med et aller andet underforstået. Fri i betydningen gratis er sammen med simpel i betydningen let/enkel min yndlingsangloficeringsaversion.

    Kommentar af Rasmine — 14. december 2014 @ 20:35

    • Du ser det vist så heldigvis ikke mere – i hvert fald har jeg set anderledes formuleringer på mine S-togsture det seneste års tid 🙂
      Pudsigt: Jeg synes til gengæld, at simpel er et acceptabelt synonym for let/enkelt – jeg har brugt ordet i den betydning hele mit liv, så jeg tænker slet ikke på det som en anglicisme. Hvis jeg siger ‘a simple mind’, betyder simple jo noget ganske andet.

      Kommentar af Ellen — 14. december 2014 @ 21:05

      • Det med simpel er måske landsdelsbetinget …

        Kommentar af Rasmine — 14. december 2014 @ 23:08

      • Jeg kommer jo ikke så meget omrking mere, men FRI INTERNET har jeg faktisk haft et ikke så glædeligt gensyn med for nylig.

        Simpel kan bruges med forskellige betydningsnuancer i forskellige sammenhænge, men for mig er hovedbetydningerne “af lav kvalitet” og “vulgær”.

        Kommentar af Rasmine — 14. december 2014 @ 23:11

        • Jeg var ellers så optimistisk at tro, at fordi jeg ikke har set ‘Fri internet’-skiltet i et års tid, så var det helt væk.
          Det regnede jeg også med var det du mente med simpels betydning, men hvis du kigger på sproget.dk, så har det fire betydninger, og jeg vil hævde, at de alle fire er ligeværdige, men om det er landsdelsbetinget, skal jeg ikke kunne sige.

          Kommentar af Ellen — 15. december 2014 @ 09:35

  12. Har slagterren sig egen lille Nebengeschäft indenfor Brugsens rammer eller er det hans egen hud? 😉 , ligesom Brugsen Bedstes Stegefedt – og hvad står “hjemmelavede” egentligt for – han/hun har vel ikke stået og lavet dem hjemme i privaten.
    Når man nu kunne købe plasticsværD (især i forbindelse med fastelavn til børn), hvorfor så ikke også flæskesværD?
    Ad indkøbsvognene: Egentligt skulle der vel stå “pantfri”; men så ville skiltet ikke fremtræde så harmonisk – uens linielængde.
    – Nå, men jeg kan da også bidrage med en “sluddersætning”: For nogen tid siden var der skiltet “stort og ofte” i busserne (Københavnsområdet): “Udstigning AF fordøren forbudt.” – Jeg var egentligt ikke klar over, at man i det hele taget måtte befinde sig inden i dem (i glasset eller stålrammen? 😉 ).
    Og – åh ja, disse autokorrekturer på iPads og alskens moderne elektronik; jeg synes, mange indlæg og kommentarer efterhånden bærer mere og mere præg deraf, også lidt i nærværende indlæg 😉 .
    Magnus

    Kommentar af Domus1 — 14. december 2014 @ 23:02

    • “Brugsen Bedstes Stegefedt” – har du virkelig set det skrevet sådan? 😀
      Jeg synes det er okay med hjemmelavet som modsætning til fabriksfremstillet.
      Den med fordøren er til gengæld ikke så god, men det er måske meget praktisk, at døren kan rumme et par ekstra passagerer i myldretiden? 😉
      Jeg har for længe siden slået autokorrektur fra – det er jo næsten hvert andet ord, den foreslår noget totalt tåbeligt og/eller uvedkommente til, så der slipper alt for nemt noget ævl igennem.

      Kommentar af Ellen — 15. december 2014 @ 09:41

      • Varen i Brugsen hed “Bedstes Stegefedt” – og den vare var til salg i lang tid, så jeg tænker, hun må have været ret voluminøs, den Bedste 😉 — smagte i øvrigt ret godt, især den med “grever.” (Ak ja, hvilke blandingsprodukter, man dog kan få i Brugsen 🙂 ).
        Magnus

        Kommentar af Domus1 — 15. december 2014 @ 18:09

        • Jaja, nu er vi inde på den humoristiske del af det, for jeg synes stadig det er i orden at skrive sådan 🙂 Min familie i UK og mine søstre og deres børn glæder sig til Ellens lasagne og Ellens gode salat, og bedstes stegefedt må høre ind under denne kategori, synes du ikke? Jeg må se, om jeg kan blive ekstra god til at al lave arme riddere – så kan jeg konkurrere med bedste 😉

          Kommentar af Ellen — 15. december 2014 @ 18:26

          • Det skal da heller ikke være så alvorligt alt sammen, vel?
            Med mindre Brugsen havde en “Bedste” ansat til at lave dette stegefedt mener jeg, det er falsk varebetegnelse (men det er vel bare det, man kunne kalde en associelt betinget reklame). –men godt, det kun var grever (og ikke også baroner og riddere), der var i den 😉 .
            “Ellens lasagne” og “Ellens gode salat” er vel kun Ellens, når det er dig, der frembringer dem – eller hvis nogen følger din opskrift nøje; det er da med henvisning til dit produkt. – Bliver det i øvrigt i UK ikke kaldt for Mommers eller Grannys, dine produkter?
            “Arme riddere” egentligt et pudsigt navn – mon det er opstået ved, at rugbrødet fik enden varmet? 😉 . Mon ikke dette tilbehør er opstået ved, at man (arme/fattig-folk) brugte al mad op og rugbrødsenderne blev brugt ristet i lidt fedtstof og sukker – for at gøre dem lidt mere spiselige – som man også i sin tid rev rugbrød til drys på koldskål, tykmælk osv. — på den tid, hvor man ikke købte alting færdiglavet/-blandet.
            🙂 🙂
            Magnus

            Kommentar af Domus1 — 16. december 2014 @ 00:18

            • Okay, okay, okay – men så er det da i hvert fald i orden at kalde det for slagterens hjemmelavede 😉
              Jeg bliver aldrig kaldt granny i England; det er forbeholdt Tims mor, så det er kun, når de skal forklare udenforstående, at ‘mommer is my Danish granny’. (De synes i øvrigt i UK, at det er så smart, at man på navnet kan se, om det er mors mor/far eller fars mor/far 🙂 )
              Jeg har fundet denne forklaring på arme riddere, men aner ikke om den er korrekt (citat, fejlene er ikke mine): “Oprindelsen er fransk, oprindeligt “armeritte” (betydningen kender vist ingen) , på tysk blev det Arme Ritter..og ja så på dansk, arme riddere, som vist må kaldes en “undersættelse” af det oprindelige ord”

              Kommentar af Ellen — 16. december 2014 @ 09:59

  13. Som sædvanligt er det fornøjeligt, at læse om dine observationer ude i skilte-marken. 😉
    Jeg tror, Charlotte er blevet så gammel, at hun beundrer dig igen. Hun har god grund til det. Og det er vist kun i nogle teenage-år, forældrene bliver set på som håbløse individer. Tror jeg nok 😉 i de fleste tilfælde.

    Kommentar af Betty — 14. december 2014 @ 23:15

    • Hmmm – tror du? (Men tak.)
      Problemet – som faktisk slet ikke var et problem, tværtimod – var, at hun var en ualmindelig nem og ikke-oprørsk teenager, så jeg går stadig og venter på, at hun når det stadie, hvor hun mener, at jeg er totalt håbløs 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. december 2014 @ 09:44

  14. Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus og skriver “akja, det var dengang, barnet på op til ….” 😜😜
    Jeg forstår ikke, at du kan opfatte fri, som synonym for gratis i relation til brug af indkøbsvogn, da det ville være ude af kontekst, fordi de altid har været gratis at bruge, hvis man overholdt de uskrevne betingelser for brugen, ved at sætte dem på plads efter endt brug. Budskabet på skiltet kunne med fordel skrives tydeligere ved at udelade ordet fri.

    Kommentar af Kristine — 15. december 2014 @ 00:54

    • Jeg kaster med lige så mange sten, jeg vil – ingen laver ingen fejl, men selvfølgelig skulle det p være et s, og det er nu rettet, tak 🙂
      Du vil mene, at ‘fri’ står der i betydningen ‘ubundet’? Nu bliver jeg næsten nødt til at spørge Brugsen, om det er det eller pantfri, de mener.

      Kommentar af Ellen — 15. december 2014 @ 09:46

  15. Jeg opfatter det sidste skilt som en opfordring til ikke at tage en anden kundes indkøbsvogn 😉

    Kommentar af Fruen i Midten — 15. december 2014 @ 13:27

    • Der er flere meninger om, hvad ‘fri’ kan betyde 🙂 Det er nok kun Brugsen, der kan svare på, hvad de egentlig mener …

      Kommentar af Ellen — 15. december 2014 @ 14:31

  16. Det er dog glædeligt at Brugsen skriver bedre – måske lykkes det at undgå fejl ved at ledelsen ser det som en opgave at holde staveniveauet højt.

    Kommentar af Jørgen — 16. december 2014 @ 21:02

    • Man har da lov at håbe …

      Kommentar af Ellen — 16. december 2014 @ 21:25


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.